:::

 

Giftslangemåne

gæsterne takker for mad

kassen fuld af dug.

 

Slow, lingering death of feelings

Breathe while you count

 

release what is hidden and breathe out

 

in the nettles lies God’s hope

 

scream out all your gold

 

your center completely at rest

 

you fold the root of the harvest

 

I dawn upon you

 

you are yourself so eel-like

 

breathe the day’s lake into me

 

neck rising from the nearest ditch

 

you sleep so sweetly

 

in the slow, tenacious death of feelings.

 

 

 

Merely washing your feet

 

coolness ignites your glow

 

the frogs are croaking

 

for your extinct self

 

merely drawing the curtain aside

 

laying a blanket over your body

 

makes the room touch the sun’s rays

 

death, leprously covered in a runny nose.

 

 

 

Breathe through the day’s mire

 

neck rising from the nearest ditch

 

my dearly beloved green meadow

 

for the slow, tenacious death of feelings.

 

 

 

Stop at the number you have reached

 

it pours out of your mumbling

 

up the nearest gable wall

 

a gunshot rang out

 

your outline

 

drawn in chalk

 

the day breathes through its circles

 

very dry in the throat

 

the colors die at twelve o'clock

 

the flag hangs limp

 

eggs emptying from the crown of my head

 

just standing there, staring.

 

 

 

Breathe, draw in the air

 

breathe out all your hopes

 

lift the houses up from my extinct self

 

in your sleep

 

lives the slow, tenacious death of feelings. 

Your lips flap the yard’s horses

 

it is the slow, lingering death of feelings

 

and you’re a fraud

 

for the slow, lingering death of feelings

 

a clean arse to toot through

 

it is the slow, lingering death of feelings

 

slow, lingering death of feelings

 

slow, lingering death of feelings

 

slow, lingering death of feelings.

 

 

 

Kaba

                 K      a

                 b       a

R    b     f           s     s     h

e     g     o          o     o     å

t      y     r          v     v     b

       n                 e     s     e

g     d     g           r     e     t

e     e     y                 k     s

n     r     d          u     a

n           e           n     n     s

e     b                 d     d     o     

m    a     o           e     e     l    

       r     v            r     n

e     b     e                        e

n     e     r           s     k     r

       r     t            n     y

p     b     r           y     s     v

a     l     u           d     s     a

s     a     k           e     e     n

s     d     k           k     r     i

a     e     e           i            l

g            n          r     d     i

e     h                 k     e     e

       o     p          e     n     k

       s     o                        r        

              s           i     b     a   

       v     e           m   o     n

       a                  e     r     s.

       n     v           n     t

       d     i            s     v

       r     l                   e

       e                  h     n

       n     s           u     d

       d     k           n     t

       e     i                   e

              f           p

       f      t           o     r

p     o     e           t  r  y

       l                   t     g

       k     o           e

              s           s

             u           o

             d           m

 

 

Spans reküül

 

Pönke rükelep

penepok plakeg

dokmat naple vrinsk

pellerük raple rük

gekalpe geklappen hopenep

kalekap knappes kenepok

chombi furenfært

flaumæl fobli

spans reküül sopanke

hopenek salpe halwie

tükepelz tekplak tüü.

  

Flammehund

 

Verden ruller imens den tømmer sig selv

for klaverprogrammer

tæerne begynder at dele sig

og lyser umuligt som pindsvin i snevejr

dér står flammehunden

i kastanjens samtalefakkel

omgivet af violer

og kælvende døgn

dalens lysende skikkelse

hælder mælk fra svanernes vinger

tusinde sanser skælver

i tusmørkets glød

imens en galgefugl

bringer flaget helt til tops. 

 

Evolutionen er så spændt og saftig

 

Fløjlsgazeller lyser op i mørket

poser løfter sig i svaner

op over egeløvets krone

cellefødsler i det tyste.

Papirssoveposer 

over de tusinde

tentakkelgæller

i dit ansigt.

Jeg løfter din tomat-BH

evolutionen er så spændt og saftig

kirker skubbet ud af kirker

som fuglelava.

Sønneført igennem tåger

gådekirker kun for fugle

bønner tegnet med en sirlig fjer.

Et net af kys over dine øjne.

 

Mindernes skrøbelige håndgribelighed

 

Lysene tændes

og stemmen kysser dig

lysene tænder en flod

i tågede omrids af kirke

og kakaofoldede ål

i mindernes skrøbelige håndgribelighed.

Jeg indsamler dit støv

fanger din duft

går i din silkebløde kimono

gennem havens våde blomster

og den første nedfaldsfrugt.

