Birkenes rislende himmelstøv
overfor egens vredne tyngde
intet lys mangler sit krybbeseptemberspil
spurvene på nippet til at heile
med en nakkefold sol gennem løvet
selv platantræet overvinder sit handicap
med en overbærende glemsel.
De dødes svampe samler klokkeslag sammen i mørket
et enligt halsbånd lufter sin barndom
som var solen en sjælden gæst af dobbelt glæde
ingen knude er for lille
til at rumme universet i et saligt suk
selv platantræet overvinder sit handicap
med en overbærende glemsel.
No comments:
Post a Comment