Monday, 30 November 2015

Gorm





TAGETAGEREPORTAGE:





















 Gorm var enorm var en orm i birkens kød i birkestød:
Sad som skiffer tomahawken i din twitter:
To tommer bitter klirrer struben kvidrer strengen under spurvens klo:




Gobelingople umulig at gribe i sin inkaflamske tatooink, hvilken tibetanks dødebog er sprættet op for at komme landskabet i forkøbet med orgiastiske sammenstød, intet møbel fanger selv rygraden slår ud i espeløv og indianerne tonser rundt i farveladefald fra gennembrudte fangstnet åh hugtand åh LSD-Trip åh temperatempler i beduinkolonner her kan Houdini folde Edvard og Gustaf sammen i samme harmonikamunkrock, lampeskærm af afskrællet jubel du har egeløvshovedpiner til at bokse med farvernes prolaps!

Friday, 27 November 2015

KALEIKOSKOKS

Jeg synes godt om din kommentar, Frederik; jeg synes godt om Blackstar og den retrograde samtale på tværs af tider, jeg synes godt om Nigger 1+2 og Mit Nøgne Hjerte, fantastisk at det taler til mig trods døde og ældede supernovaer og styrt, det styrt og den rysten, som en voodoo epileptisk fra Dostoevkys læber, fra hvilke som helst læber kaleidoskopisk som et fastholdt fremtidsminde i rav og kraniediadem, som et vrængende tegneseriefugleskræmsel ud gennem livets hastighed dajevu dada gu-

Sunday, 22 November 2015

Der er frihed til at forme snemand og kone lige hvordan man vil ... endnu da, og oppe i Thy er der faldet så meget sne, at de kan rejse igloer.

Det har jo ellers været en kamp for visse mennesker at få lov at bebo Det Ny Samfund i Thy; men nu ser det ud til, at der ikke længere er begrænsninger for fritliggere. Måske var flygtningene bedre tjent med at flytte ind i Det Ny Samfund, men det er der sikkert også sat begrænsninger på; vi kan jo ikke have at friheden eskalerer.


Jeg gik engang på samme skole som et iransk matematik-geni. Min bedstefar og jeg mødte ham en sommerdag på torvet, og jeg præsenterede dem for hinanden, hvilket affødte følgende spørgsmål fra den unge iraner, efter at min bedstefar havde fortalt, at han kom fra Island: Men er der ikke meget koldt dér? Hvor til min bedstefar svarede: Joooe .... men der bor mennesker.

Wednesday, 18 November 2015

HELLIGT




Hvis noget ikke længere er helligt
så er det almindeligt
og når noget er almindeligt
hvordan skal ekstase
da være mulig
når ekstase ikke længere
er mulig
kræver livet indre forvandling
og sublimering
på den måde bliver noget atter
helligt
og endnu engang bliver
ekstasen mulig
ved den blotte berøring
eller undladelse af netop det
så bliver det en mulighed
så bliver et kys
ikke kun et symbol
men også en tilstand
et forhold til verden
som et helligt du
bliver du til:


Sunday, 15 November 2015

: Ondskab :




Ondskab kan ikke 'hives op med rode', 'fjernes fra jordens overflade', 'elimineres', 'bekæmpes' eller 'udryddes'. Ondskab er et menneske-grundvilkår, og kan i bedste fald kun forvandles, ved at hvert enkelt menneske udvikler en bevidsthed, der har gennemlevet og er færdig med alle ondskabens stadier og derfor helt og aldeles udelukkende er indstillet på FRED.




Monday, 9 November 2015

:






DU BLE RING: DUBLERING:






Sunday, 8 November 2015

:








Alt går op i sømmene
imens ozonlinjer tegnes fra hælene
henover himlen i fart 
mellem kontinenter 
kloden kælver 
og naturen vågner til en vækkelse 
som indgyder alle naturvæsener 
ny moral:



Thursday, 5 November 2015

SYGE INDSPRØJTNINGER:



CARINA JULIE MARIA KIRSTEN BERNADETTE JEANETTE LOUISE MAJA LAURA AMALIE ANIKA REBECCA CHRISTINA JUSTINE CAMILLA SARAH SOFIE FIE LOUISE KATRINE JOSEFINE SIMONE AMALIE NATASJA AMALIE LENE ASTRID HELLE SOFIA MAI GITTE SARA STINA KATRINE HEIDI LINDA RIKKE TINE LAURA MICHELE DIANA KAMILLA CAMILLA ASTRID IDA RIKKE MIA FIE TINE SIF...

Wednesday, 4 November 2015

Sandhedens subjektive øjeblikke:

Der er vel ingen forskel på at være religiøs og at være troende; man kan være både religiøs og troende uden at tilhøre noget kirkesamfund eller uden at sværge til en bestemt dogmatik. Men nogle opfatter det at være troende som at man så opfylder et regelsæt, som en religiøs autoritet har stadfæstet som uomgængeligt for at være troende. Imidlertid kan enhver tro lige præcis, hvad pokker han eller hun vil. Det religiøse område er der ingen, der i virkeligheden har patent på, selvom mange bilder sig selv og andre ind, at de har.


At tilhøre eller bekende sig til en bestemt religion er ikke pr automatik ensbetydende med, at man så nødvendigvis har religiøse oplevelser. Så på den måde set kan der måske alligevel være en forskel. At være troende inkluderer vel også så at være tvivlende. Blind tro er jo netop blind. Imens en personlig religiøs oplevelse kan finde sted helt uafhængigt af tro, trossystem eller religion. Og for én, der har en sådan oplevelse, må dette opleves som værende det øjebliks absolutte sandhed.


Og hvad er så en religiøs oplevelse.
Er det en oplevelse, der overskrider oplevelsen af alt, jeg opfatter som 'mig'?
At se et uidentificeret flyvende objekt.
At opleve noget, der synes, at ligge udenfor, hvad man almindeligvis kan forklare indenfor fysikkens lovmæssighed.
At være i mørket omgivet af et uforklarligt lys uden nogen fysisk registrerbar kilde.
At glide ud af sin krop og se den ude fra.
At mærke en sten eller anden fysisk genstand fortælle én om for længst passerede hændelser, man ellers ikke kendte til.
At opleve livskraften konkret i alt levende.
At elske et andet menneske på trods af dets helt tydelige fejl og på trods af de givne omstændigheder.
At opleve et menneske med down syndrom fortælle én, at man er gravid, når man endnu ikke selv vidste det.
At mærke rummet udvide sig og føle sig ét med naturkræfterne.
At modtage varsler, som senere viser sig at være sande.
At opleve to sjæle og én tanke.
At se et lysende væsen stå foran vinduet i 5. sals højde.
At møde en frø, der giver en menneskeligt lignende lyd fra sig.
At erfare dyrene ser dine tanker.
At opleve mellemmenneskelig synkronitet.
At have deja vu oplevelser.
At drømme sig ind i et andet menneskes jeg.

