:::

 

Høstmåne -

sneblind dalsti slynger

poresvamp træglød.

Skridt hæfter fjorden

til bølgens gæld.

 

:::

Hvilken undergrundsbane søger 

at krydse sit spor med fanen på halv

hundekurve lyser sønners bjæffende anfald

urbanisering trykket op mod skinnernes metal

rullende puder på din computeraltan

århundredes bønner er kerven i din pille

digtets gummigeometri 

knuger Pollock til vand

ruller pudler og celler 

ud gennem tremmer og hvidløgspressere 

årsagskædens hæl spræller i pelsen

loftet når kuffertens lækage 

og vugger i plasmastuk

gazeller fanger afgrundens rand.

 

 

:::

Har smertens sæbe intet loft

over verdens blodige vægge.

Sneharen løber over isen

med Davidsstjerner i sin pels.

Gløder råber sine engle

floden er en nat i Gaza.

Råmælk giver føllet flammekraft.

 

:::

 

Stillet over for den høje dommer

i en sag jeg ikke har nogen som helst

skyld i

men som jeg heller intet bevis har for

at jeg er uskyldig i

fremsiger jeg fra indersiden

af min hjernebark

et digt jeg har lavet og lært

mig selv udenad

i den lange tid som varetægtsfængslet

længere tid end loven tillader

og digtet kunne lyde sådan her:

Hør mig lov og undskyld luppen sov

i hovedet har jeg lyden af en klode i slinger

ridserne på vinduesruden tæller sine myg

ville du være lige glad med det?

det fine lys fødes og har også et jeg sovende i sig

det fosser ud med verdenstræer

loven høvler æg og jeg er ægget

og sover når jeg kysser de få

med lige så bløde hænder

og når en enlig myg på dommerens bog 

har holdt sig oppe så længe

så hør mig da uden andet ført bevis 

hvordan ud af mit væsen

uskyld fødes på ny

i disse ord.

:::

 

Hestene er lige glade med slangens hamskifte

de har allerede immunstofferne i sig.

 

:::

 

Flaskeskulpturen står på kælkebakken

med brombærkrattet som endemål

hver flaske har sin lyd af inuitvokal

læg dine hofter mod himlene

lys spidder bakkens lys

glaseret 

ses goblingeepigoner sørge

fliphættens pelsimitation 

og hovedet løst bagover

imens slæden danser

med en fart så stor

at den stedvis flyver

som en harpun mod sin hval.

 

:::

 

Hvor nævnetinget vælger at springe ind i sulten

høres hullet slippe ekkoer løs

forfulgt af påfugle stiger et kor af hornfisk

frem af søvnen.

 

:::

 

Snepper stryger over taget

i mine drømme har du bygget huset op igen

haven ligger påfaldende og ligner en have

syr hovedet fast som en fødselsdagsgave

syvsovere kommer frem af deres skjul.

Bålet fænget af gammel glød.

Når høstens sønner

ligger under dine muldvarpeskovle

vælger nogle selvfølgeligt

jeg skal holde min jubel gudefødt

som en udbrændt computer

synker jeg sidelæns som et blad.

Hælder løg gennem læsebrillernes ø.

 

:::

 

Lidt før det uforstålige og 

unævnlige hæver husene sig 

op over fuldmånen tand for tand

lys kysser ødelæggelserne og glasskårene

skjulte fugle slippes fri og falder til jorden

tømmerflåder samler lys 

i sække vender lyset flodens skvulp

rundt og rundt med klodens akse

lyset taber løkker af fossil fangeflugt taber

sine stråler og slår sig på lårene og 

fra hofte til hofte leder

det efter at flå færgerne 

ud af flodens seng.

 

:::

 

Latteren drysser ned

gennemtrænger fin fuglesang

fartbøder og smarte køkkener

græsser genernes gynge

her omme giver

månen hovedpine

de parate røntgenfotografier

dæmrer poetik.

Telefonsamtaler tåles

som henslængte kroppe i juni

der er nok af tagudhæng

og exit skilte

valg snegler sig fra begyndelsen

med mobile føletråde af sne

solnedgange og tunge kraner

sænker vanerne i den sene minkfældes bur.

