Lav forsvinder ikke så let
langsomt breder det sig ud til alle sider
selv fra dybe sprækker lyser det op
i kølige kredse
kysser det sten og klipper
ru arme i oprette mundinger
samler på hvert fnug
de forkølede fnoks
farvede af aftenrøden
hager sig fast med stor,
kirkeklokkeringende tysthed
til halerne der langsomt forsvinder
hejst op som scenetæpper
gennem den stejle skakt.
En morgen kommer døden og lærer dig sine svømmetag
en morgen ganske tidligt
bliver tågen tre skikkelser under dørens tærskel
det seje træk er fuld af skræk
det trækker ind
hvor morgen langsomt bliver dag.
Du skulle ikke have givet mig dine drikkepenge
Du skulle ikke have skubbet barnet bort
Vi har allerede delt så mange senge
Nu er alting sort.
Og morgen bliver langsomt dag
det seje træk er fuld af skræk
det trækker ind
tre skikkelser under dørens tærskel
bliver tåge
en morgen ganske tidligt
kommer døden og lærer dig sine svømmetag.
Du skulle ikke have givet mig dine drikkepenge
Du skulle ikke have skubbet barnet bort
Vi har allerede delt så mange senge
Nu er alting sort.
Intet vender ugjort tilbage til mørket
en fest er summen
af alle porte der bliver åbnet
en hymne af øsle tanker
en vej ind i dit hjerte.
Vi kan virkelig bygge
kærlighedshuset stort
men vi kan ikke fylde
dets centrum
før vi elsker at give
fra tømthedens fylde.
Hvert menneske er selv et mantra
et kort kodet til kys eller had
giv så mange kys
at du brister
ind i oktobers bad.
Kærlighedens flammende rødme
møder den elskede
med lukkede
og alligevel
helt åbne øjne.
Flamingoer på et ben
og mange nok
bag vuggende joller
så mange vi aldrig før har set
og bådens alt for lille rat
det er vores øjne
der ser hvor tyndt
en hættemåge har skidt
ned over nærmeste jolle.
Vi er så tæt på den grønne flade
søen er sikkert lige så fladbundet
som fartøjet vi gør os komiske for.
Det eneste at savne er tåge
til at indhylle overbelyst plathed
solen er hele osteklokkens karnap
lavt sniger tristhed sig på
og nærmer sig altings fylde.
Den med rygrad forbundne hejre
sætter urene langsomt
i stå.
Kun det tyste nærvær
forklaret i kølig tysthed
det rige bølgeslag
i bølge efter bølge
et sug
let løftet
i fodens svang
gravhøjsstemning
før gravhøjsstemning
begyndelsens begyndelse
i dalens skær der nede
søvnens lykkelige åndedrag
som fylder tysthedens ramme
sammenhængen mellem du og jeg
indånder kys efter kys
og udånder med sitrende læber
læbernes læber
i verdens kys.
Viklet ind i
klude for at svæve
kunne vores
vaner
bore sig ned
i brøndens dyb.
Den
nyknyttede Ofelia
kipper med
sin nældefeber.
Egeskovens
kor tegner radius
med dragebådens
årer
franskbrøds
automaten
sier vores
verdenssnue.
Malerfaner
over kattebakkens farao
får os til at kysse haremsattentatet.
Fra åbne haner strømmer mel
over
barnepilsnerblodets kar.
Til at lukke
himlens sluser
får vi
søpindsvinesprøjter
så vi kan
folde os som stegte duer
i glasklare
kolbers ild.
Julestemningen
strømmer i særlig grad ud fra Lukas Evangeliets rørende fortælling. Vil man
imidlertid have den fulde dybde af dette evangelium med - må man gå til De Tolv
Helliges Evangelium, nogle steder også benævnt Urevangeliet eller Evangeliet om
det fuldkomne liv. Dette skrift er i sit oprindeligt fundne manuskript ordret i
overenstemmelse med Lukas Evangeliet - plus hvad der er udeladt i den
kanoniserede udgave. Det udeladte er udgivet som en selvstændig bog. Af denne
udgivelse fremgår en lære, der er fuldstændig i overenstemmelse med det, som
Martinus har bibragt af utilslørede kosmiske kendsgerninger. Af skriftet
fremgår det, at ikke kun Jesus fra fødslen af er dobbeltpolet, men at tilmed
den Gud han gennem Kristus er forenet med er af samme dobbeltpolede natur. Fx.
