Stærens himmelvendte øje

 

Stærens himmelvendte øje 

gir siderne æselører 

at gemme hvert kolon bag 

det skæve A 

får tråde 

at smækkysse graner 

stæren pirker med næbet i sneen 

stærens strube er hvid. 

 

Forundringens sky

 

Rilkes træ er ikke dette tænkt parat til ovnens føde 

et dyrs stumme klage er tærskelen du for bestandigt 

må betræde 

solsortene overmander ahornens orden 

hylden står ribbet for tiende gang 

hvad er mere naturligt 

når en bil er brudt i brand 

og nødhammeren forsvundet 

hvad er mere naturligt 

end roligt at blive siddende 

og skrive et digt? 

 

Træernes stammer

Træernes stammer bærer grene stumt 

verden finder ingen metafor for digtet 

et glas læber er kun et glas læber 

så længe jeg genkender 

hver enkelt substans 

sådan blir en sovsekande i Bjelkes hånd 

kun et alibi for tid 

og regnen kan alt det 

skriften bruger så mange 

punktummer på at befri. 

 

 

Nattog gennem komplementære spejle

 

De har sat strøm til fødderne 

togene kører i ring 

bladene suser ud af dine sko. 

Hvem råber af de, der skriver på tavlen 

fødder peger på halse 

støvler titter ud gennem en vældig guldsmeds øje. 

Afvent tårernes flænge 

med sådan en stammen 

af lagkageknive. 

Adolf hilser 

fra fumleriets gaver 

for at nå de sunkne huse. 

Der findes toner 

mørket aldrig vil kunne tage fra dig. 

Vogne fyldt med tal 

maver sig damphvæssende over bjerget 

kun for at skubbe 

fossende tånegle gennem tågen. 

 

Too recently

 

Naughty eggs at eleven o'clock

in the golden debt of the wasteland

on the toes of another day

all that was before

locked into someone you knew.

 

Sin and beaten

the shadow of everyone you knew

the day before yesterday 

the dead bosses died

filled up with wraps.

 

All of them shaved

and clipped toenails

all the deep

toenails stared down

all robbed in love

for a moment's enjoyment.

 

The smoke and the heat and the clouds

drifts across the wasteland.

 

If it's all fucked up

and death dies the gods of spirits

if it is done

if it's all fucked up

and death dies the gods of spirits

and the ferries sail

because it's all fucked up.

 

So kind

with narrow eye slits

so hot

beyond the sea

so sunken

the dry warm duvet

over someone's lingonberry egg

such a heat

beyond the sea.

 

In the loom

where we wait and weave

the clouds together

together like this.

 

Naughty eggs at eleven o'clock

in the golden debt of the wasteland

too recently

all all too recently

too recently. 

 

 

Cyklus

 

Uden adskillelsen mellem jord og måne

ville der ikke være nogen periode eller cyklus

det månedlige ville være henvist

til en konstans

blodet ville hver dag og natten med

drive ned ad kvindernes lår

uden adskillelsen

ville alle safter og begær

blive trukket stadig dybere nedad

hver dag og hver nat

alle nætter og alle døgn

ville være besvangret

med ønsket om at

gøre eller blive frugtbar

voldtægter ville være normen

og mennesker ville

som frøer og tudser i en balje af zink

pule hinanden

til de segnede

af udmattelse eller sult

menneskeheden ville være optændt

af et uudslukkelig begær

uden adskillelsen

ville der ingen adskillelse være

mellem drift og erkendelse

der ville ingen erkendelse være

uden adskillelsen

mellem måne

og jord.

 

 

Rekviem af små blå bål

 

Muldens skyld vil dø 

så nyd dit tårnværelse lidt endnu 

alderdom vil fosse 

som en rille af lys.

Dybe huller hjælper mod det endelige 

der vil næppe være nogen mere fyldig journal 

til at udfylde dit rekviem.

 

Tusinde små bål myldrer 

gennem rugen med hver sin gæld. 

 

Latteren bliver så tyst 

når du ligger til rette.

 

Gyvlen pynter sine svaner 

hvor vi sammen greb om kundalini. 

 

Uvejrsmøller giver 

hver mølle sin dam 

som om dommen var gud 

og din journal en frø 

grebet i sit spring.  

 

 

  

Nedtælling

 

Slovakiet :  Gnid Åben 

Sverige      :  Hæse Økse 

Rusland    :  Hug Naiv 

Iran             :  Korkeg 

Frankrig  :  Tålt Fjæs 

Schweiz   :   Dåb.    

 

Sandheden findes

 

Sandheden findes lige så vel 

i en smal beklumret gyde 

som løgnen findes 

på en stor åben lysfyldt plads. 

 

Det fælles

Det fælles bevæger dværgene

jeg føler jeg befinder mig i spring. 

Karm vokser op af søjle 

- det fælles findes. 

Jeg tænker 

hvem kan svare 

sin egen karms lømmeldrift?  

 

Until Orphan

 

Hay thieves cry in the city's gold

if you are caught - then enjoy it

drone over the cobblestones 

                                  on hard rims

with a pointed chocolate seed

Milestones lift you up

Target is the sperm you breathe

name any weight 

      wearing high heels in the cabbage

enjoy your way through the zoo

butterflies flutter up

with divorce big wings

Mom enjoy your egg and the sound of it

the death of joyful feet turns gray

into orphan

Mother Mother Mother 

the moose eats cabbage rings

eggs are the drops of your eyes

Oh, mother quilts give voice to eyes

we call them dreams

just ask what such a hum fitz

quiet and bumpy

do to your hen hair

stingray smoke from our wings

stingray smoke completely orphaned

I follow the fluff 

   of the wind through the city

thrusts the lake back into the eye

until orphan again.

 

 

Korsformet personificering

 

Imens gøgen surfer 

   sit fupnummer lodret gennem kysen 

trækker Gud nøkkerosers 

    museum gennem støj 

så de rimede sårskorper hæver 

til store døve kloder

i kredsløb om dit gisp. 

Hæfteplasterets lov 

får vaterpassets åndenød

til at ligne goplers føletråde.

 

Tyngden af hvert køn 

cirkler som øjne 

i sønner og ledvogterhuse. 

Religioner nøjes med gråd 

parate til at lytte med samtlige døve ører 

Mesteren ånder dig uanset 

og berører den visne folkestamme. 

Dæmninger af Trojas æg 

når kirketrappen med løvebrølets flammer 

Hektors tyndskid 

får neon til at lyse. 

Så sænkes nat over kirsebærets kerne 

korpulerende tarotkort siver sirligt 

fra søvnens læk 

bøgetræets katedraler 

omfavner din nød. 

Her ligger klumpen i halsen 

som en røllikerillet solsten 

og hvisker: 

Har du glemt dine fodspor 

på vej ud af tunnelen 

røret står som rav 

om dine stænglers ben. 

 

Lys, mere lys

 

Jeg blev selv den dør jeg åbnede

men derfor svinger jeg jo

ikke bare for ingen ting

som når jeg fx står

midt i grøntsagshaven

og pludselig bliver opmærksom

på lyset

så mærker jeg nok

en helt anden form

for svingning

noget der bølger og strømmer

og stråler

det er jo helt ufatteligt

så usynligt lyset er

imens det trænger ind

gennem en åbning

i sindet. 

 

Digt i september

 

Birkenes rislende himmelstøv

overfor egens vredne tyngde

intet lys mangler sit krybbeseptemberspil

spurvene på nippet til at heile

med en nakkefold sol gennem løvet

selv platantræet overvinder sit handicap

med en overbærende glemsel.

De dødes svampe samler klokkeslag sammen i mørket

et enligt halsbånd lufter sin barndom

som var solen en sjælden gæst af dobbelt glæde

ingen knude er for lille

til at rumme universet i et saligt suk

selv platantræet overvinder sit handicap

med en overbærende glemsel. 

 

Du kalder på mig med bløde læber

Du kalder på mig med bløde læber 

du afmønstrer snesevis af de der blot nøjes 

du melder den dumme klode glødende grotter 

du medbringer røgsignaler syet ind i din lomme 

du møder helte-sønnen 

         med posen fuld af punktum. 

Kan det virkelig være hestens hove vi hører 

dundre gennem den nye rydning 

kan viben fejre støv i hvirvler 

på tåspidser række natten 

hypofysens trommehvirvel? 

 

Jeg maver mig gennem samme tunnel 

jeg hører dig kalde 

og rækker ud. 

Vi er polerne med det udspændte lærred 

døden har vækket vores ømmeste halse 

vi vugger solen i hove og roser 

døden er noget så dygtig 

til at hygge med kys fossende fra alle fans. 

Rugmarkens rolige tyggegummitrampolin 

kan få os til at falde 

til ro i de ranke tårne. 

Du kører nådens Mercedes-Benz 

gennem nattens forgrenede vener. 

 

 

Enerumsmurene 

 

ATP

ATP = Arbejdernes Tabte Penge 

  

To violiner saver udverdenens gavetræ

To violiner saver udverdenens gavetræ 

løvfrøer svajer i hver tone 

katte slår barduner an 

friheden har ansigters krakelerede varselskugler 

en suppe er det 

og du er melbollerne vi søber. 

Kys strækker kys med aurafejl 

dyr vokser ud af dyr i kysvejviseren 

løs solens swastika 

fra brødristerens øreflipkys 

Mekka er begyndt at rime 

sin hikke med det synkende mundvand 

hændernes violer tygger palindromer 

vores fulde efterslæb 

sætter sin nøgne krop op 

imod enhver forhandling om sjælens udsalg. 

Kup efter kup 

tømmer rønnerne for ekko 

bongohallen søger heling. 

Mos dækker skovens bund 

med et grønt hav af skum 

din jerntro bærer ørnens styrtdyk 

ned gennem iskælderdalens frodige løv 

men intet fyrretræ giver dig 

den sødme uskylden har fortjent. 

  

Krystaløje:

 

Krystaløje 

føder 

i Libanon 

søjler 

til at bære 

dit syn:

 

Godnat mennesker

 

Godnat mennesker - 

nogle gange 

græder universet 

over at være lukket inde 

i jeres små tankeceller - 

så det bliver en glæde, 

når I lukker dem ud 

med et snork af stjernebrunst:

 

 

Træk naglerne ud

 

Træk naglerne ud 

og kig gennem hånden; 

spændt i en bue 

trækkes kroppen over himlen 

fra toppen af dit hoved; 

du er et stort æg, 

der ruger over havet; 

du er et lille tyttebær 

i delfinens mund; 

se hvor den kender 

alle ringe fra de eder du svor; 

den kommer helt hen til dig nu 

for at tale 

uden et eneste ord.

 

 

Kys

Hvorfor det skjulte begynder at bortgive kage i en så øssel grad, at vores hæshed bliver tyvedoblet fuga, lever som gamle fødder i tusmørket, som ville en stribe lys dvæle ved karmen om en rude. Lys spider lys i bladenes grønkorn. Gælden fanger en isnen af kage. Da hører fugl en tegnfylde af lys. 

Et japansk jævndøgnslys er nattergales fane. 

Rønnebær vælder guldforsølvet rigdom. Skytsenglene bliver ved at ånde deres dagsløn ud i vippende vægge. Tusinde veltilrettelagte struber trompeterer lysets vældige komme. Dette er nætternes opstigende tårervægge, der som kys svinger faner over den syvende himmel. 

  

Svaner

Ølkagen ville vel helst glemme svanerne. Hosteanfaldets åkander ville vel næppe søge deres i dybet nedsunkne halse. Men vandpytterne ville på ny lytte til fuglestemmer. Lyset på ny bevæge rekviemet frem ad. Gamle sjæle ville måske virkeligt føle lys råde søernes zenhaver; ville i en snæver vending tage æblet op - parat til fugleshow, parat til russisk roulette med møllevinger; ville finde svaner i kåber af vellyst. 

  

Naglehullet

 

Jeg er sejest 

jeg er hæs 

jeg er en knækket negl 

jeg er tårer 

jeg er hiv og skub 

jeg er den fede fløde 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er lynlås 

jeg er fosforiserende 

jeg er baggårdskys 

jeg er kanopuf 

jeg er skriften på væggen 

jeg er den fede nat 

jeg er et køleskab fyldt med kage 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er cello 

jeg er svanesang 

jeg er et svane æg 

jeg er gæld 

jeg er guld 

jeg er tå 

jeg er kage 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er søhestens rige 

jeg er flamme 

jeg er den yderste dag 

jeg er en gargoile 

jeg er brandmandens sprøjte

jeg er tålmodig berøring 

jeg er et fænomen 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er land der stiger 

jeg er fod 

jeg er høstak 

jeg er kage 

jeg er en pjusket fugl 

jeg er lys øl 

jeg er svane æg 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er tå 

jeg er ismåler 

jeg er hændernes skål før et skrig

jeg er en paraply i Den Haag 

jeg er symfoni 

jeg er tulipanmarker gennem hver kupé

jeg er kage 

jeg er springkniv i en pariserforstad

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt. 

 

Søvnvrimmel

Søvnvrimmelen bliver mågelys mellem måger der tæller måger mellem blink. Kommer så æslet gælder næven som gøgen pensler med graffiti. Hun væslen er ganens væg. Køleskabe parate til at måle måge over for æsel. Hvor solens plæne æder sig gennem landskabet. 

