Gyvlernes glorier
er galgernes ring af gift
i selvmordets gab.
Du kommer fra solen
som en tyv; du har spulet
gyvlen med haveslangen
til dine tæer blev våde
solen stod ned i stænger.
Solen er fin
hvorfor skulle den ikke være det, den
svulmer op
når du går.
Uden sikkerhedssele og med pokerface
trykker du på udløseren
idet jeg trækker kniven
over kinden.
Senere hamrer disen
pludseligt og overraskende
ind under havnekranerne
neden for kirkegården.
Som en novelle af sejrskåber
sniger gyset sig op over skrænten
dine egeløvsbryn strækker kutte
gennem den vandmættede atmosfære.
Havet ruger der ude
du går hurtigere gennem gruset
og tænker på kage.
De døde ligger i deres grave
sammenvævet af mycelium
med pli løfter du hvert bryn
idet lysene blafrer en anelse.
Du har været væk i et splitsekund
sammen med de andre fjer i puden
de spinkle lys er vores ulmende redning.
Vemodet ser
os være tiltrukkede som møl
for det er ikke alt
der kan oversættes til sprog.
Det løber ned af ryggen
og du kommer selvfølgelig
bevæget af stemningen
til at tvivle
om det her overhovedet
er dín sovepose
så stille vi sover
med flettede fingre
imens vi går
hen ad stien
langs pærekvædernes dunede hud.
Det er måden
du tørrer
farverne ud på
så der opstår nye
nuancer
det er måden
jeg tror på dig
og har tillid til
at det
der forsvinder
opvejes af det
nye, som opstår
af dine hænders
silkebløde og sikre
bevægelser hen
over noget, der var mig
helligt noget
som du nu skaber
om
til noget
jeg endnu ikke
ved, hvad er.
Steg husene nødtørftigt i ødemarkens sår
gardiner af glæde feminint i remme
åndsfællesskaber kapper floder af myggenet
imens du retoucherer Tintin & Hajsøen
syv birketræer og en genslynget bæk
sværm af svaneruller over himlen
alting pakket ind i sin modsætning
møbleret som urokse, fældet af lysets rokkevinge
god sæbe filer lys i hvert et zip
gardiner af glæde feminint i remme
bøjede pistoler ladte på ny med tørvens aha.
Sproget som en manisk tilstand af fugle
måger fx
ankommet til morgenens malstrøm
af huses blindestokke
lyset lurer der på gammelt og nyt
føler sig inddæmningshøj
holder mandtal over sine galgers glædesfnug
vil I så gå hen ad ryggen på svømmefødder
inden gardinerne endnu
melder moderniteten sin ugæstfrihed
dæmringen strækker rykning
hvert blus gælder lysets øvelse
der gror sgu da ikke mug på en mågefod
og den glemte måne
må mave sig over horisonten
på ben slugt af det skjulte hav
nærdødens tyste bevægelse
røver mæt det klemte mulm
man må stadig føle sig frem gennem køkkener
mågerydningen gylper her sin alders dom.
Sproget som en manisk tilstand af fugle
så er fuglen igang og gynger og
gynger mellem toneverdener
så gammel som flod.
Vel giver du
dit lys gyldne dage
goddag i skimten
og nævner toneverdenen nær din rude
hvor fuglen sidder endnu.
Sproget som en manisk tilstand af fugle
måger fx
gemt i et skrig tømmer de
mulden for lysets fimren i løv og lys
dækket af violer
bevæger lys sig hjem og også
lommerne tømmes for lys tømmes
tonedøvt i blafrende egeløv med gådefulde
fagter gemt i gennemhullede nødder
og vel tømmes løbet for lys
og toner
mågernes bjæf som film
tømmer dagene for lys du
filmer mågernes skovlfulde lys
geværkolber tårner tømte fugle
tegnfødte mellem kadavernes mavesække
lys du gennemfører i lysløbs toner
med mågernes sitrende elv af fint skårede
stråler sprængt mellem gådefurer
måger tømmer hver sin lise og bevæger sig
som blafrende gardiner på vinger af lys
og løv og mere lys flimrende farve
lyset kysser det tømte lys gennem
egeløvets tårnværelse og hver eneste
tømte bevægelse lyser rummene op
med bevægelsens hule gennemføring
døvt vælder dagenes violer
parate til at gennemføre mulmet
de øsle svaner tegner himlen op
med pile
tømmer lyset og drejer
kloden parate til at gennem-
fører svaneløvets tømte måge
med en sådan fart løber lyset
tone for tone gennem lys
med toner i fart løber lys
giver hver måge sit mæles skrig.
