Efter atomkrigen

 

"Efter atomkrigen bliver narko den almindelige valuta"

                                                     Jan Nygaard.

 

En enkelt stjerne

 

En elefant ser skibskøl søsætte svaner

så ruller bølgeskummet fra skibskølen

det er tydeligt 

at skibskølen søsætter svaner

klinet til med elfenbenshvide rurer.

En enkelt stjerne bevæger sig

så kan det ikke være en stjerne

for stjerner bevæger sig

ikke så hurtigt at vi

kan se det.

En fyldepen pisker papiret til alle sider

som var den 

en barbermaskine over huden

det er fænomenalt hvordan 

papiret piskes til alle sider

som totter af græs

fra en plæneklipper indsvøbt i ræveskind.

 

Tonefaldet

 

Ba ba ba ba            te ti te ty

mo mo mo mo       or one om øm

de de de de             ne ny nu ne

nå no no ne             er er et er

re rør re ri                fi fu fo fu

lu le la lø                   af an af at

ge gu græ gli          li le le læ

chi cha chu chy    de de da di

fo fa fo fo                 er er in in

smi smi si se           te te try te

hvo hvi hu hå          fo fo fo fr

te te ty te                  ag am ac an

Bate bati bate batu

moor moon moom moøm

dene deny denu dene

nåer noer noet noer

refi rørfu refo rifu

luaf lean laaf løat

geli gule græle glilæ

chide chade chuda chydi

foer faer foin foin

smite smite sitry sete

hvofo hvifo hufo håfr

teag team tyac tean

Teba tiba teba tuba

ormo onemo ommo ømmo

nede nyde nude nede

ernå erno etno erne

fire furør fore furi

aflu amlet afla atlø

lige legu legræ lægli

dechi decha dachu dichy

erfo erfa info info

tesmi tesmi trysi tese

fohvo fohvi fohu frhåg

agte amte actyn ante

lige legu legræ lægli

dechi decha dachu dichy

erfo erfa info info

tesmi tesmi trysi tese.

 

 

Valgslogans

 

Dyrets favn - Dyrets gavn.

Vi har en ålekiste af vrøvl.

              ------

Vi tror på valgurnens nationalpoesi.

Vi tror på de våde brosten og kirker!

Guld & Grønne skove:

                 ------

Styrk mikrobryggerierne

Giv plads til kokasserne!

                    ---

Grisens hale tilbage på svinet.

                      --

Valgurnens rystende gipsfod i hose.

                     ----------

Dyrets valgurne.

Der er brug for et knald mere.

Du har et knald kald det et valg. 

                         ----

Et bornholmerur på armen

er bedre end grislingelarmen.

                        --

Russerne kommer - 

tid til en ommer.

                     ---------

            Flink Mink

                      -

Droner Droner Droner Droner!

                      ------

Noget til næsen - ikke være kræsen.

                         --

Sprøjtefrie marker

sprøjtefrie mennesker.

                     ---

Jernbanen er kun et frimærke

fra at ende i grøften.

                      ----

En turban af atomkraft

på Skagens gren.

                   ---

                                             

Fødsel ll

 

Du dykker og

i samme øjeblik 

du kommer ud

hører du skriget

og mærker

nål suse flod sø

og fordi nål suser flod sø

er ægget ældre end skriget

og du spørger 

det tørre æg ældre end skriget

ude af øje

om øjet græder 

gyvlernes nåde for Q

du bladrer æg for høstens hekse

fødslen  pågår som alle andre fødsler

fødslen pågår som ingen anden fødsel

du bladrer æg og syr fuglene sammen

æg lyver om dine fingre

se ham sy

fødslen som hun er

du kommer ud

pænt hjemsøgt af ømhed og tråd

du tråder nålen

og kommer ud.

 

Amning er en meget højt udviklet form for neurolingvistisk samtale

 

Katie Hinde taler om amningens enorme betydning her. 

 

Dynd

 

Dynd

skrider sidelæns

op til halsen fyldt med ål

spilledåserne pelses i din vals

helt nøgen væmmes du helt

mør

hør hvor nåletræerne suser

øjeblikkets smerte skjuler sine tæer

stammer dæmrende øjne slår mod stammer

gurgler

spørgsmålstegn

fra de krumme skjul.

 

Ruin

Sammenfaldet stammer højfølt i gul føretrøje

    en æggeblommepløkket mur af den gule

  lød og det syvarmede, vovsefødte åg 

   næsten fanget i gravens gryde og 

                                   indtørret til grå skelet

     du ved

   snablen når ikke 

                               noget højere åg end dynen

                                         det skråsikre skrig 

                                                     gyder øjne, huser snak

                                  når facaderne falder fra hinanden 

        og tæller støv.

 

Hvis og

Hvis og

                       løfter å

                                  l op i det fælles køleskab før

           og og å

                        l

i

           det fælles undertøj

                  krymper

           søvn og

            du

alt imens du sn

                      ak

                         ker

får øje p

               å en frø?

 

Mikrocyklus

 

Hr nul møg må sømme og

Hr nul møg må sy som aldrig før

og

i skjul næppe skamme sig ud af golfbanens huller.

Økse

får ende

æg gurgler uhyggeligt

skyller tidligt skyller (gurglen og afpilning

af æggeskal); grøn af årenes ringe

en skalp af cyklusskade [cyklusforelæsning] 

(en brægelyd) 

(et enkelt hanegal)

(millioner af grynt)

ålesnog, gurgler

blå blå blomme

lagunedruknende

falskhedsslange snor

værktøjskassen om sig, k

                                         ussen rykker

sædens postomdeling

  fy for fræk og tidlig

omdeling af gækkebreve

      tidlig værktøjskasse

                       tidlig chauffør

før mørket slipper (og morgenen

                            åbner

  sig i:))))). 

 

Digtet er

 

Digtet er

når det ikke er en vase

en svane.

Det fortæller intet om

hvor meget 

jeg savner dig.

 

:::

 

Den første side i en bog 

er ikke nødvendigvis 

den første side i en bog.

 

Skildpadde

 

Du er sikkert ligeglad

men digtet fortsætter alligevel

selvom samtalen er afbrudt

så taler digtet

bare med sig selv

og alle de andre digte

strømmer gennem vinduet

og måger og svaner er et sted derude

selv floden er en fane

det grumsede vand er en afbrudt samtale

mellem vandets ugennemsigtige åndedrag

og jeg

der kun lige akkurat 

holder næsen over det rystede spejl.

 

En bølge grå

 

En bølge grå keder selve den forkølede ridder

lungegalgen i en kæde af fosterkval

elskede agern fosser gennem urtehænder

et sølle anker knuser det gyldne barn

imens Shakespeare binder 

en sløjfe om arketyperne

generalprøver sluger solens klang

ingen årstid tygger pivåben drøv

alle skyggesanser prøver at skrive typerne frem.

 

Vaserne er digte

 

De mørke dage

flyder gådefuldt

fosser vedvarende

du må få verden

til at vælde

vaserne er digte

vaserne er svanefødte

dulmer skylden

du må tage døvheden

tygge drøv på helvede

som vender søvnen

ind i din vase

ind i dit digt.

 

Spurvenes muligheder og funktioner

Fremfor alt andet

er det lille forhoveds lys gammelt rigssølv

bemalede læber ender og tulipanerne fejler

så mange underbelyste tegn

at ingen nænner at tyde noget så afgrænset

tømt er derfor

spurvenes muligheder og funktioner 

i de fragmenterede og usammenhængende 

stumper efeu

noget løber gennemlyst i tåge 

fra røntgenblikkets uhøflige

og næsten faktuelle gesamtausgabe

beruselsen åbner sine gæller 

latternes skov skifter hænder

langs togperronens fuckfinger

spytter spjættende ridser

ind i de korsformede klasers fugt

en sky berømt for sine fysiske krystaller 

er legetøjsbamsers krammer

latterhyl bor helt tyst i bornholmeruret

frem for alt andet.

 

Violerne gav de levende øjne

Violerne gav de levende øjne

jeg snød dem ud af dvalen 

som svanefødte vaser.

Til sidst helt halveret

lagde noget sig på sit skæg

selvom filosofien snigløb.

Violerne gav de levende øjne

gav kun for at lade 

fangevæsenet tælle sin egen røg.

Med et lille skub 

fæstnede dæmringens fugl

månens grammofonnål

til skyernes lyd.

Jeg snød dem ud af dvalen 

som svanefødte vaser

violerne gav de levende øjne. 

 

 

Alderen kan ufravendt brænde i halsen

 

Alderen kan ufravendt brænde i halsen

sædernes nåle lyser fra døgnfluens grene

udslået rugmark oplyser

hver eneste af os

opfører svanesøen 

og styrter gammel af dage

som ivrige delfiner

der peger mod kølen

og pinkodehullet lyser

gennem rynkede ruder

og på knoerne fucker

fingrene talstærkt

løfter svanernes medhør

og styrter siden gennem næsens fløjtende skakt.