må bl.a. denne passage give rigtig megen mening, for den, der har sat sig ind i
perspektivet angående menneskets dobbelpolede natur:
Da spurgte en af dem: "Mester,
når vil Guds rige komme?" Han svarede og sagde: "Når det, som er
udenfor, bliver ligesom det, der er indenfor, og det, som er indenfor, bliver
lig med det, som er udenfor. Og det mandlige og kvindelige hverken er mandligt
eller kvindeligt - men begge er ét. De, som har øren til at høre, skal
høre."
Om
Urevangeliet i relation til Martinus' kosmologi skrev Svend Åge Rossen i
tidsskriftet Kosmos nr. 16, 1975.
”Det er
rigtigt, at RNA teknologien ikke er ny, men efter mange år i medicinalbranchen
så ved jeg at det IKKE er muligt at udvikle, teste, producere og distribuere så
mange milliarder doser på få måneder. Råvarerne, hætteglas, lukkere og lign
skal først produceres og leveres før den egentlige produktion af vaccine. Alene
leverancen af hætteglas kan godt tage år. Godkendelse af produktionslinier
tager tid etc. Det hjælper selvfølgelig at de tog lidt let på fase III studiet.”
Marianne Langholm Malmos
Betegnelsen 'åndssvag' er ramt helt ved siden af skiven. Det
er når kroppen har en eller anden defekt, der gør at ånden ikke kan komme
rigtig til og ikke kan komme rigtig til udtryk, at nogle har fået det indtryk,
at der så er noget i vejen med åndsbegavelsen. Men når man arbejder på at
overkomme denne kroppens hæmning eller hæmning i kroppen, så vil man kunne se
sjæle og åndsbegavelser folde sig ud, som til tider er langt rigere og dybere
og mere levende i sine optrædener, end det de med 'normale' kroppe er i stand til
at kunne give udtryk for.
Halvfyldte
maver er rødbedeklare
de sover
under sokkelsten i alt slags vejr
og hører
næppe Tobinkoret
gennem de
smalle skakter
for læberne
kan umuligt savne
et liv de
kun kender som foto.
Fra ti meter
vippen kastes din kuffert
mellem ketchup
og censur
velkommen
til vores Brutustempel
koppen er
fyldt med kølig olie
kødet søger
sivene
hvor bus
efter bus vender
det store
melankolske kamera
mod knipset
af dit komme.
Tilværelsen
er en fin tissestråle
som rækker
vores ører
sit
solfyldte smil
og bærer
sine pindsvineknive
som et anker i natten.
Anti-moralen i filmen A cure for wellness er, at når et menneske med en af magthaverne indbildt sygdom rejser sig op og siger til alle de andre mennesker med en af magthaverne indbildt sygdom - at de ikke er syge, at det er noget, som de bliver bildt ind, så vil de ikke rejse sig op mod magthaverne, men rejse sig op og vende sig imod den revolterende for at tilintetgøre vedkommende.
Det er ikke Jesu blod og legeme, men Kristi legeme og blod,
der tales om ved alteret.
Men da Kristus ikke er af denne verden, kan der ikke være tale om 'legeme' og 'blod' som i det legeme og det blod, du og jeg har. Der må altså være tale om et sindbillede på en åndelig, æterisk foreteelse. Sådan opfatter jeg det. For at gøre sindbilledet konkret - er så valgt - vin og brød, så sognebørnene kan forholde sig helt konkret til den åndelige realitet, at alt er gennemstrømmet af Gud.
Oplært af et vældigt savn
bliver hver en finger læbe
tubakroppe tæt i ske
soler sig i fælles rille
mulerne af hjerteslag
bøjer sig mod kurv af strå
oplært af et vældigt savn
svaner om et menneskebarn.
Haren stirrer gennem en lille glug
i sikkerhed under sneen
lige vågnet og straks mimrende
bønfalder saftstigningen.