Nogle gange føler jeg

mig klædt på til noget andet

noget filtret ind

i farvede poser med blæk

noget filtret og tvundet

papirtynde ansigter

lysende om tændte kerter

i mindernes skrøbelige håndgribelighed.

Jeg indsamler dit støv

fanger din duft

går i din silkebløde kimono

gennem havens våde blomster

og den første nedfaldsfrugt.

 

:::

 

Japansk pileurt

står i sumpens grønne dynd

i bambusbugten.

 

Forlis

 

Jeg tænker sjældent på at slippe kontrol

eller på at løsne hængslerne

så døren falder ud

men du må gerne

drive rundt som du har lyst

der er huller nok i universet

hvor du kan stå helt stille

og slippe verden af syne

du er helt bestemt

velkommen til

at skære hovedet af alle søm

jeg har elastik nok

til at du kan lade dig falde

men det er ikke mit ansvar

hvor du lander

selvom det helt sikkert

vil smerte mig

at samle dine vragdele op.

 

Kinesiologi 2

 

Du må aldrig få nogens hud

til at slippe dine negle

løse måner vil svinge

som knipler fra gulvet

og du vil kravle

på alle fire

du må aldrig

lystre dit skrig

eller lade tungen hænge

som en vissen oksehale.

Du må aldrig dele dit køn

du må aldrig hade

når hun trykker din arm

i bund;

du må hvæsse dine negle

og flå buketter af hendes kød

sådan er du min brud

midt i elselskabets skov.

 

Bryllupsreprice

 

Jeg havde vundet dig tilbage.

Du er havnet hvor du fortjener

at være

i gadens sidste hus.

Det var skæbnens ironi

sådan som dagene gik

jeg gav dig gaver

som bølgeskvulp

du var helt opfyldt.

I nat vil du aldrig mere

klones

du vil være den krop

jeg løfter dig

fuldt møbleret

ind i mørket

med.

 

Kinesiologi 1

Han tier:

Klæd dig sort

skræl sekunderne af - 

mine fødder suger dig 

tom for indmad.

Hør kroppens påklædte knitren

sy kraniet sammen

hør de små trip.

Gule konvolutter

omslutter hans

hænder.

Hør hende gå dinglende

over gulvet

på tåspidser

og ud.

Hør hende blive opfyldt

af hidtil ukendte

organer.

Græd kun for de levende

imellem skovens liljer

græd kun for de levende

i orkideskovens lys.

 

Vidjekurv

 

Nåleskoven inspiceres i en slynge

høje nælder og humle rækker ud

udslynges fra skoven

hvor en svane pludselig

siger Konge.

Skygge -

lyset vippet af skygge

og snydt for sit bogstav.

Løvhavet

bag grangrænsen

alle spor

vælder frem

som små korsfæstelser.

Nåleskoven, nåleskoven

parasol- og rabarberhatte

i febervildelse

bragt hjem.

 

Position

Står udenfor de store huse

midt i en flodmunding

og ved ikke længere

hvad der skete

nej, hvad der ikke skete

ligger under mit vinterhjulscrash

som en ål under cirklerne

jeg kunne have givet

en svag drejning

men holder fast

i den meningsløse kendsgerning

som om det var min sovepude.

Står sådan længe helt forstenet

foran alle de store huse

lægger mig langt om længe

ud mellem de tavse molepæle.

Derude kommer noget

meget bekendt mig i møde

og det er i begyndelsen

helt småt

det står nederst på en kontrakt

som jeg ikke kan tyde

ja, men nu 

kommer det nærmere

og nu kan jeg se det.

Det er ikke en række udråbstegn

det står helt stift 

uden retning

og der er noget

der bevæger sig derinde

det er ikke noget

spørgsmål

om skygge

fra et hvilket som helst hus

det står helt modsat

af en hvilken som helst retning.

Det er ikke et spørgsmål

om hvad jeg vil

ja, hvad jeg vil

eller ikke vil

det suser mellem husene

og enhver position

er den mest gunstige

lige nu.

  

Ansigt genkendt som genskær

 

Bjæf, din sniffer, sæden

har mæslinger i dag

vel pyntet 

sidder du der

i din ulvesnude

og råhyler

som en gæsteforelæser

skråthullet

sætter alt det vrøvl

jeg har fulgtes med

i årevis

sådan her

døve læs

kan stemmerne

og jeg

kan syv økser 

bjæffe

og jeg kan

være din første fejl.

Vi løber nøgne som vrøvlevers

og lyset

plukker vores kys

i røllikekviste.

Du er selv

ude om det

grænsen er gråmåne

dine gode råd er gråmåne

dit ansigt er gråmåne.

Alarmerne 

er jordens akse

alarmerne

i paradisets have

er helvedessalmealarmerne

i dit ansigts skær.