SOM LAV HVAL MOS
Tuesday 27 June 2023
:::
Lav bøjer sig mod ryggen
svæver som summende glasur
under sommerfuglene.
Lav stopper urets fuglemørke
fuglenes lav ruger
og ingen antaster det.
Sneglene søger fuglenes alibi
hvor slangen krybende
barberer sig med lav.
Den følsomme vækst drikker luften
og slangen kender alle numrene.
Lav bærer urmyrens lys
hører grangiveligt slangen
lave dørenes sneglesøøjne.
Slangen rejser sig
den er gammel og kold
og syv mil lang, sådan
synger dørene.
Lavstammen er et skib der
efter en endeløs række af hvirvler
stadig står med samme ro.
Lavalder
De befaler kul at komme
og sælge sig som havnebølge
løkken hænger i en løkke
lauder lauder
lauder lauder
Råb falder som døve løver
den dybe hvile under Ingemanns grav
vi så ham jo lige før samle en buket
lauder lauder
lauder lauder
Uviljen hænger til tørre
lumre lemmer af bølgelav
lauder lauder
lauder lauder
Løjerlige raflebæger ryster kokainmyrer
ud af cellens sammenbundne lagner
lauder lauder
lauder lauder
Humleuret tøffer vores roquefort til loftet
myrene løfter vuggen
af appelsinkassetræ
lauder lauder
lauder lauder
lauder lauder
Monday 26 June 2023
:::
Det ovale værelse forsvinder
Acheron har huse som vil stolpre
Heraklespuklen ind i kuglepennens stjerne-klit-parade
solgulvet edderkoppen hviler på
er det distræte centrum
du punkterer plastichavet
og mister nu
din fontænes hvilekors
huden drukner til den runger
skrænten tager tempelfloder
til den sidste slidte hval
hornsignalet staver broen over floden
spinder cyklistens glatte hår
med musebrudens nerveslæb
Acheron vrider atter sine pæle
ned i kuglepennens tomme pukkel
substansens tvedelte tunge hvisker
stjernebrocher glimtende på guldsmedens vinger
mellem siv vi vifter fri som fingrene på Styx.
Sunday 25 June 2023
Glasklar Skivevandkalv
Arkitektens dyngvåde krystaller
forsvinder som solcellelamper ved daggry
små vanddiamanter bliver ved
at sidde tunge og klare - skarpt belyste
i sprækken mellem skjold og krop
lysets skygge er solens smykkeskrin
ilden længes sådan mod sin kolde dybde
vandet siler gyldne kravlenisser himmelvendte
ligesom digtet siler ned ad digtets maskingevær
aldrig hviskede telefontrådene
højere end disse sorte blanke pytter
gaderne knirkende opad
lader vandet sile fra lysvågne blomster
det klare ord- og farveløse spektrum
hænger fingre som klaverstrenge
i tyveknægtens hånd
her skal vi under endnu engang
med dækvinger
som var vi dobbeltagenter.
Salamanderspringet
Klodens form nærmer sig havet og solen
at den med ét derved installerer
et punkt hvor fra issen bliver
et indlysende himmellegeme
ved tilfældigheders tilsyneladende spil
hales elastikker langsomt indad
vand hælder livet ud af kroppens storme
befinder sig pludselig hjemme
puffet klogere ned gennem fingrenes snudenærhed
dér aldeles planløst og vulkanisk
flammer apparater himmelhvælvet op
en mulig fremkaldelse af spaltede takter
skaber tændstiksbetjente til engangsbrug
som havner i spanden under havfruens brudeseng.
Døren kister døren
men hvem flytter vingerne af afblomstret koncentration
som en tilbagevendende undtagelse
sender rapsodiske sireners mere evige vejrtrækning
besvarelser ud mod den bugvendte horisont
glasflader sjasker pludselig tirsdagens slangekamp
op i de helt ens klippede frodige grønne trekanter
forstørres til det første åndedrag
som var tre tusinde år blot femten minutter
hvor kloden atter sidder i sin kurvestol.
Saturday 24 June 2023
:::
Frøer kan regne et barnløst skrig
skaderne skrælle dagen for blod
sommerfuglen finde
endnu en himmel
at søge tilflugt i
men hullet ind til de forsvundne fyrretræer
står stadig som en åben gåde.
Friday 23 June 2023
:::
Værelset ler foran dommeren -
et sjal viklet om
de evigt sovende.
Vores katte er føddernes to toner -
en hal fuld af chakraguld
står flot indrammet
i zen.
Vær ikke ked af tæppet over din fødsel -
et løg forkortet til optisk bedrag.
For et kys vil han myrde
sytrådens kundalini.
