Kompasnål

 

Kunne også dø som en kompasnål

drejende på et hønseæg

kunne jeg se hvad der gælder 

se dig

løbe frem og dreje dig i vinden

tysh tysh noget drejer os 

mund mod mund

noget koger os sammen

du er min mågevinge drejer

dine sakse rundt drejer

er nær ved at dø døv af lykke.

Du kalder mig nådesløs

du kalder mig 

     gult grædende gyvelbusk

du siger at nu er det ude 

                nu er det ude

du kalder mig nådesløs

du kalder mig 

     gult grædende gyvelbusk

du siger at nu er det ude 

                nu er det ude.

Floden vipper

du er gået i til livet midt i gryden

vejen bevæger sig og bølger

vi er allerede våde og hey hey hoo

og du går nu 

     for det er mægtig amok

for du går nu og det er rigtig nok

så siger vi det, så siger vi det.

Du kalder mig nådesløs

du kalder mig 

     gult grædende gyvelbusk

du siger at nu er det ude 

                 nu er det ude

du kalder mig nådesløs

du kalder mig 

     gult grædende gyvelbusk

du siger at nu er det ude 

               nu er det ude.

Kunne også dø som en kompasnål

drejende på et hønseæg

kunne jeg se hvad der gælder 

se dig

atten år kysser og ødelægger

måneknuden stramt om halsen

atten år kysser og ødelægger

atten år kysser og ødelægger.

Du kalder mig nådesløs

du kalder mig 

     gult grædende gyvelbusk

du siger at nu er det ude 

                nu er det ude

du kalder mig nådesløs

du kalder mig 

     gult grædende gyvelbusk

du siger at nu er det ude 

                 nu er det ude.

 

 

Gudenaaens dronning

 

Kys er overleverens karamelpapir

kys er kongedalens brud

nymåne gråhårede gåsehud.

Jeg er Gudenaaens dronning

Jeg er Julsøs lokale Sargassohav.

Handskerne er håndens slør

handskerne tror du tisser 

før du blir skør.

Jeg er Gudenaaens dronning

Jeg er Julsøs lokale Sargassohav.

Rollerne er fordelt

rollerne glemmer aldrig

at du er fri.

Jeg er Gudenaaens dronning

Jeg er Julsøs lokale Sargassohav.

Jeg er Gudenaaens dronning

Jeg er Julsøs lokale Sargassohav.

Jeg er Gudenaaens dronning

Jeg er Julsøs lokale Sargassohav.

 

Pludr

 

Jeg dvæler fysisk under korets hæk

tænker på at gå

tage mine sager og gå

ud af grusstien

med en klump af nåde.

Der hvor du pludrer pludrer du

der hvor du pludrer pludrer du

afgivet berømmelse berømmelse afgivet

bare sådan

der hvor du pludrer pludrer du

sikke meget du kan pludre

berømmelse afgivet bare sådan.

Får jeg så min sjæl igen før du går

hastig løber tiden

ud af grusstien

frelst dvæler jeg

kun for at komme min stemme

tålmodig i møde

skulle jeg gøre det på en anden måde

med en klump af nåde?

Der hvor du pludrer pludrer du

der hvor du pludrer pludrer du

afgivet berømmelse berømmelse afgivet

bare sådan

der hvor du pludrer pludrer du

sikke meget du kan pludre

berømmelse afgivet bare sådan.

Så får jeg at se

før jeg ved af det - hvem du er

berømmelse afgivet bare sådan

og du er min eneste nødudgang

alle disse valg som drænede mig

indskrumper rummet

ethvert leksikon dør sådan på den måde

med en klump af nåde.

Der hvor du pludrer pludrer du

der hvor du pludrer pludrer du

afgivet berømmelse berømmelse afgivet

bare sådan

der hvor du pludrer pludrer du

sikke meget du kan pludre

berømmelse afgivet bare sådan

ensom dvæler du i den du er.

 

:::

 

Mine drømme holder dig i hånden

hæver elegant ni slør

og pludselig er du her

råmælk åbner scenen

kiwifuglen sysler

med dine blodrøde læbers kirsebærrynke

tusindpalæet galer

harmonikabrølet

knuger hjertet

for når selvet rider alene

holder du stadig mine drømme i hånden.

