Tuesday, 6 June 2023

:::

 


Der lever grædende sjæle i hvert blad

som kigger ned i løbet på november

en livmoder fuld af hagl

fylder salmerne med de ufødtes klange

som et anker i de levende

borer de sig ned i testotoronens dyb

med et øre på hver fingers kaffetrøst

nærmer bæstet sig

lyden af de tunge skridt

og en sær svævende latter

bliver ved at trække vod

             gennem nætterne

selv fra bryllupsringens æske

lyder en mur af elektrisk blå

og fra de hængende pile

suser vores kys som en flod

i selve indvielsen

ånder muler urmenneskeligt

ikke engang et tons fjer

kunne forhindre

de sorte svaner i at svømme

på denne sø af tårer.





 

No comments: