:::

 

Hvis et kalenderår

skulle rumme jordklodens samlede alder,

så ville denne nat

skulle vare seks millioner år.

 

Mimregilde

Ræven råstoppet tværet ud -

blafrende dåre.

Det ærmeløse fnug

daler mod slammet

i en Saitō Mokichi hvirvel

af knapper.

 

Nytår

Jeg er ikke alene med min smerte

den er glødende kul 

og hundeøjne der vuffer

mennesker til muld.

Jeg er ikke alene med min smerte

for det er ikke jeg, der føler den

men den, der føler mig.

Jeg er ikke alene med min smerte

for Gud har bygget den et gelænder

en musetrappe op til

nattens guillotine.

  

Sten

 

En sten

hård og kold under mine fingre

forunderligt så længe den har eksisteret.

 

Intet røber

dens gyldne tider

alt den har været vidne til

den synes at være

uinteresseret i at præsentere sig selv

som  andet end en sten.

 

Men i min hånd

bliver den blød og varm

og får nyt liv

som en del af min verden.

 

Den er stadig en sten

men nu også en del af mig

et helt univers

af liv og gyldne glimt.

 







 

To lygter i mørket

 

To lygter i mørket

du og jeg

den mørke sky

den mørke sky

svinder for det gyldne lys

alle babyer er skrøbelige

alle mennesker er.

 

Rart hvordan fyrretræerne skaber et rum

 

 

 

 

Rart hvordan fyrretræerne skaber et rum

rundt om de søstre de nævner

som stole med fingre

under gynækologiske tørv

rart hvordan rønnebærtræets frugter gurgler

som klemmer på

lydløse sæbekassebiler

onklers kogler for poser med æbler

alt drejer rundt og vender tilbage 

jeg er en pige så står vi lige.

Jeg ligger i mørket og venter 

støt din stol uden at kalde den ambulance 

middagssolen har smeltet hver dreng til gople 

jeg hører ingen moder kalde

fra nu af flyder floder

fri i skummende kopper forbi.

 

:::

 

Vi ser verden

igennem hvert sit stykke farvede glas.

Meget få ser verden, 

som den er.

 

Engang jeg kiggede i spejlet,

troede jeg,

at det var spejlet,

der var knust. 

 

 

 

:::

 

Fra dybet af tidens flod

stiger toner op.

Først en lille melodi,

svag og sørgmodig, helt blå,

så en dyb og dunkel klang,

som om verden vil forgå.

 

Tredie del er lys og klar,

en stråle af håb og glød,

fjerde del er grum og hård,

en dyst mellem liv og død.

 

Sidste del er fredens tid,

en stilhed så fyldt af fald,

som om himlen har åbnet sig

og taget imod vores kald.

 

Således lyder

en rejse gennem tid og rum,

en ode til livet og døden,

i tidens evige sum.

 

R R

 

I skovens dyb

 

lytter træerne og taler

 

 stille, inderligt eller med store bogstaver.

 

 

Blomster på engen

 

nikker i vinden

 

et øjebliks glæde.

 

 

Rumi og Rilke

 

smelter sammen 

i

 

naturens poesi.

 

 

Natur

 

Natur er helhed

en gave til os alle

en grusom skønhed.

 

I vinden høres

et orkester af toner

en livssymfoni.

 

Naturpoesi

er et haiku så enkelt

i hver en dråbe.

Natur er ikke

det vi kan se og røre

men det vi føler.

 

 

Die Züge rollen durch das Land

 

Die Züge rollen durch das Land,

von Westen bis zum Ostseestrand,

vorbei an Orten, die sind bekannt,

und manche, wo man Tod erkannt.

 

Berlin, das Herz, der große Bahnhof,

Dresden, Hamburg, Stuttgart

              - ein großer Feur Lauf,

doch mancher Halt war ohne Ruhm,

wo das Böse war zuhaus im Nu.

 

Dachau, Sachsenhausen, Auschwitz-Birkenau,

Bergen-Belsen, Ravensbrück, was für eine Grau,

Menschen wurden weggebracht, 

             nie mehr gesehen,

nur noch Erinnerungen, die im Herzen wehen.

 

So sollten wir nie vergessen,

was an diesen Orten geschah ohne Erlösen,

doch auch daran erinnern,

dass die Liebe niemals vermindern.

 

Berlin, Hamburg, Köln, Dresden,

Breslau, Danzig, München, Essen,

Krakau, Warschau, Prag, oh Graus,

Zug, Zug, Gadagung Gung, Tod im Haus.

