Epstein-filerne som styrings-organ for verdens gang?

 

Selvom et svimlende antal dokumenter (3½ millioner!) er gjort offentligt tilgængelige fra Epstein-filerne, så anslås det, at disse kun udgør 2 % af det samlede antal. Så når det norske kongehus kommer ud med en melding om, at Kronprinsesse Mette-Marits mails til Jeffrey Epstein ikke kan genskabes fra hendes egen mail-konto, så må man gå ud fra, at det allerede er undersøgt, om disse ikke genskabelige Slette-Mette mails skulle befinde sig blandt de 2% allerede tilgængelige dokumenter. Såfremt disse mails så befinder sig blandt de 98%, så udgør disse resterende 98 % i princippet et effektivt afpresnings-middel; for er den overvejende del af Mette-Marits mange Epstein-mails ikke at finde blandt de 2%, så må de jo sandsynligvis være blandt de 98%. Dermed udgør kronprinsessen muligvis en stor sikkerheds risiko for den norske nation, hvilket logisk set burde være en grund til, at hun aldrig kan blive Norges dronning.

Men hvad nu om Epstein-filerne samlet set ligger som kopi et andet sted i verden? Så udgør filerne jo i sig selv potentielt set en sikkerheds risiko for U.S.A., for skulle der blandt dokumenterne findes komprimtierende materiale for Amerikas øverste myndighedspersoner, så udgør de et pressions middel. At de netop bliver brugt sådan, kunne bringe lidt logik ind i, hvorfor en amerikansk præsident, der ellers har haft et drivende ønske om, at modtage Nobels Fredspris, krydser klinger med Iran uden hverken NATO- eller FN-mandat.

 

Nogle danske betragtninger omkring inuitternes Kalaallit Nunaat

 

Carsten Jensen udbreder her en "vision" for et Grønlandsforløb.

Jeg tvivler nu på, at amerikanerne er interesseret i at påtage sig de økonomiske udgifter, som, hvis visionen skulle føres ud i livet, måtte spenderes.

Amerikanerne kan jo lave alt den business med inuitterne, de overhovedet orker; det har de kunnet hele tiden. Men hvis driftige business firmaer spørger seriøse rådgivere, så vil de blive klar over, at det her drejer sig om kolossale store udgifter for at drifte fx minedrift - med et tvivlsomt udkomme. Teknologien er ikke udviklet til de nurnarputske  forhold (endnu). Det kan naturligvis komme. Men er amerikanerne parate til at vente og til i ventetiden at punge ud?

Og hvilke garantier gives der inuitterne for at deres nuværende sociale standard og mulige velfærd opretholdes? For fri uddannelse, sygehusvæsen etc ...

Hvis begge parter tænker sig om og forholder sig til det, der er realistisk og ikke bare luftkasteller og utopier, så ser landet anderledes ud.

Og det kan meget vel være, at det gør det allerede nu. I så fald så er de mange for en europæer (og for fornuftsbetonede amerikanere også) vilde udmeldinger med slet skjulte trusler nærmere en strategi, der har til hensigt, at få andre lande til at vågne op og betale for sikkerheden af Nurnarput. Den sikkerhed som U.S.A. længe selv egenhændigt har beskåret ret drastisk. Og hvorfor har de det, når området nu er så strategisk vigtigt.

Det har de fordi oplevelsen fra et amerikansk perspektiv er, at U.S.A. alt for længe har trukket et uforholdsmæssigt stort læs og det skal være slut nu.

Det er der jo også noget fornuft i, hvis man ser på en supermagt som en husholdningsøkonomi. Gældsvæksten i U.S.A. er helt astronomisk. Så der er god grund til at de søger efter, at slippe af med udgifter, som de gerne så, at andre bar i stedet.

 

Tom Jensen, Chefredaktør på Berlingske, skriver i et opslag på Facebook:

”Den verden vi lever i:

Præsident Trump vil have Grønland. På den ene eller den anden måde.