At opleve at man er et vidne, der trækker vejret.



Tuesday, 3 November 2015

Sundhed & Sandhed & Sundhed & Sandhed

Hvis du med fuckesundhed mener regler for, hvem man må parer sig med af eugenik grunde, så ja, så er der tale om fascisme, og selv den kan på visse isolerede tankesæt have sin berettigelse.  Men folkeforførerens egen sundhed som vegetar handlede vist mest om, at han var syg og derfor måtte ty til skånekost.

Men det er jo ikke noget hverken han eller andre fascister har/havde patent på ~ sundhedsidealer og 'en sund sjæl i en sund krop' er jo noget, der er hugget fra det antikke Grækenland, og på den måde er der vel egentlig også tale om en slags nostalgi og drømmen sig tilbage til en svunden (og tabt!) tid?


Historisk set faldt disse idealer imidlertid på et tørt sted, i et land, der i den grad havde brug for opbygning og idealer. Når man læser Goebbels dagbøger fra 20'erne og op gennem 30'erne - er det interessant at se, hvordan det starter som en glubende interesse for noget, der er tæt på antikke ur-idealer og endda spirituelle arketyper, til gradvis at bliver fordrejet og stadig mere forvansket til absurditet, ind til slutteligt at stå med idealer, der i sin praksis har drejet sig 180 grader fra sit udgangspunkt.

Sunday, 25 October 2015

Sita

Jeg havde haft min hund i tolv år, da det pludselig gik stærkt skrånende ned ad bakke og dyrlægen sagde, at der ikke var noget at stille op. Jeg ved ikke, hvor gammel hun var, den gang da jeg fik hende af et par, jeg tilfældigt mødte på torvet, som lige stod og skulle til Ægypten dagen efter og ikke vidste, hvad hunden de skulle stille op med hunden, som jeg, uden at vide, at det var deres, fordi hunden var kommet hen til mig helt ud af det blå, lige havde sagt - vel nok var en sød én. Jeg hentede hende dagen efter, og hun gik efter mig uden snor og vente sig kun én gang og kiggede sig undrende tilbage. Aldrig før og siden i mit liv har jeg oplevet noget mere hengivent væsen. Derfor var det også min faste beslutning, at jeg ville sidde hos hende, og at hun skulle have lov at dø en helt naturlig død mæt af dage, men den dag, døden stod og bankede på, kunne jeg alligevel slet ikke holde det ud og måtte få dyrlægen til at vippe hende over tærskelen. Det var midt om dagen, og det mærkelige var, at få minutter efter luskede der en ræv rundt lige uden for mit stuevindue.

Saturday, 24 October 2015

Spectrekids karatestrækmarch eller rygmærker:

Sakral

Der er forskel på minder og chok. Det første kan have alle nuancer. Det sidste sidder som en kropslig-sjælelig forhærdelse, man måske ikke engang længere mindes, fordi det kom så tidligt, at jeg ikke har noget at mindes det med, så sidder det i lugtesansen eller dybere endnu
- i den senere
uforklarlige væmmelse ved situationer i livet.

Alt vi gør har en påvirkning, men blod er som pulserende liv
en særlig væske, og det der sker ved overgangen mellem liv og død er egentlig sakralt og har langt dybere grund end det er muligt at forestille sig; den, der endnu står uden en færdig bevidsthed, har ikke redskaber til at håndtere en sådan overgang, og må blot lade sig opsluge af oplevelsen med hud og hår; hvilket jeg, om jeg var viking sikkert ville have syntes, var befordrende for det at blive viking.

Da Leonardo da Vinci dissekerer døde dyrekroppe og ditto
menneskekroppe er det meget tys-tys; han risikerede faktisk sit liv ved en sådan helligbrøde. Men det er jo meget vigtige studier, han der påbegyndte, og det skal naturligvis ikke være noget, der er tabu, hvordan vi anatomisk er skabt. Men derfra og til at spædbørn skal med inddrages og tilmed i stadiet før - henrettelsen - der er der dog et stykke. Enhver ting til sin tid.


Vist vil det påvirke et barn i førskole-alderen at se et væsen, det for få øjeblikke så være levende, blive parteret. Men det betyder ikke at det er tys-tys; vi kan jo netop godt tale om det. Tænk bare på hvor grusomme Grimms eventyr er, hvor hovederne ofte ruller lysteligt på både drager og mennesker.

Thursday, 22 October 2015

Ssssssssssssssssssssss smerte skrig:

Det egne behov er for mit vedkommende jo netop at slippe for at se den lide. Det må jo så være fordi det er en bedste ven  -  og fordi jeg på en eller anden måde identificerer mig med dens lidelse, fordi jeg genkender den, men det mærkelige er, at jeg selv, om jeg befinder mig i en tilsvarende smertetilstand, beder om ikke at blive ved med at blive pumpet med bedøvelsesmiddel.

Hvordan hunden har det, når den lider mod døden, kan jeg imidlertid i realiteten ikke vide meget om. Det jeg kan vide er, at det er så godt som umuligt for mig, at se en hund lide, og at det derfor først og fremmest er for min egen skyld, at jeg ville vælge, at den går bedøvet ind i døden, hvis det nu er det, den skal.

Spørgsmålet bliver tilbage, hvad er meningen med smerte, sygdom, død. På vores hospitaler synes fokus i stadig stigende grad at ligge på smertelindring;  succeskriteriet er,  at smerten ikke længere skal kunne registreres (på overfladen). Men er det meningen med smerten. Er det bedst at vi går bedøvede over dødens tærskel. Er smerten ikke også en ven? Dødsskriget en sidste simpel bøn (ja, til hvem?).


Ja, når man har knyttet sig så meget til et væsen, som et menneske netop kan knytte sig til en hund - og omvendt ~ så er det klart, at man tager ordentlig afsked med hinanden. Spørgsmålet er så bare, hvad der er ordentligt. Vi mennesker har vores orden, naturen har måske en lidt anden. Og når folk flokkes i skønsang: må jeg ta hunden med mig ind i himlen. Nej, gu må du ej, du kan blive tilbage din flæskesteg, men derfor kan der jo godt være en hundehimmel med en hundeskole, hundekunster og alt, og hvem ved, hvad den frarøvede smerte betyder. I vores verden er smerte i sit udgangspunkt  = bevidsthedsopvågning.

