Ruptosvo nifhubmu
lyrvifgi symføhyf
ivbertip bufvik
otlik ol kylof lastol mikov
askuman minap
vyp vurøs yhovøt
tobyn yvbøtyp sotpur
bifvyp panim densuman nybot
lurenbut grollback
foskal kønta
tol tøbin tilik-slatma tuk.
Ruptosvo nifhubmu
lyrvifgi symføhyf
ivbertip bufvik
otlik ol kylof lastol mikov
askuman minap
vyp vurøs yhovøt
tobyn yvbøtyp sotpur
bifvyp panim densuman nybot
lurenbut grollback
foskal kønta
tol tøbin tilik-slatma tuk.
Moderskyggekagen stirrer lyngforberedt
ingen har nogensinde før
sænket myretuer i så langsomt et tempo.
Vi begraver vores rynker i havet
det er den bølgende grav
erindringssymfonien har en kontrakt
ingen censurcyklus tænder bedre
Sophuskirkens glød.
Kør lastbiler gennem kølerum
den stejle mineskakt mangler ynde
det empatiske hotel holder
fyrreskoven i flammer
bag skorpionernes kamp.
Dobbeltbådene glider langsomt ud
med tændte bavner over vores liv.
Det der her bliver nævnt om Tartaria som 'landingssted' for
de fra Atlantis udvandrede, er interessant og i mine øjne sandt, omend det
tidligere har været udtrykt mere præcist. Edgar Cayce og Rudolf Steiner har
begge videregivet informationer om Atlantis. Der af fremgår det, at de indviede
fra Atlantis trak sig ind i Tibet, hvor de virkede i det skjulte.
Den, der førte atlantiderne ud af Atlantiskontinentet,
kaldes rigtig nok i det gamle testamente for Noah. Men egentlig hed denne
indviede person Manu. En skikkelse, der er kendt under det navn både i Hopi
indianernes legender og fra de indiske vedaer. Atlantiderne drog ikke kun ét
sted hen. De indviede drog et bestemt sted hen. Men der var jo oprindeligt syv
rodracer, hvoraf de to racer gik til grunde og de fem øvrige vandrede ud og
bosatte sig i vidt forskellige retninger.
Noahs Ark er et sindbillede, som peger tilbage på, at Atlantis gik under i kraft af vandmasser. Ligesom Lemurien gik til grunde i flammer. Men udvandringen fra Atlantis er foregået længe før denne katastrofe og jeg er overbevist om, at den har foregået som en vandring over land.
De syv rodracer er nævnt i forbindelse med Atlantis. At jeg
ikke kan finde dem nævnt før, kan hænge sammen med, at det først er på
Atlantis, at mennesket begynder at nærme sig en form, der kan efterlade sig
fysiske spor. Forskellen på en lemurisk bevidsthed og en atlantide bevidsthed
er så markant, at det er svært at forestille sig, hvordan den forvandling dog
er kommet i stand. Men tilstede har de naturligvis været FØR Atlantis, men da
ikke som en udstencileret bevidsthed; ligesom der har været en tid, hvor dyr og
mennesker har været en fælles bevidsthed, og mennesket helt ind til det enkelte
menneske i en vis periode under Lemurien har været to-delt og har bestået af
strålende lyssøjle opad til og en dyriske grotesk monster under-krop; denne
bevidsthed og denne struktur ændrer sig/ forvandler sig, når den tid kommer,
hvor muligheden for at åndsplanet folder sig ud i fysikalitet. Når den tid
kommer, falder dyrene ud af den fælles dyrisk-menneskelige enhed. Således, at
de dyr, der har mindst beslægtelse med det at være menneske, falder ud først og
de, der står mennesket nærmest først inkanerer lige akkurat før menneskeheden
begynder sin entre ind i den fysiske verden. Så når man taler om, at vi stammer
fra dyrene, så er det på en underfundig måde både sandt og usandt. Dyrene er et fald fra menneskestammen, som
den danske forfatter Albert Dam udtrykker det.