Ubekvemt vil alle æsler lade gyvlen stå. Næppe parat til mågegraffiti er plænesolen på vej til at øsle mavesafter. Ville hun væslen ånde ansigtets fane. Ville fugleverdenen lægge døvheden øde og lade en enlig måge glide over sin graffiti.

Lys vil ånde lysets gavle ud over søvnvrimmel. Vi kender den bevægelse; lyset, der flakker over skulpturtorvet, er den medskyldiges gitter. Lidelsescenteret er ganens grund til at tilvælge lys. 

  

Fingerbølbåd

 

Borer sig ind i sen søjle 

før alt er forsvundet 

blød som vigtig celle 

vipper lyde langs rælling 

specialven våd som en pindsvinesnude 

labber huse i sig 

sniffer landkort 

søber rækker af toldfri samba 

forlis dysset til drøvtyg 

virkeligheden fosser 

fra dampende kedel 

lun sæk åkandestængler 

tygger din sål 

helt ned i foden vokser 

benet dug 

fra rugmarker letter 

rystede fugle 

dækpletter stemmer 

gule floder 

af natriumklorid 

i tålmodige genskær 

tælles sønner savtakket 

mod den hvide båd. 

 

Svanelån

 

At føle svanelyset tæve medbør 

løst af fanesål fra sol 

vandklar i en given bov 

snild i gul alvor fæstnet. 

Sådan som din nat er omme 

da du tar din egen pose 

og måles op i æsler  

så elgehæder foldes ud. 

I posevinger nu parat 

åndehoveders strøm af nåleøjer 

som nipper fra din afgrund 

i et medpuf skabt til noget. 

Professor du er møl som dykker 

drukne kø hvor du elskes 

for at hive efter vejret 

følelsen ser væsener opstå af noget. 

 

Du tror at tilværelsen er et gribebrædt

 

Du tror at tilværelsen er et gribebrædt 

du prøver at antænde englen i sit skift 

du gaber over højt belagt fodmassage 

du beder om lysets krumning 

kan du bede koret bag din afsked 

fortsætte lidt endnu 

succesens jern sejrer over den signede slåbrok 

messernes vellyd løber gennem rækker 

af genkaldte kald 

du tror at tilværelsen er et gribebrædt 

at lydene tørrer hver tunnel du ser 

chifrene varmer op til ulæselige varsler 

bøgetræer er bunddække for alverdens tyraner 

der er lyslederkabler i hver lotusrod. 

 

Paradis hviler i hellig skov

 

Paradis hviler i hellig skov 

med urtids lyde messer hvalens klokke 

fødselsrelikviers liv 

pagten båret i hver kuffert 

læbernes møde er den nye cikorienat 

edderfugledun for tynde lommer 

paradis hviler i hellig skov 

svanevægen oplyser rønnebærpytter 

den enestes sål gyder fred mellem tænder 

kufferter ofrer orkesterets bikubeserenade 

fe-kabinen kysser korridore 

en by af helbredende urter 

sier vellyst i pladernes riller 

naturens barn sover under tvillinge-L 

biavleren skraber med sin spartel 

honningtaget af Hollywood. 

 

Antipati

 

Tyve måder at gø på gælder de bjæf, som køteren, der har hjemme i gustent goplelys, giver af sig. Lyset fra gopler er nemlig kåber af gækkebrevelys. 

Fuglenes sol falder gennem gammel frønnet følelse. Mågerne fx er næppe så målløse og sølverne i mælet. Solen snyder nemlig de sølverne ganer - vægge gøres til fupfølelse som ind i helvede. 

Lyset, som difunderer gennem løgnens snude, er stadig lys, om du vil det eller ej. 

  

Passage

 

Det går sådan med floden, at den mest af alt er floder, der bærer et mægtigt lys gennem søvnens næse. Jeg er næsens skygge, når den bevæger min stemme og bliver det hidtil usete væsen, der altid har været sit overjordiske lys. Alt det overjordiske har jeg næppe mere næse for end nogen svane. 

I en rynke består månens skær sin eksamen. Det berømte lys bevæger sig i røntgenstråler gennem den sorte hud. Se bevægelsen vælder sine fugle i plukkede vinger. Svanenæb skyfødte. Vores åndedrag bevæger mørkets berømmelse. 

Lea fanger farverne, der hænger i bevægelsens negativ og må stå med halsen strakt fra krumning ned i dynd. Svaner visker rynkerne ud af din hud. Så flittigt bevæger berømmelsen sit røntgensyn, at den ikke længere behøver døre at gå igennem.

 

Child of murmur

 

Stops the hole and says

Do you hear what history tells us?

We've all had a puff

a huge puff

which made us listen.

 

Easy steps on the path

the ear listens to itself

and jumps down the hole of the cave to you.

 

The ear cannot say anything by itself

the carp of our sadness

sinking through the mountain of the mind

the ear tunes in

on our gathered storm

child of murmur

the seat of light is at your door.

 

The path of the holiday storm

so far too close

the ears are the feet of the head

in the world of sounds.

 

The ear cannot say anything by itself

the carp of our sadness

sinking through the mountain of the mind

the ear tunes in

on our gathered storm

child of murmur

the seat of light is at your door.

 

The path of the holiday storm

so far too close

the ears are the feet of the head

in the world of sounds.

 

Kærlighed og interesse

 

Jeg ville helst heller ikke se Woody Allen film, også selvom jeg ikke havde vidst noget om hans person.

Men jeg kan med fryd læse et digt af Ezra Pound, selvom jeg ved, at han var svoren fascist.

Jeg har altså ingen model for, hvordan man læser slette menneskers/mennesker med for mig uacceptable holdninger 's værk. Hvis værket er godt og jeg synes om det, så fokuserer jeg på dét og ikke på personen, der 'tilfældigvis' har fået lov at skabe det.

Jeg har med stor interesse læst Goebbels dagbøger - ikke fordi, der er tale om stor kunst, men fordi det er interessant at få indblik i, hvordan hans tankeverden udvikler sig fra idealiseret begejstring for idealer og myter til en fordrejning af idealisering hen mod mere og mere hadefuld og antipatisk tilgang til dem, der før antændte de store idealer og myte-interesse.

Lige sådan har jeg læst morderen Ole Kollerøds dagbog alene af den grund, at Vagn Predbjørn Jensen bruger ham som romanperson i en roman med dobbeltsporet portrættering af netop Ole Kollerød versus digteren Carsten Hauch.

Kærlighed forudsætter interesse og uden interesse for H E L E V E R D E N og alle slags mennesketyper bliver kærligheden ikke komplet. Der med ikke sagt, at der ikke er emner og forhold, der er så grusomme og onde, at jeg med min begrænsede kærlighed til verden IKKE orker at bære med på disse, fordi jeg endnu ikke kan rumme det eller ikke kan finde nogen begrundelse for at beskæftige mig med det. 

 

Univers

 

Du går ind i et univers og er det et litterært univers, skal du sørge for at møblere det med et interiøre, der hører et litterært univers til. Udskifter du fx møblerne, må du stadig være opmærksom på de nye møblers indbyrdes forhold. Du kan stakke dem sammen i et dødninge bjerg midt i rummet i forsøget på at sprænge den litterære ramme. Du kan sætte ild til bjerget til tonerne af Grateful Dead. Det vil stadig være rytmen og klangen, der får det hele til at hænge sammen som en reference til en oprindelses poesi. Hvor langt dette kan strækkes, før teksten kollapser - er et spørgsmål, hver enkelt individualitet i virkeligheden hele tiden stiller sig selv, som et univers at gå ind i - eller ud af. 

 

Jeg kan ikke standse tiden

 

Jeg kan ikke standse tiden

som tiden kan standse mig

nu kommer den og nu

hele tiden er vi elskende

i et rum af tid.

Kroppen er den ældste af os

den slipper stederne

langsomt som en flygtningestrøm

ind i min drøm.

Sådan hviler jeg i trøsten

- det er længe siden

fire engle rystede opgivende

og lod mig vågne

til en march

ind i helvede.

Men selv her ved jeg

at de ville mig det godt

og stadig våger

som var jeg for længst

kravlet ned fra mit kors.

 

 

Rapa-Nui

 

Seks måneder i jomfruhulen -

gå lodret op ad klippevæggen

efter årets første terneæg

fortæl ingen at de har fældet

vores træ

og bygget en hvid kano

til at føre vores fælles drøm bort

på nattens mange bølger

- sneblind som et nyfødt barn. 

 

Naturen er nærmeste konge

 

Løber hul i ålegræs hvor svanehals som en ru pølse 

ryger mere end en bande statsløse i Malmø 

teenage-nabo hænger sincler ud med nødder på nettet 

festen er høj hvis nogen er honky 

de hysteriske hviner til hymne-frankering 

Lea har fået en dosis for meget 

nu ligger hun med lufferne i dommerens celle 

købt subkultur så tam som en radioaktiv harmonikabus 

naturen er nærmeste konge 

kun ½ meter fra køkkenvinduet 

pikker fjerbold lus af hvert blad.