Vi var skovens skaberlyn

 

Vi var skovens skaberlyn

en tynd sorgs valsetakt

en dyb skygges hvide fod.

 

Vi var søvand mellem breve

vores scepter tog

solskins-økser kastet gennem lys.

 

Verden

er blomstrende ordbjerge

faner svunget med stilladsets hænder.

 

Grene blev ark og vink

glasruller kronet stopfyldte blikke.

 

Slagene samler

dunkende hver skravering

bader sig i kuglepen.

 

Floder kranset paradis

bygger en drømme-regent

mens hestekastanjen binder hans digt.

 

Mærkeligt skarpe stjernetårer

lever oktober hundredesårssåret

brødregjorte senge falder salte ud.

 

Fra brøndene fosser

regnsorg snejubel skadefortvivlelse

stumfilmens juvelbesatte ø

fremslår

halve slag

bølger støvbagbundet

solen hun bærer

i et bæger saft:

 

Golden river

 

All your gifts are the weapons of the cities

the cities' gift necks lie wide open

all the sore throats 

are rivers of smoke and mirrors

everything is like clouds drifting by

the wheels of the city 

are the same as always

the sore throat of the city 

lifts soles off the floor

all your gifts are the weapons of cities

vertebras sick after torrential rain.

 

Egg plumes of the sun, 

egg plumes of the sun

lifts you above the lie

all heavy swirls out of sore throats

egg plumes of the sun, 

egg plumes of the sun, 

egg plumes of the sun

you can smoke on whoever you want

in wolfish sea lust

the eels will stir your thirst 

for the sea very much.

 

Egg plumes of the sun, 

egg plumes of the sun

are the waves' caps of moth-eaten fame

sea ​​wolves saw necks

egg plumes of the sun, 

egg plumes of the sun,

the sun's egg plumes.

 

Lifts the mysteries of the eels 

in rivers of light in golden rivers

lifting up the mysteries of the eels 

in rivers of light in golden rivers

lifting the mysteries of the eels

in rivers of light

raises

raises

raises

the golden river.

 

En planet på vej ud af sine skygger

Store regionale konflikter bør forhandles til en overenskomstmæssig løsning ved forhandlingsbordet og FN må være den instans, der sørger for, at den løsning, man er kommet overens om og har underskrevet som fælles aftale, opretholdes. 

Dette burde være indlysende - ikke mindst i skyggen af to sønderlemmende verdenskrige og i selv samme skygges nu muligvis foranstående tredie én af slagsen. 

Hvorfor bliver der ikke forhandlet sådanne løsninger i Rusland-Ukraine- og i Israel-Palæstina konflikterne? 

Hvorfor er FN ikke synligt på banen i disse konflikter? 

Hvorfor går så mange lande ind og støtter op om slagmarkernes eskalation via økonomisk, militær og materiel støtte - i stedet for at anvende alle disse ressourcer på at tilføre FN flere midler og flere beføjelser? 

Cypern som model for konflikt-håndtering vil være gavnlig at relatere både Rusland-Ukraine og Israel-Palæstina til. Måtte det ske. FN er for nuværende det bedste bud på et egnet organ for verdenssamfundene til at håndtere de overnævnte for menneskeheden så svære og smertelige nuværende tilstande. 

 

Kontra

Kan tro kontra tro vide 

kan de vide kan vi tro 

kontra kan tro tro de 

vide kan tran tro vi 

kan ko tran vide tro 

Iran kan nakke kort 

kontra kode vi kan 

dratte vin troede vi 

kontra tanke tro vide 

kan de vide vi kan tro 

konktra kan trave tak 

kan de tro ark kan de krane 

tro vi kan kontra nare 

drone i krat over krone 

kan Nero orke Ditte 

ord kroner tiden nok 

ren karter drone krone 

trak kroen ned over  

kontrakanin. 

  

Tavs elegi

 

Fugl undersøger 

tusinde ruter 

før den letter. 

 

Gyngehestens hieroglyf er dit evige rekviem. 

  

Svampe er skovens telefonsystem. 

  

 

Klodeplasteret synger Allah blå. 

