Friday 31 December 2021

:::



Nærmere end vi aner ja 

ja der har vi hjemme 

ja der har vi sværmet 

for længe og for dybt 

ja der forlod vi nærmere end vi anede 

hvordan kunne et farvel nogensinde lyve.


Sværmer og søger, sværmer og søger 

bilen med soltag som drypper her ned 

lungebetændelses bilens snestorm 

ved du hvad det betyder 

hvad det betød for os.


Nærmere end vi aner 

bilen vi snød igang 

ja det har sørme bragt os nærmere 

det uendelige ocean 

og en havnemole stor som dit strubehoved 

nærmere end vi aner 

kør, farvel, var en løgn.

Sværmer og søger, sværmer og søger 

i bilen hvor du befaler mig at være en anden 

lungebetændelses bilens snestorm 

så tæt på at være det som det betyder

hvad det betød for os.


Ja, jeg vil finde et hul i hegnet

et hul i ørets storm, hvorfor

er alle de stier så høje

hvad hvis du kom til stede i dit ansigt

ville du så stadig bladre billedbøgerne igennem

og mindes fra hvilken sky du faldt ned i denne egn.


Det er det som jeg elsker ja

kun det jeg elsker ja

søg mig med din hårde diamant

spil mine riller rundt og rundt

søg mig tovligt i skrænternes trakt

du ved hvad det betyder

sådan cirka for os

nærmere end vi aner

tusinde kilometer borte

nærmere end vi aner

åh, ja.




 


:::

 


Vores rytter syr dør om til hest

imens tangenter syr ørerne fast til et tøvejr

stryger et nærvær

vores dør

syr 

hvirvler lyttende lunger

ude af sig selv

ligger og gnaver

i hvert sit insektstik

ligger sømmet fast til hvirvler

og syr lukket lomme om til

lyttende lunger gennem ladens lave dør

syr hvirvler af ladens lave sting.


Nærmere ved stenenes lav lyser underneden

yndigt lukkede hvirvler

en fortættelse opstår helt tæt på

vælter ønskerne frem af rytterens manøvre.


Og den dør syr sig baglæns ud af klaveret

og ladens lave ro ligger og gnaver

insekterne vælter lavt og stift krængende

vores rytter gennem laden

hamrer med alle kræfter

og ser

rammerne skrumpe

nærmere rammen

og så.





 

Thursday 30 December 2021

Forbrydelser Mod Menneskeheden:

 Der er den 6. december indgivet anklage ved Den Internationale Forbryderdomstol i Den Haag for forbrydelser mod menneskeheden begået af følgende personer: 

  • Albert Bourla, administrerende direktør i Pfizer
  • Stephane Bancel, administrerende direktør i AstraZeneca
  • Pascal Soriot, administrerende direktør i Moderna
  • Alex Gorsky, administrerende direktør i Johnson and Johnson
  • Tedros Adhanhom Ghebreyesus, generaldirektør i WHO
  • Boris Johnson, Storbritannias statsminister
  • Christopher Whitty, sjefsmedisinsk rådgiver i Storbritannia
  • Matthew Hancock, tidligere Storbritannias utenriksminister for helse og sosial omsorg
  • Sajid Javid, nåværende Storbritannias utenriksminister for helse og sosial omsorg
  • June Raine, administrerende direktør i Storbritannia for medisiner og helseprodukter
  • Dr. Ravid Shah, president for Rockefeller Foundation
  • Klaus Schwab, president for World Economic Forum

    Artikel om ovennævnte i det norske Steigan:

    HER.

Valget mellem værdighed og personlig frihed eller statstyrani:

Menneskelig værdighed er uvurderlig. Valget i Europa såvel som resten af verden står i øjeblikket mellem det enkelte menneskes ukrænkelige personlige frihed eller regulært statstyrani:

Indlæg i EU, hvor fem medlemmer responderer på Ursula von der Leyens opfordring til at sønderknuse Europa Unionens grundlæggende principper: HER.

