Fra tårnværelset fortæller de dig en vølvegåde
værelset er din døde mælketand; du glider
fra Tataros til Elysion
din foldesø kælver lys
du tyder ormefølgets segl
disse svøb af vejrudsigter
dine delfiner kan sagtens følge solens bane
overfaldet af en sværm af hævngudinder
vælg når de tæller svanevinger
med gyldne såler syle spidse
vægge hvor igennem døgnets gæster
venter på dit udenomsmødested
tyngdevægges pinealdødsvælde
forvarmer eremittens gøgl
de hænger ud i spindelvæv og svæver
til de falder ned i vølvefælder, hvor du sov.
No comments:
Post a Comment