Da jeg var barn lavede vi roelygter i efteråret. Omend det
var en tradition, var det ikke tilknyttet nogen rite. Tror bare vi har brug for
at gå ind i mørket med en tændt lanterne. Jeg husker også høstfesterne som
noget virkeligt lys- og glædes-fyldt.
Lanternefester og Skt. Michaelsfesten handler også om at vække sjælens- (lanternefesten) og bevidsthedens- (Michaelsfesten) - lys.
Hvem skal muren mellem os og de døde egentlig beskytte. Måske mest de døde. De skal vide, de ikke kan gå baglæns, at de skal give slip. Men i de korte sprækker der opstår, samler vi brevene op - i form af en afdøds flygtige aftryk af sin skikkelse, som den blev husket og her genset som en fremmed og pludselig besked.
No comments:
Post a Comment