 

:::

 

Det fine helbred

overskygger helgenfødslen

og kirkens døbefond

noget kysser dagens puder

tolerance

varsler vaser og kurve

peger på vasketøjet

uden på posen rasler tagnøglen

du begraver rensdyrhovedet

i myretuens splinter.

 

At sove

 

Søvnløs med råger

døvt er hvert af deres skrig

jeg hjemsøger søvn.

 

Gylden gul farve

vil næppe nå til aften

og de frelste æg.

 

Frø kvækker fræk

under mig løber vandet

træernes kroner.

 

Vågen som kirke-

klokkernes aftenskygge

endestationen.

 

Mælkevej drejer

den rigtige vej om søvn

og her går jeg ind.

 

I dybets hulning

hvor løvet voldsomt skælver

sover rådløshed.

 

Det synes så hårdt

fremgang for frøers gråvejr

tommeltottens ven.

 

Mirabelleblomster i sne

 

Sidder stille i min vinterhave

med mirabelleblomster foldet ud i sne

hvor barnepigen hun har lukket karrydøren

og solen stikker snablen gennem hvert et rygte

tilrøget taler krydderiets tal

horder lirer sørgebirkens lunde

et kalmuskys blandt bulmeurt og morbærdræn

det smager nok af lakmussøvn

det glade vanvid cirkulerer

i krammekilometervis

fra cølibatet hvisker opstand nyforelsket

hæld mere kul på dansehallen

det slutter ikke for jeg elsker

mirabelleblomster foldet ud i sne.

 

Bøgetræerne græder i baghaven

 

Bøgetræerne græder i baghaven

ingen drikker deres sparsomme himmelsaft

døve øksehug er nabo til evighed

under det drevne opsprættede ekko

søger gråhvid tøven

at drøje skrænten

en snøvlet solstråle med våde fødder

får dig til at skælve

dæksler sukker over sugerørsskyer.

Spørgsmålet er bare højlydte nåles

fald mod grus

humørskåle rækker stribernes zyle

og griber hver dråbe

i kapper

af skyld og hastige strøg.

 

Skyfolket

 

Skubber jeg delfinerne nærmere

må jeg pænt være molepæl

kommer jeg til at røre

det våde farvel 

skubber jeg yderligere

fuglene ind i åbne gab

for med stemmen

skubber jeg

og bevæger mig sidelæns

til jeg kan se 

skildpadder drømmende i min hymne

skvulpe gavmilde

for jeg er denne pæne molepæl

og kan dykke lige hvor jeg vil

og med lige hvem jeg ønsker

hele havet er et kondom

som ønsker mig tillykke

med mågen på mit hoved

over mig driver skyfolket forbi

de hviler sig

til stadighed på mit skjold.

 

Æblelæbe enke-æg

 

Læbe

løber ud af søvnens løkke

dagen ønsker sig powernap 

den pylrede tåge følger enkens kliché

og det søvnen har givet.

Den hænger for helvede over søvnen

som en røntgenfotograferet kliché

og opgiver at prøve.

Hvorfor fødes gaver ellers så tidligt

helt ude af disse rammer

imens læberne pønser 

på rekviemovertagelse?

 

Og lyset på læben.

Illustrerer æg

slået ud på klichéens kæbe

ingen kostforagter kommer så hurtigt

ned i gryden for at tygge oceaner.

De skyder alle hjem ned

tusindårs æggene

snorker som rav

i tusindåret vokser de indad

kun for at lære en stammen at kende

fra måneharens hale.

 

Åh, æg

mere åbne for lys.

 

 

 

Kunol æzowaf

 

Mokæw ontæf wok

rukaf addon kosulpam

zofmula waffu 

pyfælsof olom olom

mollopak unvum

waffu kitub putak fulvul

 

köf gufantum 

vofæ hymof 

kulspam lakkas

pala wols magur valspan

 

fuval fauruf prandif

vafu vyföl 

ryntaf laggirof

gomkal pyl pukæls 

kuddi lapam

lamul vu kundim 

zöföls gykkelspum

kyfmul wols kogfum

 

Olfof

ruwyn vol röfkol

kagulsal kagulsal 

bofrum bimbimsal 

zyf vaffar vaffar 

kylkulfol fural

 

gyffy lavam 

wols fam runals

vu olfof zanuls 

zanuls kyryl

tykof wopfusch 

zyf olsmof

vöföls vorti kyfsul

 

æfumpat kulkul 

kamfum pymunæl 

ælgaw zofvul

vu mofo naru

 

gofpal æfu kagfum

tau ruvuk ulu rusu

laupin tuv kurul tusch.