Wednesday, 21 October 2015

Svið

Om jeg så tyggede 33 gange, så tror jeg nu heller ikke, jeg kunne få 'barn og mand' ned.

Det' nok derfor, der er så mange humørikoner på en mobil:

'Igordeller' er det mon en russisk inspireret egnsret á la spis klassefjenden?

Aha, Igor er et får! Det skulle russerne lige vide, næste gang de drømmer om at få sig en stor-zar.

Jeg blev engang som knægt sendt til slagteren så han kunne skære de hele fårehoveder midt over; jeg havde en hel sæk på ryggen. Den var lidt tung, så på vejen hjem ville jeg lige skifte skulder og satte sækken på jorden; men da jeg jo af natur er født nysgerrig, kunne jeg alligevel ikke undslå mig for at kigge ned i sækken, og der lå de så de halve hoveder med øjne, der stirrede lige op på mig. Jeg fik hurtigt lukket sækken. Hovederne blev svedet efter alle Svið foreskifterne og siden kogt i en kæmpe gryde nogle stykker af gangen. Men mærkeligt nok havde jeg ikke den store lyst til at smage, da den sorte skorpe brændt hud og uld blev krænget af og det lyserøde kød kom til syne. Nogle år senere var jeg til julemiddag hos min morbrors familie, og der blev serveret fårehoveder, det var jeg ikke lige omstillingsgearet til, og da min fætter rakte mig en god-bid af en hel kæbe med dejligt stærke fåretænder, så greb jeg straks en sprød majscrispy ting og sagde pænt nej tak til det favorable tilbud.

Men et barn på tre år sanser helt anderledes end et på syv; børn på tre og der under er helt ét med det, de sanser.

Før et menneske kan sige 'jeg' om sig selv, ser det sig ikke adskilt fra omverdenen, at opleve en hanes henrettelse er derfor ikke sjælelig anderledes end at opleve sin egen henrettelse.

Et barn på tre eller der under vælger jo ikke selv. Om det vil være empatisk eller hellere forhærde sig. Det er som udgangspunkt simpelthen 120% solidarisk med alt andet levende.

Ja, de kan tidsnok se det, men som spædbørn giver det ingen anden mening for dem end skræk og chok, som de ikke kan håndtere, men blot må leve i. Når verden ikke længere er helt så besjælet og bevidstheden træder i forgrunden, så kan de meget bedre håndtere det.


Normalt sætter vi jo heller ikke spædbørn til at kukke på tv-avisen, vel.

Thursday, 15 October 2015

^'

En af de ting, der bør komme ud af det stigende antal vaccine-erstatningssager, er, at det næste vil være som logisk følge, at medierne får fokus på det spørgsmål, som må følge: Hvilke tiltag gøres der fra sundhedsmyndighederne for at tilrettelægge reelle behandlingstilbud til det stigende antal vaccine-skadede.

Saturday, 10 October 2015

:::

Når efterretningsvæsenerne støvsuger vore skriblerier på internettet, så kommer tavshed jo til at betyde noget. For konstateres det om fx danskeres ytringer på nettet, at en given intervention ikke synes at have den store bevågenhed i den bredere befolkning, så må konklusionen jo være, at hvad så vidt angår danske interesser, så synes de ikke synderlig til stede i den givne intervention.

:

Det er forbudt at vende ryggen til et menneske, der forsøger at aflive sig selv, om man er vidende om, at det er det, man gør - ignorerer en i vores samfund kriminel handling; og indberetningspligt gælder vel egentlig også for alle borgere?.... Ligesom det er strafbart, at forlade eller køre forbi et ulykkessted, når der ingen andre end den eller de forulykkede er til stede. Dette gjorde jo i øvrigt Brian Mikkelsen engang, og det var efter min opfattelse kun med nød og næppe og nødløgn med nødløgn på, at han snoede sig ud af den fadæse.


Men vil i øvrigt udtrykke min forundring over, at der kort tid efter, at livslinjens formand kastede håndklædet i ringen (efter 21 års tro tjeneste!), blev lavet en genbevilling. Hele miseren kommer dermed næsten til at se ud som en øvelse, der har haft det ene formål, netop at få ham fjernet fra posten. Men hvad ved jeg; underligt ser det i hvert fald ud.

Friday, 9 October 2015

æbenrest:

"Eugenikken som ideologi opnåede stor popularitet på verdensplan i første halvdel af det tyvende århundrede, og det kom til at ligge til grund for lovgivning, der fratog mennesker med uønskede arvetræk deres borgerrettigheder eksempelvis ved at forbyde ægteskab og seksuelt samkvem imellem mennesker fra forskellige racer, eller ved at tvangssterilisere mennesker med uønskede arvetræk så som psykiske sygdomme og mental udviklingshæmning, og i nogle tilfælde som i Tyskland i 1930erne og 1940erne ved at udrydde de mennesker der ansås som bærere af uønsket arvemateriale. Eugenik praktiseredes i Danmark fra 1929 til 1967, hvor tvangssterilisering blev forbudt ved lov." (fra wikipedia)

Så kort tid, at mellemrummet puster os i nakken:

Forskellen er så, at hvor datidens eugenik til dels havde sit udspring i videnskabelig forskning, som alt for mange den gang anså for evident, så er disse tanker for længst modbevist gennem statistisk materiale, der viser, at nedarvning IKKE foregår, sådan som påstået af tilhængere af race-hygiejne. Når vi ser statistisk på det, så søger arvestrømmen altid mod en balancering af de tilgængelige muligheder, det som kaldes 'regression mod midten'. Et folk kan således ikke degenerere på grund af "uønsket arvegods", fordi der altid i det store og hele vil være en regression mod midten, der netop er det modsatte af degenerering.

Og indavl siges jo så godt nok at være degenererende, hvad vi som befolkning nok bedst kender fra kongefamilien (hvorfor rigets dronning da også må antages at have rådet sine to sønner til at få tilført gener til slægten fra en hel anden kant af verden). Men faktisk findes der nok også egne i landet, hvor incesttilfælde udgør en større procent end andre steder i landet, og ja - tag de steder hen - og du får mange bøvede mennesker at se. Regression mod midten handler populært sagt om, at fx. intelligente forældre ganske vist oftest får kloge børn, men børnene vil for det meste aldrig være lige så intelligente som forældrene, imens mindre intelligente forældrepar ganske vist får børn, der måske ikke er de klogeste, men dog oftest altid er noget klogere end deres forældre - og lige sådan gælder det efter samme princip, hvad angår anatomiske proportioner.

