Saturday, 15 February 2025

Sprog



Sprog står på mål for udflippede dykkerklokker 

se det, hør det, når det øser af sine gaver 

mål der kan sy os mentale klæder 

ord der giver grønt lys for åndens råd 

hvor kan ord da være uvelkomne - 

når først du er kysset af sprog 

sidder ror og lyser 

for sprogets mål kan låne gulve svaner 

vippe bagdelen klokken fem for fremvisning 

og fra sine gaver kan sproget 

se fugle parate til at opnå 

sprog 

det er lyset fra din gravide mave 

det er mål som aldrig ældes 

det er passager 

hvor ordene står i kø 

for at nå ind til stilhed 

sproget kan slippe lys ud af skyggefængsler 

men det kan også få sin verden 

til at svinde med en masse vrøvl 

du får medhør på dit væsen 

når du tåler sprogets regning 

væbnet til tænderne med din egen hærgen 

evigt gnubbet af metaforen. 







 


 

:::

 



Rødløg står efterladt 

med drømmen om tornebuskes åbenbaring 

mælken vil tårne sig op fra babynipler 

kosten kan tåle meget 

geddens stemme slikker dit øre 

den kosmiske ten svinger havet rundt. 


Åndehvæsets møllevinger trækker gæller over huden 

måger er vølven sådan en humpel 

heksen er fløjet ind i jorden 

med en brændende gyvel i rumpen 

men kommer aldrig forbi sin ottende zone. 


Pygmæføl flager på halvt 

din swimmingpool falder på svaner 

hævnens furie udfører sin nådemåge 

imens hun fylder sugerøret op. 





 

Friday, 14 February 2025

:::

 



Lykkedelfiner er dit kronede selv 

pustet ud af en klækket klode 

som rangle mellem dag og nat 

rasler det parate kys 

hamrer alvorssuset 

for gyvlens sorte bælg er hvislende slanger 

vådområder er de gode kagers stemme 

buskene følger os 

mens kloden danser stepdans. 







 

Kaldet efter Europas kald

 


Vice Præsident J D Vances tale ved sikkerhedskonference i München HER. Efter min mening en meget vedkommende og vis tale. I kølvandet på den tale bør der opstå konferencer med emnet: Hvad er Europas kald for verden? Samt talen giver håb med sit signal om at U.S.A. igen er på banen som jordklodens bannerfører for FRIHED. 







 

Homoseksualitet og dobbeltpolethed vs begæret efter afkom

 


Når det, der betinger begæret efter at have eller få et afkom, er graden af et begær efter sin mere eller mindre latente modsatkønnethed; des mere latent modsatkønnethed i den psykiske struktur des større er begæret efter afkom, så vil det betyde, at der, hvor den latente tilstand ikke bare ophører, men bevirker en vækst, der gør individet lige meget udviklet i begge poler; når individet med andre ord når en fuldkommen dobbeltpolet tilstand, så ophører trangen og begæret efter at få afkom, der samt trangen til at adoptere, der er båret af en tilsvarende selvisk drift. Når den selviske drift efter afkom ophører grundes dette altså i udvikling af begge køn til samme tilsvarende hinanden stade. 

Den dobbeltpolede tilstand vil i sin natur betyde, at man ser mennesket før man ser kønnet. At man tiltrækkes af sin lige. Det vil igen sige at homoseksualitet for den dobbeltpolede ikke længere er noget unaturligt eller uforståeligt. Vel at mærke ikke sådan at forstå at homoseksualitet er en forudsætning for at blive dobbeltpolet. Men i den bibelske betydning af Jesus Kristi forkyndelse: Du skal elske din næste som dig selv. 

Det vil i grunden sige Alt og Alle. 

Når så vi i medierne ser homoseksuelle par med et helt intakt begær efter afkom, så vækker det til nogle spørgsmål.

For det første: Hvorfor har medierne trang til at fremhæve begæret efter afkom, som om det er noget, der er en selvfølge for homoseksuelle at have?

