Sunday 28 October 2012






Ud af dén ve
fløj en fugl
fandt du så
kukkeren
med en løsere hals
faldt det
på stanniol-vis
ned mellem balder
imens veen
med udstrakte arme
bøjede sig ind
i endnu et
som.





Friday 26 October 2012









Æde vil jeg
fedt siger åben mund





















lig smerte
har jeg
arvet
kofangerjeg











TV super mikro
med din inskription, poet







 
 
 
 
 
 
 
fuck den kø-gummi-trold
en-øje,
 
 
 
 
 
 
 

Friday 19 October 2012

Det ligger udenfor, det jeg er fristet til at skrive om, til at omskrive, de ligger der, og jeg skriver her.

Den, der skriver, og den jeg skriver, skriver her. Den ligger ikke sammen med de andre.

Her er der ikke noget som, som kigger mig over skulderen. Jeg aner det kun, men det er ikke her, her lige nu, her:

Skriften er ikke som noget andet, sproget er i skriften; er skriften sprog, eller er skriften som sprog, i stedet for sprog, sprogets stedfortræder?

Skriften er det tilbageholdte sprog; kun du og/eller jeg kan give det fri.

Det er noget, vi forestiller os, og det er helt konkret. Vi forestiller os, at noget helt konkret helt konkret helet konkret helet helt hell. Vi forestiller os, noget helt konkret foldes ud og finder fylde; og når det sker, er det noget vi gør, noget helt konkret.

Noget helt konkret i sin egen menings ret. Det bilder jeg dig ind. Og du tror mig, for så vidt, du overhovedet kan høre, hvad jeg siger. Eller nærmere: Læse, hvad jeg skriver.

Eller også tror du mig ikke, og skriften er igen bare skrift, tegn uden anden mening.

Det er med andre ord befriende ikke at blive troet. For skriften er baggrunden den himmel, skriften hele tiden dementerer. Skriften bagud html. Det, man ser, demenserer.

Den manglende tro kaster billedet tilbage i skriften, så skriften og kun skriften i sig selv er et billed.

Skriften er knoglevæv udenom papirets marv. Som om. Kødøje.

Hvilket fragment ville af sig selv give sin dagbog et skær af sit eget vellystige savn - ved at vedblive med alene at være fragment.

Hjernen f.eks. er en riskage, og denne side et opsvulmet korn på dens stamme.

Men en tanke skriver jo ikke sig selv. Og det, at jeg skriver, hvad jeg tænker, betyder ikke, at jeg tænker, imens jeg skriver.

Hånden kan med sine bevægelser nok udvirke noget vist - i heldigste fald; jo, hånden kan overrumple, men erkendelse ligger ikke lige for hånden. Hånden er den erkendelse, jeg kommer til efter hånden. Hånden er den erkendelse, jeg kommer til efterhånden. Hånden er en håndholdt projektor. Hele kroppen er et gennemlyst ark; hvis ikke lige for en hoben dunkle organer i kredsløb om hinanden via blod, vidunderfulde udadreagerende væske. Hvordan skulle sådan en lille celle ellers få stjernerne i tale? Og hvorfor forkrøbler sproget alt for ofte sine bekendelser. Hvert eneste bogstav er dette skrivendes eneste  objekt, som kun lyser, om noget lyser på det.