Trump siger, at det kan blive et valg mellem at få Grønland eller bevare NATO.

Trump siger, at det er et ‘psykologisk behov’ for ham at få ejerskab over Grønland.

Trump siger, at han ikke har brug for international lov.

Trump siger, at det eneste der begrænser hans magt er ‘min egen moral. Mit eget sind. Det er det eneste, der kan stoppe mig.’

Det er den verden, vi lever i.

Det er Trump selv, der siger det.”

 

Blandt flere kommentarer til dette opslag kommer Henrik Olsen med en kommentar på sine egne vegne:

”du beskriver korrekt den virkelighed, vi står i.

Det er den verden, vi lever i.

Men netop derfor er det afgørende, at vi ikke reagerer på Donald Trump ud fra, hvordan vi mener, verden burde fungere – men ud fra, hvordan han faktisk tænker og handler. Det har manglet i den grad fra regeringens side af.

Trump opererer ikke inden for klassisk international politik.

Han tænker ikke i folkeret, normer eller multilaterale spilleregler.

Han tænker i styrke, kontrol, ejerskab og psykologisk dominans.

Når Trump siger, at han vil have Grønland “på den ene eller den anden måde”, er det et presmiddel – ikke nødvendigvis en konkret plan.

Når han kobler Grønland og NATO, er det et forhandlingsgreb – ikke et opgør med alliancen.

Når han siger, at international lov ikke begrænser ham, er det et signal om, hvordan han tester modparter.

Et dansk modtræk må derfor være strategisk – ikke moralsk.

For det første skal man åbent anerkende USA’s sikkerhedsinteresser i Arktis. Ikke som eftergivenhed, men som signal om, at Danmark forstår spillet og ikke er naiv.

Manglende anerkendelse bliver hos Trump opfattet som svaghed.

For det andet skal man forstå, at Trumps fokus på “ejerskab” ikke handler om juridisk suverænitet, men om reel kontrol.

USA ønsker militær adgang, strategisk dominans og udelukkelse af Rusland og Kina i Arktis. Det kan leveres gennem samarbejde – uden at Grønland skifter hænder.

For det tredje skal NATO bruges som styrkeargument, ikke som moralsk løftestang.

Trump reagerer ikke på traktater, men på magtbalance. Argumentet skal være, at et samlet NATO styrker USA’s position i Arktis – og at splittelse gavner rivalerne.

For det fjerde skal der sættes en klar og urokkelig grænse: Grønland er ikke til salg. Punktum. Ingen lange forklaringer, ingen undskyldninger.

Trump tester altid grænser. Uklarhed inviterer til pres.

For det femte bør Danmark aktivt trække Canada ind som medspiller.

Canada deler både arktiske interesser, NATO-medlemskab og bekymring for russisk og kinesisk indflydelse.

Et tydeligt trepartssamarbejde mellem USA, Canada og Danmark flytter dynamikken væk fra en bilateral konflikt og ind i en fælles sikkerhedsramme, som Trump har lettere ved at acceptere.

For det sjette skal al offentlig moralsk forargelse undgås.

Når Trump selv siger, at international lov ikke begrænser ham, er det politisk meningsløst at gøre netop det til hovedargument. Det virker modsat hensigten.

For det syvende er det afgørende, at Danmark reagerer uden dramatik.

Panik og store ord eskalerer. Ro, forudsigelighed og institutionel tyngde dæmper. Trump presser hårdest dér, hvor han fornemmer frygt.

Og endelig bør Danmark tage et internt ansvar: Selvstyreloven skal op til revision.

I den sikkerhedspolitiske virkelighed, vi står i, er det uansvarligt at føre en åben diskussion om grønlandsk selvstændighed. De nationalistiske grønlandske politikere må tage det med ro i en årrække.

Al snak om løsrivelse bør parkeres, mens presset fra USA er så massivt.