Time does not pass
it comes floating towards you
from the future
time does not go forward or backward
it comes.
Then a bridge came over my head
I saw it decades ago
as a plasma that was already there.
Time exists
only as long as someone accepts it
from the future
time flows towards you
it comes.
Then a bridge came over my head
I saw it decades ago
as a plasma that was already there.
Susanne hears me whistling
when I walk my dog
her face is her faith
Susanne is no tightwad
no hedgehog in the shade.
You invite me to your party
as the only boy guest
we eat tulips as if they were grass
I hope that you will be satisfied
and it will never ever pass
my hands are not tied
I like to think we fit
there is nothing about you that I can hate
your face is your faith
I think it's weird
you never discovered it.
Susanne knows the melody
I pass by her house
your face is your faith
I'm in love with you girl
I drink from your shade.
You invite me to your party
as the only boy guest
we eat tulips as if they were grass
I hope that you will be satisfied
and it will never ever pass
my hands are not tied
I like to think we fit
there is nothing about you that I can hate
your face is your faith
I think it's weird
you never discovered it.
Alt der ruller
ruller for at tage farten fra stædige dryp
døvt i sit nærvær
finder forhold sted
et vidt forgrenet net gennem rugmarkens afgrund
det gælder om
at tyngden
får
stemme
og korresponderer
med nogen
eller noget
som røg
du puster
ud på vandets flade
finder sin tone
i et lille
stille
opkald
fra dig.
Sores that don't seem to want to heal
lies that cannot be left untold
little betrayals in secret rooms.
Oh, Mary prison chain
oh, Mary prison chain
oh, Mary prison chain
there is a blue light
a blue light envelops you
there is a red ray robe on the day of doom.
Gifts that hardly stand the light of day
nettles that still burn on the skin
trust that cannot be regained.
Oh, Mary prison chain
oh, Mary prison chain
oh, Mary prison chain
there is a blue light
a blue light envelops you
there is a red ray robe on the day of doom.
Little intimate touches as forgotten as moss
declarations of love said a thousand times too late
masks changed behind your back.
Oh, Mary prison chain
oh, Mary prison chain
oh, Mary prison chain
there is a blue light
a blue light envelops you
there is a red ray robe on the day of doom.
Gyvlen ser rillerne strække vaser
op af vaskens ormegård
Jordens pose hænger som en dråbe
på Mælkevejens blå stakit
gløg er hænder op af dagens hikke
kåberav fra savens klinge
kaminen drukner sneens gaveræs
presser gåden hårdt til glas.
Vil ålefangen snitte flammegyngen
er nætterne kålhoveders knejsen
tyve skuer såler sende lys igennem ærmer
giften læser skriften brister
river øjne ud af hvert et bogstav
glæden gløder toogtyve løbesko
døve verdenspose høvler det, der skjuler Æ
din angst skal blive trommesolo
møl flyver ud af din triste
gave og kan næppe
fælde lysets
gigoloer
hoved lyser
jomfruvekslen
ånder modigt
søens bøjle, L.
Nok af gyvler til en kuppel
lysvæld tryllet om til kreds.
For alvor må du ånde.
Sjælen kan vel kalde
sne forkølet fane over blades kål.
Dine mønsterspor genkender
lys som åbner dagen
med en kurv af mos og siv.
Mål som står og bjæffer
i en slyngning mellem spader
hopper ned i næste hul.
Asken ser mågepæle
og savner allerede ild.
Du sover i fuglens celle
og er kommet til elvte tå
poserne rasler derude på stakittet
hvem kunne have et større udvalg.
Du løftes ud af skyggesole
løseordet slipper sine røntgenstråler
lys dis pudser månesøvnen
knækker slangebidte føl.
Gyvlerne bærer vildmarkens bryster
i en lille besløjfet æske betlerafslag.
Mål går igen på hæle gennem mulen
lys åbner nye knogler
vælder fra siamesersennepskapsler.
Denne gåde messer bederulle
imens afgrunden stadig brænder.
Sod sænker næserne
den tømte vase leder efter os
sølet bønfalder det gudefødte fjernsyn.
Tagskæg saver æsler.
Oliesky fænger naglerillen
slagtevæggen ses føde slægters nåleøjne.
Gyvlerne ligger på lur.