Wednesday 17 October 2012

Du må bestemme, hvilket format egner sig bedst. Jo, en stjernepsykopat var lidt ude med riven fredag. Hvordan vidste du det? Ah, det er da vist godt fire år siden. Hvordan skære fra mener du? Øh? Det ville være helt i orden. Har kun haft et øjeblik. Lige tid nok til at lægge en besked og besvare post. Jeg har lige været oppe i en nymalet lejlighed; der var skjolder, lysere border samt mørkere plamager trængt gennem malingen. Så det. Jeg er klar! Det blir alligevel forlænget, har jeg lige fået at vide. Det BLIR forlænget! Kommer du ikke bare alligevel? Ikke endnu. YES! Jeg starter på mandag. Spiser hun så med? Ýsa! I er velkomne. Jeg er hjemme, når I kommer. Vi har både soverposer og dyner. Super! Kys Aarhus cool! Taxa. Jeps! Ja bare så atmosfære råhyggeligt, tak tusindfryd for besøget! Er du nået i sikker havn? Næstenkærligt på hestens mule. Ja gør det! Mægtigt! Hun har netop bygget sig en rede. Det tror jeg. Eller har hun noget at have sin placebo i, for denne gang har hun jo haft nærkontakt af første grad. Jo, æbler og æblefragmenter er rigtignok guf. Hun har lavet en tegning til Jer hver, som hun siger, I skal have. Det er for vildt; hvordan 2 x ? Til udplantning? Store P? Har hun savnet dig, mens du var afsted! Hvad hedder hun? Ah, havde det så bare været en kassepige; dér står der jo navn på bonnen. Kaffe - hvor, hvornår? Der er så stille i dag, og jeg er silende træt og en smule sne-angst. Alt er dog godt, du får hende i enden. 20.11., 28.11., 4.12., 5.12., 18.12. & 19.12. står helt fri samt 11.12. eftermiddag. He he - ja det er nok en erhvervsskade. Får du guffet nogle croissanter, Basse!? Godt. Jeg slæber sække. Et tons sgu. Hæ. Knokkel kogle knoglekarl. Yeps pure Halling Sogn. Ja, det gælder. 11 er fin. Katten SKAL IKKE. Familiestyrelsens anvisninger på den korrekte påmontering af sikkerhedsgreb på løbske og forløbne bagerjomfruers hormoncykler er modtaget i 37 akter! Jups, er ved at fabrikere et svar, dog foreløbig i et par enkelte akter, flere frække detaljer følger.

Sunday 14 October 2012

En båd af provoens tændstikmænd stiger op langs en fåret demens.: Legen i sneen tabt ud under ribben; vi sejler i vertikaler mod billedets øverste kant. Jeg greb nu en dag, timen lagde mig ned, jeg slikkede regn. Berlin er god og ren som vandrette streger fra en overmæt pensel; fart i en gave - søerne stod lodret ned over slettede knæ, rustne pistoler skrev POE under roret; jeg kan gribe en ladning, drengen var ældre en ældre hemmelig mildhedens ånd, han adlød midt i et smertefuldt knæk, jeg skuer ud over glatte tegl af hudfarvet pastel peger der ovre tæt ved dét nr. som knækker så fint, ligger et barn som vi, terrænet kan gemme ruter, jeg kan læse, til øjnene render hver sin retning, og let ved et tegn du længste gæst gæster øen, manddræber-øen - et reb han prøver at fange nogle betjente med hals-tv'er gøede bløde koder i kæben rusker her en enlig elegi hoveddrabsbælgen ætser europæiske sprog taster med hånden vend dine bryster til ørerne tegner stue-orgler, og finder attentatmeldingen, døren, der åbner en tiendedels rejsning allerede sidste år var du sytten (å-bredden trådt sirligt sammen), og fik rejse-udligning - en sprække gav os kanoner, mændene lå i en kreds, og mumlede, og lod gaver æde dit reb, jeg lod et levret nødsignal gå af op over den kæntrerede røntgenræling i sådan et tilsvarende tydeligt spor.
Er det egoistisk at fravælge noget, der endnu ikke eksisterer og formodentlig aldrig kommer til at eksistere? I så fald må en sådan postuleret egoisme være et gode, for den har ingen konkret modtager, går ikke ud over nogen, kan kun være skadelig på et abstrakt, fortænkt plan. At vælge at få børn (hvor bevidst eller ubevidst et sådant valg så end må være foretaget) er derimod en form for egoisme, der ikke kan frasige sig en konkret virkning på et eller flere konkret(e) væsen(er). Det må være et hvert menneskes ret at vælge sin egen vej gennem livet. Der ligger i tankegangen om at 'kun den, der ofrer sig (selv)  i livet, er beundringsværdig' noget tungt kristendoms-arvegods. Og problematikken, finder jeg,  må uundgåelig medføre overvejelser om 'skyld' og 'skæbne'; og på netop dét område - hvordan skal jeg nogensinde kunne bedømme noget om et andet menneskes forhold desangående, når jeg allerede kender så lidt til mit eget.

Tuesday 9 October 2012

Tågen var min forestilling, og da forestillingen ophørte, kom afgrundene til syne; hvordan havde jeg tidligere uden anden tanke end forestillingens kraft, båret mig så rask af sted.
Biografien EIK SKALØE SPEJDER OG STEPPEULV er endelig blevet en realitet via Jan Poulsen, og  udkommer d. 8. november 2012 på Gyldendal.

Tuesday 2 October 2012