I gamle udgaver af første testamente, står i forbindelse med
Abrahams gravlæggelse nævnt om rodracerne; så bevidstheden om dem er naturligt
nok helt konkret flyttet med ud fra Atlantis. Men mange kræfter i vores tid
arbejder for at udviske al tale om race, hvilket jo er fuldt forståeligt i
lyset af en holocaust-bevidsthed.
Anunnaki vedrører Gilgamesh. Denne form for mytologi kan anvendes af de instanser, der ønsker at gøre skabelsesberetningen mekanistisk og ekstraterrestikal. Når bevidstheden ønskes vendt bort fra åndens sande kraft. Enhver sådan model vil tiltale de, der bedst kan forstå skabelse som fysisk og håndgribelig proces i materie.
Forandringer af menneskets stuktur og forandringer af jordklodevæsenets struktur kan naturligvis godt forekomme at have sket ved en konkret indgriben helt ind i materien. Således at fx Saturn og Jupiter med deres bevægelser er kommet ind i meget jordnære baner, der har bevirket, at det liv, som vi i dag har på kloden - overhovedet har kunnet finde de rette betingelser - netop grundet i en sådan hændelse. Men da er det sket som en nødløsning (nogle ville synes bedre om at kalde det tilfældighed, men den gang ej), for ellers sker forvandlinger fortløbende når mennesket og jordkloden befinder sig i en hviletilstand imellem inkarnationerne.
Kuchisabishii
Jeg lytter til regnens styrtende kaskader
og bølgernes tilbageholdte rytme
i fyrrekoglernes lysende kirker
er den sene dans af dråber
et kor så indesluttet
jeg lytter til formernes drastiske forvandling
og det bagved liggende offer
jeg lytter til vibrationen
og mit eget hjertes slag
alt er et udbredt tæppe
af ringe fra hvert levende væsen
jeg lytter til den samklang
verden hamrer fast
til sansernes flygtige rids.
Bivfiffen kupkifkil wenvekip
lyrvipfin korlevik hyrhymus
lotsos valvosvop
wolodfit vøprito bønhalhap
vishan hultø kobbelyt
fym ryffel senmyryf
rukipi divoltif bokøtyl
nifhusbur kefmu-sumtu
tylbokø tolfos tifdivol.
"Krigsomkostninger" = fejlindkøb i millionklassen.
"Supervåbnet" = gift til at skabe
superblækspruttepropper i blodet.
"Krigskassen" = lån til tvangsnedlukkede.
"Samfundssind" = total underkastelse.
"Frontline personer" = folk i hvide kitler.
"Samfundskritisk sygdom" = dressur med tyndt alibi.
Interview af fjortende november totusindeogtoogtyve med den berufsverbotede Jens Jørgen Nielsen HER. Interviewer er Michelle Rasmussen, Schiller Instituttets næstforkvinde.
Nej, recepten er ikke Nemesis
eller et bofællesskab af løbebånd
de samme fejl lægger Furesøen safranskyldig
bådenes blodrøde ræling
stryger bløde muler mod den grønne brink
solkyssede floder er pladens rille
et nys fyldt med violette pindsvin
triller som strubernes fuglesang
i en kælder fuld af tårer
bæres svaner bort på bårer
og en stråles banken
vejrbidt sækkeløb
løfter suppen
hopper fra hver voldgrav
alle kys rystet med honnør
er en filtet kulstang væske
førerbunkeren er ristet
helt op i kip strækkes sokken om en stork.
Tomt kommer de frem skulder ved skulder
kun lige nøjagtigt festglade
uønskede måbningers o-munde lukkede
lykkeligt glade og sammenbidte
med urbegær buret inde i ordene
nede i døgnrytmen bliver de ført rundt
i amerikanerøser
men læberne klæber nationalhymnen fast til skammekrogen
moppekulturen mopper Lolitatsunami
dukkekøleren overlever din døvhed
dukkekøleren gør dig darlingdøv
cykluslykkelige dybthavskøler
så februar forladt
tanker moderen dig op med sejr.
