Gravøl for Anker

På Ankers tid taltes der midt i oliekrisen alligevel seriøst om

overskudsdeling

det blev desværre ikke til noget; men

modsat hvad de borgerlige påstår

bugserede Anker sikkert gennem både økonomisk krise

kidnapning og terrorisme

han havde erfaringen med sig

fra gulvet og fra sin tid som

aktiv modstandsmand

det blærerde han sig aldrig

med, hvad han fx havde gjort

med sin politipistol

for at sikre sig

værnemager-kartoteket;

Anker var en ydmyg mand

Folkets Tjener

Æret være hans minde!

**********************

Men det at være proletar er ikke nødvendigvis i sig selv en kvalitet, (selvom min sympati naturligt ligger der), men det, der er den nødvendige forudsætning for at nå Ankers niveau, er at være et godt og ydmygt menneske med pragmatisk og fornuftig proportions sans. Og også på den led er Anker savnet.

For det er desværre længe siden, at proletariatet sang Internationale, fordi de mente noget med det. Og den sidste inspirerede socialdemokrat var iø Svend Auken, som jo netop kom på banen, fordi et godt menneske genkendte et godt menneske. . .

Så hvis nogle iblandt os efterladte vitterlig glæder sig over, at Svend eller Anker er døde, så ved vi, at det ikke er på grund af, at de er engle, at de mener sådan; for det er selvindlysende at de eneste, der retmæssig kan tillade sig at glæde sig over at modtage så prægtige mennesker som Svend og Anker - netop er englene.

AMMETRÆ:

Elletræet har en meget smuk farve indeni. . .  Og i dag, netop i dag, tænkte jeg på min far og min bror, som begge er døde.  Jeg tænkte, at der nu er gået lige så længe, siden min far døde, som han nåede at leve.

 Jeg savner ham lige så meget i dag, som jeg har gjort det i alle de år, der er gået.

Jeg mærkede også, at de begge var nærværende i dag, det var derfor, jeg begyndte at tænke på dem.

Når bladene falder ned i vandet, hvad de ofte gør, for elletræet kan nemlig vokse helt ude i vandet, så vil det have en klargørende virkning på vandet, for bladene indeholder et stof, som frigives i vandet, og modvirker alger.

Naturen ved det ikke selv, sådan som vi tror, vi ved noget for os selv, når vi glemmer, at der er så uendeligt meget mere vi ikke ved; men alligevel har den en visdom og en hukommelse, der rækker langt ud over, hvad vi kan begribe.

En nat vågnede jeg og kunne mærke fire væsener stå bøjede over mig; det var som om de rystede opgivende på deres hoveder, og så fortrak de og opløstes. I tiden, der er gået siden denne nat, har jeg været indlagt 4 gange på hospitalet. To gange akut-indlæggelser og to gange indlagt til operation.

Jeg kan ikke lade være at tænke, at det var engle, der besøgte mig den nat, og at de forsøgte, hvad de kunne, men at de måtte opgive. Der var en gennemlyst ægyptisk-arkaisk stemning omkring dem.  Jeg ved ikke, om jeg mødte dem under de langvarige narkoser. Men jeg er overbevist om, at det under den sidste var mig en hjælp at tænke på havens sommerfugle, inden min bevidsthed slap op.

*

Op gennem den mødrene linje i min familie har der været en tradition for varselsdrømme, særligt manifest forud for fødsel (og til tider også død), hvor det for min mormors og oldemors vedkommende stadig var sådan, at de drømte ikke bare navnet på den undfangne - men til tider også fik besked om, hvad eller hvilken person vedkommende tidligere havde været. Dette kom jeg atter i tanker om, da jeg i dag læste følgende skrevet af Valentin Tomberg:

"Before the soul reaches the region of actuality, it descends through the regions of imagination, inspiration, and intuition. In the past, this descent was not always hidden from the parents' consciousness, and it will not always remain so in the future. In the past, the birth process could be experienced consciously even before it reached the physical world. The descending being was recognized in suprasensory world. Thus it became possible to give the new earthly being a true name. The name expressed the knowledge revealed in the suprasensory world through that descending being. In the future, this faculty will reappear - especially in the East."

*