NB. Ursula von der Leyen er mediciner og gift med en genterapi-producent. Mon ikke hun har ladet det mislede sig væk fra de grundlæggende værdier for den europæiske union.

:::

 


Jeg er det mos

som aldrig gror på en rullesten

jeg er evighedernes evigheder

min krop er en rullesten

som triller i mosset

jeg er det mos.




 






 

Wednesday 29 December 2021

Folkets Stemme: følgeskade-beretninger for genterapierne:

 Her:

:::

 


Regnskyerne har gjort sig til ét 

med den frosne jord

stjernetåger drages ind 

i et stadigt dybere mørke.


Vinterdvalen er en åben sprække

hvor i november har sluppet sit kor

af spøgelsesfrie ønsker.


Supersolen trænger til at kysse

alle de vrag som læser himmelbuen

som et videnskabeligt udtryk for parafrase.


Afstande tøjles af en plovfures ve

kirker styrter fra magtens gøgeurt.


Varmen kommer fra den inderste knogle

af den fugl

jeg trykker til mit bryst.




 




 

Agat

 


Og rører du mosset med mørke

og mørket finder at mosset vækker

verdens mindste storm

at mosset dugger

sin syngende søvn

at mosset dypper

dryp efter dryp

i sin himmels lave horisont

og rører du mørket sådan

begynder dugdråber

at lyse af mos.




 

Hjemvendt

 


Din glæde er ude og hilse på gutterne

gyselige gutter kommer hjem på krykker

peber er drysset

på deres hoveder

og du må spørge

hvilke ord

kommer ud af deres munde

for ud af sådan en gut

øger stilheden sit fravær

stilheden er ude og hilse på glæden

glæden er i dit kys.




 

Så gå da i solens syning



Så gå da i solens syning 

så gå i solens skylag og se 

som vores cyklus matcher solens sløjfede bane

så gå nu op i din syning

og følg som var du et fald

de uldne radiobølger

i et tilstødende lokale

følg den lave frekvens

som fører til myrernes sti

se urviserne langsomt trykket

imens du går med dem

i solens syning mellem fyrretræer

og myrerne glitrer på træernes bark

som urenes ydmyge slag

så gå i solens syning

og bønfald

tomhedens organiske fylde

hør mosserne længe vågne

for hvert et hjertes hammer

så gå i solens syning og vent

til strålerne åbner dit sind

så gå i solens skylag og hør

stjernelav fortælle dig alt. 




 




 


Tuesday 28 December 2021

fra Apokalypsen kap. 9, 1 - 6:

 



"Og den femte engel blæste i sin basun; da så jeg en stjerne, som fra himmelen var faldet ned på jorden, og nøglen til afgrundens brønd blev givet den. 
Og den åbnede afgrundens brønd, og en røg steg op af brønden ligesom røgen af en stor ovn, og solen og luften blev formørket af røgen fra brønden.
Og frem af røgen kom der græshopper ud over jorden. Dem blev der givet samme magt, som jordens skorpioner har.
Og der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade græsset på jorden eller noget som helst andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke havde Guds segl på deres pander. 
Og det blev givet dem, ikke at dræbe, men at pine dem i fem måneder; og pinen, de voldte, var som den pine, en skorpion volder, når den stikker et menneske.
Og i de dage skal menneskene søge døden og ikke finde den; og de skal længes efter at dø, men døden flyr dem."

Monday 27 December 2021

:::



Tibkiffen ketne sipkif 

opkreki røkif savrifi 

teiti kibin tofgi-bow

kerov feiteip øsme fumu

femur musur æsmyfum

femup lesur kusmup kumup

myfam møtme øglebovl

mulwipo zekmel kalne pas

ketne sikif tibkiffen gafnelie.



 

Aftensorg



Ingen kender moderønsket 

når først du åbner dig for natten

lader skyerne din hånds fem raflefingre

fortælle et eventyr

om alt det sovende i dig.


