En tynd tornegren
og dit nyfødte tålmod
ælter blodet frem.
Skindet helt udstrakt
her bor tomheden i fred
til puppen sprækker.
Du ruger over klokkens slag
og glemmer træets krone
og fuglene vokser som tulipanløg i din hånd
en stråle lys mellem elves fuldt åndende tumor
og du giver os de gyldne nøgler
gå under kølige nælder
dusørsvaner tømmer din by
lys tåler stadigt mere snævre værelser
du gumler et helvede af poser
fulde af slægter.
Gø skumfrådende
et spind af sovende celler
et lys der øver sig i aha
skuffelserne
vælger hævnens nutella
sådan hæver sovesale
mælkeflasker
og gin og tonic gæller
svømmer i hvid fråde
gø og du ved hvem
der så roligt som et rødløg
bifalder de bortrutsjende vognstammer.
Du kan måle det
på mængden af rallende søvnvarsler
de vanlige gys snapper efter vejret
og suffløren harker englespyt
og ringer efter kyssekystens kost
kys i nødblus
kys som øger person efter person
vaser af nålesøers syvtalsfloder
falder som rullegardiner
skyller skriget
gennem tyvesko
vores landkort kommer og
folder
tusinde svaner
ruller kys ud af søvnen
folder
de øgede nævers væv
ud ruller feberen skovlenes landkort
skovene giver
åndbare vægge
folder
vogne fulde af sko
ned i et bundløst mørke
ruller helt sikkert
fulde af trommehvirvler
geværkolber og skrigende kæfte
ud skubber syv frådende kykloper
nattens rustne gelænder
måler svaner og påfugle
i vogne fulde af syner
hudvæv og gyngepæle
ligger usmurte
og vugger som æg
lyset når det næppe
sørgeslør ruller frem
kasser med løg ruller der og der
ulvene kommer til dit barnebarns dåb
ulvene råder dig til at opstille skillevægge
folder folder
sålesøer
følehorns moser
filtet nå for søren barbering
af billedernes flaprende styrt.
Ankersavl øger døgnets sørgeslør
lunger varsler dammens dåb
peger solens fuldendte bane
i et dobbelt loop
lårbensknoglens lemniskat
blir din kraniehule
ånder saver afgrundsdale
Alpebåden er på vej i jordbærskred
alvorsgadens skyld er blevet vane
køer vandrer gennem tunnelen
i et umbrisk suk
alle gåder veksler vandgængerglæde
pyramidefloden dykker varmmælks vasen
ned i Moseskurvens dyb.
Pöffewölle hömme gepuf
pitföl hözzelbaum
tölföl höpdevif
todevol snakpal
kulp plakvel filpö ky kyy
dolwel kætföl væs zåkruk
dusselwol kaffknof
dawol zwyksfyll
gepiffel zitsal gizö
dælpöl rettis tofdön
funæ kolpan klop.
Er katedralen et rømmet skud
du kæfter op om
i et regnvejrsrekviem
hvor farvede glasskår
er punk
knasende mellem dine tænder
er det din familie
er det noget, jeg har sagt
er det verden
der pifter dit baghjul
er det de vuggende paraplyer
under våde brosten
er det skriget
der elastisk vender tilbage
som sæbeøje
er det derfor
tulipanerne vinker så heftigt farvel?
Suezkanalen snyder som en rem de sorte fugle
biografens maske snævrer mørket ind
sunde rådslag
suger i den sande alvors snevejr solens væsen
hvalens væv er trukket over himmelbuen
fra mågepæle glider månen
skyggerne følger
gulv af havgus
gudebålet ånder gløder gennem dig
Danmark er tusinde svaners paradis.
Digtere, der vitterlig var fascister og nazister OG digtere?
Ja, der findes/fandtes sådanne klamphuggere. Et par af dem skrev endda nogle
digte, som vi stadig synger den dag i dag. Det gør vi, fordi digtene
undtagelsesvis holder - og ikke fordi, det var en fascist/nazi-sympatisør, som
skrev dem.
Hvis de, der har en brændende længsel efter konservativ
lyrik, havde en lige så stor længsel efter kvalitet, så ville de vide, at de
allerede har Shakespeare og Homér.
Og skulle de ønske sig andet end højre-orienteret
klamphuggeri, så ville de gå til fascister, som virkelig KUNNE skrive med swung
og finesse. De kunne starte med Ezra Pound. De kunne starte med de italienske
futurister.
Det er sådanne sammenligninger, som ville være noget værd. Noget at måle sig op imod. Og ikke en såkaldt "venstre-orienteret" poesi. Det giver jo ingen mening at sammenligne sig med det, man ikke er.
I, der ønsker at være en højre orienterings talerør - Vej jer op imod nogle forbilleder af format!
Båp hofo badupål
pymopap glåf
vohyx fægrælo.
Blizkok bezum
perlis pisna malenki
dyroschki mog mog
nogip natpis jeska
nasepomyk roylap
zvuskal znat stenut
straatsch-wutje
zakryty timy tishiny.
Baltsami beschinkam blata
mimolentnom mezduk dætsval
nervozmol vetochek
wremenem gegenent krikki
grubyk krugellyw
knuaz kolonizat
pokryl tymif otnos hennymilf
zeren schrezyl zimney arkil
spaschik soy-uzni henni-yama
heskaw taynymi tnymi
torov tomi zniki tikboy
tomi ektol tjaynymi tsam.