Haren vugger måner i sig
som var den ophængte
lagener til tørrer med fastfrosne klemmer
mere stille end vinden selv.
Figentræets stramtsvulne knopper
spurvene gør hvide
står næppe kranset af vandskud.
Dværgfyren bøjer sine nåle
for frossen dug
kaffegrums venter på ormenes mod
som haren på gårdspladsens kløver.
Og nu springer den fremad
som en pirat i sit tov
ombord med verdens mindste par krykker.
Stopper kun op
for at sluge vitaminpiller
fra verdens anden ende.
Minderne smager
på minder i mindelundens vugge
landflygtig og provinsiel
spiller øjenskygger orgel.
Spurveflokken rykker
i etagernes gangstativ
holder mindernes krykker ud
i strakt og tyvstjålent
heil.
Det er ikke nok at sige fugl
vi vil vide
hvad det er for en fugl.
Det er heller ikke nok
at sige fuglen er lettet
vi vil vide
fra hvilket element
fuglen er lettet.
Om den er lettet i et brus
af usynligt bambusskum
eller har kastet sig ud
fra en lodret flade.
Det er ikke engang nok at sige flade
der er forskel på bygning, klippe og skrænt.
Begreber er gode nok for filosoffer
men en digter vil have konkreter
også selvom de tilhører
noget
der ikke længere er -
eller aldrig direkte var
at se.
Det er ikke en fugl
jeg kan bruge i mit digt
og slet ikke en hel flok
i silhuettræernes rimfrostmorgen.
Lad digtet være aldeles fuglefrit
i ét med papiret
der knitrer akkurat som hirsekolber
mod undulaternes næb.
Lav løber over stenene rigeligt og trippende
sammen med torskemundsvedbend
døgnet er diger mellem dag og nat
søvnsole ruller dem friske og glatte.
Og rhododendronkuvøsen
sømmer færgerne fast;
fra høhækken svæver lidt gærdesmuttestøv.
Oceaner åbnes i første slurk.
Og under kimende solsorte
har sneen allerede tømt landskabet for betydning
minderne støvsuger sig selv for minder
enhver lov nøjes med svømmetagets englelyd.
Føl krystalluften mod dine lukkede øjenlåg
og rykket i bønneskriget
fra kaffemaskinens dybhavssnorkel.
Diamantpigen er overgangsbom
og hilser flagernes stille dalen.
Everyone
drives that way swimmingly
the more
the noise sounds in the ear
we dance
high with a sick driver
why is
there a chair
on her neck
and drinks
bending the
whirlwind's will into a hole
the volt of
fortune lies the hours in zero.
Live fully
Live in
prayer
Live hugs
love life
and a lot
of mosquitoes about our sick driver.
The body
lifts in every curve
and above
the curve swells community
read on the
number plate it says petrol
filled to
the brim
rocket fire
on flame fire
and our
driver clears the church hill
every note
is a suitcase throng
to our ears
- a chorus
sick driver
loves us.
In the back
of the bus - sick driver loves us
on a flying carpet lies sick driver
we ride on
cotton clouds with our sick driver
and at
every turn summer becomes a sick driver
the
community village swells
the
community is
sick driver
is just ears
delicious
fruit in the stomach -
sick driver
sick driver
sick driver.
Når en alternativ financeringsmodel for de påståede militære
merudgifter IKKE giver anledning til - i det mindste som en overvejet mulighed - at annullere
kravet om sløjfning af helligdag - så må den kontante insisteren på
afskaffelsen af netop dén helligdag have andre bevæggrunde end den påståede.
Er kode-ordet HARMONISERING og målet DEN OVERNATIONALE STAT
EU?
Trykker forsvarshørmen
ud af sprøjtens lykketræf
fik I køtilbud for jeres frihed
og nok af fingres ivrige høgenæb?
Mure åbnes med et messebap
regneblokken istemmer
vinballoner til din dykkerklokke
sim-kort søstergjorte aller først
fosiler til at toppe kaffens skum
vuggeviser hjælper dig med bjælken
dit blege ansigt lyser gennem varmedunken
nattens dronning svinger
blomster mod en hær af engle.
Det vil være den specielle service
hjælpens endestykker oversat til kefir
det drejende emne om kætterens rem
øsken i ækvator set i frøperspektiv
mens kloden begynder sin evighedsspaltning.
Fagotten giver os sin blide dominans
tirsdag i tæt slynget es
med grønne navne
nævner nogens udlændingefar
tidevandet
og den store mirakelfisk
på øens ellers nøgne minebinderstrand.
Acheta domesticus, husk blandt andet denne betegnelse, når du vil vide, hvad der er i dine forarbejdede dagligvare. For der kommer ikke til at stå indeholder insekter eller indeholder mel af fårekyllinger, biller, græshopper eller melorme. Så om du ikke er interesseret i, at der skal være fårekyllinger, biller, græshopper eller melorme i dine fødevare, så gå udenom de, der er deklareret med indehold af Acheta domesticus, Tenebrio Molitor, Locusta Migratoria & Alpitobius Diaperinus.
Uldkysefryden
buret inde
i
sangfugleglædens ekstase
ulddøsens
uldne bomuldssky
buret inde i kummefryserkotens
kuvøsepsykose
højdeforskelsværdiens ufuldendte
volieremusik
suttekludegravene
gemt under tærskelen
jeres falske
safranromancer
buret inde
og fængslet
i uldne
bomuldsskyer
de baglænse
chifres vuggesange
rykker der
hen hvor sneen falder
hvert
svømmetag
sømmet fast
til bølger
vandets
bevægelse
mod en hinde af måben.
Porte af hellig væske åbner
hospitalers og læsesales tider
løvens ve fortolder dig i vuggen
hør nu kan koens fire maver
blæse hornet i bund.
Kufferter fulde af sol og klapsalver
rækker hænder ud fra dit pol-mørke
alle celler svinger med i samme dur.
Hillet og ulønnet
gør samkønnet Celan til cadillac
viserne betaler usynligt
tapetet tosserne sover i.
Og Efesos
havner håbefuld i et ledvogterhus
gøende læbers ægtepagt
bidt af myrebark
slår endnu engang alarm
for Kyklopen kigger ind
gennem hullet i ozonen.
I dag fejres der nytår i alle lande i Nordafrika. Den agrariske kalender og fejringen af nytår startede under berberkongen, der i Biblen kaldes Sésaq - i år 950 fkr. Altså 203 år før Roms grundlæggelse. Berberne (algerierne) kaldte (og kalder stadig) den første måned i året for Yannayer, hvilket slet og ret betyder 'en måned' eller 'den første måned'. Yannayer lyder i mine ører MEGET lig Januar. Så spørgsmålet er, om jeg skal have mine skolepenge tilbage. For i skolen lærte jeg, at Januar kan ledes tilbage til den romerske gud Janus, guden med de to eller nogle steder endda fire hoveder. Eller alternativt tilbage til Juno. Det pudsige er jo, at romernes nytår fulgte naturens cyklus, hvor safterne stiger i træerne, i slutningen af martsmåned, som vi i dag kalder Forårsjævndøgn. Så hvorfor valgte de at navngive Januar efter portvogteren Janus med de to hoveder, der stirrer tilbage mod fortiden og frem mod fremtiden?
Hvordan er de to kultures skikke forbundne, om det er det, de er - berbernes og romernes. Eller er det som så ofte før med romerne, i deres åndløse materialisme har de ranet alle andre folkeslags mytologi. I hvert fald finder guden Janus ikke - som så mange andre 'romerske' guder ellers gør - nogen reference til de græske guder.
Hvorfor skulle Januar ikke stamme tilbage fra berbernes Yannayer?
Fiskene i Det Nye Testamente er symbolet på kristi
lidelses-tidsalder og korsfæstelsens mysterium. Fiskenes tidsalder. Engang vil
vi måske finde hvilke symboler er dækkende for Martinus' indvarsling af
Vandbærerens tidsalder, broderskabets, frihedens og overflødighedshornets
tidsalder.
Det aramæiske sprog kan ikke oversættes så entydigt, som det er blevet af alverdens landes oversættere. Der sker en væsentlig fattiggørelse ved enhver oversættelse og meget af den oprindelige kosmiske visdom, indsigt og magi går tabt.