Aftenerne, aftenerne

åbner krikkens mule, som var det en kirke.


Den evne kender jeg

evnen til råskitse som savriller fortæller

kolibri og søpindsvin

i et fremmedartet sprog

for ikke at gøre nekrologen til et ferietip.


Lige meget hvor uskyldig - så kender de vores håb

hænder rækker ud og lader fripassene synke

vi er ikke mus i en læsesal

kap mig ved læberoden

der kommer så meget op

som søger retfærdighedens flamme

rundt om blir du mødt med det bundløse

øvelsesmaven kaster dig ud fra sin vippe.



 

Om Pseudo videnskab og populisme:

 Thomas Resen alias Thomas Segundo skriver 27. december 2021:

"Jeg er imponeret over at professor i virologi, Allan Randrup fra Københavns Universitet erkender, at han og myndighederne bevidst har vildledt befolkningen.
I TV2 Nyhederne 27. dec. 2021 bliver Allan Randrup spurgt, om han er forundret over, at vaccinen ikke beskytter mod at blive smittet, hvortil han svarer:
"Nej, altså, jeg vil sige overordnet set, så fik vi nok som eksperter ikke kommunikeret klart nok ud, at vaccinerne var primært rettet mod at forhindre alvorlig sygdom hos den enkelte, og ikke i så høj grad mod smitte. Så det er nok noget som vi må tage på vores kappe. For vi vidste det jo godt. Vi ved at det er svært at få langvarig immunitet mod infektioner, der primært udbredes og udfolder sig på vores slimhinder".
- Man har altså presset folk til at tage en vaccine ved at give dem det indtryk, at de så ville være med til at beskytte samfundet. Beskytte deres kære, deres forældre, de ældre og svage. Men han indrømmer nu, at de godt vidste at vaccinen kun beskytter den vaccinerede selv. Folk udenfor risikogruppen har ikke gavn af vaccinen, men de er blevet manipuleret til at tage vaccinen alligevel.
Den "manglende kommunikation" fra eksperter og myndigheder betyder, at folk har taget vaccinen på et falsk grundlag. Løgnen består både i, at de bevidst har fortalt at vaccinen hjælper mod smitte, men i særdeleshed består løgnen også i udeladelsen af information.
Information som folk kunne have brugt til at lave deres egen risikovurdering i forhold fordele og ulemper ved vaccination.
Som læge og professor har man pligt til at fortælle hele sandheden. De har i den grad svigtet deres ansvar ved at udelade halvdelen - udelade den ubekvemme sandhed.
Så hvorfor gjorde Randrup & Co det? Hvorfor fortalte de ikke befolkningen sandheden? Det fortæller han også i interviewet:
"Problemet var så også bare at det er svært at kommunikere det ud, på et tidspunkt hvor befolkningen er begejstret, over at nu kommer vaccinerne, så får man forskellige prædikater på sig, og det gør selvfølgelig, at det ikke var så, hvad skal man sige, attraktivt, at gå ud og sige 'armen, hold nu lige, klap lige hesten'".
- Ja, I læste rigtigt. Allan Randrup siger, at det var "svært at kommunikere ud" fordi befolkningen var så begejstrede. Fordi det ikke var så "attraktivt" at fortælle sandheden. Fordi det ikke er attraktivt at bringe de dårlige nyheder.
