:::

Det er med din isse, du kysser uhyrets ånd. 

:::s:::t:::r:::

:

:::

:

Dit underliv ender i en olm shamanånds fjæs. Hermes' torso ånder slædehundens ånde i nakken. Pukkelhvalens regnbueslyngning gennemborer struben med et enkelt slik. Så mange toner hvirvles fra det vilde ridt. Tungen er sin egen skygge. Rimfrosten står fra et sidste brøl.

:::

En provokeret abort har så vidtgående konsekvenser, at intet menneske, intet samfund bør tilskynde til, at det forekommer - men altid først se på, om der findes andre udveje.

!

De plastiske forbindelser mellem to overfor hinanden aldeles fremmede eller lige frem fjendtlige bogstaver som nu fx 'H' & 'K' er jo i grunden 'i' og 'j'. Imens 'g' og 'l' er som klæbet til hinanden som et gammelt fordrukkent og lud dovent kærestepar, der ikke har andet at sige hinanden - end: 'Hijk!'.

:::

Woy tyr hnøk bi røtøkøi ir ørrgin

mehnøg sy uffek ø kørkafur yrhamuar a befu

uy mahafan figyngif megnøg møfgif kefø vøm

kefal fikkuk kanna-lørf yo megøk

myknøg myknøg sy ukuan hip uw megnøk

hoff bau keffør waf ir bof uf sof tap soho

ah sikkyk uf tyr oukt søftør.

Obef i ryhnøk xe ouz eo boogin jiork

ghukkøk chefs ø soru peskar yrkamur a befu

eifiji megfan tigyngis heumon møfgik usø neb

espit see denlørk fi hyf

gwhimnør himnør sy uspinor hip ick megnøk

bau spaukif romtraf ruf rubrihof

pesikyd uktyr jebjuich chebsi.

Skatteministeren:

Hvordan kan det være, at vi aldrig hører skatteministeren sige, at han, hver morgen han vågner, siger til sig selv, gid det her bliver dagen, hvor de fanger de banditter, der har tømt statskassen for milliarder? Hvordan kan det være, at han mere virker som om han griner end græder, når han bliver interviewet om fadæserne i Skat?

;

Om det nu var Rachmaninov, der kom her forbi på hundeslæde, så kan det fint have været netop ham, der smed disse noder op i luften, så de stod og svævede som iskrystaller over bugten og stadig kan sanses i fragmenter af bastante lydstumper fra en flygtende gejstlig på hundeslæde. Lad dig ikke skræmme af, at enkelte passager tager sig  ud som krid hvide kranier - renheden er her stadig - de præcise anslag fra galloperende poter. Det er lyden af slædehunde forstørret til fanfare:

:::

Poesitilsynet:

Klarsyn og stjerner

Klarsynsevnen forsvandt for de fleste ved Kali Yuga tidens afslutning (omend nogle er af den overbevisning, at den mørke tidsalder først slutter om nogle få år). Hos nogle enkelte folkeslag og for enkelte individer blev den dog bevaret. Og her gælder, som det allerede er udsagt, at de sidste skal blive de første. Det paradoksale, at de, der mister evnen som de sidste - også bliver de første til at generhverve den. Så på en måde er 'engang' lige som i eventyrene - både engang for længe siden - OG - lige nu. Og det er det min overbevisning, at det er; vi står lige på tærskelen; men hvor det før var fixstjernehimmelen, der talte til os, er det nu vores tur til at synge for stjernerne, og når det sker, vil billederne igen være tonet frem - men nu på en forvandlet vis - eller vi vil se dem som forvandlede, i og med vores egen rolle og stjernevæsen vil være blevet hver af os mere bevidst.

zoodiak:

Engang kunne (vi) mennesker se dyrekredsen som lyslevende; det har været som at se hvert enkelt billlede som en plastisk pulserende 'gople'. I takt med, at det tredje øje lukkede sig til og den indre jegbevidsthed blev stærkere og bugklarsynet forsvandt, blev tilsyneladende kun 'skellethimlen' tilbage. Men billederne er der endnu - stadig lige så levende, spørg hjortene, de ved det, find stederne, de findes.