Nede under havoverfladen svømmer hvalerne
med hjerter store som dukkehuse;
hen til den hemmelige rede
næsten i en lige linies
sammenvævede fuglestemmer
går deres grammofonhud
ret gennem åndehullet med stor kraft.
Førerhunden åbner
dåsen og dåserne og døden
får motorstop
og daler fra karme og sprækker
og spredes som dufte
gennem myggenet.
Dåseøl og søvndøgn dømt som sovetryner
drysser dafniejulens blege skær
ned over sneen.
Tomme sømmåtter
er nu din læsesal.
Spøgelsesbilisterne har taget fri.
Det eneste du aldrig mistede
og som du havde med dig
lige fra starten
var din kynisme
det, som kun den
der har oplevet
at blive aborteret
rigtig kender
og har som sin eneste
drivkraft.
Jeg vil have alle bogstaver med
også selvom de ikke kommer
i den orden du finder interessant.
Bjerget bjerger kun sig selv.
Lav og stille er bracycardien
du ligger foldet i
egetræets første kryds
skåret med en blondekniv
naren i sin skemaret
får røffel for sin flomme
stort er februarlampens skær i hvalens bug
knojernsregnen hamrer fortsat løs
som at pisse i en rhododendronskov.
Kroppen er ikke bare en rumdragt;
den er også et tempel for åndens lys
eller drømmenes dyriske mørke.
De økonomiske vismænd
folder verden ind i vrinskende origami -
men kornbunkens stjerne
kan de ikke slukke
når den stråler ned gennem issen
og tænder din femtalsrose
for først da forstår du
hvorfor du ydmygt
vasker dine hænder.
Gå ni gange gul og gå så ned til floden
byen keder sig næppe
floden du kommer til
at møde mennesker
på brinken
i rådhuset
alle steder gror
slyngplanter
med hæftende skiver
og vi smiler.
Dyndslamberten rejser sig af dybet!
Dyndslamberten laver røre i Andedammen!
Dyndslamberten æder en levende flodlampret!
Hvert år samme frugt
øret vokser feminin
søanemone.
Heftig to-årigs
bivoks-formede kløer
prikker til bæret.
Hanekamstype
i tystheden forsamlet
usagt, hemmelig.
Sakseknoglerne
ned gennem kraniets silo
lyver en Olfert.
Majskolber, kolde
silkehalers kødfulde
anonyme næb
om det røde bær.
Mosen blev rippet for ører
så kun den døve dis stod tilbage
tiden kunne ikke længere føre
duften frem af sin klage.
Alle de sølvpenge lagt på bordet
hviskede bliv her for at hylde
de kys du altid har svoret
skulle korsfæste ofringens fylde.
Rækker af gennemlyste flipper
frarøvet mosens bundløse gæld
en spise der alt for let slipper
det grundløse begærlige held.
Mosen blev rippet for ører
så kun den døve dis stod tilbage
tiden kunne ikke længere føre
duften frem af sin klage.
Alle de sølvpenge lagt på bordet
hviskede bliv her for
at hylde
de kys du altid har
svoret
skulle korsfæste ofringens fylde.
Rækker af gennemlyste flipper
frarøvet mosens bundløse dynd
en spise der alt for let slipper
den grundløse begærlige synd.
Nogle tror på det som en hammer
søvnens dumpe knald
kahytter under vand
med andre væseners øjne
fjernstyrede signaler
over stenlavs døve klarhed
tømte landsbyers blinkende støv
rejser sig mod dronernes vedvarende syn
foran dørenes gasblå applaus.
Fimrende bønfalder fem fingre nord
haven oplyst af måne
over tagryggens cedertræs tømmer.
Fimrende lyder det
nærmere morgenens komme
i et vedholdende mørke.
Fimrende ned over issen
sitrer det blege skær
fem fingre under navlen
står hun otte-armet
og svæver
med tusinde stråler
fra din krop.
"Forestil dig du har en hund, og der florerer en ny type rabies.
