Monday 22 April 2024



Næsehorn springer fra lillefingervippen 

lige ned i den gældsplagede trampolin 

hoflamper gennemlyser huset 

tallene stemmer med omrøringsstokken 

de bløde årer smelter i tolderens hænder 

dyrenes skrifttegn lyser i lotusstråler 

dunkle brikker fylder hulmaskinen 

sexhungeren tømmer sine bukser 

i porcelænsbrevets kumme 

gæstehuset blusser gennem din bluse 

alle tal peger på høgenes næb 

nybegynderens reaktor 

titter frem i et tyttebær 

senere tatoveres bistader på kernehuset 

æblerne falder for kusinekys 

lige ned i den læskende krone 

næsehorn springer fra lillefingervippen.








  



Dragesolen åbner gåderne 

i gællegul sal 

parat til faldet gennem sølvernt løv 

I må for alvor knæle 

i bøn for denne glød 

så bevægelsen ikke snyder 

i floder af forbandelser. 


Dronningen kan ikke spise 

flere af sine børn 

nu hvor tårnet er brændt ned 

de to andre kroner 

vil snart stå som glorier 

over andre flammekroppe. 


Gyldne vaser rasler som save 

sindets sol begynder her 

at sende troldmandsstråler  

gennem tårnets kåbe 

tyste ånder kræver dit valg 

sødt syngende gløders bøn 

sammenknebet at tyde 

selvets gjalderhorn.







  

Sunday 21 April 2024



Det sug du nænner 

sniger sig gennem græsset 

før snefnug falder.  









  



Oven på råder 

fyrrekoglers læbelyd 

lad mig blot være. 





  



Bagefter glædes 

vi tyste i tusmørke 

under egens løv. 







  

Vaccinepas var svindel

 


Norsk medie rapporterer her fra finsk retssal, hvor vidne fra WHO røber, at vaccinepassene var svindel og at der var forhåndsviden om, at mRNA sprøjterne var ineffektive. Samtidig kommer det frem i tillæg, at ansatte i Pfizer ikke fik samme indhold i kanylerne som resten af befolkningerne.




 



Fra den smalle bæk 

bliver huset ikke fuldt. 

Bobler i min kop.





  



På tavlen tegnes 

at dele et hønseæg  

med en pegepind.  



 









  



Øjne suger 

skjulesteder for såler 

dagene går med. 






  



Mørket står født 

som vaser af hvirvelvind 

skygger avler syn.







  

Saturday 20 April 2024

 


Kun én ting kan vi ikke tilgive dig

at du fik den blå stol til at eksplodere.








 



Aborterne holder dig i hånden og siger

her uden for tiden

smiler vi til dig.







  



Løvfolden gyder bevægelse 

bevægelsen vælger egetræets krone 

som får stemme 

over din sovende krop. 







  

 





Kan du mon male 

gule gaver i solen 

trække sløret fra?







 



Høstens endevæg 

løbet væk fra hængerøv 

jordæbler hyppet. 







  




Ræven hyler 

med øjne mellem stammer 

stivnet i dit blik. 







  



Den rå luft 

mod mine læber 

jeg siger intet. 







  



Neden for bjerget 

tæller fjeldsiden stubbe 

de afskårne neg.







  



Måger høster 

de skrå fald i en slørdans 

tømt for andre valg. 







  

Kys kan save rekviem af faner

 


Kys kan save rekviem af faner 

kys flagrer med flag i smukke haver 

kys giver mæslinger baghjul 

kys synes livet er plov 

kys peger selv på ræven gennem røntgen 

kys kan save rekviem af faner 

kys ruger på æselører 

kys viser mig et gelænder til Gud 

kys hvisker til dig 

kys ser floden af flyvende tæpper 

kys piller os ud af hullet 

kys binder snørrebånd trods lyden af høge 

kys tripper mug ud af danablue 

kys måler om faner kan trylle 

kys stikker tungen ud af egetræet 

kys løfter medicinskabet ud af det blå 

kys varmer duernes reder 

kys blander coyote med peyote 

kys er stilhedens mægtige fødsel 

kys kan save rekviem af faner.