 

NASA

NASA TROR NASA

NASA HÅBER NASA

NASA ELSKER NASA

NASA NASA NASA

NASA ELSKER NASA

NASA HÅBER NASA

NASA TROR NASA

NASA NASA NASA.

  

Mod høst

 

Pytterne ved nogenlunde at høsten

er parat til rejsen mod solhverv

mælk fra en kvindes bryster

er grunden til at du elsker

er alt du snapper i luften efter

med maven dækket af ålegræs og oliegrene

imens noget under sørgeslør

ånder stemmens Getsemane.

Tålmodigt nærlæser du høsten

fnugposer stoppet i kinder

en kuffert fuld af blade og skrig

fræk frø af nydelse

æg snublende gule

et mantra fænget af tegn

for de næste ålegræsklædte

under din jublende jukebox-arm.

 

 

For helvedes fanger

 

For farveløden og rødderne under hver af jer

eller blot for støjen eller rettere stilheden

siger jeg:

Medfanger vær kysset

vær omfavnet

nåden vil en dag stråle

gennem fængslets tremmer.

Elskede, kærlige tilfangetagne

som en zoologsik have af Pagtens Ark

rører gyvlernes glorier

også slangens skind

det, der altid har været,

er stadig til evig tid

sådan deler lyset gule kander ud

for tidernes ende.

 

Boghakkeren

 

Boghakkeren hedder mine skriveredskaber. 

Eller Boghackeren.

Alle verber er som udgangspunkt hellige 

og alle bogstaver omkring 

og nogle gange også i verberne

er transformative.

Spejling er en motor 

både horisontalt og vertikalt.

Boghakkeren/hackeren betjener sig af bøger 

og sprog som materiale.

Indfald er det krydderi, 

der giver materialet retning.

Spejling er det skind, 

der holder materialet sammen.

Motorskindet ligger hen over tanken 

og gør den skrivende

til en tegneseriefigur.

 

:::

 

Peal pale leap

 

:::

 

       RIOT PALE CHAT

       CHAT RIOT PALE

       CHAT PALE RIOT

       PALE RIOT CHAT

       RIOT CHAT PALE

RIOT CHAT CHAT PALE RIOT

PALE RIOT PALE RIOT CHAT

CHAT PALE RIOT CHAT PALE

       PALE CHAT RIOT

       CHAT RIOT PALE

       RIOT PALE CHAT

       PALE RIOT CHAT

       CHAT PALE RIOT

 

 

 

 

 

Når kattene drømmer om mus

 

Når påfuglene lader det drysse med fjer

over en park i Tarbes 

ligner stilhed mælkehvidt pulver 

af skæl fra hovedets bund

snevølvens fugle i pyjamas

tygger den tvivlsomme endestation

et ligfølge af nøgler begynder at synge

om springknivens luskede honningkage

kærven er et gevær af højt løftet skud

når kattene drømmer om mus

blir kun den skårede rude tilbage

det søde rekviems spurvepistol

omhælder pladesamling i rylepose

næste sø er læsesal 

for de goldt sovende fingerpygmæer

som fosser 

berusede fugles sortblonderede handsker

glædens tusinde kokassebriller

lader det sile planken ud

på en pind sidder den rystende sult

næste tilfangetagelse 

er din fordærvede kunde

ud af blå karper fosser

glødende kaktus tequila.

 

:::

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

HOUSING FOR FOUR HIGH FIVES

  

Andre slægter siler gennem mig

 

Andre slægter siler gennem mig

lyser som en måge for enden af tandens rod

det tyste mørke vil rømme

knælerværelsets gevær med et piv

lungedyret slukker tossesolen 

digtsplinten sidder evigt i mit kød

men i dag forblev den hermetisk

og næsten uden smerte

ingen søvn gnubber den gyldne fygning

kliniske kæder

bjæffer af tågens hemmelige medhør

nogen bevæger massernes verden i fugleskrig

alle vores gnister fyger gennem solens stemme.

 

Redningskransenes overlevelse

 

Redningskransenes overlevelse findes

redningskransenes overlevelses depot 

                                                         findes

vil vi røntgenfotografere geværer, gulve 

vil nødslyngens rundkørsel

tyde små væsener 

tyde hver gildesal på andendagen?

Lys tyder på giftemål 

            og fejl fanget i åndeløs tang.

 

De velvalgte halvdele fænger dagene 

og deres syv ender.

Pizzakranse gennem granskoven

er dine sidste Gazabindsliljer.

Der er alle slags overlevere 

og andre overlevere vil søge jer

og tage kvasten af drillebølger.

 

Vil du virkelig hovere

vil du hovere så meget 

                      som regnen falder?

 

Græsset tåler 

din brug af røllikebrølets små kviste

klip røllikekvistene til

røllikebrølet blusser op.

De fåmælte græder 

                under en anden måne

selv æblerne græder på gravens rand

  da I bærer 

        margarinekassen gennem byen

græstotter bræger 

græssets sjæl husker næsten alt.

Gå i læ -

  når du holder op 

      er bryllupsklokkerne serum.

Den rå brylcreme

læser dit skjul som dådyrgalaxe

din røllikemund tåler hver dråbe.

 

Under dynen

 

Under dynen

ligger soveposen og fortæller noget

kogesalt skærer tænder under dynen

velkommen til lyse rosa

Himalayasalt

du forvandler verden i luxus for solens skjul.

 

Hvis du nænner det

så er 

elskede amokfotograf

elskede øksegøg

elskede hyæneæsel 

elskede dyne ved bålet.

 

Under dynen

er de bløde hænder

og kogesalt er der under dynen

som frydefuld lampe

bare at sove i duften

fuld af dyne, elskede, 

og lukke øjne med omsorg.

 

De frydefulde 

frøæg i zinkbalje

skjuler amokfotograf, elskede

skjuler øksegøg

skjuler hyæne, skjuler hældende klode

skjuler dynen i bålets flammeekko.

Under dynen.

 

 

Man Ray Jernet

Helt fremme er fuglevingen bukser

ti paragraffer hytter sine jyske dage med sugerør

Pi står pænt og trækker i uendelighedens gåde

urnens pivfrække tabu

hjælpesølvet skygger for den tidlige gump

Man Ray Jernet vandrer 

           som et tusindben over ryggen

rekviemkøkkenet favner den samlede mængde 

kærester skriger fra gællernes kogte vaser

kæder af lys tipper over savenes dråber

folk står gennemvædet under alterets bruser

røntgenfotografier tømmes i frøernes sump.

 

:::

Alt bliver vaser låst under svanernes vinger

kølerum fulde af violer

er vores sovende sale

vi løfter tusinde poser muld

trøffellyset siver gennem rullegardiner

og lover os seende knaster.

Cypresdragen bøjer sig ind over din nabo

den har fuglereder i munden

flettet af hundehår og gærdesmuttedun

en af de nærmeste dage nagler gåderne 

pentagramhavens træer

fast til et evighedsløfte.

  .

Bål

 

Jeg sad og nød kaldet fra aftenlandet

ved et simpelt bål

mennesker er en form for tyndhudede delfiner

sad jeg med en pind i flammerne og tænkte

og posen om kanoen

kunne gøre det ud for en sådan hud

som den glimtede i mørket

langt borte fra ville den afgive farver

da jeg senere sov faldt en gnist

som hældt fra mørkets vase

ned i det tætte græs

det var da, at min hånd

greb ud i det tomme rum

parat til at tyde

den døve verden som en drøm.

 

 

Rendezvous

 

Nævningetinget vil måbe

når det bliver kysset af bogens æselører

og alle verdens kærester

har ryddet deres såler

for før-dagens prøveknald.

Halvvejs dyb står døbefonden klar.

Vaserne keder plan B

hoveder vejer sine lys

i lukkede lommer

som symaskinen gjorde hermetiske.

Lidt over midnat ser jeg igen

pigen med det hovedløse barn.

 

Korsstrofe

Ud af urvæggens tåge

sniger ånde

din sødmælkslås af havedamme

en skorstensbrand.

 

Kongen er også myldrende spyd

chaufføren er gået efter hjælp

med en dyne af hyæne-øjne

kærligt omhyllet.

 

Den sene sol stiger

fra pytternes vand

kun for at skærme 

åndedragets farve.

Skødesløs rører

den kælne fos

bjergenes tændrør

bælger svanekys af hjemve.