Den ubegribelige oplevelse af det uendelige univers

 

Det Martinus udtrykker om 'Det noget', som ligger bag al oplevelse, gør ikke det væsen særskilt i betydningen adskilt, tværtimod. At menneskene har en idé om, at det er særskilt, betyder ikke, at menneskene optræder særskilt eller adskilt fra og for dette noget. Da det i sagens natur HAR adgang til al oplevelse, oplever det HELE tiden både kulminerende velvære og det modsatte og alt der i mellem. "[...] hvis dødt eller livløst, hvilket vil sige bevidstløst, Stof kunde skabe intellektuelle Konsekvenser, bliver alt, hvad der hedder Bevidsthed, hvilket vil sige Hjerne, Erfaringer, Studium og Undervisning, jo ganske overflødigt. Alt vilde være en automatisk, fungerende livløs Masse, hvis Bevægelse og stadige Forandring ganske vist afslørede Intellektualitet, men for hvem? - Noget til at opleve denne afslørede Intellektualitet eksisterede jo ikke. Er det ikke en Kendsgerning, at en Oplevelse ikke kan eksistere selvstændigt. Hvorledes skulle en Oplevelse ellers blive til?"

(LOGIK side 253 m)

Bevidsthed, siger Martinus i LOGIK, kan ikke være uden et ophav; det er umuligt. Men dette 'ophav' er jo ikke som et menneske, der er ophav til et andet menneske. Det ophav, der her tales om er ophavet til alt. Når det er ophavet til alt må det også betyde, at det er ét med alt, for ellers var der ikke tale om alt. At være ét med alt må det ikke være ensbetydende med at opleve alt?

 

Nogle kan måske få den tanke, at der slet ikke er noget væsen, der oplever det hele på én gang. Det synes da også umuligt at forstå, da det hele = uendeligt. Og hvordan kan man opleve noget, der er uendeligt? Men hvis det nævnte væsen både eksisterer i kraft af selv samme uendelighed og samtidig ligger til grund for den, så kan det jo heller ikke nægtes, at selv samme væsen oplever denne uendelighed.

 

Når jeg bliver spurgt: "Hvordan har du det?" Så har jeg ofte i mit liv haft svært ved at svare på det spørgsmål. Og det er netop, fordi jeg samtidig oplever både ubehag og behag ved det at være til. Og jeg derfor har en følelse af at lyve, hvis jeg svare noget kategorisk og hvis jeg på den anden side begynder at fortælle, hvordan jeg føler ubehag og hvordan jeg føler behag, så har jeg næsten altid erfaret, at det var bestemt ikke dette som spørgeren ønskede at få svar på.

Om 'Gud' har det på samme måde, skal jeg ikke kunne sige, og hvis jeg spurgte Gud, så ville jeg nok ikke kunne forstå svaret, fordi jeg ikke kan begribe det vi kalder 'det uendelige'.

Problematikken synes at være tilsvarende Bohrs forsøg på at bestemme om Lyset er en ubrudt bølge eller om det består af særskilte partikler. Hans konklusion måtte jo netop blive, at lyset er begge dele - samtidig, men at vi med vores perception kun kan opleve det som enten det ene eller det andet.

Jeg anser ikke Gud for at være et væsen ud af uendeligt mange, men som et væsen, der virker i de uendeligt mange tilsammen. Gud er værket, kronen på værket og værkets fundament samtidig med at være det ubevægede centrum for det alt sammen.

 

Nogle mennesker oplever stor lykke gennem smerte, så mennesker kan godt opleve kulminerende lykke og kulminerende ulykke samtidig. Men jeg tænker, at Martinus ville kategorisere dette fænomen som en afsporing og sådan opfatter jeg det også selv.

 

Der er en tendens hos mennesker, når de vil tale om Gud, at de så menneskeliggør det virkende noget. Dette må skyldes, at vi ikke kan forestille os det, at vi kun kan opleve det som et nærvær - eller når den tid indtræffer - som kosmisk bevidsthed. De bedste svar fås ved at tale med Gud selv. Gennem bøn og andagt. Det er ikke teori. Det er oplevelse. Og det kan være stille vished. Sammentræf. En løftelse. Henrykkelse. Visioner. Magiske og uforklarlige øjeblikke. Det kan være synkronitet. Deja vu. Trance. Det kan være en mild brise over issen.

