Showing posts with label Mette Frederiksen. Show all posts
Showing posts with label Mette Frederiksen. Show all posts

Saturday, 8 February 2025

Vi er en brigade i den amerikanske hær

 


Når landets leder for længe siden underskrev kontrakt om overdragelse af Dk til USA, så er alt andet jo bare fis.

Og selv samme leder er fast besluttet på at forlænge kontrakten med ti år. Sker det vil amerikanske soldater have deres gang på dansk grund mindst ti år frem og vil ikke kunne sagsøges af dansk jura for deres gøren og laden.

"Vi er en brigade i den amerikanske hær"




 

Wednesday, 27 November 2024

Supervåbnet der skrumpede og blev en lille rygende pistol

 


Et våbenlager eller sågar våbendepot er i nysprog: én enkelt knaldpistol. Og selvom knaldpistolen for længst er forduftet, så er der alligevel stadig tale om ET MEGET FARLIGT VÅBENDEPOT. Det er ikke bare noget vi tror; det er noget vi ved.




 

Sunday, 4 February 2024

Frederik Den Sidste


Kabinetssekretæren, der skulle sikre, at magten ikke steg en siddende statsminister eller for den sags skyld regent til hovedet, er fratrådt og stillingen vil ikke blive genbesat. Altinget har skrevet om dette og i den optik mener man fra det holds side, at dette giver mere magt til den siddende statsminister Mette Frederiksen. Læs Altingets kronik her. Kommentare fra mere marginalt hold mener, at der ligger en endnu dybere årsag til afskaffelsen af kabinetssekræterens stilling. Flemming Blichers artikel om globalisternes mål og her under den som følge af dette mål nødvendige demontering af kongemagten kan du læse her. Læs endvidere i samme åndedrag om problematikken omkring kongens fremtidige underskrift på amerikanske soldaters ageren på dansk grund her og den hermed forbundne suverænitetsafgivelse.

Sunday, 14 January 2024

Monument


Fra gravene i Kølvrå er der afbrændt 12.261 tons mink.

Fra gravene i Nr. Felding er der afbrændt 15.164 tons mink.

Fra Kølvrå og Nr. Felding er der til sammen bortkørt 198.555 tons

forurenet jord. Den forurenede jord blev kørt til Nordic Waste A/S

i Randers.


Toogfyretusinde tons af den forurenede jord fra Nordic Waste Lavinen er pr første februar 2024 kørt 

til anvendelse som volde langs den nyanlagte Silkeborg-Herning

Motorvej. Ved Balle bliver der anlagt en støjvold, der skal slynge

sig gennem landskabet som en drage for at skærme 

den nyanlagte bydel Astrid Lindgren kvarteret 

for støjen fra motorvejen . Kernen i denne støjvold 

kommer til at bestå af i alt 370000 tons forurenet jord. 


Volden får navnet Støjdragen Katla. Og vil, når den er færdig etableret, bestå af 420000 tons jord, hvoraf den let forurenede kerne som nævnt vil udgøre 370000 tons. Den rene jord, som vil omslutte kernen, kommer altså til at udgøre 50000 tons. Støjdragen Katla forventes færdigetableret i år 2027.


Minkmassakren trækker således et bredere og bredere og længere 

og længere spor ned gennem Jylland. Og her som kernen

i en symbolsk udformet DRAGE.

Til at akkompagnere Minkmassakremotorvejs delen opfordrer 

nærværende skribent, at der på strækningen med de 370.000 tons 

forurenet mink- og andet forurenet jord opsættes højtalere med tyve meters afstand

og at der fra højtalerne afspilles Magnus Lindbergs punkklassiske

værk KRAFT. Samtidig som et plaster på såret indrettes 

afstribningen ud til nødsporet således at interval-interferens

mellem de hvide striber og de hvide stribers forskellige højde

gør at bildæk, der kører henover afstribningen vil afspille 

forskellige muntre Mozart-sekvenser i varierende tempo

alt efter automobilernes aktuelle fart.

Dermed dannes der en levende lydskulptur som et monument

til minde om alle de døde mink.

Strækningen omdøbes efter ibrugtagelse til:

MONUMENT TIL MINDE OM ALLE DE DØDE MINK.