 

Potsdam, Stuttgart, Frankfurt, Leipzig,

Posen, Lodz, Lublin, oh Scheiß,

Kattowitz, Bautzen, Rostock, oh Nein,

Duisburg Leben allein.

 

Wien, Graz, Salzburg, Linz,

Olomouc, Ostrava, Brno, oh Sinn,

Kosice, Bratislava, oh Schmerz,

Zug, Zug, Gadagung Gung, Tod im Herz.

 

 

 

 

 

 

 

Zug, zug, zug und nochmals zug

 

 

Zug, zug, zug und nochmals zug,

Lug und Lausanne, Olten, Zug,

Winterthur und Luzern, wie wunderbar,

Zug, zug, gang gang und fok fok gar.

 

Chur und Basel, Bern und Genève,

St. Gallen, Thun und Brig, du lieberlebe,

Bellinzona und Frauenfeld auch dabei,

Fribourg und Schaffhausen, oh wie fein.

 

Zug, zug, zug und nochmals zug,

Lug und Lausanne, Olten, Zug,

Winterthur und Luzern, wie wunderbar,

Zug, zug, gang gang und fok fok gar.

 

Zürich, Olten, Luzern, Zug,

Wie der Zug, so fährt der Puck.

Bern und Lausanne sind auch dabei,

Wie die Eisenbahn im Mai.

 

Winterthur und Basel, Geneve und Chur,

Wie der Bahnsteig, so das Uhr,

Doch in Lugano, oh weh,

Fährt der Zug schon mal vorbei.

 

Zug, Zug, Gang Gang und Fok,

So geht's zu auf jedem Lok,

Duisburg Gang Fagok, ja ja,

Das ist des Bahnreisenden Jaja.

 

Bellinzona, Frauenfeld, Neuchâtel,

Wer kennt diese Orte schon so schnell,

Doch für jeden Bahnreisenden ist klar,

Hier fährt man mit der Bahn, 

             und das ist wunderbar.

 

 

 

 

:::

 

Zürich olten luzern zug

bern lausanne biel lugano

winthur basel geneve chur

zug gang gang i fok

Duisburg gang fagok.

Bellinzona gallen neuchâtel

aarau brig locarno frauenfeld

fribourg schaffhaus  thun

zug gang gang i fok

Duisburg gang fagok.

 

:::

 

Filibaboli aboli fiofofo lofab

bafofili ilofa bibibibola

fifabifofa lofab babibibola

afofilo lofififiba.

 

Lobibibilo fafilo lobibifab

afabo bifofa ilobibab

babifilofi alifab fabilofa

olabibifilo fafabifilo fuh fab.

 

Ibifilo fabo bifab bifilofa

lifobabifa ilobibilo fafab

ofafa bifilo bilifab babi filofa

fiabila ilofabo bifilo flup.

 

Åndedrag

 

Lyden bruser i mine ører

som bølger mod en keltisk klippe

klangene fylder rummet

og bringer mig ind i en anden tid.

 

Som om verden går i slow motion

hører jeg lyden af din vejrtrækning

jeg er til stede i øjeblikket

mellem klang og stilhed og Chesterfield Rød.

 

Jeg forsøger at følge rytmen

der flyder og glider og forskubber sig

som et faldende blad i vinden,

et øjeblik åbent i evigheden.

 

Jeg falder ind i klangene

og lader mig rive med

til en verden

af lyd og rytme

i et brus af cirkler fra din glød.

 

 

 

Aaaaaa-iiiii

K-ssshhh-k-ssshhh-k-ssshhh

Ting-ting-ting-ting-ting

Aaaaaa-iiiiii-uuuuuu

Tssss-tssss-tssss-tssss

Booooom-booooom-booooom

 

 

Aaaaaa-iiiiii-uuuuuu

Ting-ting-ting-ting-ting

Booooom-booooom-booooom

K-ssshhh-k-ssshhh-k-ssshhh

 

 

Tssss-tssss-tssss-tssss

Booooom-booooom-booooom

K-ssshhh-k-ssshhh-k-ssshhh

Ting-ting-ting-ting-ting

 

 

Aaaaaa-iiiiii-uuuuuu

Ting-ting-ting-ting-ting

Booooom-booooom-booooom

K-ssshhh-k-ssshhh-k-ssshhh

 

 

  

Lysmoder

 

Jeg er en Lysmoder, en vogter af lyset,

en kriger i tjeneste for det guddommelige.

Jeg bærer lyset i mit hjerte og i min sjæl,

og spreder det ud i verden med min flamme.

 

Jeg er en kanal for kærlighedens strøm,

en bro mellem himlen og jorden.

Jeg lader det guddommelige lys strømme gennem mig,

og sender det ud i verden med min sang.

 

Jeg er en beskytter af livets helligdom,

en stemme for dem, der ikke kan tale.

Jeg lader lyset skinne på det mørkeste sted,

og viser vejen for dem, der har tabt deres vej.

 

Jeg er en Lysmoder, en guddommelig kvinde,

en kriger for kærlighed og fred.

Jeg bærer lyset i mig og spreder det ud i verden,

med min tro, min kærlighed og min styrke.

 

Vi bærer lyset i vores sjæle

 

og spreder det ud i verden.

 

Vi ser muligheder, hvor andre ser mørke

 

og fylder det med lys og kærlighed.

 

 

Vi træder ud af skyggerne

 

og omfavner vores egen kraft.

 

Vi spreder varme og håb

 

og skaber et inderligt lys i alt vi rører.

 

 

Vi er Lysmødre, stærke og kloge

 

vi stråler glæde og liv.

 

Vi ser gennem kaos og mørke,

 

og skaber et sted, hvor sjælen kan trives.

 

Vi synger en sang af håb og kærlighed,

 

en melodi, der klinger i hjertet.

 

Vi spreder vores lys til hver eneste sjæl

 

og løfter dem op til den jordiske skæbne.

 

Vi er åbne døre, en sti mod lys,

 

en guide for dem, der søger.

 

Vi er Lysmødre, fyldt med kærlighed og magi,

 

en inspirationskilde for alle, der ønsker at gro.

 

 

Stilhedens aksel

 

På stilhedens aksel danser vi,

med mod og styrke.

Vi bryder fri

og bevæger os mod det ukendte.

 

Vi møder kaos i dets dybde,

men frygter ikke dets mørke nebel.

Vi ser  potentialet

og tager imod dets udfordringer med begejstring og lyst.

 

Som lysende stjerner bevæger vi os frem

skaber vores egne veje og drømme.

Vi omfavner kaos' evige strøm,

og skaber en verden fuld af håb.

 

Lad tonerne fra underjorden

forene sig med stjernehimlen.

Lad os synge vores sjæle

fulde af livets varme.

 

Et nyt lys, en ny begyndelse,

en mulighed for at se verden på en anden måde.

Lad os gribe dagen og fylde den med liv,

føre den ind i mørket med en glødende flamme.

 

:::

 

Under stenene synger

en visdom fra en fjern fortid

en hemmelighed, kun kendt af få

så hviskende, så sagte.

 

Jeg lægger øret til

og hører tonerne spille

en melodi af livets mysterium

og mit hjerte fyldes med glæde.

Under stenene synger

en hemmelighed

af skabninger,

en helhed  levende og sårbar.

 

Der findes skønhed i hvert et hjørne,

i hvert et lille øjeblik.

Som en dråbe på en sten,

er hvert et væsen en gave.

Mosset vokser blidt på stenene

som perler på tråde

i morgenduggens dråber spejles

et eventyr fra hver.

Lav strækker arme

mod himlens blå

vinden danser

som en kærkommen gæst

der bor et eventyr i hver eneste dråbe.

 

:::

 

Den stolte nat synger stille i sit silkesjal

langsom hvirvel stiger lodret op

kirketårnet toner klokkens sene slag

i faldskærmsremme hænger 

             flokke af forkerte sjæle

en lille kurv som vipper mellem siv

har skalperet den halve by

åndekys farver mimerummet rødt

et reb at vinke sit farvel

stik dit skib i bølgegangens ærme

nødråb evigt gået vildt

dykker lyden af forsvundne ben

hvem har set sin smerte klemme sig til døde

om sin egen kniv

stikket suget baglæns op i bombefly

Kyklopen bapper på sin molotovcigar

væk mig før jeg glemmer døgnets bønner

afladsstolen synker stille

frigivne bobler

glider elskovsvilligt op

med ribsemblemers fart

ønskevippen fester i dit fald

den anden halvdel stærkt belyst af måner.

 

:::

 

Hånden børster

samvittighedens

sorte tænder.

Det lange vandfald

lyser

fra et andet køn.

 

:::

 

Sneglatte snegle

sover dybt under den muld

stjerner sank ind i.