Din dyrlæge presser virkelig hårdt på for at få din hund vaccineret, da den
ellers kan smitte andre hunde og sågar dig.
Din hund skal ikke have et - men to stik. Du får at vide, at
vaccinen er et SUPERVÅBEN mod sygdommen. Du tager derfor din hund med til
dyrlægen for at få den vaccineret.
Både for at hunden:
* ikke skal smitte dig
* ikke skal smitte andre hunde
* ikke skal blive syg af rabies
Du betaler dyrlægen i dyre domme og går tilfreds derfra.
Dagen efter bliver din hund rigtig syg, og efter et par
dages sygdom tager du ham (det er en hanhund, og den føler sig som en hanhund)
til dyrlægen.
Dyrlægen tager nogle prøver og fortæller dig til din
overraskelse, at hunden har rabies. Da du forundret spørger ind til, om
vaccinen ikke beskytter mod sygdommen, får du at vide, at det gør den ikke 100%
- men den beskytter mod, at din hund bliver alvorligt syg.
Derfor går du igen glad og tilfreds fra dyrlægen.
Efter et halvt år bliver din hund indkaldt til boostervaccination,
for i mellemtiden har “forskerne” fundet ud af, at vaccinens effekt aftager
over tid og er helt pist væk - verswunden efter 6 måneder.
Du tager derfor din hund med til dyrlægen igen, og din hund
får 2 stik - igen. Denne gang er det ikke hunden, der bliver syg med rabies -
men dig.
Du ringer derfor til dyrlægen og spørger forundret over,
hvorfor du bliver syg med rabies - nu vaccinen skulle beskytte mod smitte.
Dyrlægen fortæller, at det har du fået helt galt i halsen. Den beskytter ikke
mod overførsel af smitte. Den minimerer kun risikoen for smitte.
Efter den oplysning bestiller du selvfølgelig straks tid ved
egen læge og bliver vaccineret mod rabies.
6 måneder senere indkalder dyrlægen din hund til
revaccination så den kan få det trejde dobbelte boostershot.
Et par dage senere går du tur i skoven med din hund, hvor I
støder på naboen, som er en dejlig dame. Hun har en hunhund, der føler sig som
en hunhund, og de to hunde leger sammen.
Efter en uge ringer din lækre nabo til dig og beklager sig
over, at din hund må have smittet hendes hund med rabies. Det undrer hun sig
over, for begge hunde er jo vaccineret.
Det ærgrer du dig over, for du havde planlagt at invitere
hende på en date.
Anyhow… nu er der gået halvandet år efter din hund har fået
3 x 2 dyre vacciner mod rabies.
Hunden har været syg med rabies.
Du har været syg med rabies.
Naboens hund har været syg med rabies.
Går du så til dyrlægen for fjerde gang for at give din hund
det fjerde dobbelte skud?
Ja… selvfølgelig gør du det! For det hele giver så meget
mening.
Nb: i mellemtiden viser statistikkerne, at siden man
begyndte at massevaccinere hundebestanden mod den nye type rabies, er der
indtrådt en overdødelighed blandt hunde på over 10%.
Men… det taler man ikke højt om, for det har selvfølgelig ikke noget med SUPERVÅBENET at gøre."
Carlo Maria Viganò
Julie Ponesse
Ann-Cathrin Engwall
Aseem Malhotra
Gina Carano
Riccardo Bosi
Thish Wood
Aaron Rodges
Leigh Dundas
Edward J. Steele
Vladimir Zelenko
Michael Yeadon
Roger Hodkinson
Wolfgang Wodarg
Suneel Dhand
Peter McCullough
Robert F. Kennedy Jr.
Magnus Burling
Robert W. Malone
Dolores Cahill
Sucharit Bhakdi
John O'Looney
Geert van den Bossche
Bryan Ardis
Stephanie Seneff
Annamaria Cardinalli
Reiner Fuellmich
Jane Ruby
Michael Palmer
James Lyons-Weiler
Scott Jensen
Jair Bolsonaro
Sebastian Rushworth
Alex Berenson
Christine Andersson
Paul Thomas
Sherri Tenpenny
Klokkefrøen er en bogreol
som den kigger op
fra sin søvnige sump
ad træets stamme
vil den vandre
langs svampetrapper
til den når sit badekar.