Som eksempel kan lige med tanke på dagen nævnes John Lennon - begge hans sønner er ganske vist musikalske og har også opnået en vis popularitet, men faderens store fodspor kommer de nok aldrig til helt at udfylde. Imens han jo må siges at have udviklet sig ud af sine ret beskedne kår på en helt anden måde, end man ville have forventet. På den måde sprænger han jo som et unikum i virkeligheden rammerne eller ihvertfald overliggeren for den gennemsnitlige regression mod midten.

Men Danmark har i 38 år praktiseret en poleret og skjult form for nazisme!

Vor tids nakkefoldscanning og deslige overlader i det mindste valget til den enkelte, om end samfundets undertoner stadig taler for, at det handler om samfundets hygiejniske ve og vel samt den særlige asocialliberalistiske og usolidariske vinkling på samfundsøkonomi.

Thursday, 8 October 2015

AMMETRÆ:

Elletræet har en meget smuk farve indeni. . .  Og i dag, netop i dag, tænkte jeg på min far og min bror, som begge er døde.  Jeg tænkte, at der nu er gået lige så længe, siden min far døde, som han nåede at leve.
 Jeg savner ham lige så meget i dag, som jeg har gjort det i alle de år, der er gået.

Jeg mærkede også, at de begge var nærværende i dag, det var derfor, jeg begyndte at tænke på dem.


Når bladene falder ned i vandet, hvad de ofte gør, for elletræet kan nemlig vokse helt ude i vandet, så vil det have en klargørende virkning på vandet, for bladene indeholder et stof, som frigives i vandet, og modvirker alger.

Naturen ved det ikke selv, sådan som vi tror, vi ved noget for os selv, når vi glemmer, at der er så uendeligt meget mere vi ikke ved; men alligevel har den en visdom og en hukommelse, der rækker langt ud over, hvad vi kan begribe.

En nat vågnede jeg og kunne mærke fire væsener stå bøjede over mig; det var som om de rystede opgivende på deres hoveder, og så fortrak de og opløstes. I tiden, der er gået siden denne nat, har jeg været indlagt 4 gange på hospitalet. To gange akut-indlæggelser og to gange indlagt til operation.

Jeg kan ikke lade være at tænke, at det var engle, der besøgte mig den nat, og at de forsøgte, hvad de kunne, men at de måtte opgive. Der var en gennemlyst ægyptisk-arkaisk stemning omkring dem.  Jeg ved ikke, om jeg mødte dem under de langvarige narkoser. Men jeg er overbevist om, at det under den sidste var mig en hjælp at tænke på havens sommerfugle, inden min bevidsthed slap op.

Saturday, 3 October 2015

: Om civilisation og fascisme:

At civilisere sig vil sige at holde sig ren ved at udskille det man bestemmer sig for er urent. Derfor er civilisation og det at blive såkaldt civiliseret egentlig ikke det højeste gode for menneskeheden. Faktisk er det netop civilisationstanken, der er grundlaget for at fascisme og nazisme kan fremtrives.



Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, som de siger politikerne, hvorfor kæmper de så ikke for at HÆVE mindste lønningerne!  Det gør de ikke fordi det er en løgnesætning, der gennem frygten som kunstgreb, får den virkning at SÆNKE mindste lønningerne. At bilde folk ind, at de skal civilisere sig, at det skal betale sig (for arbejdsgiveren) at du arbejder, at arbejde er frihed, at når blot man udsulter folk tilstrækkelig meget og længe nok, så skal de nok indse, at denne form for arbejdsmoral er den ENESTE RIGTIGE moral, at bilde folk dette ind - er

nazismens første trin (og såkaldte kommunistiske styreformer har vi jo set også kan antage selv samme fascistiske mønster). . . Reaktionen mod disse 'RENHEDSIDEALER' er rigtig nok at bevare sin fornuft og proportionssans og arbejde for BRODERLIGHED frem for udstødelse.
Da Joseph Beuys første gang stod foran BERLINMUREN udtalte han om murens æstetiske dimensioner ud fra Winckelmanns proportionslære, at muren egentlig burde bygges fem centimeter højere, for så ville dens proportioner bedre passe til den omgivende virkelighed - var det naturligvis en provokation - men også et vink med en vognstang om at det ydre ikke kan ændres, før hvert enkelt menneske har forvandlet sig selv i sit indre.


Og den manglende sætning i nutidens liberalistiske dogmer er og bliver:

Solidaritet eller frit fald.

Når man går hånd i hånd, er der ikke nogen, der behøver at gå forrest.


  Civilisation kommer aldrig til at have noget med lighed og frihed at gøre. Antikkens romere ville betragte grækerne som 'vilde' dvs uciviliserede. Hvor det græske tog sit udspring i kultur og fællesskab grundlagdes der med romerriget ansatsen til civilisation. Kultur er det, der giver fællesskab - fællesskab er den kultur, der inkluderer, og lighed og frihed bliver først komplette når en sådan grundlæggende broderlighed er en selvfølge.



Sunday, 27 September 2015

:

Om man vil opretholde sin eksistens som selvstændig organisme eller nation, så bliver man nød til at kende sin ydre grænse, og hvordan kommunikationen mellem det, der er indenfor denne grænse og det der ligger udenfor eller hinsides den, kan foregå på en måde, så både selvstændigheden over for
 og lydhørheden for det andet, de andre bevares. På den lange bane bliver hele kloden uundgåeligt én stor nation, for Lennons drøm er en virkelig drøm med rod i fremtiden. Men indtil da kan det stadig være en idé at opretholde forskellige og ulige nationers forskellige selvbevidstheder, således at der stadig er udgangspunkter for forhandlinger, samarbejde og forbrødring henimod mål, der netop fremkommer gennem dialog, som et på mange måder højeste menneskelige gode. Der skal med andre ord etableres en verdensorden på basis af alle nationers stræben henimod dette; ikke før de rette organer er helt udviklede kan idéen om nationalstaten endelig forlades. En sådan etablering må ske i rette tempo for at kunne være en demokratisk proces. Derfor skal afviklingen af nationalstaterne ske med en øget bevidsthed om netop nationalstaternes rolle, det vil sige, hver enkelt folk skal gøre sig bevidst, hvad er det vi kan bidrage med til verdenssamfundet. En sådan bevidsthed kan naturligvis kun eksistere, så længe man som folkeslag ikke lukker sig for verden ved at lukke verden ude, men ved at hævde sin suverænitet, for netop at kunne bruge den til at udføre det, som i det enkelte folkeslag ligger som mulighed for at kunne gøre verden et bedre sted at være.