For det andet: Hvis den dobbeltpolede natur betyder et ophør af det begær, der vil stifte afkom, men der alligevel findes homoseksuelle med en sådan drift, et sådant begær, en sådan selvisk stræben; så må der findes en anden bevæggrund for  disse homoseksuelles seksualitet end den, der er begrundet i udviklingen af en dobbeltpolet natur. 








 

Thursday, 13 February 2025

:::




Gavehullet beretter 

om slangesolens skygge 

om fuglene der fra deres skjul 

lader selve gøgen folde faner af sin vase. 


Det hele mødes i en sådan blafren 

af måneskær og tændte kerter. 


Er du parat til universets ekkodal 

hvor fintalte ånder synker 

gennem uendelighedens fnug 

parat til at lade floder 

være selvets mål. 





  

:::

 



Flaskegalgen holder solsortens klagesang i kort snor 

du ser ikke sammenfaldet mellem menneske og slange 

det er træet der falder fra størst højde 

der binder sanserne til gyngens pose fuld af glorier

du giver heller ikke selv 

tårnværelsets gave med ryggen mod lys

når det regner rekviem over din violin 

de korte ben er ikke vokset helt ned til jorden 

fra galgetovet bræger de halve hoveder 

sådan svæver din musik som en vacuumholdt hals 

gennem et lejrbåls fossende knistrende tavshed. 






 

:::

 



Lynkul på Arktis bliver følelsen forlænget i en hvalp 

mål sluger de konkrete salg og slag med sin tragt 

løsener visner ind i skønmalerier 

lyser som kun øjne kan lyse 

når de ser fuglen med sin kvist 

tegne hesteskoen op under isen

smeltevand forsvinder

og tager alle skrænter med 

lyset ser den døde verdens neg 

blive høstet med en rødlig pli 

bål sanker søsterhoveder 

som var de månegopler 

kun iført sin alvor 

stiger kulfeen op med et sus 

flammebål ser svindende skær strække hænder 

jeg kan næppe genkende jeres gale kugle 

næppe genkende det der skaber loppekøkkener 

jeg har vældig sårhørelse 

jeg savner selv det 

jeg endnu ikke har benævnt. 



 




 

I stormens øje

 



Egen står og fægter 

hvor lynet slog en fjernsynsflænge 

du står i skindet og er grævling 

lyset gynger snøftende 

lysets stråler er din hævert 

du fylder rummet op med glæde 

skygger gyder faner 

du forsvinder ind i dem 

i dyner af kul som plasker svimmel dis 

rider stormens pis 

djævle pibler fra hver en sprække 

fanebæreren glider i avner 

giv ål og svaner flækkede ansigtsmasker, tøv. 







 

Wednesday, 12 February 2025

Stjernetegner

 


Kvælende fødsler under den hængtes pinje 

bjørne vil fortsat kure 

over den skeløjedes tykke pude 

magnolietræet strække trompeter ud af kuvøsen 

og nærstudere ørerflippernes vigepligt 

ingen tone holder længere end solens 

lyset løfter hvert sætteløg 

og fylder floder med hieroglyffer. 







 

:::

 



Ledeløse tærskler - 

en omkrænget rangle mod hver måge 

løsnede pile i læbæltet 

mågehagl fra dæmoner 

du må kæle lidt med leguanen 

age veranen vildt med sit vemod 

løvets leg over firbenenes ild 

løfter masser af raslende negle om din hals 

ranglende neg fra dine fingre 

nymfomanhalsens styrtende flod. 







 

Tuesday, 11 February 2025

:::

 



Kyssede sæbeskåle 

isnende tårnværelser 

rekviemslanger regner 

suveræniteten ud 

når det ydre 

bliver den indre verdens tårer. 







 

:::

 



Du rådes til at sagsøge havet 

for Prokofievs produktive tavshed. 


Søheste hygger under svaner 

tusinde islys holder dannebrogs røgslør. 


