Barnet på det grønne bjerg

 

    

 

 

      Når du rører ved det sted som jeg har gemt så mange år

      et åbent sår blir blottet, jeg håber du forstår

      min smerte er for stor for dig mit barn.

 

      Når du finder mine chok på den golde ø hvor alt er sort

      et ufødt barn blir sygt før end jeg ser det løbe bort

      se barnet kravler på det grønne bjerg.

 

      Og bjerget er et ekko af mig selv, min egen fader står

      dér dybt i dalen, råber før han endelig flår

      min smerte er for stor for dig mit barn.

 

      Det skib som fragter andres lykke til intet de har gjort

      er stort og mægtigt som en angst man aldrig giver bort

      se barnet kravler på det grønne bjerg.

 

      Den ø vi tanker op ved så vi får kraft til nye kår

      er kun et fattigt glimt af minder som forgår

      min smerte er for stor for dig mit barn.

 

      Til andre tider samles lykken for livet det er kort

      det land du kommer til er ingen drøm, hvert skridt er hårdt

      se barnet kravler på det grønne bjerg.

 

      Her er ingen plads til nogen dværg der alt for godt forstår

      en dumhed mennesker har når de ser hvor grænsen går

      min smerte er for stor for dig mit barn.

 

      Og har du intet sted at vende det punkt af smerte sort

      jeg giver dig en grænse: min egen smertes tærskel-port

      se barnet kravler på det grønne bjerg

      min smerte er for stor for dig mit barn.