Rællinger skyder solens kirke

 

Rællinger skyder solens kirke 

valgfaser spærrer faner af egeløv 

forkullede skægstubbe fylder marken. 

Pulverkøllen hvirvler gennem togkupéer 

lyset skriver stadig i sit ord af rav. 

Jeg har hilst på mestertyve 

de stod i kø med hver sin viol 

lys sparker i et dryp. 

Kys splintrer i gøgepuder 

pupper sniger spurve foldet til paté 

tønder klipper neglene med måner 

danermalet danser grænsen

med en gennemtygget fane. 

Mælken kysser glemslens kærhøg

is hobes op i jer 

og falder som måneskæl 

parat til at bytte

om på træernes blade. 

Kys drukner sæbehænder 

med samme glød 

hvor med du åbner

verdensskabets whiskey. 

 

Hvis en gråspurv sluger et stadion

 

Hvis en gråspurv sluger et stadion

og bagefter begynder at sige som en rangle 

og noget får de gamle molepæle til at lyse 

en kuffertpose parat til at plukke høstsøjler 

et vådeskud af manglende bogstaver 

en pælfuld grus puttet til at please halse 

lyser sole af såmaskiner og svaner 

og lyset tager lyset og 

sømmer mundhulens biograf 

en kirkeslugt kuffert til at kneppe regeringer 

en skygge parat til at knuse regnbuen. 

 

Mosehul zinkbalje

 

Kvak ysch myggrup 

pæddehop gol bælp 

bugpöl fæggöl futfut vagrum 

gæf fymgæf wuuusch 

gooork klubatji wimpelvup

fremal frrr frablo

zusken zånkö huinbal

tessen tægmyf hauser. 

 

Efterlysning

 

Jeg har mistet min sky

heden tog den og skabte

den om til morgendis

som en kort overgang

fik lyngen til at

tage sig ud

som et vinterlandskab

lånt for at gøre myggene bange

de svaner jeg derefter så

komme ud af disen

løsnede med ét den store hedes hat

sådan så jeg heden slås

med en ydmyg hymnes løv

for siden at pege hvert enkelt træ ud

som helbredende oaser

det var ren stuegang

for amputerede skyer

der bragte strå med sig

som var min isse deres rede

under en forlænget jubelfanfare.

 

Mogfæx differ vysk

 

Mogfæx differ vysk 

kynyx golyv hvölk 

zonyl zöå dåw 

hæzö hvölk tyflin 

væbtel arp prablin 

tarba bantal trudarcia 

latva schradlick tup fu tup.

 

Den eneste bøn

 

Den eneste bøn jeg hørte 

var nattens 

nattens bøn 

nattens bøn

nattens bøn.

Det eneste lys jeg så 

var nattens 

nattens lys 

nattens lys 

nattens lys 

midnatsolens flamme

du er min amme. 

Min eneste bøn jeg er 

din søn 

nattens søn

nattens søn 

nattens søn 

midnatsolens flamme. 

 

Pølen æder det halve

Pølen æder det halve

svanehvælvingen falder kirkefødt

i pytten

for den nålefødte råder syd for

omkrængede nævningehoveder

åndedraget runger og toner

kranierne faner

sårskorpens filtpen køler

optegnelserne

gnaver rifler åndevæsener guffer

de kendte bevægelser

i dyb alvor er ryggen sårsåler

gået ud efter råd

-      de støder floder

græder over hver en løkke

alvorskongen i biografens mørke

føler den skælvende opgangsfølge

dét mål støder flod af manddom og

suger på vej ned i dyndet

fanerne med sig

som væltende hølæs

kys vil fosse, savklinger save og falde

i poser af alvorsplastre

hvem vil da øge disse lys knebet gennem ruder

hente et usædvanligt rekviem

lade kys være kys -

stemmeskovens døve fløjlssilke

som kan tælle muler

falder kirkefødt gennem svanehvælvingen

”Fattigrøv Fattigrøv Fattigrøv” - 

  

To mennesker og en sky

 