Det er ikke en verden, man behøver at kunne lide.

Men det er den verden, vi lever i.

Og i den verden vinder man ikke ved at have ret –

men ved at forstå spillet bedre end den, der spiller hårdest og indtil videre har regeringen ikke forstået spillet i forhold til Trump.”

Til denne kommentar skriver jeg følgende kommentar:

”og tilføjes til den efter min mening helt korrekte liste af de rigtige tiltag og reaktioner at gøre : De danske politikere skal sætte handling bag ord, når de lover amerikanerne at øge beskyttelsen af Arktisk. Som et minimum skal der, såfremt inuitterne også finder det rigtigt, installeres et antal soldater og isenkram, der svarer til den mængde amerikanerne har ladet sive bort fra landet.”

Forhandlinger uden for slagmarkens skakbrædt

 

At U.S.A.'s repræsentanter indleder fredsforhandlinger med Rusland blotlægger, hvad vel egentlig har været åbenlyst hele tiden. De to instanser er de reelle parter til at forhandle fred, da de er de to egentligt stridende parter. Ukraine er og har hele tiden været det sted, hvor denne strid er blevet og i øjeblikket stadig bliver udspillet. Det er derfor, at Ukraine ikke bliver inviteret med i forhandlingerne; for selvom slagmarken ligger i dele af Ukraine, så har krigen foregået med ført hånd, hvor U.S.A. var den egentlige dukkefører. Skuespillerpræsidenten i Ukraine er kommet til magten under støtte af amerikanske kilder og hvis ikke han kender sin besøgelsestid, så bliver han snart pillet af plakaten igen. Det er sådan det game fungerer. Der pågår et stort oprydnings- og genopbygningsarbejde. Ikke mindst i forhold til at det vil begynde at dæmre for den ukrainske befolkning, at de ikke var i en egentlig krig med deres russiske broderfolk, men at deres land er blevet brugt som et internationalt skakbrædt, hvor to supermagter har lagt arm og hvor magt-eliten i EU har opstartet det, de satser på, skulle være en motor, der  i EU's befolkningsgrupper kunne generere forståelsen for øgede krigsskatter. En sådan krigsøkonomi vil nemlig kunne tage fokus væk fra de mange andre problemer, lobby- og korruptionssager - herunder ikke mindst EU's indsyltning i medicinalindustriens pengemaskine. Men nedrustning og samhandel og ligelig fordeling af ressourcer er vejen til fred. Det virker vanvittig udelukkende at tale om oprustning i samme åndedrag som fred  endelig og forhåbentlig synes inden for rækkevidde. Der er gået panik i europa unionens ledere - fordi freden måske bryder ud. 

 

Hvorfor ønsker europas ledere ikke fred?

 

Hvordan gik det til, at Danmark gik fra at være et fredsbevarende land til at være ledet af krigsliderlige ledere? 

Når den amerikanske præsident Donald Trump insisterer på fred i Ukrainekonflikten og derfor ikke ønsker at forhandle med krigselskende lande, så ser han for sig kun ét andet land (involveret i ovennævnte konflikt) ud over U.S.A. som ønsker fred. Og derfor ønsker han ikke at forhandle med andre end netop dette andet lands repræsentanter. Det er tabu i EU at se Rusland som et fredsønskende land. Fred er tabu i EU. Fred er ikke noget, der ønskes. For med freden kunne måske mangt og meget komme til syne, som ellers snildt skjules i en "krigs-økonomi". EU's ledere har med alle midler søgt at holde Ukrainekonflikten ved lige. Ønsker befolkningerne i EU virkeligt at være repræsenteret af ledere, der udelukkende arbejder på at holde en meningsløs krigsmaskine i gang? 






 

Kaldet efter Europas kald

 

Vice Præsident J D Vances tale ved sikkerhedskonference i München HER. Efter min mening en meget vedkommende og vis tale. I kølvandet på den tale bør der opstå konferencer med emnet: Hvad er Europas kald for verden? Samt talen giver håb med sit signal om at U.S.A. igen er på banen som jordklodens bannerfører for FRIHED. 

