Når
du rører ved det sted som jeg har gemt så mange år
et åbent sår blir blottet, jeg håber du forstår
min smerte er for stor for dig mit barn.
Når du finder mine chok på den golde ø hvor alt er sort
et ufødt barn blir sygt før end jeg ser det
løbe bort
se barnet kravler på det grønne bjerg.
Og bjerget er et ekko af mig selv, min egen fader står
dér dybt i dalen, råber før han endelig flår
min smerte er for stor for dig mit barn.
Det skib som fragter andres lykke til intet de har gjort
er stort og mægtigt som en angst man aldrig giver bort
se barnet kravler på det grønne bjerg.
Den ø vi tanker op ved så vi får kraft til nye kår
er kun et fattigt glimt af minder som forgår
min smerte er for stor for dig mit barn.
Til andre tider samles lykken for livet det er kort
det land du kommer til er ingen drøm, hvert skridt er hårdt
se barnet kravler på det grønne bjerg.
Her er ingen plads til nogen dværg der alt for godt forstår
en dumhed mennesker har når de ser hvor grænsen går
min smerte er for stor for dig mit barn.
Og har du intet sted at vende det punkt af smerte sort
jeg giver dig en grænse: min egen smertes tærskel-port
se barnet kravler på det grønne bjerg
min smerte er for stor for dig mit barn.