Thursday, 17 September 2015

'

Der er sikkert en masse håndværksmestre, der får travlt med at flikke nogle flygtningelejre og centre sammen. Men vi skal gentænke livet i sådan en lejr eller på sådan et center. Mennesker sådan et sted skal fra dag ét have mulighed for at leve et aktivt liv, og den omkringliggende lokalbefolkning skal med inddrages i at videre-stimulere et sådant aktivt liv.

Dernæst tænker jeg, at vi skal revurdere, hvor mange milliarder vi skal blive ved med at poste i bombetogter og nedkastninger, som i visse tilfælde jo også går ud over civil-befolkningen og kan være med komponent i at drive dem på flugt.

Og ikke mindst så kan jeg ikke forstå, at alle tænker, at grænsekontrol og medmenneskelighed udelukker hinanden. Jeg går ind for en absolut til stadighed skærpet grænsekontrol (dette indebærer, at der er nogle EU forordninger, vi må løsrive os fra). Vi skal naturligvis selv bestemme hvem og hvad vi lukker ind i landet. Men samtidig skal dette ikke hindre, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe mennesker i nød - herunder ikke mindst krigs-flygtninge. Senere vil kategorien Klima-flygtninge højest sandsynelig og desværre blive lige så aktuel.


I følge vort lands grundlov GRUNDLOVEN er Danmark et ikke-angrebs-land, vore militære enheder er et FORSVAR. Mange af de krigs lignende operationer vi deltager i bør ophøre, og styrkernes kapacitet i højere grad benyttes til at kontrollere vore egne landegrænser - og til humanitær hjælp i nær-områderne også i vore egne nær-områder - flygtningelejrene, som uværgelig må vokse de kommende år qua de enorme folkemasser som krige og klimakatastrofer vil sætte i bevægelse - især fra det afrikanske kontinent.

Thursday, 10 September 2015

'




Jeg kan tælle fuglene imens skyerne
driver den anden vej men snart
er der kun den anden vej
og fuglene er fløjet.

Det er jo meget smart at solens
stråler har så lange toner
når nu din stemme
er svellerne under en endeløs række
af ord.

Jeg kan ikke standse tiden
som tiden kan standse mig
nu kommer den og nu
hele tiden er vi elskende
i et rum af tid.

Kroppen er den ældste af os
den slipper stederne
langsomt som en flygtningestrøm
ind i min drøm.

Sådan hviler jeg i trøsten
- det er længe siden
fire engle rystede opgivende
og lod mig vågne

til en march
ind i helvede
men selv her ved jeg
at de ville mig det godt

og stadig våger
som var jeg forlængst

kravlet ned fra mit kors.


Wednesday, 9 September 2015

DØDEN ER KOLD
DØDEN ER VARM
DØDEN ER AT MISTE
SIN ENE ARM
DØDEN ER AT MISTE
SIG SELV
OG SÅDAN ER ALTING OMVENDT
NÅR DU BLIVER HEL
NÅR DU BLIVER HEL
JEG STÅR OG BANKER PÅ DIT HOSPITAL
JEG ER DIN LILLE DØD
JEG DREJER RUNDT OG RUNDT
KAN DU HØRE MIG
JEG ER EN HELIKOPTER
KAN DU MÆRKE
HVOR JEG VIL HEN
DØDEN ER KOLD
DØDEN ER VARM
DØDEN ER ET VINDSTØD
TRÆERNE TAR
SOM ET GANSKE SÆRLIG
VARSEL
OG SÅDAN ER ALTING OMVENDT
NÅR DU BLIVER DØD
NÅR DU BLIVER DØD
JEG STÅR OG BANKER PÅ DIT HOSPITAL
JEG ER DIN LILLE DØD
JEG DREJER RUNDT OG RUNDT
KAN DU HØRE MIG
JEG ER EN HELIKOPTER
KAN DU MÆRKE
HVOR JEG VIL HEN
DØDEN ER KOLD
DØDEN ER VARM
DØDEN ER EN BØLGE
SOM SKYLLER OP
TYSTE BØRNEKROPPE
ER NOK
DET VÆRSTE AF DE MANGE CHOK
DEN FIK UNDER VEJS
DEN FLYGTNINGEFLOK
JEG STÅR OG BANKER PÅ DIT HOSPITAL
JEG ER DIN LILLE DØD
JEG DREJER RUNDT OG RUNDT
KAN DU HØRE MIG
JEG ER EN HELIKOPTER
KAN DU MÆRKE

HVOR JEG VIL HEN

Tuesday, 8 September 2015

Årsager og selvopholdelsesdrift

Krigen i Syrien er (som jeg har forstået det) på sær vis forårsaget af globale klima-problemer. Det startede med at bønderne oplevede år med tørke, alle deres afgrøder (peberbuske fx) gik til. Regeringen nægtede bønderne ret til at bore deres egne brønde og brandbeskattede de statslige brønde. Bønderne måtte opgive deres landsteder og søgte ind til hovedstaden; jeg mener, at det har været i størrelsesordenen 1,4 millioner mennesker det drejede sig om. De skulle nu forsøge at overleve i storbylivet. Så skete der det, at 16 teenage-drenge inspireret af det arabiske forår skrev murtags imod regimet og blev taget til fange af sikkerhedspolitiet. De blev tortureret - fik blandt andet revet fingerneglene af. Nu forholdt det sig imidlertid sådan at teenage-drengene var sønner af rigmandsfamilier. Disse protesterede naturligvis over den grusomme behandling af deres sønner. Protesterne vakte let genklang ikke mindst, kan jeg tænke mig, blandt 1,4 millioner rodløse bønder, og der på eskalerede konflikten, da El Assad ikke var parat til at give de mindste indrømmelser.




Så polemisk sagt - ville der være brug for at gøre noget ved klodens klima-problematik, om en konflikt som den i Syrien skulle have været undgået.

Før konflikten brød ud, regnedes Syrien for et af de mest stabile regimer i det område. Ingen nabolande havde vel forestillet sig, at det skulle gå, som det er gået.

De der kaldes IS eller på deres hjemmebane for Daesh (al-Dawla al-Islamiya al-Iraq al
-Sham) opstod vel egentlig som en lille gruppe, der trængte ind i Irak - i slipstrømmen på at balancen mellem sunni- og shia-.muslimer var gået i opløsning. Men nogen må have bevæbnet disse få tusinde Daesh-folk - qua deres relativt moderne våben. . Disse nogen kan lige så vel være saudi arabere. I den skjulte konflikt mellem Iran og Saudi Arabien kan Irak og Syrien ganske sikkert være vigtige brikker.Ingen andre nabolande endsige nogen stormagt kunne have noget ønske om et destabiliseret Ægypten eller Syrien, idet disse lande bragte stabilitet også ud over deres egne grænser. Det samme gælder for Libyen, som var en slags motor, som tiltrak arbejdere fra en lang række afrikanske og arabiske lande. Kun som et skakspil om olien kan der være en interesse i konflikten, og der ud over har våbenhandlerne jo helt klart en interesse og et udbytte af alle disse konflikter. Det gælder hvad enten det er producenter i USA, Rusland, Kina eller Sverige.


At vi roser os selv af de relativt få mennesker, der hjalp relativt få flygtninge under og efter besættelsen, skyldes nok mest en selvopholdelsesdrift, der skal få os til som nation ikke at bukke under for et depressivt mindreværd. Noget tilsvarende som at der efter nederlaget i 1864 blev et fokus og en spirituel sproglig opblomstring og forkærlighed for litteratur. Intet menneske eller nation kan i længden opretholde et liv med en bevidsthed om at være af tabernatur, at være underlegen og slet. Sorgen leder mennesket hen til de få lyspunkter, der overhovedet kan være, disse bliver repeteret og finpudset, som var de ædelstene. Det vil til enhver tid være vigtigt for menneskeheden at kunne fortælle historien om at nogen, om det så kun var én eneste og vedkommende ikke var større end en kvart dværg sindbilledligt talt, gjorde modstand mod den ellers herskende og altomspændende ondskab.
Situationen med den syriske og irakiske flygtningestrøm er til dels sammenlignelig med situationen i Danmark under og efter besættelsen. Heller ikke den gang førte den danske regering en mindeværdig politik. Specielt heller ikke når spørgsmålet handlede om jøder og kommunister. Og efter besættelsen med hensyn til de mange tyske civile flygtninge og krigsofre. Men dét eftertiden har husket, og dét, vi selv har fokuseret på, var dé danskere, der trodsede den officielle politik og hjalp (her især jøder på flugt). Sådan vil det sikkert også blive med vore dages eftertid. Folketinget og store dele af den danske befolkning vil gå i glemmebogen, fordi deres gerninger er fortrængelsesværdige i forhold til et værdig selvbilled. Imens de mange, der vitterlig hjælper, vil være dem, vi finder det værd at huske, fordi deres handlinger er menneskeværdige - på trods af et herskende inhumant politisk anti-klima. Men de mange mennesker, der bare går og går i en folkevandring, som vi skal flere tusinde år tilbage i tiden for at erindre i vores egen folkestamme, kan ikke undgå at gøre indtryk. Man rejser ikke flere tusinde kilometer og mange af dem til fods eller i gummibåde til havs uden grund. Vi kender udmærket grundene, og det er os heller ikke så fjernt, at vi ikke kan sætte os ind i - at vi selv kunne komme eller være i samme

situation.
Men glemmebogen er jo også det store kollektive ubevidste - et ressoire der åbner sig i krisesituationer og lader livgivende handlinger flyde ind i menneskers vilje.

Monday, 6 July 2015

:

En statsbankerot vil for Grækenland og det græske folk betyde, at man kan begynde fra nul. Udeblivelsen af en bankerot vil betyde, at det græske folk må forblive med at skulle bære  den helt uoverskuelige gældsbyrde af en gæld, som den almindelige græker ikke har nogen del i, indblik i eller overblik over. De svimlende lån går alene til at opretholde banker, der forlængst burde være gået konkurs og til at fylde i de bundløse huller griske spekulanter har været med til at skabe. Det er tid til, at ikke alene det græske folk, men at folk i alle eurolande - ikke mindst det tyske folk - bliver spurgt, om de vitterlig ønsker euroen - eller om de ønsker, at kunne have styr på deres egen møntenhed.

Tuesday, 23 June 2015

:

Et flertal af danskerne mener i øjeblikket, at DF bør danne regering med Thuelsen som statsminister. Sker dette ikke, og en mindretalsregering bestående af V, I og C dannes, vil denne regering øjensynlig skulle danse fuldstændig et hundrede procent efter DF's pibe; og dette vil muligvis hurtigt føre til et nyvalg. Ved et sådant nyvalg vil mange af DF stemmerne fortrække sig fortrinsvis tilbage til, hvor de kom fra, i skuffelse og vrede. Mange har en direkte modvilje mod Lars Løkke Rasmussen som repræsenterende Danmark. Tager DF imidlertid skridtet ind i regeringskontorene, og de gør alvor af de løfter, de har givet arbejderklassen, vil de om fire år kunne høste endnu flere stemmer. At dømme efter DF politikernes måbende udtryk på valgnatten - ser det tilsyneladende ud til, at de er ved at vågne op til en drøm, de aldrig har haft.

Saturday, 20 June 2015




Smølfen vil over floden på swumpuklens skygge:

Friday, 12 June 2015




Anyhow I'll make it through the blue butterflysky:


Monday, 1 June 2015

#




Hvorfor ikke bare omdanne fødestuerne til fængselsceller med det samme - sammenlægning er jo en givtig trend, så kan vi også én gang for alle få sat en ordentlig opdragelse på skinner (eller bag tremmer må det jo hedde).

Nej, selvfølgelig skal vi ikke se gennem fingre - vi skal kunne leve i tryghed, fordragelighed og fred. Og de der ikke er indstillet på noget sådant, de der simpelthen er uhelbredlige voldspsykopater, må leve afsondret fra resten af samfundet, hvor de må opholde sig så længe de antages at være til fare for andre. Men der må findes andre og bedre udveje, end at bure børn inde. At skære ned på folkeskolernes kapacitet, for derefter at foreslå fængselsstraffe for børn, anser jeg for en direkte menneskefjendsk politik. Konsekvensen af at tage et skridt i den gale retning er jo (lader det til), at man lige så godt kan tage skridtet fuldt ud; når den nedre grænse sænkes, så  kommer der en øget opdragelse til kriminalitet, for det er i fængslet vi først kan lære alle de nyttige tricks på den kriminelle karrierer-nedstigning. Så siger vi ja til, at børn skal opdrages i et fængsel, så kan vi lige så godt først som sidst indrette os på, at det bliver en opdragelse, der vil drage stadigt yngre generationer op til langfingrede og blodtørstige barylunger. Eller vi kunne forsøge at skabe et samfund, hvor der var brug for de unges evner på mere konstruktive måder.