Gyvlerne folder fuglenes kroner ud 

en let sitren i egeløv og fyrrenåle 

er solens dybe brum. 


Du stirrer gennem løvets flammehav 

du ruskes af en alvorsjubels flash. 







 

Monday, 10 February 2025

:::

 



Du gav din slange tunnelsyn 

og kunne høre toget banke gæller 

ud af alle verdens kager 

så du gennem kul 

J rev ankerkorset fra sin tvilling. 








 

Sunday, 9 February 2025

Naked eyes

 

Naked eyes see the city sink 

like a nylon stocking through the waves of sea

will you take me there

naked eyes survey the city 

from the tower room's copper roof

will you take me take me with you 

will you take me there

naked eyes

while the drowned still breathe

the deep-frozen sperm will ooze out

naked eyes you see yourself getting gills

while the city curls 

will you take me there

together like laundry in a washing machine

do your fox accounting

the membrane over your naked eyes 

muffles the city lights 

roaring like old soap shavings

do your fox accounting

naked eyes 

will you take me there

while the drowned still breathe

cool your naked eyes.

 

The suffering will culminate

like a skinned dog

the city roars today's race of soles

the sound clears away the soap scum

and the city rises drenched 

from the sinking of the wasted souls. 



























 

:::



Flammeløftet er jeg vippende vægge 

blæses ud som lys i tårnet 

grænserne af sølv sover så stille 

smager sine bommes ånde. 


Vi kan næppe tyde mere 

jeg venter ulves høst 

kløften mellem verdens mindste tæer. 


Kan du bjæffe 

og give skalotteløget stemme 

jeg hvisker til dig 

fra den yderste måges pæl. 








  

:::

 


Det hele begynder i næsen 

men gyvlerne er tyste 

om tvetungens spil 

som kredser om solen i en procession 

af egeløvssværmerlarvens hår

født til at ende i fuglens næb 

med et let genkendeligt nys 

til følge. 







 

:::

 


En slangesnog er nøden, du skal 

hylde med en syvende rangle 

fyldt af glødende brunkul 

trykkes feberpulver gammelt 

som en pæl kloden kælver 

stikker verdensæblet 

os sin ulydighed 

med skytlen gennem væv. 







 

Den danske døvhed

 

Det James D. Vance har udtalt, er at den danske stat specifikt i forbindelse med forsvaret af Arktisk har været en dårlig allieret til U.S.A.; og det har vi, fordi vi ikke har opfyldt de løfter, som  statsminister Mette Frederiksen afgav til U.S.A. i 2019. Intet af det lovede er i de forgangne år blevet opfyldt.

James D. Vance har derimod íntet udtalt om hvilken allieret den danske stat har været i specifik forbindelse med "Krigen mod Terror". 

Så når danskere med statsministeren i front reagerer på det Vance íkke har sagt og ikke med et ord berører, det han hár sagt, så reagerer de med hovedet under armen og ørerne godt dækket af armhulehår. 






 

:::

 


Gyvlernes glorier blegner 

dit hælebid antænder hvepsenes autodafé 

du ligger i fosterstilling med hyletonen 

fra menneskeslægtens rabiestrappe 

som et hermetisk lukket futeral 

der ligger og fucker sig selv

din næse er tæt på at genføde galger

af flydende kviksølvsdampe 

et komfur af slukkede kredse

sænker sit korpus

ned i nødløgnens askeskuffe

og vi tror vi ved hvorfor. 






 

Saturday, 8 February 2025

:::

 



Gyvlerne står i en kreds om slangestaven 

og i næste nu er halsen knust 

du syr den sammen med sytråd og sprit 

hunden så sjældent stille 

som gravøl købt af havets lys

lysende ligfølge du rangler 

med en opsvulmet finger

godt i klemme

sæben indsoder urnemuren 

barndommens trækvogn 

glider ud af din hånd. 







 

En knurren fra maskens bagside

 


En knurren fra maskens bagside 

pludselig at se dit ansigt 

midt i den forklarede nats symfoni 

en pukkelhvals måger følger en sådan gave 

helt ud til gravens rand 

knuder kønnet af ålegræssets bjæf 

jeg ser jer lette i kæder 

med en verden af lårben 

at krænge om til hjerne 

sådan genkender jeg dig 

du vil altid være en anden. 






 

:::

 



Gyvlerne er tyste vidner 

til slangens fortabte flugt 

jorden absolut mættet 

med manglen på væde 

river snore over 

til åndernes åbenbaring

gnomer tystner hver tudse

vorterne stritter i håb 

den store skygge går over 

hvert hul i skrænter og læ 

vi sidder stille og lytter 

til lyngtæppets jublende fanfare 

åh, at blive båret

over et violet hav

i manglen på fugt. 







 

Vi er en brigade i den amerikanske hær

 


Når landets leder for længe siden underskrev kontrakt om overdragelse af Dk til USA, så er alt andet jo bare fis.

Og selv samme leder er fast besluttet på at forlænge kontrakten med ti år. Sker det vil amerikanske soldater have deres gang på dansk grund mindst ti år frem og vil ikke kunne sagsøges af dansk jura for deres gøren og laden.

"Vi er en brigade i den amerikanske hær"




 

Friday, 7 February 2025

Under højre pote

 



Hvad ligger fanget

og falder gyldent skjult

og står på tæer i kongernes dal

nogens poser belyst af måne tæller fødder

det gule

trukket op af en æske ånder sært

lys som næppe nogen måtte se

kommer i dobbeltstrømme 

og er

tusinde verdener af nypløjet rekviem 

og står i den gule regn i en flod af fugle

og er det sarte  

parat i ildsøjler 

hvordan det sunkne land

på ny

skal fødes og føde dig

verdenshjulet bringer helsebud

med stjernen Regulus i sit øje. 


For høsten ligger nedkølet

under højre pote

den urgamle viden

står stadig skrevet i sandet 

mellem de pløkker I rejste 

mellem hver af jordens indsovninger

og den siger

der skal komme en ny viden 

ud af de dødes rige. 







 







 




Du går

 


Du går 

gennem sneen 

indeni nogens hoved 

imens verden vedvarende synker 

imens verden 

vedvarende

forsvinder 

ned


d

y

b

e

t. 







 

Wednesday, 5 February 2025



Når hele vores verden 

går ind i den gule ubåd 

for at sejle gennem 

det foranstående og langvarrige mørke 

vil hver især finde nye dragter ombord 

og blive iført disse 

så langt transformationen rækker

og når lyset og varmen så endelig 

vender tilbage 

vil vi sidde med 

hver vores olivengren 

i flaben 

nogle træer,  planter og dyr 

vil da være forsvundet 

rejst videre 

forud for os 

og nye tider vil opstå 

badet i et nyt 

og forvandlet bælte 

af osmotisk samhør. 





 





  

Monday, 3 February 2025

Hjemby

 



Jeg bor i gråden og er ikke din 

jeg bor i gråden, det er sådan 

byen hedder, hvor jeg bor 

hver tåre er et hus i byen 

hvor jeg bor og gennem gråden 

går en gade og gaden hedder 

ensomhedens sted og den er ikke din 

jeg går gennem ensomhedens sted 

som går igennem byen

hvor jeg bor

jeg bor i gråden 

du kender den ikke 

for du er en fremmed 

du er ikke her fra 

du kender ikke gråden 

sådan som jeg gør 

for dig er den et ubetydeligt sted 

for du græder aldrig 

sådan som jeg græder i gråden 

du er ikke andet end striberne

i grådens fodgængerovergang

du er fangevogteren

og tror du kan købe gråden fri

men gråden bliver aldrig din 

for du græder aldrig

du har et stenansigt 

du er en by af sten. 