Selv Ildsalamanderen trodser
rørtrommens dunder
med forsvarets nyindkøbte våbensignal.
Slamdjævelen
rokker med pladesten.
Cyanidsalamanderen flager
sine gennemsigtige posekviste
i ren LGBT orgie rus +.
Stakkels Egernaber
når pusterøret peger dem ud.
Med en ganske lille frø
kan seks mennesker
om lidt sige farvel
til Bromelias paradis.
Haletudsesuppen går mod kogepunktet
før frølår fremtryller Suez kanaler.
Hvor det som med skrifttegn på den tid læses i den modsatte
af den læseretning, vi har i vores skriftsprog. Da vokalerne i det hebræiske er
underforstået, må disse tilføjes, for at komme til den fulde forståelse og
navnet kan da i indoeuropæisk sprogdragt gengives som:
SORAT ~ soldæmonens navn, Lammets modstander.
HER interviewer Glenn Beck Whitney Webb med afsæt i hendes bogprojekt ONE NATION UNDER BLACKMAIL. ONE NATION UNDER BLACKMAIL.
To lande stemte sidste år imod en resolution i FN om at tage afstand fra nazistiske virksomheder. De to lande var U.S.A. og Ukraine. Dette har disse to lande hvert år gjort fra og med 2014. 49 lande undlod sidste år at stemme.
I en lignende afstemning i år i FN om at fordømme nazisme stemte hele 52 lande der iblandt Danmark imod en sådan fordømmelsesresolution.
Hvordan kan det nu være. Et par artikler til at belyse fænomenets mulige årsager og baggrunde: HER i SOLIDARITET - Venstrefløjens medie, samt HER i ARBEJDEREN.
En mere mundret og ligetil forklaring, end ovenstående artiklers - er i min optik for Danmarks vedkommende, at det officielle Danmark og mange andre lande jo solidariserer og ønsker at solidarisere sig med Ukraine. Hvor der, hvad end et medie-tabu det nu pt er at påpege, især i det sidste årti har dannet sig stærkt højre-orienterede, nationalistiske grupperinger, der i visse dele af disse grupperinger ynder at anvende nazi-symbolik. Det er jo helt elementær logik, at det er svært at solidarisere sig med noget, man samtidig må tage afstand fra. Derfor er det mere enkelt ikke længere at tage afstand fra det. Hvilket i vores nations historie må siges at være meget meget sørgeligt.
Så er
samfundet startet
med et tryk
på maskinens knap
løft
løvhanget til kuffert
med fem
valmuekapsler
stirrer
ravne gennem næsen
og de berusede
burer sig inde i høns
ryg os ud af
rytterstatuens rytme
tun os ind i
karburatorens tyreharpun
violinvioler
flyder fra køterens kæft
fuppandemien
ser sig tøset om
vommens
indespærrede regelsæt
nyser en
cello af håndstørens rundgang
med et tryk
på maskinens knap
så er
samfundet i gang.
Fra Carsten Haggqvist' blog: HER.
Oversigt over det hedengangne folketings eventuelle forbindelse med World Economic Forum listet for hvert enkelt daværende medlem m.v. HER . Kom gerne med opdateringer for eventuelt nye medlemmers sammenkædning i kommentarfelt.
Med et drøn gennem øret
hørte jeg hastigheden fole
i mos og i orme
hamrede slowmotion gallop.
Ud af en øjenkrog
vrimlede mangfoldig myretue.
Et bjergs metalårer blev tiden
søvnen sømmede
fast til blege farver.
Jeg vågnede som om
jeg havde været her før
den gang mine fingre samlede sig
til en flok over sletten.
Under månens skær
løb vi
og følte os frie som føl.
Skyggerne sørger over deres forsvundne lys
det har ikke længere nogen anden kyst
at søge ly i
for sorgen er dets svimle hav.