En sky er ude at gå med to mennesker

jeg kan se den skubber dem i nakken

jeg kan se de bøjer sig fremover og

er ivrige efter at komme afsted

en sky er ude at gå med to mennesker

den skubber dem foran sig

kysser dem i nakken

og de bøjer sig fremover

for at få deres ballonsky med sig

eller er det for at undslippe den

er de på flugt

som to bogstaver i alfabetet

der flygter fra det første A

jeg kan se

de er langt fra at segne

skyen synes at være smuttet

ind i dem

og har fyldt dem med mod

to mennesker er på vej ned ad bakken

fyldt med sky

de må bøje sig fremover

for ikke at lette.

 

Citrontræernes blade

 

Citrontræernes blade er bedst 

når de ikke har dette præg

af rurbefængt skibsskrog 

sådan at tilse deres

lysgennemstrømte glatte form 

er så godt som noget kys 

som violers rensede hyl

gennem sneen og gennem søvn 

for i løbet af en enkelt dag 

vil solens glødende bane

bære gevaldige poser

af tilfangetagne væger

noget solene gerne og altid gør 

imens de kredser om hinanden

imens de prøver at nå

hele vejen rundt

i deres strikke opskrift 

af ret og vrang. 

 

Sprogleg

 

- Jeg er en ild der brænder dig op.

- Ha, men det kan du ikke, 

  for jeg forsvarer mig med min violin.

- Men jeg har jo smeltet dine hænder.

- Du er bare en pissemyre, 

  der bliver slugt af en myresluger.

- Du er græs, som bliver spist af en ko.

- Du er en flue, som bliver suget op i støvsugeren.

- Men jeg lever da bare nede i posen 

  og guffer af det, der er i den.

- Du får et strygejern lige ned i skalden.

- Nej, det er jo en ting; det må ikke være en ting.

- Vi er slet ingenting.

- Jo vi er da så.

 

Og træerne

 

Du spørger om violerne 

om de ånder 

ligesom svaner 

om de deler samme lys 

men før nogen får sagt 

det de har at skulle sige 

har træerne allerede 

fortalt dig alt 

om hvad der lige er sket

hurtigere end at blinke med øjnene

sender de dig den alvor 

hvor med du nu må bære

svaner og violer 

resten af dit liv.

 

Stederne

 

Du stod i himmelporten og var svanger 

dine træer var grønnere end mos. 

Fra sammenlimede kuverter med globens lukkede øjne 

lød aborternes autistiske protest. 

Du vidste allerede hvorfra jeg kom 

igennem dine øjenlåg svang tågen 

Kopavoki tilbage i mit fjæs. 

Den tvilling du fik placeret 

var ti år gammel, da jeg gik i land. 

Hen over heden glemte jeg tiden 

og de ormehuller hvor fra du forsvandt

var halvt så gamle som en regnfuld dag i Berlin.

Dine træer var grønnere end mos 

du stod i himmelporten og var svanger. 

 

Ask

 

Som gyldne urkroge fæstnet 

er hele vores fødselssjæl 

en gældfri urkrog! Som berører træet

og ånder mosset grønt på grænsen til sort 

hvor det sparsomt er 

og som hele dagens redningssjæl 

rører og dulmer. 

Får øjne, fængslende øjne 

det lurvende løv over dugget, tyndslidt mos

hvor eller så glat en væge 

hvilende øje

hvilende øje, når dagen hælder 

natten ned i sit hul. 

Gyldne verdensøje, hold fast 

i dine berørte blade

og de usle, hårdt prøvede råb 

af tålmodige ofre

før korset endeligt blev til

i et levende træ. 

Alt går gennem dit øje 

hvilken dundersol 

har søsat en fyldigere klang 

alt til din ære 

niløvede solfyldte træ. 