:




Der er på nuværende tidspunkt 445 gange større risiko for at blive dræbt eller alvorligt syg af HPV-vaccinen, end at dø af livmoderhalskræft.

Saturday, 30 May 2015

:::






DEMOKRAEN
DEMOKRATO
DEMOKRATRE
DEMOKRAFIRE
DEMOKRAFEM
DEMOKRASEKS
DEMOKRASYV
DEMOKRAOTTE
DEMOKRANI
DEMOKRATI
DEMOKRAELVE
DEMOKRATOLV
DEMOKRATRETTEN
DEMOKRAFJORTEN
DEMOKRAFEMTEN
DEMOKRASEKSTEN
DEMOKRASYTTEN
DEMOKRAATTEN
DEMOKRANITTEN
DEMOKRATYVE.





~






AKVÆDAKT
AKVÆDEKT
AKVÆDIKT
AKVÆDOGD
AKVÆDUKT
AKVÆDYKT
AKVÆDÆKT
AKVÆDØKT
AKVÆDÅKT.



Sunday, 24 May 2015

MOLS





Med en nationalpark i næsen
ridder jeg på humlebillen
vipper enden op ad
som en gribeklo

protesten falder prompte
med sit næsedryp
Mols Bjerge er en korkprop
skåret af min navlesnor

Stabel Høje vrinsker villigt
under silikone graves anti-mål
kæmpe-hvepsen åd
papir-landskabets tid

kyklophealing opformerer brøken
kuben er en honningmumies kys
siloer til at rumme stilhed
som et bælte

rundt om lådne markers brøl.



Wednesday, 20 May 2015

Gurkemejedyrkning & gurkemejemælk:



Sådan kan du dyrke gurkemeje i din stue: Du skal bare give de potter, som du har lagt gurkemeje-rødder i, så meget vand, at jorden (bedst med en del sandblandet materiale) holdes fugtig. Det kan tage noget tid, før de friske knolde skyder. De stykker, du bruger, skal være friske og saftspændte, og du skal kunne se knopper på siderne af rødderne (rødlige, gullige eller grønlige aftegninger kan af og til ses i de små buler, som knopperne udgør). Når de bryder gennem jordlaget, så sørg for at planterne altid står i skygge - aldrig fuld sol. Når bladene har nået en højde på hen mod en halv meter, og de nogen tid har stået ligesom visne i bladspidserne, så kan du høste potten, og fortsætte processen ved at tage nogle af rodstykkerne fra og lægge tilbage i potten med noget frisk sandblandet muld. Held og lykke.

Den gurkemejemælk,  jeg drikker,  består af to dele ingefær, en del gurkemeje en lille smule fennikelfrø og endnu mindre lakridsrod kogt en halv time i halvanden liter vand. Så tilsætter jeg saften fra en citron, en knivspids urtesalt og en teskefuld honning.
Jeg drikker den på fastende hjerte, kommer  en teskefuld hampefrøolie i og rører meget meget godt rundt for at olien fordeler sig så nogenlunde. Hampefrøolie smager faktisk helt okay, så jeg bruger det også i pesto sammen med olivenolie.
En anden opskrift, jeg har fået, går sådan her:

1 teske gurkemeje, 1/4 teske af :  kardemomme, ingefær, kanel, og peber. Samt 1/4 teske kokosolie. Sød med lidt honning eller rørsukker. Det er til en kop med mælk. ( komælk, soya, ris eller kokosmælk).

Sunday, 17 May 2015

#




Hvis forfatteren grundet kritik føler sig såret på selvfølelsen , kan det jo enten skyldes, at vedkommende er lidt for nærtagende – eller det kan også skyldes, at kritikken er lidt for perfid – at kritikeren går efter manden i stedet for bolden. Jeg vil mene, at hvis en kritiker med god samvittighed skal kunne trække på skulderen af, at hans kritik har såret en andens selvfølelse, så skal hans kritik også have haft fokus på værket frem for på en tilsvining af personen.

Men som forfatter kan man jo også blive ramt på andet end selvfølelsen. Og man kan også som almen læser af anmeldelser opleve ærgrelser over en kritikers behandling af et givent værk. Fx finder jeg det ærgerligt , når et værk dømmes ude alene grundet sin genre. Da mener jeg, at man som anmelder burde have meldt pas og have ladet en anmelder - med forståelse og måske endda begejstring for den givne genre - komme til.


Det handler om, at fx krimi-hadere anmelder krimier - eller inden for malerkunsten, når Leo Tandrup, der grundlæggende mener, at et maleri, for at have en kulturbærende betydning, bør være figurativt, anmelder abstrakte malerier. Af sådan nogle anmeldelser får jeg jo mere at vide, om den verdensanskuelse anmelderen har, end jeg får at vide om værket i sig selv. Er man i forvejen enig med én af denne slags anmeldere, så får man den gevinst, at 'her er noget lort, jeg slipper for at forholde mig til eller bruge tid på'. Men er man i forvejen principielt enig med den anskuelse én sådan anmelder har og alligevel med forhåndskendskab på trods af dette synes om værket, så står man i et frugtbart dilemma, hvor skråsikkerheden måske synes at fordampe, og man står med en ærgrelse over, hvorfor pokker en anmelder ikke bare kan opleve værket i stedet for sine egne principper. Og endelig - véd man på forhånd, at man ikke deler en sådan anmelders anskuelser, så må der for søren kun være rent professions årsager til overhovedet at læse sådan en anmeldelse til ende, sådan er det ihvertfald for mig, at det er begejstringen, jeg søger at med-opleve, ikke den på forhånd givne skuffelse eller principielle afvisning.

Friday, 15 May 2015

:::




Læg frøken Klematis 
på den ene vægtskål 
og Kapriefoliekyklopen 
på den anden, 
så har du med ét nu 
bragt ligevægt 
mellem krystalklart 
fremtidsminde 
og vemodig 
elskovs 
tyngde:




:::




   Det meddeles hermed fra den dybeste førerbunker
   at Gas-Camre kun har ganske få skud 
   tilbage i bøssen:






Breaking news:



 Det Brune Daggru ankommer til Folkemødets Pruttekoncert på Bornholm: Det Brune Daggru inviterer indenfor til Warszaw revisted: filmen har præmiere til Fjolsemødet, staring among the audience : the Underground Farting Fanclub!