Der var ikke noget tøj
før det tøj du har på nu
så hvorfor ikke danse din hjemkomst
tværs gennem kirkens dogmefilter.
Tosserne læser nervernes knallerteffekt -
tilkald blot alverdens voldsparate ledergener -
nullerne tøver ved klitten
kønnet visker langsomt som med
ørnens svingfjer
vokalernes certificerede tonichammer.
Thursday 22 June 2023
:::
Dulmende nåde, føl dit behag
list som myrerne på en sti op ad muren
før du barmfagert rører det uberørte
rør med lykkefryd
hver eneste liggende døve summen
klæb alle blade fra bunkerne af tavshed
til skovsynagogen nærmer sig
sin hellige korsvej
døm de døvstumme befalinger
før de kravler gennem den snævre kanal
af råt udhuggede blokke
under svellernes gungrende tag.
Wednesday 21 June 2023
:::
Den sædvanlige kanelmur strammet til om ørerne
får kirkerne til at stå og vippe
fuphuse fulde af solbylder
sugebussen på vej op af nærmeste løjpe
tolderne spækket med motorisk uro
Lots lille skrin
med knytnævestimulansen parat
en syl kan vristes fra spionkanalen
kørestole indhyllet i sørgeslør og røg
synker gennem flere meter
højlydt askebægerkys
så tung er dagens regn
af de fregner
du ikke sang.
Tuesday 20 June 2023
:::
Det svæver dagene frem af dis
vandrer ad begyndelser i grønne sale
og bagefter altid bagefter er
dirigentens fløderand
den rå flisekant båret
i genkendelig biografi
som efterordets gitter forgæves ringer til.
Skumringen spændes over sidegaders transit
leerne føder aftentenorens klage
i træernes alarmcentral
er vi hjemme i den yderste sål
i skafotaksenes feberrest
duggens fineste noder finder
en nedgang til ødemark
garnnøgler kastet langs genvejenes overgrebslys
dryaderne sitrer elektrisk
i fatningen, din finger.
:::
Mine mosvaner er knoglemarvens balsam
den tynde hud af dansemyggens særk
er nålefunken, jeg har arvet
sanserne oplivet af nattens åbne porte
lyde og dufte i pulserende blandinger
læbernes buskede fjeldrypefilt
de bundkappede rullekameraer
nulstiller den slanke frisbeebane
kaprifolien fuld af slangenostalgi.
Monday 19 June 2023
:::
Der er en ømhed
som klæber til munden
der er frønnede værelser
som løftes ud i solen
der er paraplyer vippet til både
med regndråber som gejsere nede fra
der er urner som udråbstegn
for mulig kollision
jævndøgn slipper hovedet
og vrænger angstens mikadosmog
spanskrørene knækker sidste tones narreprins
et kronelys sænker søer
over din divaglorie
vi sætter river på bæstet
sender lokomotiver
gennem klodens flammehav.
:::
Mos ser jeg bladre
ja, tømme hele skovpartier for lommernes
dybklare transparens
fra denne golde klippe kapsles vandet ind
genspejles de fangne skibe
strukturer, runde mønstre
planternes blinde omverden
æbleprincippet grædende for formernes last
som fiskenes fossile evolution
tårerarven under babelsøjet
vinterverdenen i en krukkes sovende æg
florablikket mod himlens Q
gennem træerne – jordens anker
klæber et vandopløst krystalmolekyle til mig
den sidste bølge inden havet besat af arketyper
folder fuglekirken sammen i et skrig.
Vandringsmand
Det er skoene som drikker vandet
og bringer gaden op i hans blod
som bogstaver forfulgt af
ubønhørlige udråbstegn -
hovedets lange, lange æg
stiger op som ballonfyldt helium
hilser som var hovedet på vej
ud af sin egen hat
udstødt skriver han på en kassebon
Slavemaskinerne danser
den gamle dialekt stammer hvidt
og stinker
tidens nonsens-glasperler
triller ind i mængden
stemmerne kommer inde
fra det mælkekasseslot her
alle griner og danser
vasker inhumant bevidstheden
i civilisationens sorteste havn
imens molen iler forbi.
Sunday 18 June 2023
Saturday 17 June 2023
:::
Søvnen har sin pagt med mosen
sørgedage spørger altid floden
hvor gjorde du af dit mos.
Uvaccineret syr døgnet dag og nat
sammen med soldugsarme.
Altid en halv tone højere
venter landet på døgnets færge
befrielsens latterflod
uden hensyn til nogens sorg.
Når øverste myndighed bliver fest
og vi lader komedien slå sig løs
lidt mos til at standse næseblod
højt hævet over nervøse maver.
Det sidste ryk før vadestedet
møllehjul af snorken
synker roligt ned gennem spørgsmål
og bliver perlende bobler.
Vores nøjsomme bønner
kommer lige så sagte
og vækker de døde
med døvstumme munde.
Hver gang det sikre valg
er dagens brusebad
og livet kommer
som nystrøget skjorte.
Oplever vi sværdslag
ret ned gennem isser
er det myrernes formkraft
med golgata power.
Det er i de andres ører
menneskesønnen bor
dit hjertes høflige
myreflittige bøn.
Indrammer søjler
hvor i fødder er åbne porte
navngiv dem i hvirvler
dybere og dybere.
Med dit flammesværd.
:::
Er du efterladt som låret myggen stak
imens et sideskær tændtes i dig
hvordan du genkendte smerten
den lykkelige bittersøde vise
efterladt og boret ind i dit kød
du er ingen dukke
der sidder med sine øjnes vipper
ønsk dig ind under de lange skygger
der rørte deres eget omrids
imens du trådte ud
og hørte hvor fint
løvet raslede og havde navne
som nattergale takkede
med et sidste langtrukkent kald
fra skumringsblå struber.
Friday 16 June 2023
:::
Endnu et epigram har skrællet sine hænder
dryssende som tørret te
selv biler er bønner for Jesus
alle de dræbte fra Quebec til Tyrol
sidder i New Yorker hullet og onanerer
fordi alle ører er volumenknapper.
Og i lynet læstes dyrenes neonblå omkreds
hele flokkens nye lykke
kunne ikke aflæse jomfruens hæl
fyrretræernes kloster
holdt jeg'er neddykket i balsamhavet
hvor du selv søbede søhestenes vrinsk.
Og du der befalede naglerne i -
vrangvendte af en galionsfigur
det aller sidste var kønnets overtosse
alle notesblokke tørstende
efter antiseptisk kløver og æselmælk
kullys blafrende helt besærk
hvad vi først bagefter så.
Lav, som hver en tyv kunne ønske selv at bære,
op ad stien hvor solen bor
rejste sig fra afgrundssnittet
fik os op af offerviljens kvindelist
til Sargassohavets mundhul
repeterende børnehave-fagforbund
solens læber var månestråler for søstersønnen
som i en lup - den mindste fusentast.
Sådan øste vi
to og to i kalevala-hygge
ind til båden den var tømt
og kosmos blev en yverspuns
de åbne munde mødte.
Sakramentet var en rullegardins-ballon
som bønner frivilligt bappede sønner på
kødet var et vandfald af skjulte frø
lappedykkerketschup stod ud primalt
som mikroskopiske nisser rutsjende på tobaksfossen.
Alle skridt var myrernes hjem
og over snipperne lød en overfisket klokke
et lufthul
vi tyggede rigtig længe på
et sted mellem hovedstad
og smukke byers forbudte navne
en rutsjebane af følelser
op igennem samme våge.
Det morsomt forvitrede lav
rakte trommefingre frem
søer muret inde i et mandligt ribben
Lesbos stod med tomlen
nybarberet i bollesokker
tøserillen tog et træk
rullende som skæbne
i klemmesønnens kød.
Ønskerne syntes voluminøse da myrerne blev kirker
ved hvert syn ændredes køreskiven
moderdyret tatoveret med sit gudelys
søstrene festglade med legetøjet flyttet ind i døden
og alt det mislykkede
jeg bar gennem tomheden.
For alle ører var volumenknapper
flyvende som tæpper
henover de stadigt mindre
ørkener af døde offersalte
ringfingermundens alkymi
var vores trøst
for jeg var ikke andet end musik.
Alle ører var volumenknapper
du selv søbede søhestenes vrinsk
og først bagefter så vi
som i en lup
hvem var mindst fusentast
og i de åbne munde mødte vi
mikroskopiske nisser rutsjende på tobaksfossen
alle følelser kom op gennem samme våge med nissebind på
rullende som skæbne
i klemmesønnens kød
alt det mislykkede
jeg bar gennem tomheden
fik mig fanget i forglemmelsen
for jeg var ikke andet end musik.
Thursday 15 June 2023
:::
Natten kigger på dine briller
og vejer dem op mod hvert sandkorn
der er noget, der, midt mellem to åndedrag
peger på evigheden
hver gang du løfter koppen til dine læber
giver svanerne mening
alle de kort hvalerne tegner
sigter bølgernes totale antal
men kan alligevel svært skjule rædslen
som barnet i kurven lod ubemærket
hver fødsels smerte
er i sandhed englenes sorg og længsel
tjørnegrene skal piske dine øjenlåg
mursejlere nappe ørernes spidser
der er et løft i hjelmen
flettet af pilens vidjer
isbjerge er drømte svanefødder
over din nakkes brændende fold.
:::
Der er alt for få statuer
på bunden af havet
de kolde og varme strømme
ville ellers få dem til at stå og vippe gevaldigt med ørerne
de ville stå og kigge nysgerrigt op fra dybet
lige op i vores forundrede smil eller svedne grin
eller op i de rytmiske slag
fra skibenes køle
lad os hilse dem med trut
fra hver galionsfigur
vi sender jer fingerkys der nede
vi sender jer oceaner af kys
og skulle nogen vove
at stige ned i mørket
hvor de mest slemme statuer står
så husk at have rigeligt med kys på tanken
det er garanteret ensomt
at stå i dybet uden en eneste fugleklat på sin skulder
der er alt for få statuer
på bunden af havet
hvorfor skulle fiskene ikke også have
noget at grine af.
Wednesday 14 June 2023
:::
Selvfølgelig fører de glemte sætninger
brølet et andet sted hen
hvor natten nagles til sjælens havelåge
hængslernes lille skrig
nærmest bare et undseeligt gisp
letter med fornemmelsen, så snart jeg siger
det er det, jeg vil
og guderne krøller alt det rigtige
sammen i en kugle
med alle fristelser frisk kærnet
jeg er en sovesal
i et poleret krater
jeg drømmer alle stemmerne, I hører,
ser kysten og foruroliges
med et blik ned gennem livsaldrene
slikker tiden løkken om min hals
hovedet falder med et brag
fra sin lange historie
forsvinder fuld af begejstring
utålmodigt sidelæns ud gennem bølgerne
triller som kendte det allerede længe
selv sit sidste stød.
Sunday 11 June 2023
Arktisk Ambassadør mv
Er det ikke selvindlysende, at en Arktisk Ambassadør for
Grønland - naturligvis er grønlænder ( inuit ). Og endnu mere på sin plads, at
folk, der har sat spiraler op i grønlandske kvinders underliv mhblp
populationsbegrænsning af grønlændere, bør stilles til ansvar og de forulempede
kvinder naturligvis få både undskyldning og en erstatning, selv om intet kan
erstatte, hvad de har været udsat for. Er det ikke helt og absolut lysende
klart og selvindlysende?
Er det ikke endvidere på tide, at der bliver rettet op på den skandaleprægede omgang, der på embedsmandsniveau og regeringsniveau, har været med skalten og valten med udenlandske troppers "ret" til at indtage Grønland med atomart materiale og våben. At undergrunden under Grønland ( området under Indlandsisen ) bliver sikret og renset for alt farligt atomart materiale. At de stråleramte grønlændere og danskere og deres familier modtager kompensationer. At det bliver skrevet lysende klart, at noget sådant aldrig nogensinde igen må gentage sig med dansk deltagelse, hvad enten denne er officiel eller uofficiel.
Det er på høje tide, at der ikke falder flere fugle døde til jorden grundet på en Thule bases radar.
Lucy the Mermaid
A furious
pillar in the sunken city
practicing
reverb
hover to
hover completely silently.
Swim phantom tetra -
swim like the mermaid Lucy
swim phantom tetra -
swim as Lucy the mermaid
swim phantom tetra -
swim as Lucy the mermaid.
Illuminated
cheat snorkel
come up and
get some air
that's how
your mantra runs
you love
how it is.
Swim phantom tetra -
swim like the mermaid Lucy
swim phantom tetra -
swim as Lucy the mermaid.
Listen
sacrificial son how we launch
listen
sacrificial son how we launch.
Lucy's
emptiness
Lucy's
emptiness
Lucy's
emptiness.
You carry us through
the desert of settlement
chaos is
the earth's yellow reef
how often
do we come across this yellow
like right
now?
Swim phantom tetra -
swim like the mermaid Lucy
Swim
phantom tetra -
swim like
the mermaid Lucy
swim
phantom tetra, swim.
The
delicious hymn is hymn
koi carp
koi more tuff than tuff
you meet an entire entourage
behind the mermaid Lucy.
Swim phantom tetra
as Lucy the Mermaid.
Swim phantom tetra
Swim phantom tetra
Swim phantom tetra
Swim phantom tetra
Swim phantom tetra
Swim phantom tetra
Swim phantom tetra, swim.
Krabbekanon
Ingen holder barken
som vandfalds fossende klippe
vinden vil vippe mavens læbe
baby, hun nusser sine øjne hyppigt
Sisyfos tror rillen er lirekassepis
den lilla café fungerer med gnubbet kulild
nu køber bark sin kones krop
rører messen med faste makroner
vinden vil løfte mavens læbe
bærer hende hen til samme opløb
Sisyfos ruller til tystheds lyre
skibet over bjerget
med levende sten.
Subscribe to:
Posts (Atom)
