Er du efterladt som låret myggen stak
imens et sideskær tændtes i dig
hvordan du genkendte smerten
den lykkelige bittersøde vise
efterladt og boret ind i dit kød
du er ingen dukke
der sidder med sine øjnes vipper
ønsk dig ind under de lange skygger
der rørte deres eget omrids
imens du trådte ud
og hørte hvor fint
løvet raslede og havde navne
som nattergale takkede
med et sidste langtrukkent kald
fra skumringsblå struber.
No comments:
Post a Comment