 

Friday 19 April 2024



Lad bare dine fødder gø af en gyvel 

som var du et æsel 

følelsen af tyngde deler nullets vande 

intet græskar hæver os mere end ål 

mottoet føder kofangere med bøjle-BH'er 

rolige hegn vokser fra jorden 

lave gærde til gærdesmutter 

kufferter i dvale fyldt med normer 

skønhedsglans er ikke at stå 

på andres tæer og bjæffe 

helt døv for befrielsens klange 

så prøv engang at lytte: 

nu vælter det ud af jorden 

       med drømme igen 

stjernehimlen har fyldt vinterens lunger.





  

Thursday 18 April 2024



Duften ligger på lur i sønnesonate 

lårbenet er din kranieparfume 

et rekviem gyder gæller nok 

til en geigertæller 

du er så tæt på demoblod 

de forgangne tiders sjæletab 

de stride dun over dragelæber 

hvordan alle døre i din drøm 

er mindre fremmede end du 

hvordan vi til sidst sover ind 

under hvert sit skildpaddeskjold 

hvordan vi bliver to levende par 

i en sidegade 

med de ældste tider 

hvordan du forklaret stirrer 

som om det bare var i går 

at vi omstyrtede øvelokalet 

hvordan vi vælger at gå forbi 

husets åbninger 

imens hjertet sover i sin mågeambulance 

forfulgt af dagens mange skrig. 







  

 



Flechizaff foghelPick






 

Wednesday 17 April 2024

Tårnet

 


Drage-spiret faldt brændende til jorden d. 16. april. Samme dag som ex-Dronning Margrethe har fødselsdag. Dronning Margrethe er født i 1940. I kinesisk astrologi er det Dragens år. 2024 er også Dragens år. Det er fire drager spiret bestod af; fire drager falder brændende til jorden i årets fjerde måned. De fire drager som skulle vogte over København og beskytte byen og dens indbyggere.

Det 16. kort i Tarot er Tårnet. Det brændende tårn, hvorfra dronningen og kongen kaster sig fra stor højde.

Med bibelske Johannes-briller bliver faldende drager, der går til grunde, vel at betragte som nedstyrtelsen af Satan i den brændende helvedessø.

Der er lidt for mange symbolske sammentræf i ovenstående hændelse til at det kan være sandsynligt at det blot er et tilfælde. 

For fem år siden skete der ligeledes en skæbnesvanger brand i Frankrig, Paris. Det var Notre Dame, som brændte ned. Det skete den 15. april. De to datoer 15. og 16. kommer således til at virke som led i en kæde, en rækkefølge. Notre Dame er bygget på grunden hvor et indvielsestempel for gudinden Isis lå. Denne reference sigter på en tilbagevenden til en glemt feminin energi.

Hvor imod Drage-spirets fald med sin reference til det sekstende korts Uranus-Mars energi peger på en transformation af maskulin energi. Det er et varsel for det danske rige. En advarsel angående hvordan nationen i øjeblikket forvalter sin maskuline energi. 




 

 


En vindeltrappe af sort røg

til at gå ind i himlen

forklædt som cirkelrist

og faldskærme

til at toppe de sidste tiders

oplyste trin

faldskærme til at forklare

hvor meget vi holder af

faldet mod en oldingegold

klode.

 

 

 


 


Bare tag det roligt

der kommer ikke til at ske noget

siger kollegaen der gerne

vil disponere over din stilling

bare tag det roligt

siger chefen der vil have dig forflyttet

til det område

du aller mest havde frygtet

det er det bedste for alle parter

bare slap af

siger konen der vil skilles

for at kunne bolle med en anden

jeg elsker dig stadig væk

bare tag det roligt hav ingen frygt

siger englene

lægerne gør alt hvad de kan

for at redde din mor fra at dø

du skal ikke være ked af det

siger barnet da det ser

at du er ked af alt dette

som bare kommer på én gang

der er perioder hvor man er ked af det

og der er perioder hvor man er glad

sådan er livet og du skal nok blive glad igen

og det er for det barn du finder din grund

til stadig at være i live.