 

 



Han vågnede først da helvede åbnede sig

han nåede slet ikke at se

afsnittet med englen

og den magiske fjer

der kunne transformere

satan til en slange

da han døde

lå han med sit gipsben

strakt skråt op i luften

som en fuckfinger

fra en pøl af blod.








 

 



De fandt en sivårig pige i haven.

 

 

 

 

 


 


Poser så store at vi kan sove i dem

vi hænger fast som pupper

elastiske bånd trækkes fra vores hylstre

en silkekimono gaber sin vej

langt ind i kraftvarmeværkets ovne.

 

 

 


 


Velkommen til

lossepladsen for eliterøvhuller

bare spark:






 

Sunday, 2 February 2025

 


Et bjerg foldet ind i sit ansigt

med himmelhjelmen til at mørklægge alt

en tvivl om den kilde der toner

et jeg i sin dybeste nat.








 

 


Godmorgen Robert

siger skraldespanden

har du noget guf

med til mig i dag

har du noget guf

til alle nattens dæmoner

bare en lille smule

til at aflede og glatte

de rynkede bryn?








Da Albert Dam i 1938 måtte spise nådsens brød

hos sin næst ældste datter Else

i kælderen Guldbergsgade 11

havde han og hans kone Jonna

et eneste brændekomfur

der gjorde det ud for

kombineret varmekilde og ildsted

til at lave mad på

komfuret blev senere skjult for omverdenen

idet solide planker 

blev lagt hen over kældernedgangen

så ingen længere kunne se

at der havde fandtes en kælder

måske har man villet afslutte et mørkt kapitel

slå en streg over genvordighederne

i hvert fald har det øjensynligt ikke været dér

Albert Dam fandt sin øjeblikkelige inspiration

kælderen har imidlertid 

været det helt ideelle billede

på den forgangne konkurs

og har øjensynligt gjort det ud for 

en nervesvækkende rede

hvor i al mulig nødvendig hvile 

forud for det fremtidige imaginære virke

sat over for basal overlevelse

kun svært lod sig mobilisere.

 

 

 

 

Favnet af søvnens vase

 



Favnet af søvnens vase -

lysende gæster af måger 

er noget jeg ser og tåler i ro 

som remmene under kisten 

på vej til fest 

aner ligfølget før vasen endnu 

er helt færdigformet 

det er alt den tilfangetagne røde 

søvns yderste glæde 

at ligge parat 

mellem violer 

imens stemmen stadig savner 

sin afgrundsdybe lytten 

til lågenes alvorstunge brise 

som suser gennem døgnenes sko. 






 


Forbillede

 


Bøgetræernes brune blade 

skylder mig intet 

rækken af udråbstegn 

fylder februar 

med dugdråbeknager 

under himlens stadigt voksende gletsjefod. 



Troldhaslen har større håb 

end noget fængsel 

kan rumme 

vi bønfalder dig 

vores hastige hænder 

kunne ikke viske 

krigsgælden bort. 


Kobbertagene løfter 

hver snude til slag 

grenspidser slynger sig 

nærmere april. 


Sorgens bur 

finder også sin bund 

selv de vilde fugle 

løftes af sang. 








 

Vandpytterne ligger klart og sover

 



Vandpytterne ligger klart og sover 

væsener ringer til væsener 

i de uanseelige krusninger 

skabt af næsten intet. 


Skoven som et foderal at afføre sig 

fylder et helt bibliotek 

med nætternes neddunklede skygger. 


Vi løfter vores faner med en selvfølgelig 

fodslæbende følelse foran skyldens muler 

vi vejer kålgården op mod 

en tusind årig gæld. 


Floder rydder hver sætning, vi læser, 

løfter ruiner ind i lys 

fører svanerne uden den mindste tøven 

til deres mål. 


Parate i svungne halse går 

riller gennem hver krumning 

nogen maler hospitalsklinger 

med fugastrøg 

gør pytterne til hulvejens forladte spejle 

som lyset knapt nævner 

det har 

eftergivet uafhængigt af træernes løv. 


