Jeg sælger skammens ligfølge

 

Jeg sælger skammens ligfølge 

gennem strålernes løfte 

væbnet med simpel tåge 

og traktorhovedets lysende kuffert 

som agerhøns har så stor tiltro til. 

Du tager de gyldne ulve 

som en gave vemodsdømt og jeg 

søger gennem vandet 

med mine tæer efter fasthed 

fodrer hjortene med duftspor. 

Jeg tygger de halve øksers skov 

jeg glider mine støvler langs stammer 

falder gennem hængende haver i gyldne sløjfer

lyder i natten væseners ranker 

svæver i mit fastnaglede jeg. 

Toner klodens svømmekul 

for kz-lejrenes duer 

helt fremme ved tænderne 

hundehoveder ryddet for lys 

koger øjnes gavepapir sneblindt. 

Jeg høster lykkens kornmark 

tættere på din pande 

bevæger mig i foldernes sømrand

sniger dig guldrandet ombord 

i et skib med himlen som loft. 

Jeg tømmer dig for døvnælder 

og suger hver nektarfyldte krone 

jeg fylder vaserne med gåde 

jeg er kernehuse, jeg er molepæle 

for mit selv. 

Jeg vender savtakker 

jeg tømmer dig for døvnælder 

det er sådan 

jeg gør, det er sådan 

bølgen overdøver mit farvel. 

Jeg skærer ønskelister ud med rekviem 

og udgyder troldhaslens rakler 

noget af de krogede grenes Davidsfolder 

dyp din næse i verdensdommen 

du sover endnu. 

Noget vil ud 

noget vil ind 

det er dagen og natten 

som lægger arm 

jeg ligger faseforbundet med englene. 

Jeg er knopper på spring 

med hænder til at befrugte sekundet 

jeg vælger lykken under støv 

de genfødte øjeblikke 

i døve døres vælde. 

Jeg vælger dine omfavnelser 

dine tålte følelsers ophold 

i mig 

jeg vælger det bortblæste støv 

flodernes åbne røntgenkåber.