:::

Maskeforbud:

Smuk frasebod.

  

:::

Himlen ligger vandret

som en stige i græsset

altid på vej til et simplere liv

kun én moder som en nøgle

i knækkerens billede og

alle dine kærlighedssanser overmætte

og uden ben

fritsvævende i luften

som et oversavet gevær.

  

Undersøisk

Koralrev hæver saltvandsslør

med vores tyste sorg

som en krympet trøje kloden den må sluge

havets øsle søjler

kan pible ned i dybet

hyg jer hver gang fisk forlader

kvababbelsens vimpelbøjer

timer kommer i hysteriske bobler

syndebukke skyller stranden lavasort

solen kalder med et olivenknogleblad

som i en ristrykkoger

hyppes alle folkeslag

verdensvolden er en stime knippeltun

for sådan narres verdens

konkylieeksplosioner:

Du snørrer verden sammen

med et kærlighedsbånd

en håndgranat i trussen

på din ubådskirkegård.

  

Brat sbelse

Ryryry døf vefmyk

vulmfal fififik kofi srehhip

kabeilip runib hybvik

vølonvi donnib kip

rubububuk mabu tishum

remsososom vliorol bafol

tyrøfto difribin køffol viwos

fyvolalav rasaggan kebsnip

myskør markøt vøfmek

remsososom rubububuk

mabumusit vallitorron

tottøn toøn tørm.

 

 

Flammeskæl

Berøringen af hulrum kommer kurende

gennem et svajende nefaløfte

svulmende huller udfylder ilten

et kor af kaniner skræver over kurve

sammenfoldede orker hyberventilerer

i bøn for et livremskup

jeggitteret vipper rambukkys

fødende fødders marabustorke

rydder synsfeltet for Horuspis

tager hændernes hinde af mos

til at bære bymurene

op på øverste hylde

kultorve løftet som helikopterhvaler

via vores viltre volt

fyrretræslava vil hele ryggen

når koncertsale løftes i hanken

bikuber limet med læbernes pust

små dråber ilt til at læse

døden formindsket

sutrarøret har lommer til dine flammer

små dråber ild lyser op i mørket

mikroskopiske gasblå dyr

viser natten sine tænder.

  

Oniitats enambenrejs

 

Kitsigol mårenspul

haffinbas plurenlul

gakkal sutte huttentut

noffelbet klohampenpuk

kapsvæl jemshum spævlespak.

 

Underverden

Tudepiskeris op i limningen

inde fra klodens midte

former nye knogler

goplemåneden strakt

til lapis lazuli rebus

genskabelsens grænsebom vipper

eksplosioner i dit rollespil

kontrabasser siler i sovende vandfald

bogreolers stenalderfans

trækker bogstavers bidsel

frem under gravenes felter

fire personer af skyggegræs

tre når solen går ned.

 

  

Tragt

Træernes kroner er tågens fødselskanal

de svajer med færger 

             i køjernes beslaglagte morgen

de passer gebis med rebenes tandsæt

rullestege vipper vimplers syge spørgsmål

en tynd hinde 

             klæber til hjernens blodtørst

hospitalsbårer hejses 

             op i hovedet gennem gab

knipler er kun tillærte cyster

violer bløder cockpitsole

træerne maler gavlene laboratorieblå

sukkerroer ruller fra en ligkistevogn

træernes kroner er tågens fødselskanal

bladene glinser af kisel og fosfor

op gennem stammerne flytter rummet

kølevognenes navnløse kul

barndomsbyer trækkes ud med tang

rødderne behøver kun 

             en ganske lille gnist

flammesvaner elsker søens dyb.

  

Fuglekongens Palads

 

Skyernes marmor sønnesoler sig

indrullet i bomuld kornblomsternes øjne

efter heftig storm

står her i min have

står her i min have

og ser marmorskyerne drive forbi

det er en helt almindelig dag

det er en helt almindelig have

en helt almindelig have

vi går rundt i en helt almindelig have

bare for vild

fra alle verdens hjørner

blæser vinden

og Takemitsus violiner synger

Takemitsus violiner synger

i hvert et blad.

 

:::

 

Hvem har beføjelse, hvem er sin egen gud

talen som åbner den døves mund

om dig der dykker med lange ben

i bølger mod stranden

hvem har beføjelse, hvem er sin egen gud 

talen som åbner den døves mund.

Fyldte reder dulmer den som skal komme

i dalen gået amok i galninge feber

hvem stiller sin kuffert på randen af exit

kører rundt med sine døde som piratkunde lift

fyldte reder dulmer den som skal komme 

i dalen gået amok i galninge feber.

Når nøglernes raslen taler som en smerte i ryggen

hvem sylter, hvem sylter den der står i din dør

du lirker loftsrum de alle snart må rømme

kun den der dulmer med dun og løfter

når nøglernes raslen taler som en smerte i ryggen

hvem sylter, hvem sylter den der står i din dør.

 

Nøglen der drejes åbner dommerens dør

i dalen hvor der rafles om din død

vid besked om svinenes samling

hvem åbner burene for at tømme dem helt

stjålne nøgler ligger sikkert i dommerens lomme

du som kender ham, du som kender ham

 

kan vugge i din egen sø, dit eget smug hvæs

og hump, hump – fanerne lander blødt

du som har nøglebeføjelse

kan ligge dobbelt polet og snøfte

kan vugge i din egen sø, dit eget smug hvæs

ja hump, hump – fanerne lander blødt. 

Sådan en aften skal du vide hvem du forlader

hvirvelsøjler du drejer hvirvelsøjler til enlige kys

søheste cykler med halernes hjul

søheste cykler med halernes hjul 

sådan en aften skal du vide hvem du forlader 

hvirvelsøjler du drejer hvirvelsøjler til enlige kys.

  

Færdig med al snak om at fiske cykler

benene slår de slag ben skal slå

lad den som nøglefri åbner sit væsen

være den der forvandler morgengryets gal

færdig med al snak om at cykle fisk 

benene slår de slag ben skal slå

 

på vej gennem en bølge i vandet

  

på vej gennem en bølge i vandet.

 

How she died

Upon the hill from below

was a churchyard

we went there just before snow

and crossed until

you turned the card

and asked me how.

And you said look

and pointed upon the sky

how she died

how she died

how she died

and you said look

and pointed upon the sky.

So many small lanterns glowed

on the churchyard

each and every one had showed

about a grave

it was not that hard

the way wind blowed.

And you said look

and pointed upon the sky

how she died

how she died

how she died

and you said look

and pointed upon the sky.

  

:::

Grate spækka haurum puk

mumbi stuppa tubbi lup

raben funker salum launki

fumpi tumbi loren molos

bausen smækker nauki ruk

væzel probi chablim næz

himbli trona kausjup morenles

flup stup trubbi rup

murav humbli garavan.

  

MOS:LAV:HVAL:

MOS:  Syntesen mellem intet og intet.

         Grundfjeldet tier.

LAV:   Billederne er ikke forsvundet -

          men blot isoleret fra

          grundfjeld og skabninger.

HVAL: Periskopet bruger billederne

          som nakkestøtte.

          Men billederne tier.

    

Mos, lav & lavasten

 

Brug ingen vold

den har intet her at gøre

døren er din båd

dine kattepoter er dit fartøj

under mosset ligger chefferne.

       *

Fødder griber

store verdensrum

summen af din sum.

       *

Dunsterne kysser

det opsprættede

gribebrædt.

     ***

     ***

     ***

Minimalstat

Du skræller tørven så kommer lyngen

du skræller lyngen så kommer lakrød bægerlav

så tilføjer egetræ lyngen til mønningen, lyngen

kan bære det

du skræller tørven, du skræller lyngen

rå og utæmmet, den ydmyge lyng

før dem ved armen

bær dem væk

sy jomfruer i lyngdyner

de kolde tinder elsker lav

og bægre fulde af forsegling

sådan føres du til lavet

sådan hedder lyngen i lyngens butik

og der holder lyngen op

ikke tiljublet

i et spring benekdiktinertidslen maler

sådan føres du til lavet

det aldrig oprevne lav

som fylder sine

lakrøde, skarlagensrøde, koralrøde

bægre.

  

Skolegang

 

Lugten af vådt ler, våd slikker og glasur.

Lugten af Chlor.

Den manglende lugt ved eksploderende flødeboller i vaccumbeholder.

Duften af Julliennesuppe.

Duften af havregryn brændt i sukker.

Duften af nybagt brød.

Lugten af våd tavlesvamp og ditto klude.

Lugten af landkort, der blev trukket ned fra loftet.

Duften af høvlspåner.

Smagen og lugten af blod, da min engelsklærers knytnæve knockoutede mig til tre dages hjernerystelse.

Lugten og lyden af de svedne bondeknolde fra sjete C, der faldt ned fra ribberne, fordi de var faldet i søvn.

Min musiklæres gustne ånde, da han med et kvælertag om min hals forsøgte at presse mig ud over et gelænder.

Lugten af brændt lyng fra en milebrænding.

Lugten af Svovl, Salpeter, Kul og Fosfor.

Lugten af udhamret kobber.

Duften af frugter, grøntsager og korn.

Lugten af leverpostejsmad der ramte lige forbi viceinpektørens ansigt og satte sig fast på karmen.

Duften af frossen mælk.

Lugten af dampende varm tis fra Helles tekande, da hun åbnede den midt i en time.

Lugten af hugorm og snog fremvist i biologilokalet.

Lugten af en snes undslupne jagtedderkopper. Lugten af en bestemt piges angst.

Den generelle lugt af linoleum og vinyl.

HVOR ER BØRNENE DER FORSVANDT I MAUI?

 

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

Hvor er børnene der forsvandt i Maui?

 

 

Skytsenglesimulator

Velkommen til skytsenglesimulatoren

her kan du får din lokale sprøjte

så vi altid kan være i kontakt.

Vælger du ikke at stå under vores beskyttelse

så fortæl det venligst ikke til nogen

at afvigerne er fremtidens håb.

  

NATTENS NØGNE ENGEL

 

Rører nelliken på graven

som tændes og slukkes

i en lysende sprække.

Du har ikke ligget

længe nok i årtusindet

jeg er her stadig

og slynger snørrestøvler 

           efter skyerne.

Smerten er den nærmeste ro

en harmløs myretue 

              af mørke.

Jeg falder tomhændet

ud af en hvirvels kirke

og slår Vor Herre 

             over fuglene.

Mørket bønfalder 

             sin ondskab.

Urtid slipper dybfølt 

             mine negle

sådan er kuløren 

             i vores skumring

natten maser månen

som et føl over himlen.

Jeg rejser mig 

             op fra navlen

ingen hører alligevel 

             min dugfryd

og dør jeg på en mark 

             fuld af stude

vil lav og mos 

             dog stadigt ønske

jeg kommer og synger

ganske stille

og næsten grædende

for dem.

 

Nærmiljø

Det er ikke parykhattene der løfter stenene

det er stenene der løfter parykhattene

det er ikke mågerne der pløjer markerne

det er markerne der pløjer mågerne

markerne og mågerne æder af det samme kredsløb

de er hinandens hunde

som parykhattene løser råbåndsknuder for

det er hundene der i lemniskater

lyser svamp og måge op

så de som knudepunkter blinker vild alarm

over mark og sten og hundegård.

  

Egens råstof, Jagt, Medtale & Omklædning

Egens råstof 

Hvert træ galer rødt over nøgen bakke

sit eget jerns jernstænger svulmende joviale

ryster grene - overgiver sit jern

til hårdtprøvede agern, skarlagensrøde:

Luk gæs ud af din æske!

Jagt

Jægere over isen

ganske forsigtige med tastende grene

helt ude på midten

sagsøges deres skridt

af stormen

og indhyller dem

i en hvirvel af blade.

Medtale

Min læselyst

spændt som et yver

jubler chaga gennem ganen

chaga er det yver

jeg læser struben med.

Omklædning

Kufferten sukker som en malkemaskine

intetkøn stråler hamskiftets borerhammer

gennem sfærene bønfalder sneen vores ønsker

der hvor hamskiftet kortvarrigt lyser

i en manglende statistisk stigning.

 

Uddrivelse

Bogstaverne kigger på os fra hver sin fælles næse

stoffet spændt over søen syet af nøglekys

vækker de døve fødders korygte op

bakspejle vipper venligt med daggrysmumlen

de store fortovsfliser hikker

som var hundene konservesdåser

søkortets hysteriske nys

kysser kysten og løfter huse op på sin barm

opmarcherede tommelfingre

kan ikke længere holde sig i ro

revler os til med rysteribsknob

mikroovne er søstrenes kikkertkjoler

gør os til tøris

hvor alt blir ugenkendeligt

bruden går amok på landskabet

hamrer dæmninger op med en gigantisk økse

hukommelsesbukser driver afsted

i valnøddeskåle gennem oboens tunnel.

  

Første

Yveret er høduft en høduft der skyder bryst.

Løget er lukket som høduften lukker sig om brystet.

Vejret er grænseløse høtyves indtog.

Munden før den taler.

Munden før brystet snørrer sig sammen om munden.

Munden før daggry.

Brystet

er vores samtale

er vores latter

er terningerne

er vores første sætning.

  

Tre digte

Ønskecaféen

med søsterens stemme

lyder som kløver.

       *

Marehalmen skaber mundene

yveret skaber sønnen

fornøjelsen skaber duften

duften skaber latteren.

       *

Sådan cirka huden, hele huden og

dens omrids

det er det samme

som sneens vinger

hvorend sovende

det er det tidligste suk.

                  --- 

Før end du møder

Cirka før solen går ned

nøler en ressource

lister en berøring

river en berøring

skjuler en berøring

sig bag sin egen sidste berøring

sådan som også solens stråler

gennemborer skyerne

uden at blive set

og på motorvejen oplyser vandrefalkens rolige

patering af et gennemstukket dyr.

Vores miner omkommer

som syv breder

før end du møder

næste dags morgen

før end det skjulte haster i skjul

det kommende fylder motorvejen

før asylcenteret åbner

det kommende på motorcykel

som uvaccineret landevejsstryger

malker skyerne

gudefryd, gudefryd - de kommende skyer

skarpe laver mod føddernes fuslinger

stille ballon tæt på at lande.

 

Liste over svampe der ofte - eller af og til vokser i cirkler også benævnt hekseringe:

Liste over svampe, der vokser i hekseringe:

Almindelig munkehat, Melanoleuca polioleuca. var. polioleuca

Bleg hekseringshat, Lepista saeva

Bleg tragthat, Clitocybe dealbata

Brunstænket hekseringshat, Paralepista flaccida

Elledans-bruskhat, Marasmius oreades

Gyldengrå munkehat, Malanoleuca cognata

Karbol-champignon, Agaricus xanthodermus Geneva

Kæmpestøvbold, Langermannia gigantea

Kæmpe-tragtridderhat, Aspropaxillus giganteus

Mark-champignon, Agaricus campestris

Rød fluesvamp, Amanita muscaria

Stor tragthat, Infundibulicybe geotropa

Stribestokket munkehat, Melanoleua grammopodia

Violet hekseringshat, Lepista nuda

Vårmusseron, Calocybe gambosa

Ægte Rabarberhat,  Chlorophyllum  rahcodes                                                                                                                                                           

(Tilføj gerne evt flere i kommentarfeltet, så vil jeg indlemme dem i ovenstående liste).

At dele en flaske vin med de døde

 

Aldrig Tanqueray på et lædersæde

endnu engang nøgen foran Arafat

ligger sådan som kirkeklokker ville

hvis i nat en mand der digter

et ønske

kun det.

At tørre det spildte op

er at lytte til de ensommes læber

er navnet der fører

sig selv over panden

skeletterne er vinteren som fodnote

er det

de er

deres ømhed som du er.

Tidligere drev en neuron sig til at føle lys

sådan kommer een vi nogen tid målte

een der ønskede døden

ønskede det ønske døden er.

Tyst er døden alene i livet

er nøgne fødder kaperminer

virkelighedens indre, nærmest

døve øre

der er.

At torden det er lyn

det er at leve i eftertid

er nogens fedtsten som lysthus

alle stolene kommer

med dig på ryggen

violinen inderst inde

er den ø

der endnu er

dit skulderblad.

At tænke at der ligger en flad nat

som løber ud af sommeren -

klamme er vinterens marker nu

er den

der drømmer

øjeblikket efter.

At trække de levendes engangsbrug nedad

som let saltede fugle fra en klippe

kalder narren stormombrust

imens dine egne døre stille åbner

de dødes øjne

ind i dig igen.