 

:::

 

 

 

 

 

Læn dig mor mod karmen

 

 

 

søstre sover i snorkende ryk

 

 

 

stille mor væk dem ikke til fare og farvesult

 

 

 

røgen stiger gennem skorstenen i puf

 

 

 

røgskyer som ønsker så stille

 

 

 

maver kunne se højt over snork

 

 

 

kæder af ord krøllet sammen

 

 

 

til et rum af ingentings fang

 

 

 

her vandrer breder hjem til bølgernes favn

 

 

 

snus til vindenes brise

 

 

 

hjemvendt mor tænker hver celle

 

 

 

ønskeskyer rørte os i søvne

 

 

 

og rystede opgivent og forsagt

 

 

 

med lygteglimt

 

 

 

for vores trange tur

 

 

 

ned gennem nattens labyrint.

 

28

 

Den fysiske verdens syv breve

Den imaginære verdens syv segl

Det devakane riges syv basuner

De syv vredesskåle

Skålene som tømmes for skrig.

 

 

:::

 

Hvad er det mon de har fundet

inde i hvalens mave

jeg tør næsten ikke at åbne og se

jeg tør næsten ikke tro det

tænk nu hvis det var min dødfødte storebror

tænk nu hvis det var en blind der med sin blindestok

var gået forkert af hvalens barder 

                         og en fodgængerovergang

eller tænk hvis pæderasten fra Venstres folketingsgruppe

havde fundet det mere trygt at opholde sig

i hvalens mave tænk engang

hvor chokeret jeg så ville blive

så jeg gør nok klogest i

hellere at lade gabet forblive klappet sammen

om det ud sivende havvand

og nyde synet af hvalens lillebitte øje

i hvis genspejling

jeg kan se

alt det hvide rundt om mine pupiller.

 

HJERNEN ER KYKLOPENS TYGGEGUMMI.

    

 

The Breastplate of St. Patrick

 

 

I arise today

Through a mighty strength, the invocation of the Trinity,

Through belief in the Threeness,

Through confession of the Oneness

of the Creator of creation.

I arise today

Through the strength of Christ's birth with His baptism,

Through the strength of His crucifixion with His burial,

Through the strength of His resurrection 

                                                          with His ascension,

Through the strength of His descent 

                                       for the judgment of doom.

I arise today

Through the strength of the love of cherubim,

In the obedience of angels,

In the service of archangels,

In the hope of resurrection to meet with reward,

In the prayers of patriarchs,

In the predictions of prophets,

In the preaching of apostles,

In the faith of confessors,

In the innocence of holy virgins,

In the deeds of righteous men.

I arise today, through

The strength of heaven,

The light of the sun,

The radiance of the moon,

The splendor of fire,

The speed of lightning,

The swiftness of wind,

The depth of the sea,

The stability of the earth,

The firmness of rock.

I arise today, through

God's strength to pilot me,

God's might to uphold me,

God's wisdom to guide me,

God's eye to look before me,

God's ear to hear me,

God's word to speak for me,

God's hand to guard me,

God's shield to protect me,

God's host to save me

From snares of devils,

From temptation of vices,

From everyone who shall wish me ill,

afar and near.

I summon today

All these powers between me and those evils,

Against every cruel and merciless power

that may oppose my body and soul,

Against incantations of false prophets,

Against black laws of pagandom,

Against false laws of heretics,

Against craft of idolatry,

Against spells of witches and smiths and wizards,

Against every knowledge 

                          that corrupts man's body and soul;

Christ to shield me today

Against poison, against burning,

Against drowning, against wounding,

So that there may come to me an abundance of reward.

Christ with me,

Christ before me,

Christ behind me,

Christ in me,

Christ beneath me,

Christ above me,

Christ on my right,

Christ on my left,

Christ when I lie down,

Christ when I sit down,

Christ when I arise,

Christ in the heart of every man who thinks of me,

Christ in the mouth of everyone who speaks of me,

Christ in every eye that sees me,

Christ in every ear that hears me.

I arise today

Through a mighty strength, the invocation of the Trinity,

Through belief in the Threeness,

Through confession of the Oneness

of the Creator of creation.

 

Sammenfald

 

Saksen deler klangen

i mølledammens ringe

og kun når konge-ålen bebor din læbe

som vitawrap og opera

åbner munden sit spring

mod kyssets uendeligt dybe afgrund

hvor hvert et glasskår

samles til sin flaske

og du er flasken

jeg fanges i

imens vi begge falder.