Så da jeg mødte dig
og ikke længere væmmedes ved dine ben
lyste træerne deres lav op mod nord
og jeg genkendte dit smil.
Så følte jeg
lydene stige
som om vi var en film
og bag vores nakker
mumlede det ventende tog
vi kendte vores eventyr
som færgelygter i tågen.
Og jeg elskede dig
vi mærkede vores kærlighed
sprede sit mycelium
gennem Trøjborgs kister
og alle svar
var de samme svars spørgsmål
lysende som små lanterner
i mørket.
No comments:
Post a Comment