 

Når det bliver os fortalt, at der mellem de såkaldte atomer i et materiale, fx en sten er lige så stor afstand som der er mellem universets forskellige stjerner, betyder det så, at 'nogen' eller 'noget' ude fra ser på det univers vi kan iagttage med vores øjne og med tekniske apparater, sådan som vi ser på en sten. Eller er den noget vigtigere pointe i den kendsgerning, at både stenen og universet er levende. At afstande er ganske relative. I virkeligheden er der ingen afstand mellem den lykke det ene menneske indbilder sig og den ulykke et andet menneske oplever, for intet menneske kan være absolut lykkeligt, så længe der findes et andet menneske, der absolut ikke er det.

 

Kristus og kristendommens skygge

 

Kristus er ikke kristendommen.

Kristus er til for alle mennesker.

Kristus er et væsen og en kraft i sin egen ret.

 

Muslimer vil også komme til Kristus

og Kristus vil også komme til muslimer,

hvad enten de tror, 

at han "kun" var en profet eller ej.

 

Islam er kristendommens skygge.

Uden den skygge ville de kristne ikke erfare

at kristendommens skygge handler om

deres egen ufuldkommenhed

som de kan se genspejlet i deres forhold

til netop denne skygge

som kun venter på at blive gennemstrålet

af Kristi Lys gennem Logisk tænkning.

 

Det er hvad islam og kristendom

skylder hinanden

som to tilsyneladende adskilte religioner

udsprunget af de samme 

gammel testamentelige skrifter.

 

Man kan ikke på samme vis sige

at buddhismen og kristendommen

"skylder hinanden noget".

Men kristendommen "skylder" alligevel

buddhismen sit visdomsfulde liv

sådan som det kommer til udtryk

i Lukas Evangeliet

plus de fra dette evangelie

udeladte kapitler =

Evangeliet Om Det Fuldkomne Liv

De Tolv Helliges Evangelium.

Buddhas liv og Jesu Kristi liv

er vævet sammen

på en helt anden lysfyldt måde

end mange levende mennesker

rigtigt kan forestille sig.

 

Drone-kursus som alibi og kattelem

 

En soldat lærer vel det samme af et militært drone-kursus afholdt i Danmark som hvis det blev holdt uden for Danmark. Så hvad er forskellen på at afholde et sådant kursus i Danmark i forhold til, at det bliver afholdt i Ukraine. Forskellen er - at i Ukraine kan danske soldater risikere at blive slået ihjel, fordi de i deres egenskab af at være danske soldater (hvor ubevæbnede de så end måtte være) træder ind på en kampplads udenfor NATO terræn og uden noget som helst FN-mandat. 

Så hvad er logisk set formålet med at sende danske soldater til Ukraine. Det er, at de kan blive slået ihjel. Hvorfor er "vi" interesseret i, at danske soldater bliver slået ihjel? Hvorfor ligger vores største interesse ikke i den højeste form for sikkerhed for danske soldater? Det må jo igen logisk set være - fordi "vi" skal bruge de danske soldaters død til et formål. Hvad kunne dette formål vel være - andet end at tjene som alibi for at kunne påberåbe sig en 'uretfærdigt begået ugerning', som der skal tages aktion på. Hvis denne logik ligger bag - så er drone-kurset en kattelem for at sluse danske soldater helt op til fronten - som dumhedens fortrop for et EU i fuld oprustningsekstace. 

-----

“Forward, the Light Brigade!”

Was there a man dismayed?

Not though the soldier knew

   Someone had blundered.

   Theirs not to make reply,

   Theirs not to reason why,

   Theirs but to do and die.

   Into the valley of Death

   Rode the six hundred.

 

Alfred Lord Tennyson : The Charge of the Light Brigade

Hvordan bliver børn senere hen i livet - frie voksne mennesker?