 

Vi er en brigade i den amerikanske hær

 

Når landets leder for længe siden underskrev kontrakt om overdragelse af Dk til USA, så er alt andet jo bare fis.

Og selv samme leder er fast besluttet på at forlænge kontrakten med ti år. Sker det vil amerikanske soldater have deres gang på dansk grund mindst ti år frem og vil ikke kunne sagsøges af dansk jura for deres gøren og laden.

"Vi er en brigade i den amerikanske hær"

 

Fælles virkelighedsforståelse mellem Rusland og U.S.A.

 I følge AP ser der ud til at blive fælles amerikansk-russisk opfattelse af NATO som en afgørende del af problemet i Rusland-Ukraine konflikten. 

HER.

Jens Peter Kaj om det manglende danske forsvar af Grønlands interesser:

 

HER. 

 

Amerikas Næste Præsident

Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Men hvad med Will Smith? Hvad siger du!? Kan man ikke blive præsident, når man har givet nogen en lussing i bedste sendetid? Bruce Willis bliver altså bestemt ikke præsident. Og Morton Freeman lige så bestemt ikke. Om så hver enkelt stat blev lavet om til Foxy Ladyland. Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Og det er ikke bare fordi han er gammel. Bestemt ikke. Eller fordi Foxy Ladyland sidder på forsædet og er pisse skæve. Det er bare det, at Will er den helt rette til opgaven. Han er den inkarnerede frihed til at slå hvem end det lige passer dig. Bruce Willis bliver ikke Amerikas næste præsident. Men hvad med Will Smith? Right in your face!

  

Kennedy ~ 2024

 

HER.

Kennedy for president!

Robert F. Kennedy Jr. har for to dage siden indgivet erklæring om at han stiller op som præsidentkandidat ved valget 24.

Kennedys erklærede mål og årsag til at ville stille op er:

At afslutte den korrupte sammensmeltning mellem stat og korporationer der har ruineret den amerikanske økonomi, smadret middelklassen, forurenet land og vandområder, forgiftet de amerikanske børn, og stjålet de amerikanske værdier og friheder.

General Douglas Macgregor om U.S.A., proxy-krig og ballonfærd

Her Kirsten Olsens introduktion til et interview med forhenværende general Macgregor angående proxy-konflikten U.S.A. - Rusland. Kirsten Olsen betegner sig selv som frihedselskende nationalkonservativ debattør og samfundskritiker.

"Mens dronningen og Mette Minkmorder har travlt med at dæmonisere Putin som værende ond, kold og sindssyg og nu også klar til at angribe andre i Vesten, bør man lige kigge lidt i bakspejlet og forstå hvilken kontekst, vi er nødt til at se det, der foregår i Ukraine.

USA er som sædvanligt ude efter et systemskifte, og her er jeg nødt til at specificere, hvilke amerikanere det handler om, for selvfølgelig er det ikke den almindelige amerikaner, det drejer sig om.

Min erfaring efter at have opholdt mig i USA sammenlagt 7-8 år, er at de fleste amerikanere ikke interesserer sig en tøddel for, hvad der sker uden for USAs grænser.

Derfor kommer opbakningen til denne for dem ligegyldige konflikt også til at dale betragteligt i den nærmeste tid, for valget i 2024 banker på døren og det kan blive en overordentligt varm kartoffel at skulle håndtere, hvis dette trækker ud.

The Deep State, the  Cabal, Den Khazariske Mafia,  pengebagmændene, de korrupte politikere, det militære industrielle kompleks alle disse aktører har et brændende ønske om at ødelægge Rusland, splitte det op og fjerne det en gang for altid.

Og overtage deres enorme resurser.