 




 





 

Friday, 21 October 2022

Sletteregimet

 


Et flertal i blandt folketingets partier er, som det nok er den politisk interesserede bekendt, nu parat til at få igangsat en kommissionsundersøgelse af hele forløbet og det omgivende sagskompleks omkring hjemsendelsen af 5 embedsmænd og den senere tilstødende og endnu ikke afsluttede og totalt mørklagte paragraf 109 straffesag mod Lars Findsen. Selv socialdemokraterne, der ellers sammen med et par "oberst Hackel generaler" er blevet problematiseret godt og grundigt i den nys udgivne bog Spionchefen - Erindringer fra celle 18, melder sig nu på visse betingelser parate til en kommissionsundersøgelse. Der er dog et genkommende problem ved en sådan undersøgelse og det er, at Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens sms'er fra netop den pågældende sags periodeforløb jo [af sikkerheds hensyn!] er SLETTEDE OG ENDNU IKKE BRAGT TIL VEJE. 

Wednesday, 6 July 2022

Hun vidste jo udmærket, at der ikke var lovhjemmel:

 

 

“Det er i mine øjne ikke en forkert beslutning, at minkene skal slås ned. Det er heller ikke forkert, at minkavlerne i Danmark bliver ved med at slå deres mink ned, SELVOM DER NU MANGLER DEN LOVHJEMMEL.”


HER.

Friday, 1 July 2022

Den juridiske betydning af Groft vildledende og klart ulovligt - vs - Uvidenhed:

Når man gør noget, der er groft vildledende og klart ulovligt, så er det ikke en årsag til frikendelse, at man ikke vidste, at det man gjorde, var groft vildlende og klart ulovligt. Man frikendes ikke af ikke at kende loven. Så snart en lov er offentliggjort i Lovtidende, så er den gældende fra det tidspunkt, at den er offentliggjort i netop det medie.

Straffelovens § 148:

 


Saturday, 14 May 2022

Lars Findsen, Claus Hjort Frederiksen & anklagen om Landsforræderi:

Når nu der hænger en mulig rigsretssag over Mette Frederiksen – alt efter udfaldet af Granskningskomiteen, så er det jo smart at have noget at handle med. Ud over at der ud fra M.F.'s selvforståelse skulle falde en hævn over Lars Findsen for at have lækket oplysninger om, at FET anså det for mere risikabelt at lade I.S.-krigernes børn i stikken i udlandet end at få dem bragt til Danmark. Hvilket jo som bekendt tvang M.F. til at ændre kurs mht. netop disse børn. Og var det ikke blot nogle -  af whistleblowere allerede offentliggjorte oplysninger, som den anden Frederiksen, Hjort Frederiksen kolporterede; men nu var vredens sværd jo allerede svunget over L.F. så måtte man også tage Hjorten med i samme swung, da også han havde stillet sig kritisk i forhold til Regeringens dispositioner.


Altinget.dk



Som jeg læser det er der jo ingen specifikke oplysninger givet fra Claus Hjort Frederiksens side og de generelle oplysninger er alle allerede nogle, som whistleblowere HAR haft bragt til offentlighedens kendskab. Humlen ligger nærmere i at Claus Hjort Frederiksen har dristet sig til at komme med en kras kritik af Trine Bramsen. I den forbindelse er det også interessant, at Trine Bramsen indgik i den efterfølgende ministerrokade.


Berlingske



Selvom man kan mene, at Hjort Frederiksen altid vil fremstå som en mulig landsforræder, dersom hans immunitet ophæves og han efterfølgende ikke bliver frikendt i en retssag og at han, hvis han bliver kendt uskyldig bør have oprejsning. Så er der også den mulighed, at det med samme udfald til følge, som hvis han var skyldig, kan falde ud sådan at: Tiltalen frafaldes uden domfældelse og Hjort Frederiksen derved  til evig tid vil have Landsforræderi-stemplet hængende over sit hoved. Det er set før med en dansk forfatter. Angiveligt for at statuere et eksempel.


OG, vil jeg tilføje, kunne det være fordi *en kreds af myndighedspersoner* er utilfredse med, at det blev offentligt kendt, at amerikanerne har direkte adgang til at aflytte alle danskeres kommunikation. 


OG, skal det yderligere tilføjes, da er det yderst forståligt at Nick Hækkerup set i det lys - ikke har ønsket at fortsætte som Justitsminister.




 




 


 



 


Friday, 11 March 2022

Den Regeringsskabte Løgn:

 

”Med ekspertgrupppens rapport er det nu dokumenteret: Mette Frederiksen løj overfor danskerne og Folketinget, da hun skubbede myndighederne foran sig og påstod de anbefalede hård nedlukning af DK. Dybt skræmmende at en regering i akut krise ikke bare fortæller sandheden.” Sophie Løhde

Ekspertgruppens rapport beskrives her i BT.

