Tangkorset

 

Jeg havde lige taget mine lange underbukser på

da en storm begyndte at dreje det nærmeste tårn

som projektiler borede splinter sig ind i min arm

den i volt tændte by

med sine hospitaler, 

            gravpladser og undergrundsbaner

blev med ét tømt for skrigende måger.

Selv mine tænder stod i kø

for at ligne et gebisbeboet glas vand

jeg gik på krykkernes dybe surmulen

helt op til mønningen

hvor dit skrig, selv dit skrig

blev retuneret med det ugyldige falckkort.

Jeg åbnede ind til stuerne

og så latteren gå ud med skraldet

ørerne åbnede sig 

med kraniet som en åben sprække

i min rejsekuffert.

Tid blev en by under vand

byen udnyttede bøn og sorg

uden selv at føde

bag døgnene stod strandkålen ganske tyst.

De fugle jeg snorkede ud af kontekst

faldt mod jorden i sammenklappelige faner

jeg kørte stormen gennem mine udstrakte arme

lod træernes toppe danse som bolde

ned gennem den tordenskræppeblomstrende eng.