Står udenfor de store huse
midt i en flodmunding
og ved ikke længere
hvad der skete
nej, hvad der ikke skete
ligger under mit vinterhjulscrash
som en ål under cirklerne
jeg kunne have givet
en svag drejning
men holder fast
i den meningsløse kendsgerning
som om det var min sovepude.
Står sådan længe helt forstenet
foran alle de store huse
lægger mig langt om længe
ud mellem de tavse molepæle.
Derude kommer noget
meget bekendt mig i møde
og det er i begyndelsen
helt småt
det står nederst på en kontrakt
som jeg ikke kan tyde
ja, men nu
kommer det nærmere
og nu kan jeg se det.
Det er ikke en række udråbstegn
det står helt stift
uden retning
og der er noget
der bevæger sig derinde
det er ikke noget
spørgsmål
om skygge
fra et hvilket som helst hus
det står helt modsat
af en hvilken som helst retning.
Det er ikke et spørgsmål
om hvad jeg vil
ja, hvad jeg vil
eller ikke vil
det suser mellem husene
og enhver position
er den mest gunstige
lige nu.

No comments:
Post a Comment