 

Gruset bevæger sig

Gruset bevæger sig

gentager svaner i medhør 

med samme selvfølge som et par bukser

åbner en snip af omtalte sæbe

og ånder violer ind i søvnen

med pukkelhvalernes sidste suk

puster følelsesfuldt

svaner i medhør

gennem gruset.

  

Krøllet under hybenguld

 

Krøllet under hybenguld

husker du røllikevarslet

pint og plaget som en rosenvold

udruger du henførte døgn

lyset kælver knæ i bøn

på flyvende tæpper

noget peger for at please

tøvende sorte klipper

hvor korset står og banker

med svanevingers sving

i kløpulversky.

 

Æ dylf a zaunz yt fain

 

Bölva affa manda atta

butta zanda buntu amba

dylfi balva bunda paffa

idja idja apa amza 

rita ratta oza bonda

ritie tidi tidi ashja

anda uti atti iti

farra feta fufa fain

pafæ zylva zuffa sain

teta butta zanda atta

eka ettie zanzi amza

apa affa ypa tuta

ratta teta rita ritie

tidi idja katie flyddi

tuta teta iti tah

tuta iti tuta fah.

 

Valgurne

Dødens tivoli

hvor din sø tør vågerne op

farvelfærden

hvor vi vælger fe-dynen

og ørkener

er den anden side

af guld og grønne skove.

  

Dit ansigt er en brønd af glæde

 

Dit ansigt er en brønd af glæde

du er ét med alt du sanser

på samme bro står billedernes syntese

himlen er din galges mælk

i din latters hav

Kristushånden ud igennem spejle

i trediesolens lemniskat.

 

Jeg har glemt at give mig mit væsen i vold

 

Jeg har glemt at give mig mit væsen i vold

jeg har sovet på mos fanget af mos

ønskerne vældede poser af mos

og jeg hviskede til mågernes fantastiske væsen.

Nu begynder jeg snart

at die poser masser af poser

die luften tynd for måger

for pose efter pose

dier posernes raslen i lysets åsyn

disse fantastiske sammenvævede nætter.

Og i stedet for at dænge grøfterne til

med den der søde alvor

så tygger jeg på slutninger

jeg gætter det jeg gør

jeg bevæger mig i en døv bevægelse

mod gulvet.

 

Fødsel

 

Jeg savlede

og lå på søens bund

jeg strakte hals

mod bøgeskovens loft

tæt på mine lemmers endestråler

fulgte jeg kilden

fanget

af himlens svimlende dyb

fanfarer af dis

omsluttede lyset

nyfødt

hang jeg som endestråler

fra mine fingerspidsers

udstrakte omrids.

 

Vandkalve og egehjorte er aliens i luften

 

Vandkalve og egehjorte er aliens i luften - 

fra et åndehul stiger tusinde dukker

dækvinger transporterer mikroskopiske dråber

udenfor cirklen kalder egetræet alvoren vase

ansigt til ansigt med fuglenes vipper

putter hjul sig kælent ind til dagens stråler

vipstjerter springer fra kufferter og vaser

iført pandelamper øser åndedraget sin damp

som et slør bag de rasende tallerkener.

 

Voksende i skov

 

Sæsonen glider afsted som sæbe

alvorspluk udkysser den gule hedes græs

tyveknægtes følte tørvegrave

fanger skyggernes penneføring

udglatter

slægtens tålmodige smerte

dér hænger teltpælene og tøver

vi skærer fem riller af biografens lys

gnistfolket hvæsser sine faner

et hjem udslået

og tålmodigt løftet

af føddernes tætte skygge

knopper ånder søvnens strenge sol

svæver i gigolohimlens glatte skakt

vi læser i finkens fede bog

efterårerts gnistfang

himmelslusens ungdomsnåde

sart foldes tavshed

til grå skeletter

hver endeknop udpeger sin sørøver

i bøgens glemselsbark.

 

Titan

 

Embedet beder rækken af bi-personer

ud af nattens januar

uvejr i slow-motion

æblekerner krøllet til evig hvile

skohylder aflæst i

alle farver indgnedet

årstider i slow-motion

udenfor huset raser

udrykningsfødders rapsodi

hægen nyder sine fugle

intet skema tisser som

en tube nødråb uåbnet

i de langstrakte dråbers fald.

