De Døde

Bevægelsen søger i mødet og fastklemmelsen den nat, der skal løfte sit mægtige lys, som bevægelsen bemægtiger sig, fordi den skal sørge for det og sørge over det. 

Det at gå og grunden til at gøre det følger og må følge af, at luften og løftet råder, sådan som asketræets økse er beskaftet af det selv. 

Det senere russerhul, som alhøge vil, at jeg skubber sølet til side med, øsler sin stemme sådan her: 

Måtte ønsket, som er æggets lys, komme helbredt til verden, som et æg følger sin egen lovmæssighed - uvelkomment eller ej. Et kim i sin inderste blomme er den nåde, der gælder. Hvorfor skulle det ikke øsle med den af sig selv velkomne fremkomst? (Udrugningen kan gerne følge ødemarkens storkjove med hvert styrt som sin taktstreg). Lyset, der vælder, er næste fase - efter digtets aller første varme. 

  

Allehelgernes

 

Da jeg var barn lavede vi roelygter i efteråret. Omend det var en tradition, var det ikke tilknyttet nogen rite. Tror bare vi har brug for at gå ind i mørket med en tændt lanterne. Jeg husker også høstfesterne som noget virkeligt lys- og glædes-fyldt.

Lanternefester og Skt. Michaelsfesten handler også om at vække sjælens- (lanternefesten) og bevidsthedens- (Michaelsfesten) - lys.

Hvem skal muren mellem os og de døde egentlig beskytte. Måske mest de døde. De skal vide, de ikke kan gå baglæns, at de skal give slip. Men i de korte sprækker der opstår, samler vi brevene op - i form af en afdøds flygtige aftryk af sin skikkelse, som den blev husket og her genset som en fremmed og pludselig besked.

 

AMMETRÆ:

Elletræet har en meget smuk farve indeni. . .  Og i dag, netop i dag, tænkte jeg på min far og min bror, som begge er døde.  Jeg tænkte, at der nu er gået lige så længe, siden min far døde, som han nåede at leve.

 Jeg savner ham lige så meget i dag, som jeg har gjort det i alle de år, der er gået.

Jeg mærkede også, at de begge var nærværende i dag, det var derfor, jeg begyndte at tænke på dem.

Når bladene falder ned i vandet, hvad de ofte gør, for elletræet kan nemlig vokse helt ude i vandet, så vil det have en klargørende virkning på vandet, for bladene indeholder et stof, som frigives i vandet, og modvirker alger.

Naturen ved det ikke selv, sådan som vi tror, vi ved noget for os selv, når vi glemmer, at der er så uendeligt meget mere vi ikke ved; men alligevel har den en visdom og en hukommelse, der rækker langt ud over, hvad vi kan begribe.

En nat vågnede jeg og kunne mærke fire væsener stå bøjede over mig; det var som om de rystede opgivende på deres hoveder, og så fortrak de og opløstes. I tiden, der er gået siden denne nat, har jeg været indlagt 4 gange på hospitalet. To gange akut-indlæggelser og to gange indlagt til operation.

Jeg kan ikke lade være at tænke, at det var engle, der besøgte mig den nat, og at de forsøgte, hvad de kunne, men at de måtte opgive. Der var en gennemlyst ægyptisk-arkaisk stemning omkring dem.  Jeg ved ikke, om jeg mødte dem under de langvarige narkoser. Men jeg er overbevist om, at det under den sidste var mig en hjælp at tænke på havens sommerfugle, inden min bevidsthed slap op.