Nej, det er ikke attraktivt at blive upopulær på at fortælle sandheden, men videnskab er ikke en konkurrence i popularitet. Hvor er vi henne når offentligt ansatte videnskabsfolk leger popularitetskonkurrence? Når videnskabsfolk bliver populister?
Spørg mig lige hvor attraktivt det har været for mig i snart to år at prøve at komme igennem med det budskab, som Randrup nu sidder henslængt på åben skærm og indrømmer.
En indrømmelse som burde udløse en shitstorm af den anden verden. En shitstorm fra folk, der har taget en vaccine af de helt forkert årsager. En shitstorm fra folk der er blevet indirekte tvunget til at tage vaccinen. En shitstorm fra folk, der har ladet deres børn vaccinere helt unødvendigt. En shitstorm fra de familier der er blevet dødelige uvenner og splittede over misinformation. En shitstorm fra en polariseret befolkning. En shitstorm fra uvaccinerede, der er blevet hånet for deres fri valg til at bestemme over egen krop.
Spørg de mange tusinder i vores "lille" fælleskab her, om de føler sig populære, fordi de har brugt deres kostbare tid på at forsøge at komme igennem til befolkningen, og fået lort retur.
Spørg mig lige hvor attraktivt det har været at blive udskammet, kaldt de værste ting og truet på livet.
Alt sammen på et fuldstændigt falsk grundlag. Alt sammen fordi Allan Randrup & Co ville være populære. Fordi det var mere populært at lege regeringens forlængede arm, end at lege djævlens videnskabsadvokat.
Som Barbara Bertelsen ville have kaldt dem: Feje kujoner!
Ægte feje kujoner, og jeg glemmer dem ikke for det. Vi glemmer dem ikke for det."
Fuld transkription ved Thomas Segundo:
"Speaker: Velkommen til Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.
Allan Randrup en ting er at vi almindelige mennesker troede at nu var den hellige grav (sic) velforvaret og vaccinen var komme og alt ville blive godt. Men hvad med dig. Er du forundret, er du skuffet over at vaccinerne ikke ser ud til at være helt så effektive som vi alle sammen, eller som vi almindelige mennesker troede dengang.
Allan Randrup: Nej, altså, jeg vil sige overordnet set, så fik vi nok som eksperter ikke kommunikeret klart nok ud, at vaccinerne var primært rettet mod at forhindre alvorlig sygdom hos den enkelte, og ikke i så høj grad mod smitte. Så det er nok noget som vi må tage på vores kappe. For vi vidste det jo godt. Vi ved at det er svært at få langvarig immunitet mod infektioner der primært udbredes og udfolder sig på vores slimhinder. Problemet var så også bare at det er svært at kommunikere det ud, på et tidspunkt hvor befolkningen er begejstret, over at nu kommer vaccinerne, så får man forskellige prædikater på sig, og det gør selvfølgelig, at det ikke var så, hvad skal man sige, attraktivt, at gå ud og sige 'armen, hold nu lige, klap lige hesten'. Så på den måde er vi kommet lidt ind i et dilemma hvor det kan se ud som om de (vaccinerne) bliver oversolgt, men i virkeligheden opfylder de deres mål, som det oprindeligt var, og vi vidste godt at det her problem ville opstå. Hvor hurtigt det ville opstå var vi ikke klar over, men at det ville opstå var vi altså forberedt på."

Sunday 26 December 2021

:::

 


Stjerne organer sigter frihedens pande

lys over magrede rygter du søgte

sprossen i venstre hånd

løb i en bue essens lyn-ægypter

før ottetalssolen føder lege som lønner

livstrådens befriede stråler

spyer nordlys i glædesstød

solhvervssløjfer om fimbulvinter

nu lukker I op for indstrømningskanaler

måneder summer fobiske sole

far ud basuner for valgets klange

hylden vidner sin hvide ringfærd

vasalerne saver selvbinder-roret

bøtternes bunde for fulde baron

de muntre fabrikker tiljublet lilla

fredsbruden skåret til rille

efterlader buskede dværge

søde små klokker i læber mod læber

stille chaufførfryd

hvisker dagenes søvngænger fyr:

det er dråberne

der holder dæmonerne for døren.




 

:::


 

 

 

 

 

 

Sygdomme korsfæstet

 

 

 

til hver sin kuffert

 

 

 

et pust af øko systemer

 

 

 

snusfornuftig snuser du os ind

 

 

 

hoveder snorker under skørter

 

 

 

på lykkefødder fanger de rejselyst

 

 

 

på lykkefødder fanger de rejselyst

 

 

 

hoveder snorker under skørter

 

 

 

dine aftener tømt for døre

 

 

 

marker brøler om kap

 

 

 

bliv her på din ø af søfryd

 

 

 

her kan du vogtes

 

 

 

af et lys over deres grave

 

 

 

er du et bogstav i kærlighedsbogen

 

 

 

hoveder snorker under skørter

 

 

 

samfund af søvnmuld som vi

 

 

 

folder ud i søanemoner og

 

 

 

hoveder snorker under skørter

 

 

 

fødder sømmer fremtid

 

 

 

fast til spor som kommer imod os.

 

 

 

 

 

 

 

 

Tal med mit sovende jeg


 

Helt nær er vi bølger

 

 

 

sådan nogle som saver familier

 

 

 

vi tuder brylluper

 

 

 

vi suger alt hvad der kommer til os

 

 

 

det er et værre hjerte

 

 

 

vi solløser hellige øjeblikke

 

 

 

alt hvad du arbejder for

 

 

 

vi tyder det ydre rums navne

 

 

 

taler med stjålne sakramenter

 

 

 

du er en søvn min søvn

 

 

 

en stol af skyer

 

 

 

vi er savnets kraft

 

 

 

vi er lysfyldte familier

 

 

 

der oppe står der én

 

 

 

og lytter

 

 

 

jeg bor i den snilde jaguar

 

 

 

ud af safranens læber sukker askeskyer

 

 

 

kom nærmere her vogter

 

 

 

sukkerknalder søde som familier

 

 

 

fødderne ser

 

 

 

de henlagte hemmeligheder

 

 

 

og helt nær ved døgnet bor vi

 

 

 

jeg føler døden nu

 

 

 

kaffekopperne står i mørket

 

 

 

i bønnernes helvede.





 

Rejsen mod det evigt moderlige


Det var de nærmeste trapper

 

 

 

vores fødder kunne føle

 

 

 

svinde for hvert åndedrag

 

 

 

som solenes sol

 

 

 

og over mig kun sol

 

 

 

en søspejlet slyngning mod issen.

 

 

 

 

 

 

 

Hver fane bærer dun

 

 

 

rystet ud af vinger

 

 

 

som ønsket i det åbne sår

 

 

 

det lav der voksede mod nord

 

 

 

jomfrueligt og fattigt

 

 

 

hyler sin tavshed til månen.

 

 

 

 

 

 

 

Vores overbevisninger sået

 

 

 

af mødre i vuggegave

 

 

 

blev dyner af modstand

 

 

 

lad himmelmoderen løfte

 

 

 

dig stille ind

 

 

 

i din egen syvstjernede mor.

 

 

 

 

 

 

 

Der danser sølv som savl

 

 

 

løber alt som var

 

 

 

erindringen om dit selv

 

 

 

som fik dig til at føle dig hjemme

 

 

 

og varmede din sammensyede moral

 

 

 

som så mange før dig.

 

 

 

 

 

 

 

Det du anså for legetøj

 

 

 

var dine medmennesker op i røg

 

 

 

de står i din ryg mod muren

 

 

 

og hvirvler gennem dig nu

 

 

 

giver sorgen ånde

 

 

 

og dæmringen omfavner din usle bolig.

 

 

 

 

 

 

 

Alle de mange gemt i lommer

 

 

 

er dem hun nu giver navne

 

 

 

koen river sig løs fra sin slagter

 

 

 

og kaster sig i bølgen

 

 

 

og se - hvor den stiger i land

 

 

 

står grønne tun under rosa himmel.

 

 

 

:::

 



Med femtedøgns øjne

ser vi fugle gennem Genezareth vandre i vindsvæv

bag denne rude af mod tæller blodmånen sine vipper

disse tynde fisk udredte og båret

i graners lysende form

mod horisonten igen en bro

der gror af grønne

sankthansorme

der vokser vingelyde over lodne sekunder

selvfortsættelsen synsvendt;

bag den tvivlendes blik

ser Erato vores  vinterhimmel;

lyset yderst i storkens tabte kvadrat

frostnynner hvor du bløder

blod jeg finder en mening i

trækker med døden huden

af kroppene, sneen taler

fra bjørnenes øjne

sit klare dansesprog

og druknede lader I mine hænder

gribe søjlernes lysår

i en kortvarig tyngde;

i det venstre væsens øre

vakler rummet ud af universet;

hvor du står i dit solemblem

rejser den uendelige verden sig i et hvidt snit.






 





 






 

fra Apokalypsen:

 

Johannes Åbenbaring kapitel 9, 13 - 9, 19:

"Og den sjette engel blæste i sin basun; da hørte jeg en røst fra de fire horn på guldalteret, som stod for Guds åsyn, sige til den sjette engel med basunen: "Løs de fire engle, som holdes bundne ved den store flod Eufrat." Og de fire engle blev løst, de, som holdtes rede til den time og dag og måned og år for at dræbe en tredjedel af menenskene.
Og tallet på rytterskarerne var to gange titusinde gange titusinde; jeg hørte tallet på dem.
Og i mit syn så jeg hestene og rytterne således: de havde ildrøde og sorteblå og svovlgule brynjer; og hestenes hoveder var ligesom løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl.
Ved disse tre plager: ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem, blev en tredjedel af menneskene dræbt.
Thi hestenes magt lå i deres munde og i deres haler; deres haler lignede nemlig slanger, fordi de havde hoveder, og med dem gjorde de skade."

Johannes Åbenbaring kapitel 13, 15 - 13, 17:

"Og det fik magt til at give dyrets billede livsånde, så dyrets billede endog kunne tale og lade alle dræbe, som ikke ville tilbede dyrets billede. Og det får alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket: dyrets navn eller dets navns tal."


 


Saturday 25 December 2021

:::

 



Nattens håndledsvarmere

er fulde af drømme

du holder om

imens virkeligheden

bliver til virkelighed

ved lige så stille

at forsvinde

ind til

kun du

er tilbage

med et fast greb

om et håndled og den varme

forundringen bringer

fra naturfarvet uld

og en andens andethed

du kun kender

som det

du først nu

ved du holder

om eller af:





 

:::

 



Søvnen gnaver

af sit eget ben

de andres

går den over engen med.




 

:::

 



Mammografiens nulpunkt er ikke en knude

jeg trækker dåser ud af øjnene med

helt tæt på falder døgnet

lodret ned i sin ordkløft

der hvor du står i ministersylte.

 

Kom svæv, kom – fimrehår følg fimrehår

og pludselig lægger skrænten sig

under lemmingers frikast.

 

Familierne griber sine fugle

lige før solen syes ind i en lomme.

 

Og hvis, hvis, hvis øret virkeligt bliver synonymt

med sit nul

ånder jeg stadig

ånder jeg hvirvler

lige før vridning og doktorbesøg.

 

Med snorkende cykler

går cirkusbommen ned

orakelblækspruttens hymne

rejser sig høfligt

fra sin lirekasse sats –

og.




 

Friday 24 December 2021

:::

 



Bølger falder solens løfte

natten fløjter tyst og fletter

flyverum i hver en sten

ingen spådoms velbefindende

lapper dig og peger tidsindstillet bombe.

 

Jeg skal bære jeres fødders lette trin

den fulde svulmen står urørlig

skumringsmørket bakker ind i venteværelsets ro

en fimren fra viskestykker

fylder jer med symfoni.

 

Så megen sammenkrøllet sommer

er balsale du drømte i

tæller til den femogtyvende

taler til en vugges ro.

 

Jeg skal overgive mig til karrymuler

lægge mig i høets duft

savne jeres øjne

før jeg bliver lønnen, jeg kan

ånde ud i gry.