 

:::

 

Banker gyldne pæle gennem lysets søvæg

ånder tunge poser blod af sorg og gyvelbål

ånder til du dåner i et rhododendron blåbærsuk

en bradepande tvillingeorganer

til bobler står fra dit gebis.

Alt sover flodens dvale i hvirvler om miniature ø

alvorsfulde kys af jordbærvølvens valør

ånder tunge poser blod af sorg og gyvelbål

fulde kirker synger i gys og sod 

til bobler står fra dit gebis.

 

:::

 

De svajende huse vokser

i takt med gælden

dønninger vælter som buffaloer din teenagemani

alle sanser tygger drøv

som tangtage vokser du ud over dig selv

selv dine skægstubbe

ligger og tigger om aflad

du husker stadig alle deres navne

eller hvad de kaldte sig selv

i en one-night-skulptur

så du stumperne

af din ven 

sejle bort.

 

:::

 

Næsehullet har fået et diadem

af meget lange hundehår

og snevejret stirrer glødende 

på flodnøglens døgnfluestadie

pinde på kryds og tværs som ridderkors og medaljer

tegner sivkurvenes sorte sky

gennem tårnværelset en enlig svane

lukker den egenhændigt fanealléen ned

fødderne løber fra deres spor

for at indhente lyset

stemmens nat

er allerede til ende.

 

:::

 

Salvningen gør dig

tyrenakket som tæsket lørdagsdug

du kølner cyklernes dæk

med en kanyle fostervand

knuger deres sløve øjne

i bådens øse

djævelen jubler hver gang hjulet snurrer

den forkerte vej i varmen.

 

:::

 

Salv os med gammel vin

der løber zittauerløg ned ad væggen

der hænger dæk i fløjelspanelet

og sovsekanden og udklipsspanden

tager med vold imod

det døve løvhang langs karme

ser især egeløvet snappe efter ministerpølen

i en nedringet fangedragt.

 

:::

 

Grævlingen venter tålmodigt

på at tømme søen for fugle

krænger hættetrøjen ud over nattens signatur

bare det at kigge på flodens strøm

og hvad den medfører

af revolte

altid parat pulser den 

sammen med sin ven pindsvinet 

på fakler af cigar og cerut

imens snevølver nulstiller kirkerne

og sne og

lattermilde spring efterlyder gryder

til at smelte bilernes frontlys

om til langdistance raketter

og antiluftsskyts.

 

:::

 

Hvorfor giver egen følelsen af krig

udtrykt i ansigtsgrimasser

et ansigt af sammenholdt tøven

lange skygger knudret formet

grene hvis løv du nipper

og spytter ud

i en bundløs søvn.

Når du lærer din skygge at kende

ved du jo godt hvorfor vægge har kulør

og hvorfor sammenholdte ansigter

i skrigende hvirvler vælger

det ømme, hellige gys rullet ud fra et golfhul

på størrelse med tyranens skæg.

 

:::

 

Løvskovens såler flygter

ud over de faldne.

Jeg oversætter nålenes fjerne champagne

og blegner ved siden af en flok sorte råger

poser flammer op

floden tørrer ind i pytter.

Nu skurer gynækologens golftur

døgn skriger efter mere kaffe

kanoer vender sig 

for et lokum af en brasen

nok ser vi omridset

men selve kastet

har elastik i sekundet

det er så nemt at ramme over mål

og strække en halv hånd ud

til forlis.

 

:::

 

Blommerne gennemlever

ryggenes sorte forblødninger

livremmen kan ikke spændes længere ind

flere foreslag fænger

fyldebøtterne

med zenbudhistisk sløvhed

udenfor templet.

Du fumler med hovedfloden

hvor skulle du ellers gå hen

nu ser en gylden dag ud som gøgens snydetrick

valget lyner gylpen ned

du lægger dig fladt ned

i ly af en kraftig Olfert.

 

:::

 

Hvilken dåb giver I guldkalvens fakir

er floden nok til at hanke løgsuppen op

sansernes målløse jeg vender sig 

             på den grønne chaiselong 

luften er klar og vældig vandfortættet

hvordan kryber katten ned i sin sæk

høgene sover længe og defekte fødder

                 vågner op i alle hjem

vuggende 

   og vi skal nok finde ud af 

hvem der lovede hvem 

et overmål af farver vi ikke længere har.