At der med benævnelsen af *Fiskene* er tale om symbolik, ses
endvidere i dette symbolleksikon:
Det er forskellen på - på den ene side de to første og så
det Tredie Testamente. De to første har en indbygget (og for det almene menneske)
skjult logik, som har skullet skabe en følelsesmæssig åbning hos tilhøreren ved
sin (næsten) absolut skjulte logíks fremmaning af et sprogligt mysterielandskab,
der skal vække den religiøse følelse, kristuskimen.
I Det Tredie Testamente er logikken selve sagen og teksten er krystalklar og har ikke som sit første sigte at tale til følelsen - men at tale til det dagklare intellekt.
.................................................................................
Senere tilføjet indlæg om noget af samme emne: HER.
Som om vi fastspændt diede
svøbt ind i uld og ulveskind
stod grottens modermur i fuld resonans
lullet i søvn af nattens sange
løb vi ud befølt af klippenæver.
Forgiftet af Herodesbajer
så dødskrystaller nytårsfælden klappe
hver celle begyndte straks at lyse
i raketfart helt strakt ud
mod himlens dunkle rum.
Se hver gang endnu en stjerne funkler
på sjælens bomuldsbløde kort
vippet fri med æselørers palmegrene
fra tunnellerne
Kyklopen holdt os fanget i.
Hvor mon solen står?
stråler den på mig?
åh, jeg måber når
solens stråle leg.
Falder regnen svær
sætter jeg mig her
lukker bladdun i
tæller så til ti.
Hver en stråle sol
på min grønne stol
vikler ud et garn
jeg er lysets barn.
Lille blomsterbi
kommer til mit slot
kommer kun fordi
blomsterstøv er godt.
Vind som går forbi
løfter skørtet op
vugger kronetop
synger melodi.
Synker solen så
ned i havets blå
højt fra nattens rum
åh hvor blir jeg stum.
Kalder stjernen klar
luk dig blomsterkar
stiller mørkets sko
jordens blomst til ro.
Når
du rører ved det sted som jeg har gemt så mange år
et åbent sår blir blottet, jeg håber du forstår
min smerte er for stor for dig mit barn.
Når du finder mine chok på den golde ø hvor alt er sort
et ufødt barn blir sygt før end jeg ser det
løbe bort
se barnet kravler på det grønne bjerg.
Og bjerget er et ekko af mig selv, min egen fader står
dér dybt i dalen, råber før han endelig flår
min smerte er for stor for dig mit barn.
Det skib som fragter andres lykke til intet de har gjort
er stort og mægtigt som en angst man aldrig giver bort
se barnet kravler på det grønne bjerg.
Den ø vi tanker op ved så vi får kraft til nye kår
er kun et fattigt glimt af minder som forgår
min smerte er for stor for dig mit barn.
Til andre tider samles lykken for livet det er kort
det land du kommer til er ingen drøm, hvert skridt er hårdt
se barnet kravler på det grønne bjerg.
Her er ingen plads til nogen dværg der alt for godt forstår
en dumhed mennesker har når de ser hvor grænsen går
min smerte er for stor for dig mit barn.
Og har du intet sted at vende det punkt af smerte sort
jeg giver dig en grænse: min egen smertes tærskel-port
se barnet kravler på det grønne bjerg
min smerte er for stor for dig mit barn.
Se narren har nu
nytårsmånen tømt
på anonyme
strøg hvor valium slukker
endnu et
mørkes gry magnolie-ømt
nattom hule
viser hængslet grønt
violnatur for
havneby ranunklens gnist du plukker
se narren har
nu nytårsmånen tømt
og fulde mænd
ser vinen de har drømt
en guillotine
nynnet varm af døve råb nu sukker
endnu et
mørkes gry magnolie-ømt
hun er en
væver sag de gør med barn på skrømt
og nyopfører
død-alvorlige, hun vugger
se narren har
nu nytårsmånen tømt
men før end
sorgen kalder sig berømt
gør ilden ondt
i hjertet når den slukker
endnu et
mørkes gry magnolie-ømt
og vil du
vippe årene hun sad så kønt
vælte ud de
vilde huses knuste brokker
se narren har
da nytårsmånen tømt
endnu et
mørkes gry magnolie-ømt.