 

Børn folder sig ud som senere frie selvtænkende voksne, hvis deres barnekroppe i barndommen har fået lov at leve i en naturlig og regelmæssig rytme. Nøjagtig som vand også bliver mest frisk ved at blive rytmetiseret. Evnen til at tænke logisk formes fx blandt andet af at tale et sprog; for hvert sprog har en indbygget egen logik. Dette betyder ikke, at flersprogede børn ikke vil tilegne sig evnen til at tænke logisk på en optimal måde. For barnet knytter et sprog sig til omverdenen og specifikt til det andet menneske. Så taler far spansk og mor serbokroatisk, så kan barnet godt håndtere disse to sæt vidt forskellige logiske tankemønstre, fordi det ene knyttes til fars-tanke-følelses-univers og det andet til mors. Men vælger forældrene hver især konstant at skifte mellem forskellige sprog, når de taler med deres barn, så vil det virke desorienterende på barnets orientering i det sproglige landskabs indbyggede logikker og barnet vil i højere grad udvikle en evne til at tænke irrationelt, skævt og med fantasmer; hvilket kan være udmærket for et kunstnerisk sinds virke; men blot er det uheldigt, at evnen til logik ikke opbygges på en sund måde - hvilket vil medføre en ufrihed i det voksne liv, fordi det netop er evnen til logisk tænkning, som kan gøre os i stand til at være selvstændigt tænkende og skelnende væsener.

 

Om Varme og Kærlighed:

Kulde er mindre varme

Men varme er aldrig mere kulde.


Had er mindre kærlighed

Men kærlighed er aldrig mere had.

 


 

:::¤::::

 

Helvedesknuden

er bundet af fælles had

og kan kun bindes op

ved at holde op med at hade.

 

Logik

 

"Og se, han, som hører mikrobens mindste suk og leder klodernes gang, glemmer ikke sit skaberværk. Guddommelige sendebud har allerede med mellemrum ladet deres røst høre på store dele af kloden. Deres kærligheds atmosfære har for længst gennemboret den dyriske tåge, ført menneskeheden store strækninger fremad, opad mod forløsningens lyse himmel. Og selv om krigsindustrien i dag har mere travlt end nogen sinde, og selv om man aldrig har været i den grad optaget af at forberede, om end ubevidst, sin egen lemlæstelse, det kommende Ragnarok, ja selv om man aldrig nogen sinde i så høj grad har været besjælet af den illusion, at verdensfreden, roen og harmonien, skabes med ødelæggelsesmidlernes larmende kulmination, som netop nu, så er dette dog kun forberedelsen til dyrerigets endeligt i den jordmenneskelige bevidsthedssfære. Dets sidste krampetrækninger i nævnte zone vil blive uhyggelige, men er ikke desto mindre indledningen til lysets kroning på Jorden. Guds ånd lyser direkte i form af en ny kærlighedsbølge over Jorden og fører denne ind i en ny stor morals epoke, i hvis bane ”døden” ikke kan være, ej heller ”skrig eller pine”, thi der går fredens engel uhindret hen over verden. Og i dennes fodspor føres ”Guds Rige” med ind over de jordiske kontinenter og have. Døden er død og livet lever. Glæden er til huse i borg og hytte. Alt er ”Guds billede”. Og dette skaberværk er kærlighed."

Martinus i Logik, som udkom i 1938.


 

Den manglende relevans:

 Fuldt vaccinerede med to gange genterapi, der får en gennembruds infektion, kan smitte videre med denne. Dette meddeles det fra CDC direktør Dr. Rochelle Walensky.

Samtidig er der 6,7 gange højere risiko for en infektion efter ovennævnte genterapier end ved naturlig infektion hos naturligt immuniserede og folk uden påført genterapi. HER

Dette må logisk set betyde, at coronapas ikke bare er totalt ubrugelige men ekstremt vildledende - og dermed på afgørende vis med til at sprede smitte;

at det er meningsløst og ekstremt destruktivt at drive klapjagt på dem, der ikke ønsker at blive vaccinerede. Vaccinerne er, som det hele tiden har stået klart, kun symptomreducerende. De forhindrer hverken infektion eller transmission, men øger faktisk risikoen for infektion;

og sidst men ikke mindst - at vaccination med de aktuelle genterapier overhovedet ingen relevans har for flokimmunitet.

 

 

  

 

Konspirationen sat til vægs af tysk domstol:

 HER: