( *MçYÉ ¨ ÑÿÏÐ
ö [Í©eé º ½Ç
ó ï é ð õ ë ¼ ¹ ¶ » ¸
G U L K U F F E R T
± ³ µ · ° ® ¦ ¢ ¤
! " # % & ? + ` § ½ ^
' 4 8 5 7 9 ; Q & ! $
( *MçYÉ ¨ ÑÿÏÐ
ö [Í©eé º ½Ç
ó ï é ð õ ë ¼ ¹ ¶ » ¸
G U L K U F F E R T
± ³ µ · ° ® ¦ ¢ ¤
! " # % & ? + ` § ½ ^
' 4 8 5 7 9 ; Q & ! $
Gnalut funols æpål
mugraf gynufut butut
fælsson laggif
zåzzi gnalut funols æpål.
Olsfap mumkul vuzåddå pymzon py nuf
fymkof åkan mymzyf muplap ælvåt
kutun mylulfuf gaffu pyk fastin
fyfåls yffæ pyddu quvol.
Dæ mulæm pyhuls ælæ
pufå fotlufpol gulspatlum kylsamblam
gyflum mølømkur kozzohol nuf
gnaldeprepper zyfkylpuk
lulfaf karuf syfuf volms næpo-næpo
kapatlam rafgul gua-gua zymbunul
ruwuk nyzbut vufynåp ynoplas pulvaal
pufpapar olmsef gyhuls soson lah
myllom kuflapak vufu
kava kyl kyful olmsef lah
kava pyl prabal olmsef nyzut zovæ.
Bumung bimba pjet
bundjel nupjel bjut
maduljep bugatta bumzön
mihuls dede divæwup dåvå
numor nuffesel nymbif
rupudu ruttygyn rubaf
råfånurap rimbambum
vurudu lurb lundul
lukun lemup lunbug
gulbam grambimul gurtsel
kjovel kjyf jaube
youfö usy grut
grib fugi shuf
faberof kavudsje
fabbi fumbal fyggo
fusovo fylven fuffimil
fuzjat schuf schyft
zulmus zumbel zumza
sumöf zulvial zkjuf
hufuvu wöwö åduhuvu
hurtsel hatalihak
tosmal tumbi
tozyfap tossu
tabobata bal bal tabal.
Male et æble i solen.
Zoologisk have har en stemme
hvem vil have sådan en lådden sort have?
Floder
synes farlige og rekviemvåde.
Om
togvogne maler helvede som en vippe.
Maler
delvise bevægelser rygvendte.
Noget
af væggen havde stemme og stemmen fik ende.
Sultne
afgrunde af begær efter skygge tømmes.
Hvem
kan tømme drukkenboltens skrålende stemme?
Ætersø
giver mosset sit kys
og lever tydeligvis ensomt forbundet.
Noget
foregøgler køkkenernes alvidende tunnelsyn.
Din dørhammer
er skrålende kokkehals nået til desserten.
Dame
lyser i smug sin stemme under dagens paryk.
Dame
møver sig uden en eneste fodfejl
igennem nåleøjet.
Vil
at folk påmindes de sjofle knager.
Roquefort
råder regnfødt stemmen til sølvkys.
Rug
bevæger solen omsorgsfuld
gennem rekviemfødt svane.
Vender
en isnen i gyvlernes slalom søjlehal.
Parat vil døvhed
for den døve og for dig
stadig være døv.
Kys gør fanger fri
overstiger stemmens mur
visdoms åndenød.
Medhør ruger lys
for sin væltede måne
rejser tonen sig.
Flaskerne synger
for det sidste åndedrag
grå æseltunge.
Uventet kan jeg
snitte en streg i min hud
en rekviems node.
Næven lyser op
verden skælver i sækken
selv farver er kys.
Bjælken hænger lavt
det er tovværkets nåde
uret sat i stå.
Røg drejer rundt
kys er trapper til månen
højt svinger rebet.
Fjæset uåbnet
udsigt til sukkenes gys
skælvende svane.
Kan nogen gøre for det
de parate vaser
genopretter svaner
og lover dem poser
med hver sin lykke eller ulykke
og de parate vaser er svanernes begyndelse
som bliver
deres gåde
til verdens ende.
Parate gør de sådan
så kan de die af tiden
og bide negle af månens gang
så kan de være parate
og ingen vil kunne gøre for det.
Magt er det pinliges fald
fra Golgatas kælder
selvom hver fange har slugt sit udråb
og lullet sig ind
i en udtryksløs flod
så kan de uddansede fødder
på tåspidser gennem tågen
tyde snippen af egeløv
parat og sammenkneben
er den maskuline
roquefortdin eneste påstand
om en anden verden.
Hvorfor du vil tømme os
parat som du er
du vil sove sidelæns i den tunge vase
ved isvæggens ende
der hvor du gemmer dine svaner.
Du vil selv og du skal ruge
på den 97. måges fejlskud
ellers tror jeg du må svømme
sidelæns gennem gnisterne
med din elskede tyngde.
Gyngen foran maleriet vil male
gyngen foran maleriet vil sætte blade
gyngen vil lade ræven blomstre sine spor.
Lille fugl flyv ud af dit gys.
Det hele er en zoo af usædvanlige hyl
de uddansede kys kommer snigende
som skygger og påfugle
de er æselører tydeligt læst til ende
tårntydelige på høje hæle.
Du skubber æselører gennem dit savn
du skubber æselører gennem.
Nye plæner gruer for tilfældet
til fals.
Det hele er en zoo af usædvanlige hyl
de nøgterne snuder ender med
at kile deres næser fast mellem skygger
sømmet fast som kirker
til hverdagens tykmælksrude.
Dine ulvedage er skygger som løber i søvne.
Nye plæner gruer for tilfældet
til fals.
Du skubber æselører gennem dit savn
du skubber æselører gennem.
Parate såriller er nattens dybe vase.
Du vil tæmme havedammen
og den lave brummen
du skubber æselører gennem dit savn.
Dér går gruelige huller sidelæns til fals.
At føle trædemøllen danse salsa
kan minde om en fjernstyret fod
der peger på skriget.
jeg lærer også
selvom dagene prøver at sove
mit mellemværende ælter byens låse.
Jeg vil
jeg vil svømme
dér sover den rolige sidegade så rolig og søger dig.
de dybe nætters søvn er altid nødvendig
at sove mundenes søvn, læbernes svævebaner
knæ løber op i ryggens yderste port.
Og hvorfor stemmer zoologisk have i?
du sover den rolige sidegade så rolig og søger mig
jeg vil
jeg vil se.
Under æblerne ligger mundene .
vi må få mågerne foldet ud af hver puk
tånegle er ponyer vi piller racetunger af
og rullepølsen skiveskærer gulve.
hvorfor er den have jeg driver mod
vores lave følsomme knald samlet af mågernes rygmærker?
hver søfugl hæftet til uendelige sumpe af stik
suger skyggernes knagerække op i skyernes fine støv.
jeg vil
jeg vil svømme
dér sover den rolige sidegade så rolig og søger dig.
dér har typograferne potens
dér nøder bevægelsen åkandestilke til at sove og sove
imens bølgerne går gennem vandet som lyd.
Zufuku o pufuz
pö zuno fuzo lo mozönö
o pyfzul o fuzo
mapu myly fo zoppo
legö lo luma lo toltof
o fymzylo o fyzo fuzok.
Pufuz zufup
gekænnöf fuzo ka fuzo
yfsnöf zi fogfof
lyk væs fossol
um zofsof fæn fyzo
fuzok zogul taltal.
Plökköf rönnö res wysölgol
Et tårnværelse fyldes
til randen med rekviem og sølverne tråde
driver løv ud der fra.
Jeg står og stirrer
og ud af den søde udsigt
drypper mit rygte.
En påfugl spreder
halefjer over den pyntede have
lys kæler for hver detalje.
En tunnel fanger
suverænt rækken af rå hjuls modstand
vægtforskydningen afgiver fræk en stribe kul.
En fugl klippefast med sine vinger
gætter den zoologiske kørselsretning
hver pæl står og vipper.
Et chok hjemsøger
de tydelige gulve
og kufferten fuld af æg
lægger skriget til at sove
i en kommodeskuffe
fuld påklædt.
Min elskede besøger zoologiske haver om natten
min elskede er en sølvfisk af spørgsmål
søvnen er hendes medhør
ud af ærmerne kommer en skulende lyd
jeg er den påmønstrede
som bliver kysset uden forbehold.
Vølvens stammende folkevogn.
Jeg venter den væltende ålepyramide.
Der er egeløv over yderdøren
det peger mod tusindårssamtale
der er egeløv temmeligt kunstfærdigt flettet
lys peger tydeligvis de pæne versefødder ud
og fra yderdøren ånder
månen farvel
min stemmes kølige fødsel
kundgør det henslængte
jeg er medhørets søvn.
