Børn leger ved mergelgravens dyb
som kun Mímir kan løse
dagligdagen fra
de ubeskrevne blades stjernefrø
hører afgange og ankomster
fra søens gjaldekor.
Jeg nævner her ikke
de synkende blå lønopkøb
rivende togstammer
åbner flammetunneler
skihopbakken husker
et andet landkort
hvor vi står med sandalorkaner.
Foran os skvulper evighedens
reb som steg fra slangers skove
og tastes ind med hviskefugle;
barfodede flyver vores
bådes sekler gennem suppedalen;
cølibatkaldet holder os fanget
med epidemiers
bispehuer helt strakt ud.
For de intetanende og vildfarne
kender søvnens køl sit krystalocean
og broderskaber suser uskyld hjem
så gyngerne må standse
i højeste position.
No comments:
Post a Comment