 

Skovtur

 

Senere kom du her

det var ikke bare noget

jeg drømte

jeg gik ind fra skovens bagside

og skoven var et svunget møbel

for det var sådan

du bedste kunne lide det

foroven slap du ud

lågen var ryddet for råd

nøden fødtes hård og du måtte sys

væggene sås gløde op ad de pæne søkort

det var mig de søgte

veer bar dig stadig som en fugl

åh, hvor den sang.

 

Ulven er et & af grænsedragning

 

Nattens ål bevæger sig i græsset 

de har de samme mål som girokort 

vokser og må sno sig. 

Øvelsens alvorsfulde dirrende landskab 

bevæger sig om ålens glatte skind 

ulve går med poter løftet 

og snuser og snuser. 

Landskaber stiger gennem halse 

ulveånde har øjne af nåle 

tårne bor i tårnhelvedet. 

Der fra høres en velgørende raslen 

fra dæmringens sål. 

 

Engang var her mange træer

Engang var her mange træer 

og folk gik almindeligt klædt 

en tynd stribe lys 

til at røre bjerget af violiner 

fanger scenens løft 

en fold fæstnet til noget 

kun søvnen vil kunne tåle 

hver rille lyser violer 

der hænger arme og ben i træerne 

det er nogle af de døde 

der med deres gennemlyste væv 

sætter nye blade på træerne 

gråden fylder hver kuffert med støv 

talen forstummer i sin kaktusdronning 

høstens trompeter blænder dine øjne 

reglerne er lovløse og klippet helt ind til kraniet 

glasset dirrer i hvert menneskes sjæl 

snart er der ikke et træ tilbage 

husene jævnet med knogler og ben. 

  

Vase af spindelvæv

 

 

Dage gjorde kælvende vaser i pindsvineskygger, dage af kælvende glæde gjorde poser, sneede skyggekirker, glødende papirsposer af vølvesyner.

Bevægelsen ville gerne forlade den nøgne næse. Og trak derfor gevaldigt i den, til den strakte sig og gav en snip af lyd. Her vendte den sig om og låste med eftertryk sine bor og gik alvorsfuld. Trak gaffatape henover og hængte tapen og rullen på plads og gik elve skridt frem og tilbage i stuen. Hvilken vej den så end gik, hang den stadig lige meget og tog gevaldigt på vej og lagde hver ansigtsfold i suppegryden. Sådan lod næsen sin sunde gamle bevægelse opløse og gå til spilde. Og hvad værre var, så lagde køleskabet beslag og lukkede sine æggebakker med et dumpt smæld.

Lyset i køleskabet stod råt og ludede på de udeladte følelser. Ølse for. Og gjorde gældende at rødvinsflasken kunne sætte det udeladte på plads og sætte dem eller det eller den dér og så trak proppen rødvinsflasken op og stak hele tv-hylden frem som en vippe. Syv kageforme helt ude på spidsen. Fryserens flod og ebbe rå-hyggede sig og gik ud og redte det døve køkken. Der lød en rømmen fra den gule the-pose og kagefadet møvede sig frem, greb gaflen og den væghængte brevvægt ud af sin stander og forlod lokalet helt nøgen. De tretårnede sølvskeer gjorde sig naturligvis umage. De vaskede sig i fire liter mælk i en på langs liggende opskåret dunk. Lige før plasket lød.

 

 

Dø ærefuld

 

 

Den ærefulde dypkoger lyser solstrålelys fra halsen, lys folder svaner af din ånde, gavelys skovler svaner ud af lys ud af udaf faldgruber, dypkoger vil lyse tårnværelset op med røllike lys, pilhøvle lys af skyggers rolige bladlys, sæbelys vil dypkoge gaver som måler skygger som måler døgn som er månesvøbte gavers rølliketårn; lyset bladrer lyset, nupper svaner, månestøv så ærefuldt aldrig at lande der hvor sofaen dypkoger døgnet af langsomme rullegardiner foran lys fanget af gavle, køligt lys svunget som svaner, lys æder lys af løv som kysser lys, visner ud fra hølæs dejsende fanzone og løvet rækker ud efter svaner og halses kæntrede døgn løber tårnværelser op og tårnværelser vil tydeliggøre mere lys mere lys, mere vil tydeliggøre svanernes gæstfrie tydeliggørelse, faner af gaver og lys ruller gavle ud af lys, ruller gavle, lyset vil bevæge valgte gavle, tydeliggøre bevægelsen ærefuld som bevægelse, du kan vel se, døgnet har dypkogt lys for svaneshow, det sene sølvduggede lys ruller ud af og vil næbføre svaner helt ud til randen af randen, vil råbe de døve gæller filslæder ud over rællingen og skibsskrogets lysende rur, rurfræsede redelighed ud af mulige løvfrøers afgrund; skægt hvordan lyset skælver gammelt lys, tårnværelset har sjove svaner ud over noderullers lys i kø, noderuller ud over dypkogeren gylper fanzoner i stærkt bevægede nåleskove, gustent ud af det gæve tårnværelses lys, hvorfor bevæger du dig næppe mere end to og en halv centimeter ud af fanzonen, nålepude, gustne, uovertrufne gæve tårnværelseskær, hvorfor bevæger du dig næppe mere end to og et halvt tons svaner, næppe mere, forandrer verden vanernes svaner som gamle genbrugte vølvesprog af tætførte og målsøgte bevægelser i tonstunge lysgevandter skubber lys vanesvaner, lys fylder hugormes hule tænder ud, legefasen ligger i sit tydelige lysspor udenom skyggerne og alle nåle synger sødt af påfugl, bevæger sig i kast - påfugle af lys som giver sig hen til tårnværelset, løvkroner puster poser af lys, krummer gæller af tårnfølte fakirlys tydeliggjort i løvets lys, ærefuldt gnasket af frække lyse pilsnere, lyse løvlys hvælvet ud over ærefyldte dypkogere ud  over  alle fakirlys fortsætter bevægelsen at dypkoge lys i armhulesvaner, der begynder at dyppe alle de ærefulde bevægelser tætført til svaner og elvertågelys, nålepudebevæget begynder dypkoger at hoppe i hinkeruder uden nogen som helst nævneværdig skyld, lys snitter ærefulde dyp og bevæger svaner som svaner af et særligt lys, nålepuder begynder at dypkoge rekviemafgrunde af skyld således at dypkogerlys putter svaner ud, svulmer svaners huleanfange lys, huleanfange lys vil åbent skubbe solløv under duns nulsøgte gå fuck dig selv salgspulede nulhuls løvudtrukne kærlighed vil vise tråde af lys, svaner du ser som svaner kan tydeliggøre tårnværelsets lys iblandt alle ærefulde og nænsomt lysende bevægelser, kan snitte fanzoner af lys, hvorfor er vel verden så døv, at rederne bliver fuglenes lys, fuglens lys som løftede dyner af dynegymnastiske lys bevæger alle fatsvage ud, går med puder, bevæger fakirlys og gaver, kan gavegivne gaver ud af urfuglenes dæmpede verdener få nogen mere ærefuld bevægelse, end du kan presse ærefyldt ud af svaner, presse løvhanget til at offentliggøre svanernes bevægelse ud af dypkogerens lys, har du prøvet, har du virkeligt prøvet alle mulige bevægelsers sekvenser, svaner elsker løvskovenes kongebrise og lys finder dig fra elve svaner, hvor lys begynder vores vældigt døve tællen ære, ærefuld er den døve tydeliggørelses gæller, dypkogeren kysser ihærdigt lys vi talte i vores døve suk, kyssende dypkogerens lys, tårnværelsets gæller vil ærefuldt undskylde svanerne for denne begyndelse, denne ærefulde men nænsomme tusindårssøvn, svanerne sover i. Lyset dypkoger puder af lys, rundlæser lys nærmere lys end dalslugter, elve er ærefulde parate til at blive antændt af begravelsesoptog, såler ærefuldt, så ærefuldt at vi næppe ruineres af tyngdens ruiner; vi tæller elvedobbelt og ærefuldt som lys, nænsomt som lys, der udfylder de parate væger med nænsomme gaver, parate og ærefulde væger givet lys, parat til lys, har næver af sole til at dypkoge antændelsernes gæller, solbeskinnede svaner af lys visner i svaner og fakirlys vipper alle ærefulde bevægelsers ruiner næppe i humør til andet end ærefuldt at være, det de er.

