Tidsånden som spalter din tunge

Det er typisk for jer samfundssindsstøtter og udskamningskollaboratøre, at så snart vi er kommet forbi restriktionshelvedet, så er I pludselig noget så forsonlige og udglattende. Glemt er den udskamningspropaganda, I har taget så liflig del i. 

'Det betyder ikke rigtig noget for os og vi skal jo være her alle sammen og vi kan jo tale om så meget andet og nu skal vi også være tolerante og respektere hinandens valg og bla bla bla - videre i dén dur'. 

Men så let glemmer jeg altså ikke. Det er da rigtig nok, at det er sundest for den enkelte og fællesskabet som sådan at tilgive, åh, ja, i Jesu Kristi navn. Men en intimitet og en tillid, der én gang på flokulvemanér er trådt under fode, opretter man altså ikke bare igen med et fingerknips.

Nogle gange synes den tunge, der tales med, at være så spaltet som en slanges, når den intolerance og udskamning, man selv just har været medspiller i, pludselig forvandler sig til et krav om tolerance, fordi man nu bliver bange for at miste den plads man troede sig sikret og ophøjet i flokken og nu ænser en frygt for at ende med at blive et offer for den nok så velkendte udskamning fra den selv samme før så berusende og hypnotiserende tidsånd, der nu langsomt men sikkert vender sig til sin egen modsætning.

Det er lidt med 'udskamning' som det er med satire. Når satiren (udskamningen) rettes mod overmagten, så er den sand mod sin egen ånd. Men når den rettes fra overmagten mod en minioritet, så er der tale om totalitaritet, som vi kan give mange navne, men virkningen er altid den samme: Tvang, Tvang og Tvang efterfulgt af Udslettelse, Henrettelse og Massegrave.

 

:::

 

"Men en Kultur, der kun kan opretholdes i Kraft af Væsenernes Frygt for Straf, er kun en Dressur, hvor Væsenerne er nedsænkede paa Dyrets Stadium, og deres saakaldte suveræne Nation eller Stat derved kun er at ligne ved et Menageri eller en Cirkus, hvor Væsenerne kun ejer en indbildt Frihed, opretholdt i Kraft af en autoriseret Propaganda, der ligger langt borte fra den virkelige Sandhed."

          Martinus, Livets Bog stk 1812.

 

 

Den Store Nulstilling

På World Economic Forums hjemmeside er den nuværende og planlagte strategi  lagt frem og baggrunden for den kan man finde analyser af fra den tyske økonomiske analytiker Ernst Wolff. Verden har siden 2008 været i dyb økonomisk krise. En krise man har sminket. Men nu er bankerne ved at have nået det punkt, hvor de vil begynde at æde sig selv op inde fra pga negativ rente. Endnu en økonomisk krisekatastrofe vil definitivt pege tilbage på verdens rigeste ene procent og dette ville medføre oprør, revolution og fratagelse af alle privelegier for netop denne ene procent. Derfor er der brug for en chokterapi, hvor en anden 'udefra kommende' instans kan tage æren for, at alt krakker. Det kaldes i World Economic Forums terminologi for THE GREAT RESET. Her er plandemier blot de første to mediebårne redskaber. Disse redskaber skal skabe den nødvendige frygt i verdens befolkninger, så de uden videre godtager alle forringelser - uden at turde iværksætte massive oprør. Vaccinen kommer her ind som det tredie redskab. For den påtænkte vaccine, en mRNA vaccine er ikke nogen vanlig vaccine, der tricker kroppen gennem adjuvanser (tilsatte kemikalier som kviksølv og aluminium), men er en vaccine, der går ind og ændrer definitivt på hver enkelt menneskes DNA struktur. Denne påvirkning er irreversibel og vil gøre mennesker kronisk syge. Kronisk syge mennesker er de, der kan tjenes store penge på, men det er også mennesker, der nemmere kan sættes ud af spillet. En populationskontrol synes afgørende for at verdens befolkninger ikke kræver at få del i den store rigdom, som automatiserede maskiner producerer. Der skal kun lige være nok, så det balancerer med det relativt lille antal mennesker, der skal til for at vedligeholde maskineriet. Der er flere dimensioner i det, som Ernst Wolff ikke kommer ind på, da han taler om det ud fra den økonomiske vinkel som er mest synlig for eliten. Men den vinkel er også rigelig.

Logik for de kommende galejslaver - og eliten:

Hvis man har en tilsyneladende naturlig undskyldning for drastiske forringelser og indskrænkninger, en global trussel som tricker folks frygt for at dø, så er det meget nemmere at indføre drastiske ændringer, som ellers ville have ført til folkeopstand og måske lige frem revolution, hvorved den 1% af verdens populationen = eliten for bestandigt ville miste deres privilegier.

:

Jeg har set frygten i øjnene. Den kom gående i skikkelse af en gammel dame. Jeg bøjede mig og gav plads. Lod den passere.

Statsministerens nytårstale 2020 (l)

Kort før jul sidste år fik jeg af en bekendt fortalt, hvordan et forældrepar blev tvunget til, at mor og det uge gamle spædbarn blev indlagt på hospitalet, fordi forældrene havde opdaget, at barnets arm var slapt (og altså formodentlig brækket). Forældrene havde ingen ting at skulle have sagt, de kunne ikke få lov at få deres barn med hjem. Selv finder jeg det naturligt, at barnet bliver undersøgt for den brækkede arm. Men tonen der var anlagt overfor forældrene havde, oplevet fra forældrenes side, retning mod tvang og i den videre horisont altså helt og holden tvangsfjernelse af barnet, spædbarnet. Så fandt forældrene video-optagelser og fotos frem, som blev taget fra fødslen og frem. Disse optagelser og billeder viste klart, at armen tydeligvis måtte være brækket under fødselen (kejsersnit). Lægerne måtte nu indrømme, at trods det, at barnet var gået gennem mange hænder – læges, sygeplejerskers, jordemoders og jo altså også forældrenes, så havde ingen observeret den brækkede arm, før forældrene selv blev opmærksomme på det.  Tanken om, hvad der ville være sket, hvis IKKE forældrene havde fundet de nævnte aktuelle optagelser frem, kan godt få det til at gyse netop med tanke på de konklusioner, man så måske fejlagtigt ville have draget – med en mulig tvangsfjernelse af spædbarnet lurende i horisonten.

Da jeg var barn, var den store Bastian begrebet BØRNEHJEM, alene tanken om at noget sådan fandtes som mulighed, fik der til at gå kuldegysninger gennem min krop

Hvor godt Statsminister Mette Frederiksen nu end mener det, så er tvangsbortadoptering et statsligt redskab, som kan vise sig at give rigtig mange komplikationer, ikke blot for de direkte involverede, men også generelt som et udemokratisk pressionsmiddel i sammenhænge, hvor der fra statens side ligger officielle linjer for, hvordan man ønsker forældre agerer. Fx ønsker staten at alle forældre sørger for, at deres børn følger vaccineprogrammet. En myndighedsperson behøver nu blot at hæve øjenbrynet med den underliggende tekst, at vi jo har et redskab her, som hedder tvangsbortadoptering, og dette redskab kan jo altså komme på tale, hvis man som øvrighedsperson mener at forældre ikke varetager børnenes tarv efter rette statslige forskrifter. Og dermed vil børnene i stigende grad skulle medopleve deres forældres bevidste eller ubevidste frygt for, at noget sådant vil kunne ske; man behøver blot at spørge: Sætter indførelsen af muligheden for tvangsbortadoptering en spædbørnsfamilie i en større eller mindre presset situation i forhold til at skulle agere overfor myndighedspersoner og myndigheders krav, formynderi og agitation?
 

 Tvangsbortadoptering, hvordan skal nogen nogensinde kunne bære et sådant ansvar, det må være at komme til en sådan afgørelse og hvordan skulle et barn nogensinde kunne vurdere sin situation i helikopterperspektiv og kunne komme til den konklusion, at den bedste løsning er en tvangsbortadoptering. Hvilke statsfunktionære skal komme med en kvalificeret vurdering og efter hvilke kriterier? Hvordan kan man overhovedet forestille sig at ville varetage børnenes tarv - uden at gå ekstra ind på at styrke hele familien. Ethvert barn har som første prioritet at være sammen med sine forældre. Alle de fagpersoner, der skal ind over i en sådan stalinistisk foranstaltning som TVANGSBORTADOPTERING, hvordan vil man teste deres værdighed som menneskebarnskendere? Jovist kan en ny familie være et bedre alternativ i visse tilfælde. Men hvordan tester man KÆRLIGHEDSEVNEN forud? EN lov om statens ret til TVANGSBORTADOPTERING skaber unødig både bevidst og ubevidst frygt i landets mange småbørnsfamilier. En frygt der er på statens side og som øger statens evne til at få folk til at rette ind efter en til enhver tid given linje.


Kærlighed og magt er to meget forskellige fænomener.