Myokarditis & pericarditis hos børn undersøgt i stor skala i forhold til covid-sprøjterne

 

En endnu ikke peer-reviewed undersøgelse, der involverer 1,7 millioner børn, viser, at myokarditis og pericarditis kun optræder hos de børn, der tidligere har modtaget Covid mRNA-vacciner. Undersøgelses rapport fra MedRxiv HER.

 

 

HVOR ER BØRNENE DER FORSVANDT I MAUI?

 

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

 

 

Hvordan bliver børn senere hen i livet - frie voksne mennesker?

 

Børn folder sig ud som senere frie selvtænkende voksne, hvis deres barnekroppe i barndommen har fået lov at leve i en naturlig og regelmæssig rytme. Nøjagtig som vand også bliver mest frisk ved at blive rytmetiseret. Evnen til at tænke logisk formes fx blandt andet af at tale et sprog; for hvert sprog har en indbygget egen logik. Dette betyder ikke, at flersprogede børn ikke vil tilegne sig evnen til at tænke logisk på en optimal måde. For barnet knytter et sprog sig til omverdenen og specifikt til det andet menneske. Så taler far spansk og mor serbokroatisk, så kan barnet godt håndtere disse to sæt vidt forskellige logiske tankemønstre, fordi det ene knyttes til fars-tanke-følelses-univers og det andet til mors. Men vælger forældrene hver især konstant at skifte mellem forskellige sprog, når de taler med deres barn, så vil det virke desorienterende på barnets orientering i det sproglige landskabs indbyggede logikker og barnet vil i højere grad udvikle en evne til at tænke irrationelt, skævt og med fantasmer; hvilket kan være udmærket for et kunstnerisk sinds virke; men blot er det uheldigt, at evnen til logik ikke opbygges på en sund måde - hvilket vil medføre en ufrihed i det voksne liv, fordi det netop er evnen til logisk tænkning, som kan gøre os i stand til at være selvstændigt tænkende og skelnende væsener.

 

En forbryder går til bekendelse:

 

‘Vedrørende de 12-14 årlige, der er jo så det juridiske forhold at én af forældrene ligesom skal følge med, og... hvad hedder det... give samtykke til det. Men fra de 15 år og opefter, der vaccinerer vi på skolerne. Jeg har selv vaccineret 15-årige på skoler uden deres forældres tilstedeværelse’.

Søren Brostrøm, pressemødet d. 23/8-2021.

50 000

 

Det er ikke 50 000 ud af de gennemsnitligt 60 000 årligt fødte børn, regeringen ønsker at tvangsfjerne og tvangsbortadoptere; de 50 000 er ud af alle børn fra moders liv op til og med 17 år. Den største gruppe af anbragte børn finder man i aldersgruppen 12 til 17 år. Men ud af de i alt (i alle de nævnte aldersgrupper) anbragte og fjernede børn har det hidtil kun været under en fjerdel, som har været direkte tvangsmæssigt fjernet. Langt den største del har været anbragte med forældrenes samtykke (hvordan det samtykke så er blevet tilvejebragt står tilbage for hvert enkelt tilfælde som et åbent spørgsmål). Men det er altså andelen af tvangsfjernede og tvangsbortadopterede børn, som regeringen sigter mod at øge.

Der tilgår altså hvert år i runde tal 60 000 nye børn, til det vi kunne kalde puljen af børn fra 0 til 17 år og regeringen vil have at 50 000 af denne pulje hvert år skal tages ud af det biologiske forældreregnskab. Ud af denne puljes regnskab går så også hvert år den generation, der fylder 18 år. Dette vil vel betyde at andelen af anbragte, tvangsanbragte og tvangsbortadopterede for hvert år vil øges, hvis den tænkte målsætning virkeliggøres, imens andelen af børn, der gennemlever hele deres barndom + ungdom sammen med deres faktiske biologiske forældre for hvert år bliver mindre og mindre.

Dette forudsat naturligvis af at socialrådgivere, psykologer og advokater rigidt og slavisk har som hovedprioritet at opfylde den af den øverste myndighed pålagte 'kvote', hvilket jeg dog ikke finder en 100 % sandsynlighed for. Det er ambitionen i sig selv, der er både pervers, absurd og farlig, fordi den af systemets ansatte kræver en høj grad af etik, moral, fornuft, empati og evne til at tænke i andet end netop kvotetal. Hvor mange af systemets ansatte kan sige sig fri for at have en rem af magtsyg hud?

: : : :

 

Hvert tolvte sekund dør et barn af sult et sted i verden.

På en enkelt dag bruges der op til 50 millioner danske kroner på en test, der skal vise at raske mennesker er smittede.

 

Skriget er dyrets bøn om at blive hørt og forstået

Der er en klode ved siden af denne, en bog ved siden af denne og skriget er den mest fundamentale og ultimative bøn: 

jeg genkender det og de børn, du skriger om:

Statsministerens nytårstale 2020 (l)

Kort før jul sidste år fik jeg af en bekendt fortalt, hvordan et forældrepar blev tvunget til, at mor og det uge gamle spædbarn blev indlagt på hospitalet, fordi forældrene havde opdaget, at barnets arm var slapt (og altså formodentlig brækket). Forældrene havde ingen ting at skulle have sagt, de kunne ikke få lov at få deres barn med hjem. Selv finder jeg det naturligt, at barnet bliver undersøgt for den brækkede arm. Men tonen der var anlagt overfor forældrene havde, oplevet fra forældrenes side, retning mod tvang og i den videre horisont altså helt og holden tvangsfjernelse af barnet, spædbarnet. Så fandt forældrene video-optagelser og fotos frem, som blev taget fra fødslen og frem. Disse optagelser og billeder viste klart, at armen tydeligvis måtte være brækket under fødselen (kejsersnit). Lægerne måtte nu indrømme, at trods det, at barnet var gået gennem mange hænder – læges, sygeplejerskers, jordemoders og jo altså også forældrenes, så havde ingen observeret den brækkede arm, før forældrene selv blev opmærksomme på det.  Tanken om, hvad der ville være sket, hvis IKKE forældrene havde fundet de nævnte aktuelle optagelser frem, kan godt få det til at gyse netop med tanke på de konklusioner, man så måske fejlagtigt ville have draget – med en mulig tvangsfjernelse af spædbarnet lurende i horisonten.

Da jeg var barn, var den store Bastian begrebet BØRNEHJEM, alene tanken om at noget sådan fandtes som mulighed, fik der til at gå kuldegysninger gennem min krop

Hvor godt Statsminister Mette Frederiksen nu end mener det, så er tvangsbortadoptering et statsligt redskab, som kan vise sig at give rigtig mange komplikationer, ikke blot for de direkte involverede, men også generelt som et udemokratisk pressionsmiddel i sammenhænge, hvor der fra statens side ligger officielle linjer for, hvordan man ønsker forældre agerer. Fx ønsker staten at alle forældre sørger for, at deres børn følger vaccineprogrammet. En myndighedsperson behøver nu blot at hæve øjenbrynet med den underliggende tekst, at vi jo har et redskab her, som hedder tvangsbortadoptering, og dette redskab kan jo altså komme på tale, hvis man som øvrighedsperson mener at forældre ikke varetager børnenes tarv efter rette statslige forskrifter. Og dermed vil børnene i stigende grad skulle medopleve deres forældres bevidste eller ubevidste frygt for, at noget sådant vil kunne ske; man behøver blot at spørge: Sætter indførelsen af muligheden for tvangsbortadoptering en spædbørnsfamilie i en større eller mindre presset situation i forhold til at skulle agere overfor myndighedspersoner og myndigheders krav, formynderi og agitation?
 

 Tvangsbortadoptering, hvordan skal nogen nogensinde kunne bære et sådant ansvar, det må være at komme til en sådan afgørelse og hvordan skulle et barn nogensinde kunne vurdere sin situation i helikopterperspektiv og kunne komme til den konklusion, at den bedste løsning er en tvangsbortadoptering. Hvilke statsfunktionære skal komme med en kvalificeret vurdering og efter hvilke kriterier? Hvordan kan man overhovedet forestille sig at ville varetage børnenes tarv - uden at gå ekstra ind på at styrke hele familien. Ethvert barn har som første prioritet at være sammen med sine forældre. Alle de fagpersoner, der skal ind over i en sådan stalinistisk foranstaltning som TVANGSBORTADOPTERING, hvordan vil man teste deres værdighed som menneskebarnskendere? Jovist kan en ny familie være et bedre alternativ i visse tilfælde. Men hvordan tester man KÆRLIGHEDSEVNEN forud? EN lov om statens ret til TVANGSBORTADOPTERING skaber unødig både bevidst og ubevidst frygt i landets mange småbørnsfamilier. En frygt der er på statens side og som øger statens evne til at få folk til at rette ind efter en til enhver tid given linje.


Kærlighed og magt er to meget forskellige fænomener.


 

Børns vilkår i krigstider:

Er ved at læse en biografisk bog om den færøsk-danske modstandskvinde Sunneva Sandø Pedersen. Der kan jeg bl.a. læse om børn, der på grund af krigsudbruddet (2.V.K.) bliver efterladt eller flyttet for senere genforening, her er der tale om nogle måneders adskillelse. Senere bliver det dog ganske værre, ved KZ-lejrenes frem'blomstring'. Børn kan i virkeligheden ikke overskue eller forholde sig til tid som følge af adskillelse. For nogle børn kan selv en kort varig adskillelse virke helt uoverskuelig. Nogle og måske endda ikke så få børn oplever de lang varige tidsrum i vuggestuer, børnehaver etc. som svigt alene pga. af de mange timer, de er adskilt fra deres far og mor. Men tre år ville virke aldeles fremmedgørende for mindre børn.

Den slags scenarier har fundet sted mange gange i historiens løb. Ikke i alle tilfælde har det været givet, at kvinder og børn som hovedregel bliver efterladt i en krigszone.

Men jo det er nok naturligt, især i kulturer, hvor de gammeltraditionelle kønsroller er mere udbredte, at det er manden, der agerer spydspids - det farefulde gummibådsbesejlede Middelhav taget i betragtning. Men ræsonnementet er ikke gængs for den europæiske krigsflygtninge 'tradition'. Hvor netop det ofte har været sådan, at kvinder og børn blev sendt af sted først. Eller børn blev sendt af sted med nødhjælpsbevægelser eller af sted til relationer i udlandet, fordi forældrene eller bedsteforældrene netop ikke kunne slippe ud af landet. Men nu er der naturligvis forskel på flugt til nærområder - og så den lange flugtvej fra Mellemøsten til Nordeuropa.

Børn burde ikke blive efterladt i krigszoner. Og om deres mor og far eller anden familie ellers er sunde og raske, så burde de heller ikke sende deres børn alene af sted til en uvis fremtid. Familier bør være sammen. Men krig kan nogle gange nedbryde al logik. Selv har jeg svært ved at forstå, at så mange mænd rejser af sted uden at tage deres børn og koner med. Er det pga den farefulde rejse. Er det af økonomiske årsager. Men klart er det, at den danske stat ikke kan finansiere alle mulige menneskers flugtrejser rundt i verden. Det må private eller frivillige organisationer og mellemfolkelige bevægelser have som virkeområde. Med mindre det handler om danske statsborgere. Men nægte folk, vi har anerkendt asylophold, at blive forenet med deres børn og ægtefæller, finder jeg helt utilstedelig.

Mødrehjælpen

*

Egentlig går jeg ikke ind for, at der i det offentlige rum skal være diskriminerende sær-ordninger. F.eks. forældremøder, hvor kun forældre af det ene køn har adgang. På den anden side ved jeg, hvor ensomt og til tider smertefuldt det kan være som indvandrekvinde at stå isoleret i det danske samfund. I forhold til ligestillingen vil hensynet til disse kvinder i mine øjne vægte mere end det principielle i den lige adgang. En skoles ledelse ser derfor rigtigt, når de, for at drage en sådan måske ellers isoleret gruppe ind i aktiv deltagelse i det samfundsanliggende, som skolelivet jo er, arrangerer cafémøder alene for mødre. Men når det er sagt, skal det ikke glemmes, at man hverken behøver være muslim, af sydlandsk oprindelse eller kvinde - for at opleve en til tider invaliderende isolation i det danske samfund.

*

*

Kriminalitet er udtryk for kreativ energi, der ikke er kommet imøde på den rigtige måde.

*