Dokument med transkription af James Bakers dialog med Mikhail Gorbatjov i Kreml 9. februar 1990: Læs det HER.
...
Dokument med transkription af James Bakers dialog med Mikhail Gorbatjov i Kreml 9. februar 1990: Læs det HER.
...
At U.S.A.'s repræsentanter indleder fredsforhandlinger med Rusland blotlægger, hvad vel egentlig har været åbenlyst hele tiden. De to instanser er de reelle parter til at forhandle fred, da de er de to egentligt stridende parter. Ukraine er og har hele tiden været det sted, hvor denne strid er blevet og i øjeblikket stadig bliver udspillet. Det er derfor, at Ukraine ikke bliver inviteret med i forhandlingerne; for selvom slagmarken ligger i dele af Ukraine, så har krigen foregået med ført hånd, hvor U.S.A. var den egentlige dukkefører. Skuespillerpræsidenten i Ukraine er kommet til magten under støtte af amerikanske kilder og hvis ikke han kender sin besøgelsestid, så bliver han snart pillet af plakaten igen. Det er sådan det game fungerer. Der pågår et stort oprydnings- og genopbygningsarbejde. Ikke mindst i forhold til at det vil begynde at dæmre for den ukrainske befolkning, at de ikke var i en egentlig krig med deres russiske broderfolk, men at deres land er blevet brugt som et internationalt skakbrædt, hvor to supermagter har lagt arm og hvor magt-eliten i EU har opstartet det, de satser på, skulle være en motor, der i EU's befolkningsgrupper kunne generere forståelsen for øgede krigsskatter. En sådan krigsøkonomi vil nemlig kunne tage fokus væk fra de mange andre problemer, lobby- og korruptionssager - herunder ikke mindst EU's indsyltning i medicinalindustriens pengemaskine. Men nedrustning og samhandel og ligelig fordeling af ressourcer er vejen til fred. Det virker vanvittig udelukkende at tale om oprustning i samme åndedrag som fred endelig og forhåbentlig synes inden for rækkevidde. Der er gået panik i europa unionens ledere - fordi freden måske bryder ud.
I følge AP ser der ud til at blive fælles amerikansk-russisk opfattelse af NATO som en afgørende del af problemet i Rusland-Ukraine konflikten.
HER.
Store regionale konflikter bør forhandles til en overenskomstmæssig løsning ved forhandlingsbordet og FN må være den instans, der sørger for, at den løsning, man er kommet overens om og har underskrevet som fælles aftale, opretholdes.
Dette burde være indlysende - ikke mindst i skyggen af to sønderlemmende verdenskrige og i selv samme skygges nu muligvis foranstående tredie én af slagsen.
Hvorfor bliver der ikke forhandlet sådanne løsninger i Rusland-Ukraine- og i Israel-Palæstina konflikterne?
Hvorfor er FN ikke synligt på banen i disse konflikter?
Hvorfor går så mange lande ind og støtter op om slagmarkernes eskalation via økonomisk, militær og materiel støtte - i stedet for at anvende alle disse ressourcer på at tilføre FN flere midler og flere beføjelser?
Cypern som model for konflikt-håndtering vil være gavnlig at relatere både Rusland-Ukraine og Israel-Palæstina til. Måtte det ske. FN er for nuværende det bedste bud på et egnet organ for verdenssamfundene til at håndtere de overnævnte for menneskeheden så svære og smertelige nuværende tilstande.
Genuin analyse fra erhvervsmanden Aamund: HER.
Det kan ikke tages fra Sjostakovitj, at han var socialist og elskede sovjetstaten. Men hans angst for at blive hentet med kufferten allerede pakket og klar - kan heller ikke negligeres. Så hans heltegerning var at være tro mod sine fædrelandsfølelser og socialistiske indstilling på trods - SELVOM han havde alle muligheder for at blive afhopper og en Vestens Darling, som han så var alligevel på trods af det - FORDI hans musik simpelt hen bibringer den klassiske musik ikke bare et frisk pust - men en hel storm. At han havde systemkritik som også afspejlede sig i kompositionerne er også uomtvisteligt. Og der var i hans optik helt klart komponister som var sovjetstatens og især dens tyranniske leders direkte spytslikkende gutter. Noget han tog følelsesmæssigt afstand fra. Selvom også de - i mine ører - i øvrigt er værd at lytte til. Een af dem var Sjostakovitjs direkte konkurrent. Sådan oplevede han det. Både musik kompositorisk og hvad angår personkarakter. Prokofiev! Men var der hold i Sjostakovitjs antagelser om komponistkollegaen? Var han virkelig Stalins darling. Kunne nogen overhovedet være det på den lange bane?
Her Kirsten Olsens introduktion til et interview med forhenværende general Macgregor angående proxy-konflikten U.S.A. - Rusland. Kirsten Olsen betegner sig selv som frihedselskende nationalkonservativ debattør og samfundskritiker.
"Mens dronningen og Mette Minkmorder har travlt med at
dæmonisere Putin som værende ond, kold og sindssyg og nu også klar til at
angribe andre i Vesten, bør man lige kigge lidt i bakspejlet og forstå hvilken
kontekst, vi er nødt til at se det, der foregår i Ukraine.
USA er som sædvanligt ude efter et systemskifte, og her er
jeg nødt til at specificere, hvilke amerikanere det handler om, for
selvfølgelig er det ikke den almindelige amerikaner, det drejer sig om.
Min erfaring efter at have opholdt mig i USA sammenlagt 7-8
år, er at de fleste amerikanere ikke interesserer sig en tøddel for, hvad der
sker uden for USAs grænser.
Derfor kommer opbakningen til denne for dem ligegyldige
konflikt også til at dale betragteligt i den nærmeste tid, for valget i 2024
banker på døren og det kan blive en overordentligt varm kartoffel at skulle
håndtere, hvis dette trækker ud.
The Deep State, the
Cabal, Den Khazariske Mafia,
pengebagmændene, de korrupte politikere, det militære industrielle
kompleks alle disse aktører har et brændende ønske om at ødelægge Rusland,
splitte det op og fjerne det en gang for altid.
Og overtage deres enorme resurser.
Det kommer ikke til at ske, og jo før det går op, også for
den almindelige amerikaner og europæer, jo før kan vi få en afslutning på den
frygtelige situation som Ukraine og den lidende ukrainske befolkning står i
lige nu.
Putin har i adskillige taler tilbage i 2021 advaret om, hvor
hans røde linje gik, og han ønskede at tale med lederne i Vesten om det.
Men ingen i Vesten ønskede at tale med ham.
Arrogancen i Vesten plus ønsket om denne konfrontation fra
NATOs læs overvejende USAs side har bragt os til, hvor vi står nu.
Jeg tror ikke ret mange af europæerne ønsker at være i krig
med Rusland.
Desværre er der også en pæn andel, der ønsker at dette
fortsætter de overvurderer voldsomt NATOs slagstyrke og sammenhold, og
undervurderer kraftigt Ruslands beslutsomhed for at bringe dette til en
afslutning i Ruslands favør.
Og husk Putin er ikke enehersker i Rusland, selv om mange
gerne vil give det indtryk.
Jeg beder jer alle indtrængende om at lytte til
forhenværende general McGregor, der med klar tale forklarer, hvordan det der
foregår lige nu absolut ikke er til Ukraines bedste."
Interview med den forhenværende general kan (ind til videre da) beses HER.
I de første otte minutter af denne optagelse fremlægger Scott Ritter sit militære CV, før han går over til en historisk fremlæggelse af den militære udvikling i verden set ud fra den erfaring og indsigt i emnet, som han har. Scott Ritter fortæller.
Tidligere NATO militær-analytiker Jacques Baud skriver her udførligt og nuanceret historik angående Ruslands intervention i Ukraine.
”Den kognitive hjernevask er umenneskelig, fordi den tjener
til at få mennesker, der er fysisk og psykisk svage til at føle sig skyldige, hvis man
uforvarende træder op mod de gældende dagsordener i den linde strøm af nyheder,
vi dagligt bombarderes med. Jeg har personligt, om end i få øjeblikke spurgt
mig selv, om ikke det jeg siger er forkert på trods af, at dokumentation
antyder, at jeg ikke tager fejl eller har uret. Når det jeg ser, ikke svarer
til et tilsyneladende flertals ufejlbarlige meninger på diverse ”Folkelige
portaler” som Facebook, Twitter og andre, er jeg som andre udsat for et
gruppepres, som de færreste kan stå imod. Vi er alle sårbare, når vi udsættes
for sofistikerede efterretningstjenester og magthaveres brug af manipulatoriske
teknikker. At CIA faktisk har et hemmeligt CIA-program med den målsætning, at
man vil hjernevaske offentligheden burde være noget, der ville interessere en
kritisk journalist. Kritiske journalister er imidlertid så sjældne i dag, at
man burde overveje at lade dem udstoppe og udstille på et museum for en for
længst svunden tid i Pressehistorien.”
[...]
"Den altoverskyggende målsætning er, at man vil disciplinere
en hel befolkning til underdanigt at indordne sig et samfundsmæssigt gruppepres.
Du har værsgo at underordne dig. Du skal tro på, at Putin er den rumænske kong
Vlad, prototypen på en blodsugende Dracula, der er ondskaben selv. Han skal
have en tyk pæl hamret gennem sit hjerte. Han skal dø sagde en forsumpet
alkoholiseret amerikansk politiker - er der ikke en Brutus, der er parat til at
føre kniven mod denne moderne inkarnation af Adolf Hitler? Og gruppen af lemminger skal naturligvis
frådende følge trop og gøre, hvad gruppen beslutter i god underdanig orden. At
ramme en pæl gennem ondskaben retfærdiggør ”humanitære interventioner”, som vi
allerede så det, da Clintonadministrationen og NATO terror-bombede den serbiske
civilbefolkning i det tidligere Jugoslavien. Vil man ikke underkaste sig det
nyliberale verdensbillede hører man til i Draculas rige - i dag Putin, i går
Milosevic mens bosniske muslimske krigsforbrydere gik fri. At man med held
ødelagde det enestående jugoslaviske eksperiment med arbejderselvforvaltning,
blev til babyen man kastede ud med det skidne badevand."
Fra artiklen Apokalypsens fire ryttere af Gorm Winther
Læs hele artiklen her.
Hvor blir verden dog et så meget fattigere sted, om der ikke fandtes værker af Tolstoj, Dostojevskij, Tjajkovskij, Pasternak, Gubaidulina, Majakovskij, Akhmatova, Gorkij, Sjostakovitj, Stravinskij, Scriabin, Rachmaninoff, Rimskij Korsakov, Prokofjev, Tjekhov, Musorgskij, Tarkovskij, Mandelsjtam, Khlebnikov, Bulgakov (f. i Kiev iø), Akhmadulina og et hav af andre fremragende kunstnere ...
Det gamle program skal tages af programmet, for det andet er allerede begyndt.
Danmark Radio P1, lørdag 6. februar 2021 kl. 9:05: Spørger hvad lytterne kan foretage sig sådan en lørdag; én af opfordringerne lyder: Du kan lette dig fra sofaen og gå til demonstration i København. . . Wauw, tænker herværende nærværende lytter ~ men indser så, at det naturligvis ikke er en opfordring til at støtte den lange række af demonstrationer imod den siddende regerings politik --- men en opfordring til at deltage i en demonstration imod det russiske styre. Danmarks Radio er nemlig en del af beredskabet og kan derfor ikke under nogen omstændigheder komme med opfordringer til at deltage i demonstrationer mod den siddende regering. Derfor har de i mange mange måneder undgået at bringe reportager fra de omfattende realiseringer af protest rundt i hele Danmark. Men heldigvis for DR er der bred konsensus i Dk om at fordømme det russiske styre helt i tråd med hele koldkrigs tankegangen. Og det er klart, at ingen i noget, der overhovedet kunne komme i nærheden af at ligne et demokrati, kan tilslutte sig forsøg på forgiftning eller fængsling af oppositionspolitikere. Så det er jo oplagt at fordømme noget sådant. Men hvornår begynder DR at se på, at der i DK længe IKKE har været nogen egentlig opposition til et fascistisk sundhedsregime, som DR selv er det perfekte propaganda organ for.
Under Stalins regime var det praksis, at systemkritikere blev hentet og bragt til en sindssygeanstalt. Her blev de behandlet med medikamenter, så man var sikker på, at de BLEV sindssyge. De kunne også 'bare' slet og ret forsvinde enten ind i en fangelejr eller bare simpelt forsvinde som i væk, borte. Dette var kendt blandt alle udøvende kunstnere. Komponisten Sjostakovitj havde fx altid en pakket kuffert parat ~ i tilfælde af at Stalins lakajer en nat skulle komme og banke på. Men modsat mange af sine landsmænd benyttede han aldrig sin mulighed for at emigrere. Han følte sin skæbne forbundet med Rusland, ja, sågar Sovjetstaten.
Det er et levn fra den tid, der går igen i ordet "systemkritisk sygdom". Det er en sprække ind til Stalins paranoia samfund, der åbnes med det ord.
Fakta er en by i Rusland, hvor du kan gå ind og handle iført kræftfremkaldende banditbind. Men bare rolig, det tager kun 5 minutter at handle i Fakta. Der står udelukkende regeringens vare på hylderne og dét er et kvalitetsstempel i sig selv. Vi elsker regeringsstemplet Fakta. For al Fakta, der kommer fra regeringen, er simpelthen den Fakta, vi kan være trygge ved, for vores regering gør os trygge og passer på os. Regeringen gør alt for vores sikkerheds skyld. For en sikkerheds skyld glemmer vi lige Grundloven. For en sikkerheds skyld glemmer vi også lige, hvor ensomme mange ældre i forvejen er. For en sikkerheds skyld giver vi også lige Sundhedsministeren den fulde magt til at udpege, hvad, han eller hun mener, er en 'samfundskritisk sygdom'. For jeres sikkerheds skyld er det nemlig for fremtiden kun sygdomme, der regnes for samfundskritiske, al anden kritik skal nok, for jeres sikkerheds skyld, forstumme. Fakta er, at der faktisk ikke er brug for fakta længere; for jeres sikkerheds skyld erstatter vi nemlig fakta med frygt. Men bare rolig, når bare du skriver under her, så har du intet at frygte, det er kun et lille prik og du behøver ikke at få fakta at vide desangående. Bare skriv under, valget er dit, det er helt valgfrit om du vil prikkes ud og dermed få adgang til alle din omsorgsfulde regerings goder. Vi værner om velfærdssamfundet og din sikkerhed. Bare skriv under, så sletter vi din gæld. Det er for din egen sikkerhed, vi vil ikke tvinge dig til noget, men for en sikkerheds skyld må du hellere gøre som vi siger. Så får du et pas og ret til at krydse kommunegrænsen og hvis du lader dine børn følge samme vej, så får de lov at komme i skole og i svømmehallen. Det er faktisk det rene Paradis. Vi skal nok holde øje med dig. Men valget er dit. Din regering er her og gør alt for din sikkerhed.