 

Komave vender svaner i hø

 

 

En komave på vrangen er en floppet svane, der næsten må røre en tydeligere xenofobisk verden med en følelse brugt til at bevæge hænder op foran ansigtet med, så vi kan ruinere de næppe begyndte kim fra en evig omdelt gravølsgrav; er det ikke sådan fængsler af hæder og ære får deres vægt i lyset af trykprøvers ulveånde. Skovene må vise solen løvet ny-udfoldet og sømmene vil springe op som skyggers formforsøgte fråde, svovlløgsstinkende  ud af nåleskove vi troede hvilte i evig gæld; hvad er det ellers du søger for fuck spøgelse - at kysse gudindens skæve kæbe som så mange helgener før, det vil flippe æsler under svanefaners lys, liljer læner årsagsmapper imod dig, månemantra, genfundne er sammenslyngede x-flammer, gulve af hymen skrøbelige som tynd is. 

 

Komave kålhoved

 

Gær giver enden noget at snakke om. Læberne stemmer på lys, regnvejrslys alvoren tågepukler med for at forhøje det golde pytagoræiske kapløb. Elsk nu gæren som tåler alle piv ved gældssøens fuglesang. Kys fosser fra den niende juni ned til os kun for at lyset kan svøbe sig i soveposer af lys; syv symfonier rækker alle vores medhør af rosenkål, jeg ligger i fuglelys i fuldt dagslys og har medhør ligesom når gældspytter rækker os faner af øl. Eva fremmer månens skær. Det mageløse lys vasker haven. Jeg misser mod lyset der folder stemmen ud. Fuglene fuldsynger lys og sover i hvem som helst der lytter med på de gamle dyrekredssange. Asketræer svulmer op og snyder hvert et soludbrud.

Valmuerne vugger med på zoodiaksangene. Men askeløvet er suverænt, det rækker langt længere end nogen svane eller tårnkammer, for det ånder for lysets uhindrede klangpassage, ånder for et lys, end ikke mågerne kan begribe at tage til sig i et skrig.

 

Komave medhør

 

 

Næppe har jeg pudset næse før lyset plager om små krummer glædesløst at tygge mellem tykke læber, og derfor vil jeg die fontæner alt hvad der er parat til at gyde sit lys løber ned fra næsen i den der til indrettede bue, folden parat til lysets spadseretur. Det fænomen Blachman forbinder med karakteren elve. Snothvalpen der blev et figurdigt. Folden folder såler af lys ud og der er så meget verdenssølv som bare venter på dét. Venter på lyset fra de gamle næser akkurat som de mange nybagte nålepuder. Kongehelvedets konge er læber presset om nåle i en slags kys før solen skifter værdi, for stemmen kan give lys en retning som du ude fra er sen til at undres over. Kølige, gyldne næse, jeg er dig næppe helt fremmed, det er måden jeg lever med sammenknebne øjne, øjne, som, hvis de blev klippet ud, ville matche din fars øjne i et for længst sløjfet pas, det er den måde og dén alder – helst ikke meget senere, hvor jeg så ville være blevet mere Judas end hvad godt er. Vævens næse pynter dine næver og skubber, skubber. Jeg så dig bevæge gymnastiksale ud af det blå, så dig trippe på xylofoner i rekviemspjæt og de påmalede tøser er endnu den alvor med hvilken rækken af de mange senere rekviems tydeliggjorde at jeg næppe har flere spøgelser at teste vandets beskaffenhed med.

