Logik

 

"Og se, han, som hører mikrobens mindste suk og leder klodernes gang, glemmer ikke sit skaberværk. Guddommelige sendebud har allerede med mellemrum ladet deres røst høre på store dele af kloden. Deres kærligheds atmosfære har for længst gennemboret den dyriske tåge, ført menneskeheden store strækninger fremad, opad mod forløsningens lyse himmel. Og selv om krigsindustrien i dag har mere travlt end nogen sinde, og selv om man aldrig har været i den grad optaget af at forberede, om end ubevidst, sin egen lemlæstelse, det kommende Ragnarok, ja selv om man aldrig nogen sinde i så høj grad har været besjælet af den illusion, at verdensfreden, roen og harmonien, skabes med ødelæggelsesmidlernes larmende kulmination, som netop nu, så er dette dog kun forberedelsen til dyrerigets endeligt i den jordmenneskelige bevidsthedssfære. Dets sidste krampetrækninger i nævnte zone vil blive uhyggelige, men er ikke desto mindre indledningen til lysets kroning på Jorden. Guds ånd lyser direkte i form af en ny kærlighedsbølge over Jorden og fører denne ind i en ny stor morals epoke, i hvis bane ”døden” ikke kan være, ej heller ”skrig eller pine”, thi der går fredens engel uhindret hen over verden. Og i dennes fodspor føres ”Guds Rige” med ind over de jordiske kontinenter og have. Døden er død og livet lever. Glæden er til huse i borg og hytte. Alt er ”Guds billede”. Og dette skaberværk er kærlighed."

Martinus i Logik, som udkom i 1938.