Sunday, 16 January 2022

Jura brugt som politisk instrument:

Disse nye oplysninger i sagen om den efter paragraf 109 sigtede Lars Findsen tyder på, at statsminister Mette Frederiksen, om ikke risiko vurderingerne fra forsvarets efterretningstjeneste mht IS-krigernes børn i Syrien var blevet lækket, havde tænkt sig at sidde risiko vurderingerne fra FE overhørig. Det fortæller mindst lige så meget om mennesket Mette Frederiksen, som det fortæller om Lars Findsen. Hvorvidt Lars Findsen har begået landsskadelige handlinger, er således mere et politisk- end et juridisk spørgsmål. Jura brugt som politisk instrument og hævngerning.

Wednesday, 5 January 2022

Wednesday, 17 November 2021

Dynastiets Demokratiske Underskud:

 

”Konsekvensen af regeringens ageren i sagen – utvivlsomt båret frem af den krisestyringslogik, som var vokset frem siden første nedlukning i marts 2020 – er, at demokratiets elementære rationale blev sat ud af spil”, konkluderer de tre juraprofessorer Kristian Lauta, Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen.

Thursday, 4 November 2021

Enhver forbryder har mange telefoner for hver enkelt forbrydelse

 

Når Mette Frederiksen selvsikkert kan stå på gårsdagens pressemøde og sige, at man, så fremt det lykkes at genskabe de af hende automatisk slettede sms'er, garanteret intet vil finde, der kan være kompromitterende for minksagen, så er det jo fordi, som hun også fortalte ved selv samme lejlighed, at de telefoner, der kan have indeholdt kompromitterende materiale, forlængst er formaterede og bortskaffet (givet bort, sagde hun; men da hun af en journalist blev spurgt til hvem, de brugte telefoner var givet, så kunne hun intet lige huske om, hvem der havde modtaget de formaterede telefoner). !

Monday, 29 March 2021

:::

 

"vi kommer til at lægge store dele af vores almindelige liv om. Vi kommer ikke til at vende tilbage til det Danmark, som det var før 6. marts."


Statsminister Mette Frederiksen, april 2020, i 21 Søndag.


"Der ligger i det hele taget en ny usikkerhed under hverdagen – en sårbarhed. Og selv, når vi begynder en dag at åbne Danmark op igen, så vil meget være forandret.

Kommunerne og regionerne, som vi har med her i dag har gjort alt, hvad I kan gøre i den her nye situation, men vi må allerede nu også sige, at vi danskere ikke kan forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side.

Der vil være forandringer for os alle sammen."


Mette Frederiksen, Pressemøde 23. marts 2020.

Tuesday, 16 February 2021

:::

»Nedlukningen 11. marts 2020 er helt åbenlyst det største overgreb på civilsamfundet siden Anden Verdenskrig, og der er kommet en rapport med Grønnegård i spidsen, som sender en kras kritik,« Thomas Danielsen (Venstre). 

Saturday, 6 February 2021

DR er det der er regeringens propaganda organ:

 Danmark Radio P1, lørdag 6. februar 2021 kl. 9:05: Spørger hvad lytterne kan foretage sig sådan en lørdag; én af opfordringerne lyder: Du kan lette dig fra sofaen og gå til demonstration i København. . . Wauw, tænker herværende nærværende lytter ~ men indser så, at det naturligvis ikke er en opfordring til at støtte den lange række af demonstrationer imod den siddende regerings politik --- men en opfordring til at deltage i en demonstration imod det russiske styre. Danmarks Radio er nemlig en del af beredskabet og kan derfor ikke under nogen omstændigheder komme med opfordringer til at deltage i demonstrationer mod den siddende regering. Derfor har de i mange mange måneder undgået at bringe reportager fra de omfattende realiseringer af protest rundt i hele Danmark. Men heldigvis for DR er der bred konsensus i Dk om at fordømme det russiske styre helt i tråd med hele koldkrigs tankegangen. Og det er klart, at ingen i noget, der overhovedet kunne komme i nærheden af at ligne et demokrati, kan tilslutte sig forsøg på forgiftning eller fængsling af oppositionspolitikere. Så det er jo oplagt at fordømme noget sådant. Men hvornår begynder DR at se på, at der i DK længe IKKE har været nogen egentlig opposition til et fascistisk sundhedsregime, som DR selv er det perfekte propaganda organ for.

Friday, 29 January 2021