Til mine læsere,
altså læsere af denne blog
eller hvad end det måtte være
i hvilket tidsskrift
på Cuba eller i Vietnam
eller det forsvundne Atlantis'
Singapore
hvor i verden I end må befinde jer; om I er
robotter eller hvad til helvede I er
måske I er virkelige mennesker
hvad jeg virkelig håber
I kender ikke mit savn
I kender ikke mit afsavn
men I har set svaner
stå I kø
i digt efter digt
og måske
måske
mødes vi en dag
i sprogets ydre rum
i sprogets indre rum
måske mødes vi
og jeg undskylder
hvis jeg
ikke er helt
parat
den dag
jeg undskylder
virkelig
jeg ville så gerne være
parat
når du
når I
står helt parate
og åbne.
Slåffenglem væmsæv klop-pykkenpak
netsok usogi slævlæm puuul
væls væls kos dæn pløkke væs
mætsch mæl gefåls
væls væls kos dæn pløkke
væls gefamme tæg
ålfref ågæ tæg fam.
”At tro, at man kan skabe et virkelig sundt og varigt velvære for os selv på bekostning af vor næstes velvære, glæde og livslyst, er tilværelsens allerstørste overtro og manifestation af vildfarelse og dermed den største underminerende faktor i al skabelse af den sande eller virkelige oplevelse af livet.”
Martinus, Livets Bog kapitel 5, stk 1814.
De for tidligt fødte samtaler
er ikke kastanjefaklens skyld
kaskader af peber bag dæmningens faldlem
hævnens hårdføre åndedrag
tronfølgerræven blev din myte
et tons prøverum forsøger at mase sig ud
rødløg parate til at die din alder
pige prøver at kysse den vindblæste glug
kirker der svimmelt peger på tårne
stilhedens rav fylder os alvorselektrisk
beruset danser den udstrakte arm
kærestekedsomhed fyldt med snus
poser i kø for at tale om dammen
hvor de for evigt favnes
for at være sammen.
Bryk astin
Bryk anti
Bryk an sti
Bastrykin
Bastryknin
Ba Ba Ba
Stryknin.
Bastrykin
astrynik
tryk in
ryk in.
Bastrykin
try bas
try kin
try kind
try baskin
try bassin.
Bastrykin
bast ryk in
as try
baski
ask
krysta
krystal
krystalskib.
Bimbarussen bap
bimbarussen mab
bimbarussen dab
bimbarussen nap
bimbarussen rap
bimbarussen lap
bimbarussen gap
bimbarussen chap
bimbarussen fjap
bimbarussen sjap
bimbarussen haps
bimbarussen tapz.
Baudynul zum wukkynkon napafif
lypsehalva russörok
gyzonfol ulfekkyp
kumkönnöggal wötilvup
folendul fuduffu faznezumkum
shom wylfol habinistal trrrapz
tywazkul tunölfyl!
Buk fedabsi
mendrix duppelpal
noogorana drötlesok
rablabumpa lakaramentum
grab mafyndum mauvelix
champallassa fulentos
sobatla introspek huggahabsi
turenwish tivitti.
Gniton ylet ulosba
lyklæzyf azgynyf
ploddekos vup
salsa halsava
impen timpen
gnuffe gnuffe
ultrolosa
halsa salsava
gedolp vosk
fynygza fyzælkyl
gniton ylet ulosba.
Træernes ende venter altid parat
otteogtredive af dem har samlet sig til en skov
kvadratisk står dé
som de største har valgt
træernes ende venter
uden rebstiger og løfter
intetheden vristes ud af sit håb
af gyldne arme
der efterlader os stumme
træernes ende
er en antologi
træernes ende
er en skov
alt det
der skulle til
for at svigte
de langsomme drømme
træernes ende ligger der
selvom de står der endnu
og de troløse er borte
som sunket i jorden
i svulstige skod
træernes ende
kender vindens violiner
og menneskenes rekviem
hvor de ender blindt
i stammer og flis.
Vandpytterne ånder -
mens du med vældig pli
omhælder dem
skovlfuld for skovlfuld
hvisler sugerør
fra genfødte muler
og du ser rolige faner af damp rejse sig
og fra mulerne
kan du roligt føle
og fra følelsen af rolige muler
kan du inderligt gløde
og fra glødens muler
kan du roligt nyde
og fra nydelsens rolige mule
kan du redegøre for nydelse
og fra din redegørelse
nyder du
mulernes ånde
lige så rolig
som du kan.
Lad fuglene lette i hvirvler af sne
lad der løbe hundredevis af stære
mellem rønnebærtræernes stammer
kald de sovende hjem.
Lad fuglene lette i hvirvler af sne
førsølvet vil jeg i svanesang
trylle gyvler om til faner.
Lad fuglene lette i hvirvler af sne
lette som de første sandfarvede agerpadderokkroppe
som du venter med at plukke
for at give salaten lys.
Lad fuglene lette i hvirvler af sne.
Mundens mergelgrav
hælder vættelys i læbers rustne lyng.
Tørklæder
flager vagina i lysfontæners segl.
Toner kønnes
mellem fingre.
Hele dagen hud.
At søge inderlig humor
ganger sig selv med sin maske.
Universet er univers
med en fod og en arm i hver retning.
Mellem visdom og jeg er der omkamp.
Lad fuglene æde nektar
lad verden få
gave efter gave
et tons ål presset til golfbold
i solens grus
det dånende egeløv
dvæler i sneens the-køkken
døv i kanonkuglens skygge -
pæle -
medfølt hæse
under fuglenes kløer
i meningløshedens
øde gavmildhed
lad fuglenes pæle rive stormens vinger
gave efter gave
at pakke ud.
Rågerne vil ose
ved troldhaslen hvor måger og råger skriger
i gråvejret rækker en dysse
målebånd til tiden.
Små skovle fanger
blanke sakse fulde af orm
og disen våger over åleruser
med målebånd til tiden.
For alt der våger over sovende kryb
kniber forellen gællerne sammen
en glæde der når hvert blus
små hoteller af dyne og bøffelskind
under dit spring.