Udenfor er Delfi mørkeræd
overvægt fylder skind til bristepunktet.
Er du parat til at tælle
alle de mølædte hvirvler
de skeløjede leende vælger?
Gyvlerne gylper lig
ud i den tørre ham.
Kys solens stråler
regnen vil høre dig råbe alvorlige hvæs
regnen er helt fysisk og galvaniseret
så hvem betaler solen sin løn
jeg vil gerne holde den hånd
du har indeni dig
der er et kompas for uvejr og djævle
vi gynger i solens luffer
med poser fulde af faner.
Der er et tog helt sønderflænset
det drøner gennem min drøm
så kom og hold min hånd
indeni dig lige nu.
Fanefulde poser
høstmaskiner lytter til hasselhegnets åndedrag
høstmaskiner røntgenfotograferet af togenes lygter
vi drømmer vi får gæller igen
kys solens stråler, regnen vil høre
dig råbe alvorlige hvæs
der står tyste kanoner i blomsternes lys
og solen omfavner alle
med poser fulde af faner.
Der er et skib under mit vindue
det sejler gennem natten
så kom og hold min hånd
indeni dig lige nu.
Dånsk bnig Bnigpø dåns
Yf bnym Bnymmø yf
Le råppe kenki Kenky glåp
Våge gukke Gukke våge
Nyd sfære Gække synufæm.
PÅL ÆLV UVØL (P) zneip ålælv dor yf Åffæs
PÅL ÆLV UVØL (Å) zneip Pfeiz dor yf Pel
PÅL ÆLV UVØL (F) zneip Påæl
PÅL ÆLV UVØL (Æ) zneip PÅFFEL
dor yf zåffel næs
PÅL ÆLV UVØL (L) zneip PÅFUGL dor yf bårnæs.
Du skrider frem mod de virkeligt døve
løsner deres tyggegummidøgn
bundter mål for hvem kan
gemme solen
og stadig føle sig piv råbuk
du bliver fan af mågerne
de kan voldsomt kan næsten hver en fagte
kan sove pytterne ind
på ét ben.
Skægstubbene står som uforløste fanger
det er hvad der bliver tilbage
når jeg vender dig om
når jeg vender din hånd
og puster gennem naglehullet
de pytter du flytter er åkandernes
ålefølge; gøgereder af min skygge
når du fjerner tristhedståen
fra mit ansigt
pukler åndedrættet stadig
med sit efeu greb.
Snake blind behind the curtain
forgetful avalanche misses
cunning pirate driver
stunning colossus
your cow's head wets
the anthill's lifeline
the anthill's lifeline
the anthill's lifeline
until it’s all white.
Snake blind behind the curtain
bite by bite because you stretch out your arm
no punch
just a lift up through the air
and down on all fours
until it’s all white.
The anthill's lifeline
the anthill's lifeline
the anthill's lifeline
on the third day resurrection.
Snake blind behind the curtain
broom glory around your spade
broom halos over the infantile of the tow truck
homecoming
until it’s all white.
On the third day resurrection
from the anthill's lifeline
the anthill's lifeline
the anthill's lifeline
until it’s all white.
Nætterne er i sig selv en stjerneby
tigerhullet skriver gennem gylpen
pulveriseret ulveflok mærker egeløvets skratten
de slæber solen op af rælingsvasen
floder synker solens røntgenbillede
nogen rømmer sig og dirrer under søvnen
en fugl får hoveddørsnøglen
til at forsvinde
den har skubbet den gennem fangehavet
hvor insektrav bytter pels
med den gudefødte måne.
I tomrummet der opstår
når digtmaskinen har flyttet
det sidste bogstav
opstår digtet
som en hidtil uset komet.
Vel griner de, der koger din røv
skide med de fåmæltets skygge
nu er det nok
de kommer til at savne
hoppemedaljerne du gav
sådan noget kommer tilbage
midt inde i vinteren vågner den fedeste spy
og aldringen synes pludselig rippet
så hæst som slanger kan føde
og gyvler få den døde verden til at snurre
stakittets poser vil tyde
kyklopernes åndedrag
smide gæller ned
gennem kontinenternes sprække
imens de folder påfugle ud
som hyacinter.
Your face is falling off
right there in the corner
the mask is about to come
off
such a soft cell to fade out.
I'm sorry
I'm so so so sorry
I can't climb out of this hole I'm slipping into.
Your toenails are calling
for that egg with which you disappear
up through the skull
such a soft cell to fade out.
I'm sorry
I'm so so so sorry
I can't climb out of this hole I'm slipping into.
You fill the width of the road
with your smudged features
the trousers snap according to the weather
such a soft cell to fade out.
I'm sorry
I'm so so so sorry
I can't climb out of this hole I'm slipping into.
Wet falling
on a wave
so full of cradletoes
out in the
night lake
walking for joy
wet falling
walking
through space
ah ah ah
wet falling
walking
through space
walking
walking the oar
wet falling
drenching
with wetness
in the glow
of the disappearing sun
in the glow
of sleeping bodies
color
liquids
wet falling
like
shavings from a planer
like crumbs
from a saw
serrated
waves
naked
requiem
ah ah ah
wet falling
drifting
wet in a boat
on a sea of sleepy
requiem
pickers
killer
whales
ah ah ah
as planer
shavings
like star
sparks
wet falling
through
space
wet falling
on a wave
full of cradletoes
out in the
night lake
walking for joy
walking for joy
walking the oar
ah ah ah
ah ah ah
ah ah ah
on the sea.
Hænderne har fået en bøde
på størrelse med Nordic Waste
der kører gravkøer rundt i hver sårskorpe
rillerne optager fuldstændig søvnen
som havde de fået et lykkevækstmiddel
vi peger skyggerne ud peger på de hule
idioter parate til gynækologisk opstaldning
hænderne udfaser tungtvandsfabrikker
væsker bevæger sig rådløse ned over maven
kysser poserne kysser runealfabeterne
til solen nyser psyken sidelæns
gennem de snævre gyder.
I følge AP ser der ud til at blive fælles amerikansk-russisk opfattelse af NATO som en afgørende del af problemet i Rusland-Ukraine konflikten.
HER.
Den sidste rest af hirse
spiller regnens maskinelle skrift
vil gaverne holde op at række
jeg kender høstens løse våge, de duvende
pæle barnepigen står på tæer for
den hippe regn
kysser pulvervioliner
kender sålernes kælne sprække
som vi rækker harmonikabrølet.
Egeløvssvane kan tømme
vasen for halve hoveder
solen bønfalder deres fortsatte brægen.
Teltpløkker saver i æslet
en sky af dræbertæer.
Delfiner er dus
med påfuglebølger.
Dér finder du
det skelende øje parat
til at ændre retning
frem mod de mølædte kerter.
Et hygge epos vil begynde
klokken elve bag din tå
vælg selv hvilken pose eller hvem
der skal klæbe sit alvorstivoli
fast under navlen.
Du løftes af solens skygge
faner løsnes og slipper
lyset, månen har sendt sine nødblus fra.
Mål går på hæle gennem muler
og lyset klipper sin nye målsnor
hver retning er en fødselsgave
som gyvlen står og hvæser.
Kålhaven vil redde os
glødens stemme give rang
af kys og svanehals.
Som den gnaver ildtungen stok
i gople af sol.
Lys kysser hver en gnist.
Remme gnaver rimfødte blade
tågen tæmmer kulden.
Den, der kysser fane, ses allerede
som et lig, der gnaver jord.
Det fyger med delfiner.
De fører venus' faner ind i solens bane
parat som måge løsnes tågen med et skud
du skriger af nødvendighedens kun
finder hvert et råd for gammelt.
Det triller over tagene fra kålgårdens skygge
høsten tæller dine ærmer
hvor riller slikker friske nipler
gymnastiksale falder gennem køkkenet.
Du forsvinder under skæggede sole
og når frem til lyset ved at gå og pege
op igennem flodens strøm.
Du plaffer solens glød måge måge af is
og de tossede måger venter.
Drik salamanderens saft
det er det sidste du har.
Måge finder måge
ruller dybets gæller sammen.
Vippen går på gåsefødder over målet.
Trækul kæntrer vores ruder
der hvor grævlingefødte fasaner
lukker skader ind.
Under møllets vinger høres solen høste lys.
Dækket sidder uden på månen
som et aldrig landet møllehjul.
Saga øen saver fjernsyn
parat til at skide i nælderne
kalder tågen gps.
Nettet giver ovale puf af maltøl.
Svanerne forbliver gåder
tequilagalet svøbt i hørfrøblomsters kuffert
måge gong gongen er deres savn.
Sæderne løfter fiskekutter
tyst gådeforløst søvn
fejer fodgængerfeltet.
Under såler hænger stemmen
usselt peppet op til lir.