:




Tankens fugl stikker skriget tilbage i halsen på fredens professor-FREMSTORMENDE TYR og glemmer alt om Indsovning:




Thursday, 14 May 2015

HPV-Vaccine øger risikoen for sygdom:




HER

*^*





Med Kraftwerk blev hjertet
en grøn og metalglinsende robot
i rasende rotation om et euforisk
intet.




Tuesday, 12 May 2015

'




Tyttebærblade er langt stivere og planten er mere krybende, og blomsterne er mere hvide. I tyttebærskoven ville bunddækket være mere mørke grønt end i blåbærskoven, men ikke sjældent vokser planterne lige godt side om side. Både tyttebærblade og blåbærblade kan anvendes til te. Tyttebærbladene kunne godt kaldes nordens te-blade, og tyttebærplanten for nordens te-busk. Planten indeholder mere garvesyre end blåbærplanten, der har en mildere smag og effekt; begge virker godt på fordøjelsesapparatet. Tyttebær blade og bær specielt god for urinvejene.



Blåbærplanten er vel højest at regne for lav buskvækst.


I samme boldgade findes også sortebær og mosebølle, som bærer bær omkring samme tid som blåbærplanterne. Hvor der vokser mosebølle, vokser der også ofte porse, og ummm siger jeg bare - to lækkerbidskerne i samme rait.



Sortebær findes på en lavt voksende lyngagtig plante - især på heden. Aroniabær vokser på Aronia træet. Forvirringen kan skyldes at nogle planteskoler, da aroniatræet blev introduceret i planteskole-regi, benævnte træerne 'Sortrøn'. Men træet har intet med rønne-familien at gøre. Aroniabær kaldes også af nogle for surbær.



Et andet bærtræ med mindre bær end aroniabær er bærmispel, som har en mandellignende smag ... hvis du koger aroniabær og bærmispel til grød, så kom med fordel mildere frugter i, da det ellers bliver en meget koncentreret smag som fylder mundhulen så ekstremt, at en mundfuld rækker dagen ud.



Jeg har aldrig fået allergiske reaktioner fra hverken bjørneklo eller pastinak.



For omkring to uger siden plukkede jeg med de bare hænder to buketter kvan i høj solskin, og havde ingen som helst mén derved, siger det bare.Vel ingen i min familie får allergiske reaktioner ved omgang med kvan, og planten har gennem århundrede været dyrket i kvangårde og anvendt i husholdningen i Norden - - - faktisk er det første gang, jeg hører, at den skal kunne give allergiske reaktioner. Men vi er jo helt forskellige indrettede. Der findes også natsværmerlaver, fx Brun Bjørnespinder, som for mit vedkommende giver ret irriterende udslet. ... og det samme gælder jo for mange menneskers vedkommende omkring insekt stik og insektbid. Men det fører jo ikke pr automatik til, at vi så beslutter os for at alle stikkende insekter skal udryddes. Sådan som nogle taler om at Bjørnekloen skal bekæmpes med alle midler. Bjørneklo, stikkende insekter, edderkopper, kvan, hybenrose, hugorme, bjørnespinder er alle natur-elementer, som alle kan finde anvendelse til helbredelses-formål.



Tjo, hvornår er en art invasiv. I min barndom var der områder med bjørneklo, jeg husker især ét, hvor vi legede ofte under planterne; i flere årtier så vi ingen eksplosiv spredning af disse planter udover det områder, de allerede huserede i.



Rynket rose ... fandtes allerede da Michael og Anna Anker malede deres smukke skagenbilleder ...jeg synes ærlig talt den klæder landskabet, den holder på sandet, giver næring til fugle og mennesker og pindsvin, humlebier, bifluer og bier. 



Hvis de tidligere nævnte planter kun må vokse i kontrollerede sammenhænge, vil det temmelig sikkert betyde, at kun medicinalfirmaer vil kunne indhente tilladelser til det. Og lægmand må enten gøre noget ulovligt eller afskære sig fra denne tilgang.



Iberisk skovsnegl er dog lige som vandremuslingen en fauna-art som først er kommet til i nyere tid, og begge har en drastisk virkning, hvor de kommer frem.


Argh, ved nærmere eftertanke, HAR jeg vist ved enkelte lejligheder fået lettere irriteret hud efter at have ryddet et pastinak-stykke, men det fortog sig snart igen, men det havde jeg jo allerede glemt.

Men det er jo de blomstrende pastinakplanter som jeg sidste år fik hudreaktioner på; imens de overvintrende  - endnu ikke blomstrende - planter, som jeg håndterer her i foråret absolut ingen hudreaktioner giver.



Pastinak 
gror i vild natur ofte langs veje. I England findes de på lange strækninger langs landevejene. De forekommer også her lige sådan i mindre målestok. 
 

Gifttyde vokser i sumpede områder, roden er mere knoldformet, plump og med sådan nogle regelmæssige formationer på, der bringer tanken hen på lotusrod eller lignende, den har altså ikke samme spidst-pælformede rod som pastinakken, og dens blade er mørkere grønne med ligesom ansats til en lille hvid prik i bladspidserne.

Men når du er nybegynder, så hold dig fra at indtage vilde skærmplanter.

Duften af kørvel løv, løvstikke (både rod og blade), kommen frø, dild (både blade og frø), spansk kørvel (sødskærm) (både blade og frø) er dog endda meget karakteristiske og synes jeg - ikke til at forveksle med nogen andre planter..Pastinak får iøvrigt gule blomsterstande, på en høj opretstående forholdsvis tyk stængel: og er det lige gået op for mig - det må være den blomstrende plante, som kan give allergiske reaktioner. Jeg har set dyr, der spiser bladene - også fra den blomstrende plante. Selv har jeg aldrig spist andet end den dyrkede rod.



Men farlighed er jo et relativt begreb. Sammenstød med en bil i fart er også farlig, men der er nok flere der dør af sammenstødet med biler end med bjørneklo. Måske var det en idé at få alle biler udryddet.


Ja, og hvis der så ikke blev avlet 20-30 millioner slagtesvin hvert år, så ville vi være ved at være der, hvor luften blev noget renere, måske kunne man så endda blive fri for at bruge al den algefjerner: