Kalman Stefánsson & Árnardalsætt

 

Den islandske befolkning rummer et fåtal af klodens befolkning; så fåtallige er de, at bare én hovedgren af mit stamtræ udgør omkring en procentdel af den samlede nuværende population. Måske dét er årsagen til, at jeg, når jeg læser islandske forfattere, let kommer til en oplevelse af at åbne min slægts bog. Sådan er det fx meget udpræget og især med forfatteren Jón Kalman Stefánsson og hans romantriologi: HIMMERIGE OG HELVEDE, ENGLENES SORG og MENNESKETS HJERTE. Ikke bare udspiller fortællingen sig på den egn hvor fra min slægt stammer, men selve tidsrammen og en lang række personnavne og handlinger stemmer overens med personer som var og handlinger som foregik - omkring min oldefar Hannibal. Enkelte navne er lavet en anelse om, og nogle forløb er lidt anderledes. Min oldefar blev gift meget ung med sin udkårne Gudrun, som var syv år ældre end han. Faktisk måtte han løse kongebrev for at blive gift. I Jón Kalmans fortælling bliver den person, hvor om det hele kredser, konsekvent benævnt 'drengen'; drengen er forelsket i en pige, der hedder Gudrun, men i Kalmans version får drengen blot ikke sin udkårne. Min oldefar havde en meget nær ven som hed Boas, denne ven døde på tragisk vis fra ham. I Kalmans fortælling synes der at foregå noget lignende, idet vennen dog her hedder Bardur. Sådan er der flere hændelser, som forekommer lidt for hyppige til blot at kunne betragtes som absolut tilfældige. Kalman skriver på en på en gang meget poetisk rørende og detaljeret måde, og jeg kan varmt anbefale at læse hans bøger. 

 

*

Op gennem den mødrene linje i min familie har der været en tradition for varselsdrømme, særligt manifest forud for fødsel (og til tider også død), hvor det for min mormors og oldemors vedkommende stadig var sådan, at de drømte ikke bare navnet på den undfangne - men til tider også fik besked om, hvad eller hvilken person vedkommende tidligere havde været. Dette kom jeg atter i tanker om, da jeg i dag læste følgende skrevet af Valentin Tomberg:

"Before the soul reaches the region of actuality, it descends through the regions of imagination, inspiration, and intuition. In the past, this descent was not always hidden from the parents' consciousness, and it will not always remain so in the future. In the past, the birth process could be experienced consciously even before it reached the physical world. The descending being was recognized in suprasensory world. Thus it became possible to give the new earthly being a true name. The name expressed the knowledge revealed in the suprasensory world through that descending being. In the future, this faculty will reappear - especially in the East."

*

KOR

*

Jeg vidste, at den sidste salme skulle synges ude ved graven. Men da jeg ikke var stemt for at tage salmebogen med i lommen, fordi jeg til den tid ville skulle være helt koncentreret om at bære kisten, og ikke ønskede at være nødt til at huske på at få leveret nogen bog tilbage bagefter, så måtte jeg lære salmen udenad. Jeg kendte den jo godt, men havde ikke sunget den siden min konfirmation. Men dagen før kunne jeg stadig ikke rigtig teksten, og jeg fik det af den grund kun endnu dårligere. Næste formiddag havde fortvivlelsen virkelig ramt mig - oveni de forskellige versioner af angst, der allerede havde gennemrystet min krop og livskraft. Så sidder jeg der ved køkkenbordet, og har lukket døren lidt til, så det feberplagede barn inde ved siden af ikke vil tage notits af, at jeg sidder, og forsøger at recitere salmen. Så med et høre jeg et kor fylde rummet - de synger ord for ord helt tydeligt - og jeg kommer til vished, og falder i nogen grad til ro. Da det kommer til stykket, og begravelsen er en realitet, så bruser salmerne igennem mig med en sådan kraft, at jeg ikke kan mindes at have oplevet noget tilsvarende nogen sinde før. Godt nok er jeg knækket, men jeg vil, at min families røst skal kunne høres i dette rum - i det mindste denne sidste gang.

*

Bárður Illugarsson

*

Bárður Illugarsson hed en mand, der blev født i 1710. Han flyttede i 1762 til Arnardalur = Ørnedal, i Nordvest-Island , og grundlagde der Arnardalsætt = Ørnedalsslægten, som jeg hører til. Hans første søn fik navnet Jón. Og senere kom endnu en Jón til. Fra den gren stammer jeg - og tusindvis andre.

*