:::

 

Vi hænger fanerne så højt vi kan -

på halvt hænger versefødderne

naboer vifter med vifteriver

ned i de raskes heksekedel

dystopiske kristpalmer retter typografien

som shetlandsponyføl i islænderfolden

Mariaskålen svæver 

som en mandarinbåd i luften

bussemanden knuses

som bigballer i kulhydraternes syrehal

koralrev stiger fra slangernes grav

fanerne blafrer tuer af skrift

kærlighedsloven drysser negle fra himlen

høstakke af frølår hilser hver stjerne

testostoronens risici

lyser rødt ved din tøjrepæl.