Det kommer ikke til at ske, og jo før det går op, også for den almindelige amerikaner og europæer, jo før kan vi få en afslutning på den frygtelige situation som Ukraine og den lidende ukrainske befolkning står i lige nu.

Putin har i adskillige taler tilbage i 2021 advaret om, hvor hans røde linje gik, og han ønskede at tale med lederne i Vesten om det.

Men ingen i Vesten ønskede at tale med ham.

Arrogancen i Vesten plus ønsket om denne konfrontation fra NATOs læs overvejende USAs side har bragt os til, hvor vi står nu.

Jeg tror ikke ret mange af europæerne ønsker at være i krig med Rusland.

Desværre er der også en pæn andel, der ønsker at dette fortsætter de overvurderer voldsomt NATOs slagstyrke og sammenhold, og undervurderer kraftigt Ruslands beslutsomhed for at bringe dette til en afslutning i Ruslands favør.

Og husk Putin er ikke enehersker i Rusland, selv om mange gerne vil give det indtryk.

Jeg beder jer alle indtrængende om at lytte til forhenværende general McGregor, der med klar tale forklarer, hvordan det der foregår lige nu absolut ikke er til Ukraines bedste."

Interview med den forhenværende general kan (ind til videre da) beses HER.

Nordstream sabotagens bagmænd er vores gode naboer og vores såkaldt allierede?

Den internationalt berømmede amerikanske journalist Seymour Hersh, kendt for flere dybdeborende afsløringer af amerikanske internationale fadæser, har ved hjælp fra insider kilder afdækket, hvordan operation Nordstream gik for sig. Han afslører i nærværende artikel, hvordan operationen blev planlagt af U.S.A. i samarbejde med Norge, der tog aktiv del i realiseringen af sabotagen. Højtstående danske (og svenske) embedsmænd var orienterede i en grad, der angiveligt gjorde, at opmærksomheden kunne trækkes væk fra det faktiske hændelsesforløb. Jeg læser artiklen således, at det ikke kan udelukkes, at personer på regeringsniveau er meddelagtige i styringen af medierne bort fra et retvisende forløb. At de vidste, hvad der gik for sig, men at det, de vidste, var forskelligt fra det, de officielt ville kunne tilskrives at have fået fortalt.

"The Norwegians joined the Americans in insisting that some senior officials in Denmark and Sweden had to be briefed in general terms about possible diving activity in the area. In that way, someone higher up could intervene and keep a report out of the chain of command, thus insulating the pipeline operation. “What they were told and what they knew were purposely different,” the source told me."

Seymour Hersh artikel HER. HER!

Afstandstagen & Solidaritet

To lande stemte sidste år imod en resolution i FN om at tage afstand fra nazistiske virksomheder. De to lande var U.S.A. og Ukraine. Dette har disse to lande hvert år gjort fra og med 2014. 49 lande undlod sidste år at stemme. 

I en lignende afstemning i år i FN om at fordømme nazisme stemte hele 52 lande der iblandt Danmark imod en sådan fordømmelsesresolution.

Hvordan kan det nu være. Et par artikler til at belyse fænomenets mulige årsager og baggrunde: HER i SOLIDARITET - Venstrefløjens medie, samt HER i ARBEJDEREN. 

En mere mundret og ligetil forklaring, end ovenstående artiklers - er i min optik for Danmarks vedkommende, at det officielle Danmark og mange andre lande jo solidariserer og ønsker at solidarisere sig med Ukraine. Hvor der, hvad end et medie-tabu det nu pt er at påpege, især i det sidste årti har dannet sig stærkt højre-orienterede, nationalistiske grupperinger, der i visse dele af disse grupperinger ynder at anvende nazi-symbolik. Det er jo helt elementær logik, at det er svært at solidarisere sig med noget, man samtidig må tage afstand fra. Derfor er det mere enkelt ikke længere at tage afstand fra det. Hvilket i vores nations historie må siges at være meget meget sørgeligt. 

