:::

Lav bøjer sig mod ryggen

svæver som summende glasur

under sommerfuglene.

Lav stopper urets fuglemørke

fuglenes lav ruger

og ingen antaster det.

Sneglene søger fuglenes alibi

hvor slangen krybende

barberer sig med lav.

Den følsomme vækst drikker luften

og slangen kender alle numrene.

Lav bærer urmyrens lys

hører grangiveligt slangen

lave dørenes sneglesøøjne.

Slangen rejser sig

den er gammel og kold

og syv mil lang, sådan

synger dørene.

Lavstammen er et skib der

efter en endeløs række af hvirvler

stadig står med samme ro.