 

 


Manuskripterne står i kø

for at polstre min grav.

 

 

 

 

 

 


 


At være et vraget grundstødt vrag

i bølgernes hårdt slående slag

at bære en beholder med væske

gennem stormens hæslige tæsk

finde en udgang

som ikke eksisterer

i ansigtets rynkede folder.

 

 

 


 


Gammel tandpasta hænger 

    som bogfinker i træernes kroner

spændehager trukket på trompetpistoler

musenes gloriestemmer i en rundkreds

der hvor maven sad i mange år.

 

 

 

 

 


 


Himlen over Auschwitz

er sort

og uden fuglefløjt.

 

 

 

 

 

 


 


Kasseret masseret uddateret

møllemalet centrifugeret afsyret

knogleknust hengemt sammenpresset

omviklet gennemboret mælkesyregæret

domsfældet bedømt udstødt

tappet mærket udslugt

irriterende hensmidt mosgroet

skallesmækket vaccineret fedtsuget

korsfæstet udstoppet rippet

mishandlet terroriseret animeret

vingeskudt tilintetgjort snydt

punkteret plasmaramt smittet

bortfjernet isoleret neddykket

overgroet såret befængt

overflødiggjort bedrøvet berøvet

civiliseret afstødt frelst

forflyttet effektiviseret rationaliseret

blødgjort manipuleret indsmurt

opløst flygtende hjemløs

truet hjernedød lammet

bortgivet udsultet plaget

pint forgiftet vulkaniseret

skoldet vansiret afsnøret

forstummet genbrugt forvandlet

forladt indskrevet aborteret glemt.

 




 

 


Det var bare en arbejdsmand

som faldt gennem gulvet

ikke nogen særlig

bare en kedeldragt

med noget indeni

bare en arbejdsmand

som faldt igennem gulvet

som faldt igennem mellemgulvet

og slog sin mave slemt.

 

 

 

 

 


 


Landskabet som krigsmaling hen over dit ansigt

alle byens lys pletter dit sovende hjerte

fra kirkeklokker kaldes dit blod til at pible

splinterne fra din broders øjne

kaster sig over din mongolerhjelm

alle tyttebær har sat sig for dybt

til at synke de døde,

som pludselig står her.

 

 

 

 

 


 



På et bjerg af skrald ruger en svane

søen er fyldt med spejle og skår

lad ikke din trøje visne til bjerg 

               bag et fintmasket net

det maritime hyl søger

røllike tin 

  til læbernes fødder 

        fortæller os kister

den fine kur at kæle en bulmeurts hår

i skyggen af Ingemanns grav

må vi ønske os jægerkors 

       til at vugge vore jeg’er

bønfalde hekse at udpege kuber

I tror det næppe for øjet skuer det ikke

en hviskende hjælp kan jo bøje et knæ

når nogen kubistisk kvitter at tjene

det hensygnende ækle en svane ruger  

som et bjerg af skrald.

 

 

 

 

 

 

 


 


Det der sætter det i gang

er aldrig det første

det der sætter det i gang

er selv del af en kæde

der allerede længe

har været sat i gang

det der sætter det i gang

er et par skæve trin

i en kædedans af skrald

det der sætter det i gang

bliver først langt senere

synligt som et enkelt lille smykke

nogen for sjov lod dig bære

før du skulle slagtes.

 

 

 

 

 

 


 


Som to hunde der hvert halve år 

           på samme tidspunkt

hænger sammen i kramper

kravler du længere ind

i mirabelleblomsternes svøb

hele denne strøm af hvidt før liv

det der laver indgangene

som en glød i natten

for hver af os

kan den samme hændelse

ske

uafhængigt af tid og sted

og vi ved ikke af det

før det er for sent.

 

 

 

 

 

 


 


Volume rækker henover og ind imellem rækker af

volumen åbner den hest som rytteren lander på

de heste en række af ryttere lander på

og vrinsker, pruster toner

toner lander som ryttere på en række lystige heste

eller helt stille dampende bare en enkelt tone 

           svingende i rummet

rummet er det rum der bor inde i tonen

når den spilles ved at ramme som en rytter

der ud af det blå springer ned på sin hest

og hesten er den tone der springer rytmisk 

          over rækker af hække

imellem hvert par hække 

     har rytter og hest sin soprangallop

og i springet lander de

og de lander og trækker vejret

som blæses ind og ud af lungerne

lungerne er de heste som tonerne får krop af

og tonen er en krop så længe den varer

tonen lever endnu længere end den varer

den lever også når der bliver stille.

 

 

 

 


 


En kaskade af konkrete tilfælde avler den generelle strøtanke som kaster sig over en kaskade af konkrete tilfælde så kaskader af generelle strøtanker sprøjter ud over de intetanende missiler og i et splitsekund spredes budskabet tanken er en tank fuld af tanks der ruller på larvefødder ud af hver deres puppe og forstøves som generelle strøtanker flagrende gennem dale og sletter i en kaskade af konkrete tilfælde af forstøvede strøtanker:

 

 

 

 


 



I aften tager Gud Herren bukserne af den liden Lunde og så kommer han over knæet til en omgang spank, og så er den potte såmænner ude af verden, og ve den der kaster den første mistelpist for den glaspuster der ser sin egen drøbel før lunden stiger fra sit fermenterede gravsted behøver i sandhed vel den liflige brøndum sorte død til at svælge den ned med ravgult som insektsummen

også blinde svin finder perler, så længe snøvsen er fri:

perkergrus som vi siger under en løftet knippel:

ja, rene hænder vasket i hin ministers glyphosatbrønde:

så gror der ikke mos på dig så længe. På islandsk er der også en sammenhæng mellem at ride, at rulle og så at køre bil - det ruller - men volvo det væller, selvom det [også] betyder ruller:

På islandsk er 'bill' nok mere naturligt at bruge nu om dage for automobil end 'bifreið' - på (godt nok ikke helt) samme vis som det på dansk er mere naturligt at sige 'bil' end 'automobil'. 'Bif-' kan rigtignok betyde 'bæve', men det kan også betyde 'bevægelse' eller 'rystelse'. Imens ordet 'reið' har en vid række af betydninger. Det er ordet for bogstavet R, hvilket er meget interessant, idet R udtalt i det islandske sprog er meget signifikant ved netop det, at der rulles kraftigt på R'erne, så selve ordet 'bifreið' udtrykker altså både rent lydligt og billedbogstaveligt 'en rullende bevægelse'. 'Reið' kan så også betyde RIDT, TRANSPORT PR HEST eller det kan betyde VOGN og endelig kan det i flertal: 'Reiðir': betyde et tordenskrald

armen, er kun et pattebarn, hvad det angår...

et foster er til hver en tid nærmest: tam est pax.

 

 

 


 



Forskellen på at være udstødt af nogen

eller at gå ind til noget med værdighed

afgøres af om nogen

indvier nogen om noget med præcise ord

et præcist ord er ikke udfordring

men en bestemmelse der kalder

på absolut afslutning

eller den fulde begejstrede tilslutning.

 

 

 

 


 



Klarinettens første hulrum

samler alle vragstumper

som et strå du ikke længere

behøver at klamre dig til

fordi det er blevet et helt land

du kan bo i

imens du går rundt i

ethvert af dine

af tonerne ramte organer

klarinetten er et sådant organ

du kan bo i

imens du går rundt i

klarinettens første hulrum

og føler

alt du kan føle

bliver varmt.





 

 


Jeg er den knuste cisterne

jeg er en hugorm i sprit

jeg er et tommetykt kobberkabel

jeg er kondomet der sprang i stumper og stykker

jeg er redningsvesten ingen tog på

jeg er det nederste trin

jeg er det nyfødte kim

jeg er Titanic

jeg er hvalernes sang

jeg er komposten fuld af regnorm

jeg er en nedgravet container

jeg er de tolv sansers trettende gnist

jeg er ruinen som hver nat forlader sit slot.

 

 

 

 

 

 


 


Jeg orker snart ikke at begynde at stryge

syg fallos til kontaktlinserne klistrer til kroppen

kan du gætte præcis hvilken eyeliner 

                        taper virus fast til munden

jeg ruller sveller mos til øjet støjer stationer

stik en blyant i vejret som et træben mod skyen

jeg er den kaffemaskine 

       der trænger til at blive fikset

mælken eksploderer i blå vener.

 

 

 

 

 

 

 


 



Tanker om efterlivet er ceremoniens skygge

nu hviler du i Abrahams skød.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 



Du skal dø før døden kommer

den sorte stilk kan ikke

bære sin ballon.

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 


Graver gennem alle arkæologiske lag

ned til den oprindelige årsag

er der så mere at sige.

 

 

 

 

 


 


Kivituk taler fuldbyrdet grønlandsk.






 

 


Grådens svaner brænder

antændt af gravide benzindunke

og et lille skvæt genkendelig barndom

af skæve tænders smil:

kirke eksploderer i hverdagens cigaret.

 

Min cykel forsvundet i dét vejkryds

ører synker op under huen og bliver slikkrøller

hvis ingen vil høre på os, gør vi krav på søvn

inde midt i høstakken 

     er der alligevel ikke 

        en eneste nål der vinder

mulmet er til salg fra hver eneste kumme.

 

Vasketøjet hænger i sin egen cyklus

selvfølgeligt og vægtløs i vindgallop

når jeg kvitter de besværlige omkostninger

ved hver eneste isolerede post

rækker krykkerne min globus sin jackpot ækvator.

 

 


 


Hvert lille tandglas

grinte som et dødningehoved

et teater af sprungne vandrør.






 

 


Der er så meget, at være ked af i vores tid, også hvordan der på alle fronter sker forringelser for alle formueløse, syge, arbejdsløse - samtidig med at den arbejdende befolkning er underlagt tendenser, der til stadighed sigter mod umenneskeliggørelse, fremmedgørelse, effektivisering, splittelse hen i retning af alt det modsatte af solidaritet. Hele nationen er en voldtaget skæbne uden sammenhængskraft med traumer fossende ud af hver en revne i samme grad som pengestrømmens retning væk fra de hænder, der skabte værdierne.





 

 


Rører løvet som hænger ved drengens mundvige

ved første lyd springer fuglen hen over hunden

så parat til at snuse suppen op med et sus

den har også piratdrømme at søsætte

latterens bug fletter tæer helt alene

ørerne flaprer i maskinen.





 

Ladydog



Primordial time sleeps in your body

every fiber moans silence

even September recognizes the April of lips

virgin rests light

virgin rolling rivers

I recall the cake of your tongue

all lights under covers

as a bird of prey in Uppsala

and if you have no children

yes, if you don't get any children anyway

you must carry them alone

in your god beautiful dance with life

and all Elohim

all Elohim

the night is your skin

the day expires

with your Talmud nose

every year is a doctor

I'm in your tush

trumpets up to heaven

Ladydog

Ladydog

Ladydog

if you have no children

you must carry them alone.







  



Beikøkur 

liommab 

bivavyt 

nøsikam 

røgikav 

bykukor 

ræhohyl 

røihahil 

lodetuk 

bayron slup 

nua vivøs 

lio mymab 

rohuhel 

nyvøfus 

lydudøg 

goupøsyt 

regukøv 

nåvo vys 

luamimøp 

gurerex 

gæyposåt 

fymomeh 

suhøhish 

feidøtun 

nazykom 

sikygaf 

føytadin 

sukegof 

zousesyf 

luå 

dædeg 

næymomåz 

høsupyd 

hesæpåd 

heroræn 

tøyveful 

hyedurøn 

høryron 

zædådof 

hydedug 

teofos 

vrevel.