 

Floder af lys

Floder af lys flyder 

fra en sprække af snegrøn 

bevægelse fra en snip af din sål 

begynder svaner 

at tegnføre sorg og sprog 

i dit køkken af sønneværen 

der hvor dine ører sover 

i lysets gamle 

vase så gammel 

at dit fravær og dit gamle liv 

bliver en vase af lys som sover 

lyset ind i dit liv 

vase i vase lyser liv i liv 

og sætter sko i din kæft 

således at snevrimler 

tegnføre glød 

sådan at gavlenes skær af noget 

bliver svanevingers højeste gear 

og som endnu en genstartet bevægelse 

i det ældede ålegræs 

er dykkende halse 

af gavlenes svaner 

dér hvor deres halse begynder 

at virke i dig. 

  

 

Indkørsel

Vil rallet finde dig hjemme 

vil noget give lyset til nogen 

før du får åndenød 

vil din åndenød bevæge åndsvæsener 

vil de finde helt ind under din hud 

vil ral lyse dig nogen 

og lys hive svaner ud af dine ører 

vil fanzonens lys fanzonens 

bevægede åndevæsener trække 

solens vældige fødsel 

klangsolens fødselsve 

over din indkørsels ralbelagte 

nødszone 

din åndenøds fanzone 

med solens varslede ve 

den varslede dagsgyldne fødselsve 

vil den lyse noget nåleforskrækket 

gennem forhængets tynde englehud? 

  

Gyldne

 

Den nære fisk er den gyldne sønnesøn 

som øser væld af roser 

ægfangne gæller vil dåne 

mulighedernes kys øve sit refrain. 

Her nægter skosål at være din taske 

udført i hulmur 

dyb som tagskæg 

- nærmere en snavset perle. 

Nåleøje hæfter føddernes pil 

og har faner at ro med -

efter hver suflering grynter oceanet. 

Dukker øger låsemekanismen 

med en røst fra dalhvælvets lysende gestalt. 

Gyldne øjne 

og dråber af talg 

langs din hud. 

 

Sart psykisk skumring

 

Rejser oplyst af det tomme sæde 

imens planeter drejer øjeblikkets sprog 

sekunder af største præcision 

står stille i apatiens tavse opgivelse 

glassprog skriger og splintres 

umuligt at fastholde 

spinkelt opløses septembers glaskolber 

ser det soleklart skinne 

i muskeltræt desperation 

springer ud som forsinket lampe

i forbifartens dunkle genskær 

svagt blomstrer hvepse i en sidste rudes gisp 

husene står og synker i deres højdepunkter 

springbrættets opskrift protesterer 

som at slippe sin personlige søvn og dens drømme 

til fordel for tusinde opgivne ruiner 

disse stille sprængfarlige papirer 

dryssende over talløse angstanfalds depressioner 

kaos sprænger hjertefrekvenser og jeg 

sidder og ryster trodsende et tæppe 

af robotsnurrende støj 

kun den stille velopladte sol 

skal være 

og intet mere. 

 

Stærens himmelvendte øje

 

Stærens himmelvendte øje 

gir siderne æselører 

at gemme hvert kolon bag 

det skæve A 

får tråde 

at smækkysse graner 

stæren pirker med næbet i sneen 

stærens strube er hvid. 

 

Forundringens sky

 

Rilkes træ er ikke dette tænkt parat til ovnens føde 

et dyrs stumme klage er tærskelen du for bestandigt 

må betræde 

solsortene overmander ahornens orden 

hylden står ribbet for tiende gang 

hvad er mere naturligt 

når en bil er brudt i brand 

og nødhammeren forsvundet 

hvad er mere naturligt 

end roligt at blive siddende 

og skrive et digt? 

 

Træernes stammer

Træernes stammer bærer grene stumt 

verden finder ingen metafor for digtet 

et glas læber er kun et glas læber 

så længe jeg genkender 

hver enkelt substans 

sådan blir en sovsekande i Bjelkes hånd 

kun et alibi for tid 

og regnen kan alt det 

skriften bruger så mange 

punktummer på at befri. 

 

 

Nattog gennem komplementære spejle

 

De har sat strøm til fødderne 

togene kører i ring 

bladene suser ud af dine sko. 

Hvem råber af de, der skriver på tavlen 

fødder peger på halse 

støvler titter ud gennem en vældig guldsmeds øje. 

Afvent tårernes flænge 

med sådan en stammen 

af lagkageknive. 

Adolf hilser 

fra fumleriets gaver 

for at nå de sunkne huse. 

Der findes toner 

mørket aldrig vil kunne tage fra dig. 

Vogne fyldt med tal 

maver sig damphvæssende over bjerget 

kun for at skubbe 

fossende tånegle gennem tågen. 

 

Too recently

 

Naughty eggs at eleven o'clock

in the golden debt of the wasteland

on the toes of another day

all that was before

locked into someone you knew.

 

Sin and beaten

the shadow of everyone you knew

the day before yesterday 

the dead bosses died

filled up with wraps.

 

All of them shaved

and clipped toenails

all the deep

toenails stared down

all robbed in love

for a moment's enjoyment.

 

The smoke and the heat and the clouds

drifts across the wasteland.

 

If it's all fucked up

and death dies the gods of spirits

if it is done

if it's all fucked up

and death dies the gods of spirits

and the ferries sail

because it's all fucked up.

 

So kind

with narrow eye slits

so hot

beyond the sea

so sunken

the dry warm duvet

over someone's lingonberry egg

such a heat

beyond the sea.

 

In the loom

where we wait and weave

the clouds together

together like this.

 

Naughty eggs at eleven o'clock

in the golden debt of the wasteland

too recently

all all too recently

too recently. 

 

 

Cyklus

 

Uden adskillelsen mellem jord og måne

ville der ikke være nogen periode eller cyklus

det månedlige ville være henvist

til en konstans

blodet ville hver dag og natten med

drive ned ad kvindernes lår

uden adskillelsen

ville alle safter og begær

blive trukket stadig dybere nedad

hver dag og hver nat

alle nætter og alle døgn

ville være besvangret

med ønsket om at

gøre eller blive frugtbar

voldtægter ville være normen

og mennesker ville

som frøer og tudser i en balje af zink

pule hinanden

til de segnede

af udmattelse eller sult

menneskeheden ville være optændt

af et uudslukkelig begær

uden adskillelsen

ville der ingen adskillelse være

mellem drift og erkendelse

der ville ingen erkendelse være

uden adskillelsen

mellem måne

og jord.

 

 

Rekviem af små blå bål

 

Muldens skyld vil dø 

så nyd dit tårnværelse lidt endnu 

alderdom vil fosse 

som en rille af lys.

Dybe huller hjælper mod det endelige 

der vil næppe være nogen mere fyldig journal 

til at udfylde dit rekviem.

 

Tusinde små bål myldrer 

gennem rugen med hver sin gæld. 

 

Latteren bliver så tyst 

når du ligger til rette.

 

Gyvlen pynter sine svaner 

hvor vi sammen greb om kundalini. 

 

Uvejrsmøller giver 

hver mølle sin dam 

som om dommen var gud 

og din journal en frø 

grebet i sit spring.  

 

 

  

Nedtælling

 

Slovakiet :  Gnid Åben 

Sverige      :  Hæse Økse 

Rusland    :  Hug Naiv 

Iran             :  Korkeg 

Frankrig  :  Tålt Fjæs 

Schweiz   :   Dåb.    

 

Sandheden findes

 

Sandheden findes lige så vel 

i en smal beklumret gyde 

som løgnen findes 

på en stor åben lysfyldt plads. 

 

Det fælles

Det fælles bevæger dværgene

jeg føler jeg befinder mig i spring. 

Karm vokser op af søjle 

- det fælles findes. 

Jeg tænker 

hvem kan svare 

sin egen karms lømmeldrift?  

 

Until Orphan

 

Hay thieves cry in the city's gold

if you are caught - then enjoy it

drone over the cobblestones 

                                  on hard rims

with a pointed chocolate seed

Milestones lift you up

Target is the sperm you breathe

name any weight 

      wearing high heels in the cabbage

enjoy your way through the zoo

butterflies flutter up

with divorce big wings

Mom enjoy your egg and the sound of it

the death of joyful feet turns gray

into orphan

Mother Mother Mother 

the moose eats cabbage rings

eggs are the drops of your eyes

Oh, mother quilts give voice to eyes

we call them dreams

just ask what such a hum fitz

quiet and bumpy

do to your hen hair

stingray smoke from our wings

stingray smoke completely orphaned

I follow the fluff 

   of the wind through the city

thrusts the lake back into the eye

until orphan again.

 

 

Korsformet personificering

 

Imens gøgen surfer 

   sit fupnummer lodret gennem kysen 

trækker Gud nøkkerosers 

    museum gennem støj 

så de rimede sårskorper hæver 

til store døve kloder

i kredsløb om dit gisp. 

Hæfteplasterets lov 

får vaterpassets åndenød

til at ligne goplers føletråde.

 

Tyngden af hvert køn 

cirkler som øjne 

i sønner og ledvogterhuse. 

Religioner nøjes med gråd 

parate til at lytte med samtlige døve ører 

Mesteren ånder dig uanset 

og berører den visne folkestamme. 

Dæmninger af Trojas æg 

når kirketrappen med løvebrølets flammer 

Hektors tyndskid 

får neon til at lyse. 

Så sænkes nat over kirsebærets kerne 

korpulerende tarotkort siver sirligt 

fra søvnens læk 

bøgetræets katedraler 

omfavner din nød. 

Her ligger klumpen i halsen 

som en røllikerillet solsten 

og hvisker: 

Har du glemt dine fodspor 

på vej ud af tunnelen 

røret står som rav 

om dine stænglers ben. 

 

Lys, mere lys

 

Jeg blev selv den dør jeg åbnede

men derfor svinger jeg jo

ikke bare for ingen ting

som når jeg fx står

midt i grøntsagshaven

og pludselig bliver opmærksom

på lyset

så mærker jeg nok

en helt anden form

for svingning

noget der bølger og strømmer

og stråler

det er jo helt ufatteligt

så usynligt lyset er

imens det trænger ind

gennem en åbning

i sindet. 

 

Digt i september

 

Birkenes rislende himmelstøv

overfor egens vredne tyngde

intet lys mangler sit krybbeseptemberspil

spurvene på nippet til at heile

med en nakkefold sol gennem løvet

selv platantræet overvinder sit handicap

med en overbærende glemsel.

De dødes svampe samler klokkeslag sammen i mørket

et enligt halsbånd lufter sin barndom

som var solen en sjælden gæst af dobbelt glæde

ingen knude er for lille

til at rumme universet i et saligt suk

selv platantræet overvinder sit handicap

med en overbærende glemsel. 

 

Du kalder på mig med bløde læber

Du kalder på mig med bløde læber 

du afmønstrer snesevis af de der blot nøjes 

du melder den dumme klode glødende grotter 

du medbringer røgsignaler syet ind i din lomme 

du møder helte-sønnen 

         med posen fuld af punktum. 

Kan det virkelig være hestens hove vi hører 

dundre gennem den nye rydning 

kan viben fejre støv i hvirvler 

på tåspidser række natten 

hypofysens trommehvirvel? 

 

Jeg maver mig gennem samme tunnel 

jeg hører dig kalde 

og rækker ud. 

Vi er polerne med det udspændte lærred 

døden har vækket vores ømmeste halse 

vi vugger solen i hove og roser 

døden er noget så dygtig 

til at hygge med kys fossende fra alle fans. 

Rugmarkens rolige tyggegummitrampolin 

kan få os til at falde 

til ro i de ranke tårne. 

Du kører nådens Mercedes-Benz 

gennem nattens forgrenede vener. 

 

 

Enerumsmurene 

 

ATP

ATP = Arbejdernes Tabte Penge 

  

To violiner saver udverdenens gavetræ

To violiner saver udverdenens gavetræ 

løvfrøer svajer i hver tone 

katte slår barduner an 

friheden har ansigters krakelerede varselskugler 

en suppe er det 

og du er melbollerne vi søber. 

Kys strækker kys med aurafejl 

dyr vokser ud af dyr i kysvejviseren 

løs solens swastika 

fra brødristerens øreflipkys 

Mekka er begyndt at rime 

sin hikke med det synkende mundvand 

hændernes violer tygger palindromer 

vores fulde efterslæb 

sætter sin nøgne krop op 

imod enhver forhandling om sjælens udsalg. 

Kup efter kup 

tømmer rønnerne for ekko 

bongohallen søger heling. 

Mos dækker skovens bund 

med et grønt hav af skum 

din jerntro bærer ørnens styrtdyk 

ned gennem iskælderdalens frodige løv 

men intet fyrretræ giver dig 

den sødme uskylden har fortjent. 

  

Krystaløje:

 

Krystaløje 

føder 

i Libanon 

søjler 

til at bære 

dit syn:

 

Godnat mennesker

 

Godnat mennesker - 

nogle gange 

græder universet 

over at være lukket inde 

i jeres små tankeceller - 

så det bliver en glæde, 

når I lukker dem ud 

med et snork af stjernebrunst:

 

 

Træk naglerne ud

 

Træk naglerne ud 

og kig gennem hånden; 

spændt i en bue 

trækkes kroppen over himlen 

fra toppen af dit hoved; 

du er et stort æg, 

der ruger over havet; 

du er et lille tyttebær 

i delfinens mund; 

se hvor den kender 

alle ringe fra de eder du svor; 

den kommer helt hen til dig nu 

for at tale 

uden et eneste ord.

 

 

Kys

Hvorfor det skjulte begynder at bortgive kage i en så øssel grad, at vores hæshed bliver tyvedoblet fuga, lever som gamle fødder i tusmørket, som ville en stribe lys dvæle ved karmen om en rude. Lys spider lys i bladenes grønkorn. Gælden fanger en isnen af kage. Da hører fugl en tegnfylde af lys. 

Et japansk jævndøgnslys er nattergales fane. 

Rønnebær vælder guldforsølvet rigdom. Skytsenglene bliver ved at ånde deres dagsløn ud i vippende vægge. Tusinde veltilrettelagte struber trompeterer lysets vældige komme. Dette er nætternes opstigende tårervægge, der som kys svinger faner over den syvende himmel. 

  

Svaner

Ølkagen ville vel helst glemme svanerne. Hosteanfaldets åkander ville vel næppe søge deres i dybet nedsunkne halse. Men vandpytterne ville på ny lytte til fuglestemmer. Lyset på ny bevæge rekviemet frem ad. Gamle sjæle ville måske virkeligt føle lys råde søernes zenhaver; ville i en snæver vending tage æblet op - parat til fugleshow, parat til russisk roulette med møllevinger; ville finde svaner i kåber af vellyst. 

  

Naglehullet

 

Jeg er sejest 

jeg er hæs 

jeg er en knækket negl 

jeg er tårer 

jeg er hiv og skub 

jeg er den fede fløde 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er lynlås 

jeg er fosforiserende 

jeg er baggårdskys 

jeg er kanopuf 

jeg er skriften på væggen 

jeg er den fede nat 

jeg er et køleskab fyldt med kage 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er cello 

jeg er svanesang 

jeg er et svane æg 

jeg er gæld 

jeg er guld 

jeg er tå 

jeg er kage 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er søhestens rige 

jeg er flamme 

jeg er den yderste dag 

jeg er en gargoile 

jeg er brandmandens sprøjte

jeg er tålmodig berøring 

jeg er et fænomen 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er land der stiger 

jeg er fod 

jeg er høstak 

jeg er kage 

jeg er en pjusket fugl 

jeg er lys øl 

jeg er svane æg 

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt 

jeg er tå 

jeg er ismåler 

jeg er hændernes skål før et skrig

jeg er en paraply i Den Haag 

jeg er symfoni 

jeg er tulipanmarker gennem hver kupé

jeg er kage 

jeg er springkniv i en pariserforstad

jeg er naglehullet 

jeg er den der kan alt.