 

Komave koma-ve

 

Måger står og ælter jorden med deres svømmefødder, imens de drømmer om misforståede svaner allerede parate til at pege månen ud. Det er nogle dage siden det igen blev køligere. Vi sier lys sier lys sier det den vej, det strømmer. Komave er det rå kys: udelukkende varme, noget så varmt deler lys alle tusindefornuftige i måneskær og en vanvittig tysthed som skubber såler mod månen og mågerne har deres mågemassage som dagens første trance.

Disse fingre

 

Disse fingre 

som med stolthed 

følger den sovende 

ind i turbinen

disse fingre er

lavet af musik 

for musik 

og følger dig 

i en bestrålet verdens søvn 

disse fingre

siger du

til lægerne 

se disse fingre 

se hvor smukke 

de sidder 

på deres hænder 

se disse smukke fingre 

de spiller allerede 

her i stilheden 

før en eneste 

tone

er

blevet til. 

 

Sidste tog hjem

 

Bare fødder i solens stråler 

bare ud for at røre verden 

hvorfor skulle du ikke måtte det

er der nogle som ikke vil røres

vil de hellere sælge dig for en sagføre 

du ved det næppe her på vej ud i lyset 

ved det næppe, solen skinner på enhver 

dine bare tæer er intet rekviem. 

Sidste tog fra en hvilken som helst station

men det skal være den her 

det skal være den her 

det skal være en ganske bestemt station

for du vil ikke genkendes af nogen 

du vil ikke genkendes af dem 

du vil bare med toget hjem.

Sådan tændes gyldne faner 

sådan er det i denne verden 

er du parat til at kigge ned i din afgrund

vil du lyse dagen og natten op 

der er visse grænser selv for gæs i gåsegang 

selv de døve hører noget med deres hænder

ja de døve høre, hvad du gør 

vælger du så stadig at tæve håbet ud af hver en ruin?

Sidste tog fra en hvilken som helst station 

men det skal være den her 

det skal være den her 

det skal være en ganske bestemt station 

for du vil ikke genkendes af nogen 

du vil ikke genkendes af dem 

du vil bare med toget hjem.

 

Bøgebladene

 

Bøgebladene 

skærer haiku af frosten

vindstille træsnit. 

 

Du må ikke røre dine øjne

 

Du må ikke røre dine øjne 

pigtråden kan få noderne

til at falde af 

og krybe ind under huden på dig 

og det ønsker du ikke 

du må ikke røre dine øjne 

dit hjerte skal være stille 

så det ikke drukner dine tårer 

du skal ikke røre dine øjne 

melodien brænder på din hud 

mere stille end ugler 

mosens vand står op

igennem violinens strenge 

hvis du bøjer dig lidt frem 

og svinger fra side til side 

vil du i en stille glæde 

finde en stille glæde 

uden at røre dine øjne 

vil du takt for takt 

generobre dine tårer 

som trapper du bestiger 

din afgrund med. 

 

Cauldron of fire

 

The sleeping bag is ready

it's just a matter of choosing a place to go

that's how I've always felt

and that's how I feel tonight

a place where the day reads itself

a place with a hiding place I can be in

that's how I've always felt

I just didn't know until now

the sound of bells calls me

draws me to the secret place

the sound of bells

draws me with a ringing in my ears.

 

I have put my dreams in the cauldron of fire

I have put my dreams in the cauldron of fire

you are my angel

you are my angel

in the high window's night of dress

in the widows' fluttering madness

you are my angel above

now I bury myself

somewhere in the forest

somewhere in the forest

where I must not be either.

 

A voice rules within me

call a spade a spade

you are my beloved

you are my requiem

everything you hold

and whistle through

and put your fingers on

vibrates with the voice I hear inside

your kisses seem to lead me 

from island to island

so ready are your kisses

that I cannot die.

 

I have put my dreams in the cauldron of fire

I have put my dreams in the cauldron of fire

you are my angel

you are my angel

in the high window's night of dress

in the widows' fluttering madness

you are my angel above

now I bury myself

somewhere in the forest

somewhere in the forest

where I must not be either.

 

Balp menlir

 

Balp menlir tinle tup tup 

mönyf mell mönyf mell mell 

dopföl hirsch dopföl dif dif 

fosfor kölsin hylsö hof hof 

rubföm dof rubföm dof dof 

kaler gös galer gös gös 

kosöl kap kosöl kap kap 

kasbel rugt vesbe vut vut 

vyrnuf sönk furny fus fus 

verip vyn verip vyn vyn 

hyfus hir hyfus hir hir 

hufrawyt hufra wyt wyt 

tibol tif tibul tif tif 

tubal dof tubal dof dof 

tubal dof. 

 

Råb

 

Råb!

Følelser er senfølger

så hvorfor nøjes med at bjæffe

hvorfor er livet dølget af lys

når lyset helt tydeligt ønsker at følge op

og lyse poserne fulde

af fuglekøjer til de skægløse

gurglehalse

for hvem det svimlende får fødder.

 

Råb din suveræne

frygt af tyngdeplage

græd når posegælden plukkes

kys din selvbetårning

uden faldstammernes Freud.

 

Kys har sjusser til at køle

og sværger

at de næppe kan

stå så ranke som en vinduesviskers strint.

 

 

Opvaskemaskine

 

 

 

Birr

guru 

gurug 

lip

lip

bevverle heeee

biuuuuuuvellllleeeevprauuuuuuuuu

gurugurluk

sakka dakka dakka duu

sakka dakka dakka duu

sakka dakka dakka duu

gedusch geduk gedusch geduk gedusch geduk

gedusch geduk gedusch geduk gedusch geduk

gedusch geduk gedusch geduk gedusch geduk

greeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee lep

greeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee lep

iiiiiiieee

sakka dakka dakka duu

sakka dakka dakka du

dakka dak dakka dakka dakka duu

sakka dakka dakka duu

sakka dakka dakka duu

viiiieeruuu

gakka due gakka due gakka due

gakka due gakka due gakka due

virlenum virlenum virlenum virlenum

virlenu virlenu virlenu

virlenum virlenum virlenum

kriewtz kriewtz kriewtz

dakka dak dakka dak dakka dak

uuurggl uuurggl uuuuuuuuuuuuu irw

kakkadue kakkadue kakkadue kakkadue

ertanbuin ertanbuin ertanbuin

gazzabung gazzabung gazzabung

erbuin erbuin erbuin abuin

kakkadue kakkadue kakkadue

katabum katabum katabum

erviewn erviewn erviewn

borrr broztzh

erwljin erwljin erwjlin

kreuliev kreuliev kreuliev

abrots ametta abrots ametta abrots

gresiew pasjetta gresiew pasjetta

gasiew gazetta gasiew gazetta gaziew

gasiew

pooooooooooooooeeeeeeeeeeeeeeeeeeee

lep

garasjew garasjow parashuu

gassa sjew katta tju gatta tju gar siew

karasjo gawol gawol gagawol

gawol gawol gagawol

parshun parsjun gagasjun

rabort rabort rabort

gewik gevuk gewik gevuk

krewlev krewlev krewlev

 

biuuuuuuvellllleeeevprauuuuuuuuu

bevverle heeee

 

lip

lip

 

gurugurluk

 

gurug

 

guru

 

birr

 

 

 

swoooo

schwoooo

gurusch

gærch

gæærsch

woooo

girengerleguu

girengerleguu

gikka du gikka du gikka du

gikka du gikka du karasjo

karasjo karasjo karasjo

bibi do bibí do karasjo

varmpme slurpvu

garzetta garzetta garzetta

garzetta garzetta garzetta

garzetta garzetta garzetta

garavetta rapporta garavetta rapporta

garavetta rapporta garavetta rapporta

garavetta rapporta garavetta rapport

rassaport rasserassaport rassaport

gevvepoort gevvepoort gevveport

bri-ervn bri-ervn bri-ervn bri-ervn

 

biuuuuuuvellllleeeevprauuuuuuuuu

bevverle heeee

 

lip

lip

 

gurugurluk

 

gurug

 

guru

 

birr.