 

Hvad sker der med Europa, når Rusland har fuldført sin mission i Ukraine?

 


Gonzalo Lira giver sit bud HER.

 

Scott Ritter om Ukraine, Finland & Nato

I de første otte minutter af denne optagelse fremlægger Scott Ritter sit militære CV, før han går over til en historisk fremlæggelse af den militære udvikling i verden set ud fra den erfaring og indsigt i emnet, som han har. Scott Ritter fortæller.

Teorien om en koldkrigskonspiration:

 

Ud fra min opfattelse - er der endnu aldrig i historien smidt en atombombe over en menneskeby. Efter min bedste overbevisning må bomberne over Hiroshima og Nagasaki have været brintbomber. For med den halveringstid, der er på det radioaktive materiale, der bruges i atombomber, så burde der jo ikke kunne leve mennesker i dag i Hiroshima og i Nagasaki. Der burde også være mange flere eksempler på menneskemutationer, end de forholdsvis 'få', der har været cirkuleret som eksempler i verdenspressen. Atombomben er et skræmmemiddel. De fleste nogenlunde reflekterende mennesker - vil vide at det har uoverskuelige konsekvenser at bruge dette skræmmemiddel i virkeligheden. Hvis man sammenligner Hiroshima/Nagasaki med bombningen af Dresden, så er virkningerne på de tre byer identiske. Og i Dresden har man officielt meldt ud, at der blev brugt brintbomber + flammekastere.

Følgende udsagn plukket fra nettet:

"Det siges, at der stod et stort tempeltræ i Hiroshima i Japan, hvor der som bekendt blev tabt en atombombe under 2. verdenskrig. Tempeltræet blev brændt ned som et halmstrå som alt andet i flere kilometers omkreds, men allerede året efter havde det friske skud, som den eneste plante overhovedet."

Ud fra dette udsagn (om det nu står til troende) kan vi altså fastslå, at allerede ÅRET EFTER er der mennesker inde i Hiroshima, som observerer det fænomen. Ja faktisk findes der også fotos af folk i helt ordinære hverdagsklæder inde i Hiroshima ganske kort efter bombningen. Hvis der havde været tale om virkelig atomar radioaktivitet, så burde dét ikke kunne lade sig gøre.

"Efter atombomben i Hiroshima var ginkgo biloba det eneste træ, der overlevede, og angiveligt blomstrede det endda stadig."

Hvis dette udsagn står til troende, så var der altså mennesker inde i Hiroshima kort efter at træet var begyndt at blomstre og de kunne efter bombningen konstatere, at træet skam blomstrede endnu.

I området i og omkring Tjernobyl hører vi om mange målinger og udforskninger af, hvad den forhøjede grad af radioaktivitet betyder for naturen og menneskene.

Hvorfor hører vi sjældent eller aldrig om noget sådant fra Hiroshima og Nagasaki. Hvorfor er der ikke målinger af ophobet radioaktivitet i træer, dyr og mennesker?

Brintbomberne camoufleret som "atombomber" over Hiroshima og Nagasaki - blev brugt på et tidspunkt, hvor krigen var vundet. 'Meningen' med den påståede anvendelse var at overbevise modparten (i den med de bomber i gangsatte kolde krig) om hvem der havde førertrøjen på.

 

Proxy krigen ved Europas korridor

Georges Malbrunot rapporterer for Le Figaro, at amerikanske tropper har været tilstede i Ukraine lige siden februar i år. Norske Steigan refererer fra Le Figaro HER.

 

Biden administrationen financierer amerikanske biologiske laboratorier i Ukraine:

 HER.

I øvrigt jo helt i tråd med Faucis  financielle understøtelse af laboratoriet i Wuhan; en støtte, Fauci igangsatte for amerikanske statsmidler udenom alle andre instanser.

 

Programflag over programfladen

Det gamle program skal tages af programmet, for det andet er allerede begyndt.