Selvom et svimlende antal dokumenter (3½ millioner!) er gjort offentligt tilgængelige fra Epstein-filerne, så anslås det, at disse kun udgør 2 % af det samlede antal. Så når det norske kongehus kommer ud med en melding om, at Kronprinsesse Mette-Marits mails til Jeffrey Epstein ikke kan genskabes fra hendes egen mail-konto, så må man gå ud fra, at det allerede er undersøgt, om disse ikke genskabelige Slette-Mette mails skulle befinde sig blandt de 2% allerede tilgængelige dokumenter. Såfremt disse mails så befinder sig blandt de 98%, så udgør disse resterende 98 % i princippet et effektivt afpresnings-middel; for er den overvejende del af Mette-Marits mange Epstein-mails ikke at finde blandt de 2%, så må de jo sandsynligvis være blandt de 98%. Dermed udgør kronprinsessen muligvis en stor sikkerheds risiko for den norske nation, hvilket logisk set burde være en grund til, at hun aldrig kan blive Norges dronning.
Men hvad nu om Epstein-filerne samlet set ligger som kopi et andet sted i verden? Så udgør filerne jo i sig selv potentielt set en sikkerheds risiko for U.S.A., for skulle der blandt dokumenterne findes komprimtierende materiale for Amerikas øverste myndighedspersoner, så udgør de et pressions middel. At de netop bliver brugt sådan, kunne bringe lidt logik ind i, hvorfor en amerikansk præsident, der ellers har haft et drivende ønske om, at modtage Nobels Fredspris, krydser klinger med Iran uden hverken NATO- eller FN-mandat.
To brødre i det nordvestlige Island fik hver især 13 og 14 børn. Broderen med de flest fødte børn var gift med sin kusine. Da hun ventede deres første barn, drømte hun, sådan som det længe har været tradition i Island, hvad barnet havde været i sit tidligere liv og hvad det skulle hedde i det kommende. Barnet skulle hedde Thorvarđur. Men dette navn brød moderen sig ikke om og valgte derfor et andet. Barnet døde som spæd. Det selv samme hændte nu for de to næste drengebørn også. Da hun så derefter ventede for fjerde gang og hun igen fik nøjagtig samme drøm, valgte hun så at bøje sig og kaldte drengen for Thorvarđur. Drengen blev født og levede. Ud af de derefter fødte børn døde ligeledes to andre samt to blev født som døvstumme, en dreng og en pige. En af de senere fødte børn, som var ved alle sine sansers brug, kom til at hedde Maria. Denne blev aldrig gift og fik ingen børn. Men hun valgte at tage den livsopgave på sig at sørge for sine to døvstumme søskende. Hun flyttede med dem til hovedstaden, for at være dem behjælpelige og for at forsørge dem. Og jeg forestiller mig, at hun måske har været med dem på døvstummeskolen for selv at lære sig tegnsprog. Den længstlevende af alle disse 14 børn var den døvstumme kvinde, som døde for nogle år siden i en alder af nogle og halvfems. Hendes mand skrev meget rørende om hende i dødsannoncen. Kvinden var ud over sine kærlige og omsorgsfulde evner - tillige utrolig smuk.
Beethoven uden Måneskinssonaten
er som kaffe uden mælk
Beethoven
uden Sonata quasi una Fantasia
er som en mand uden en kvinde
og især uden grevinde Giutietta Guiccardi
Beethovens Sonata
quasi una Fantasia, op. 27, No 2
er Beethoven i strålende måneskin.
Beethoven er hammer
men før det kommer der
en lussing
Beethoven hamrer
en syngende lussing
lige ind i dit fjæs.
Beethoven begynder
ikke i baghaven
hvor hundene skider
Beethoven begynder
med en syngende lussing
hamret ind i dit fjæs.
Udposninger fra muslingernes skaller
føddernes salsa er din kilde
du flytter det sorte forord
til skyggerne i det grønne
trøfler banker på din dør
alle de lykkelige gange
du smuglæser terrapinens åndedrag.
Forårssol vælder over dalene
glæden poser både ål og svaner
den mælkevej du vælger
glanspapirgåder selvvikler
solen i kurvestole
svanen kysser dit ansigt imens du danser
tigerliljen vokser ud over vanerne
kirker sniger save gennem din podagra
dine kraveben folder svanevinger ud.
Hvor finurligt og
andet er der ikke
end at kældrene stadig er fugtige
af den kæntrede suppe.
Synk så finurligt og
mirabellers andethed rækker ud
jeg sender dig et brev fra de døde.
Dagene gæster atter de forkølede
hennafingres strøg gennem dit hår
og ro sniger sig ind i rækken af øjne.
Havet funkler
og vasker hænder
og vasker dig så nymfet.
Sønner bevæger havet funklende
nåle og rav bor hos dem.
Skubber gyldne
næser
hele vejen
kun for at blive
våde.
Og nupper til sidst en krans
af egeløv
om de besvimede
tulipaner
som et kongebrev
fra den inderste
knoglemarv.