 

Noget er gået tabt

 

Noget er gået tabt

lyset synes anderledes

i den lille provinsby

noget er gået tabt

noget er faldet ned

mellem drømmens 

onkelgjorte og tilforladelige

socialdemokratiske charme

og selve provinsbyens

egen fremtræden

som provinsby

som sådan

er gået tabt

lyset er faldet ned

gennem det endnu ikke eksisterende

løv

noget den øvrige høflige verden

ufrivilligt og målløs

ser som løv favnet og forgået

og først fatter at lyset

som sådan

uden videre

taber 

gennem nøgne grenes 

tabte og afstumpede

tavshed

når det allerede

forlængst

er gået tabt.

 

Skubber en kokon af lys

 

Skubber en kokon af lys så tusinde slutninger brydes

det er bevægelsen der fører sin tale over graven

en søn vil se tågens tårer ende

efter at det mageløse fotogent er nået

et sort rekviem ender der

hvor lemmernes violer fænger dagen

lys sår fattige rønner og drømmer om sol

smukke svaner fæstner mestertyve til sine vinger

selv når den døve verden er fremkaldt

river de sig sorte

og strømmer som floder mod uendelighedens uendelige 

ende.

  

Høstens vase åbner rækkefølgen

 

 

Høstens vase åbner rækkefølgen

hvor rullende hoveder åbenbares

en rækkefølge vi hæst kan skue.

 

Fuglehumør lufter dig

mosset og de ømtålelige

hoveder er rækker af vaser du har lagt til at sove.

 

Og den pylrede rækkefølge dvæler ved dit fuglevæsen

og rækkefølgen pludrer sin dvale

og myggepåfuglen deler det ulæselige

og hver en kuppel drejer æonisk humor.

 

Kan nogen mon nænne

at give denne pøl af hvile dolkestødets røde lygte

hver en gavl kan give universet sin søvn og døvhed

men givet blot for at give

lever de evigt.

 

Jeg ånder

 

Jeg ånder

som en diende elgkalv.

Helt nedkølet

står jeg på gulvet

med stemmens paryk

som en befippet fange

og suger delekærven

ud af hver svane.

Det er dagens nåde

stemmen knækker

som en stilk under vand.

Mellem hvert hvæs

læser jeg

den gule sols klang.

Som et slumrende skib

suger jeg mig mod land

og hører kysten synge.

 

Jeg plukker stemmen løs som en gople

 

Jeg plukker stemmen løs som en gople

står med poseklemmer og sopper

tøver mellem rækkerne af pæle

skyggechartol glider for solen

jeg klipper mine negle med rosensaksen

faderkirken står og lyser

jeg klemmer om hukommelsens pose

den fede måne svæver gennem biografen

kysknopper tager afsked med sorte cykler.

 

Hund vs kat

 

Hunden lærer dig at elske livet.

Katten lærer dig ikke at være bange for døden.

Katten er sprække mellem liv og død.

 

Brutal humor

 

Hvad er brutal humor?

Sort humor udtrykt med brutalitet?

Hvis humor er menneskelig

så er brutal humor udtryk for det grusomme menneske

på grænsen til ondskab.

Er brutal humor overhovedet humor?

Eller er brutal humor blot brutalitet 

forklædt som "humor".

Humor uden hensyn.

Brutal humor kan være et udtryk for manglende 

uddannelse og højnelse af personlige vaner.

Hvad er værst - brutal humor eller mangel 

på humor overhovedet?

Det værste er den brutale humors 

modbydelighedsmaskine,

dér, hvor den bare er tandhjul på tandhjul, der griber

ind i hinanden uden noget hensyn til,

hvad der er menneske og hvad der er sjæl.

Brutal humor er det grusomt udfyldte tomrum.

 

:::

 

Cynikal domina R.E.M.

 

Tam viblip

 

Punuptom do gnaps

vumlugfralz

kuttusruf fugambal

hulvitum glofix hubsanap

dalbam sulvak dupam.

 

 

Mulukfu wy slasch

mudnistranno

miwipnil tusal

vilmutem stinnez rizulul

vasan bansam vakan.

Dofombol baw gnablim

nivumgifambla

ruspulruf hugam

lufvukal grofliz struvutal

halbam filguk tam viblip.

 

:::

 

J.N. slam sepialjoke CHoCH.

 

:::

 

Jade for Brno Gycoon.

_________________________________________