Mine hår
mere og mere
usynlige i sneen.
Rødløg putter humørløb i alt de rører
fuglene påpeger tågekirken
og de tunge skyggers bryllupsdåser
langs havnekajens pæle
råder hummeren til sodede elves lys
kyssede påfugle kælker sildeben i Tarbes
humle-øl er jo en slags angstdæmpende medicin
gopler drypper hav fra landjordens skygger
kufferthævnen ånder sine tusinde år
jeg er kastanjens lysmoder
hvor haverummet ender
i gyvler og gnaskende veksler
tusinde kaktusposer forsørger
grænsevagtens pin-ball maskine
kufferthavens rummeterhul ender her
tusinde kagekys omfavner folket
og hvor fuglesøens poser synker
kvækker rådnende nåle
i massørbiografens
dybe grønne stol.