De umærkeligt, skjulte rørelsers forsvinden 

rangordnes og falder sammenknuget 

gennem den sjældent udslåede tåges væv.


Nogen går igennem her uden at blive ænset 

og ænser trods det

alt på sin vej. 






 

Saturday, 1 February 2025

Broderi



Døde skyers skygger hopper op af floden 

begyndelsen findes næppe mere end dette lys 

der får os ned i sine køkkeners små gryder 

som vi kan gnide vores kysselæber mod 

som vi kan hænge fugle ved siden af fugle med

solen finder alligevel altid en udvej; 

helvedessolens lys 

vil oplade feberlaviner 

og lige så snildt er alle vores målsætninger 

vandrette; imens jeg taler bliver jeg fangekysset 

for vi drømmer os ind i hinanden gennem ord 

og lige meget hvor meget man finder på 

stiger sødmens sandhedsæg op gennem issen 

da lever jeg følelsen, da bliver jeg 

alverdens døve verdener fastholdt i en 

bevægelse gennem strubens luft 

bevægelsens gyldne høst af stemme 

stumt vibrerende her i øjenhøjde 

med bispehuer, græs og tyttebærlyng. 






  

Hændelse

 


Det fløj gennem hovedet 

det magiske øjeblik 

da jeg fralagde mig al forventning 

det magiske 

i en sen eftermiddagstime 

henstrøet midt mellem de tystnede gyvler 

det lysnede 

som et sår der 

pludseligt er lægt 

under sin hårde afrevne skorpe 

jeg ville i det øjeblik 

nyde den enlige stribe sol 

og være indeni min stemme 

jeg ville ikke andet end det 

og lyset ville søge mine hænder 

og de ville have, at jeg 

skulle se 

hvordan skæbnen 

aldrig havde været mere tydelig 

hvordan jeg lige som stod 

ét med universet

lige så åben som lav og mos.

    





 

Friday, 31 January 2025

:::

 


Gyvlernes glorier 

er galgernes ring af gift 

i selvmordets gab. 







 

Håndsrækning

 


Du kommer fra solen 

som en tyv; du har spulet 

gyvlen med haveslangen 

til dine tæer blev våde 

solen stod ned i stænger. 


Solen er fin 

hvorfor skulle den ikke være det, den 

svulmer op 

når du går. 


Uden sikkerhedssele og med pokerface 

trykker du på udløseren 

idet jeg trækker kniven 

over kinden. 


Senere hamrer disen 

pludseligt og overraskende 

ind under havnekranerne 

neden for kirkegården. 


Som en novelle af sejrskåber 

sniger gyset sig op over skrænten 

dine egeløvsbryn strækker kutte 

gennem den vandmættede atmosfære. 


Havet ruger der ude 

du går hurtigere gennem gruset 

og tænker på kage. 


De døde ligger i deres grave 

sammenvævet af mycelium 

med pli løfter du hvert bryn 

idet lysene blafrer en anelse. 


Du har været væk i et splitsekund 

sammen med de andre fjer i puden 

de spinkle lys er vores ulmende redning. 


Vemodet ser 

os være tiltrukkede som møl 

for det er ikke alt 

der kan oversættes til sprog. 


Det løber ned af ryggen 

og du kommer selvfølgelig 

bevæget af stemningen 

til at tvivle 

om det her overhovedet 

er dín sovepose 

så stille vi sover 

med flettede fingre 

imens vi går 

hen ad stien 

langs pærekvædernes dunede hud. 







 

Thursday, 30 January 2025

Det er måden

 


Det er måden 

du tørrer 

farverne ud på 

så der opstår nye 

nuancer 

det er måden 

jeg tror på dig 

og har tillid til 

at det

der forsvinder 

opvejes af det 

nye, som opstår 

af dine hænders 

silkebløde og sikre 

bevægelser hen 

over noget, der var mig 

helligt noget 

som du nu skaber 

om 

til noget 

jeg endnu ikke 

ved, hvad er.