"Nogle meget erfarne amerikanske vaccine forskere har netop publiceret en artikel og de er dybt bekymrede over, at vi kommer til at se overdødelighed hos raske børn og unge pga Covid vacciner. Så dette er meget mere end skændsel. Og at høre danske såkaldte eksperter presse på for vacciner til alle - uden den dokumentation vi normalt ville kræve - det er noget jeg ALDRIG havde troet"
 |
|
Medicinske fagfolk offentliggjorde essays, der gav jøderne
skylden for tyfusepidemierne og hævdede, at jøder var urene. Og således, grundet frygt og under folkesundhedens banner,
tillod folket, herunder kirkeledere det. De blev forsikret om, at det ville være midlertidigt. Den første ghetto. En historietime til dem, der måske har glemt det. Lad os ikke tage tilbage dertil igen.” Nikola Tesla 4. december 2021 |
Mos ser jeg bladre
ja, tømme hele skovpartier for lommernes transparens
fra denne golde klippe kapsles vandet inde
genspejles de fangne skibe
i strukturer, runde mønstre
planternes blinde omverden
æbleprincippet grædende for formernes last
som fiskenes fossile evolution
tårerarven under babelsøjet
vinterverdenen i en krukkes sovende æg
florablikket mod himlens Q
gennem træerne – jordens anker
klæber et vandopløst krystalmolekyle til mig
den sidste bølge inden havet besat af arketyper
folder fuglekirken sammen i et skrig.
Demonstratrions mach fra Christiansborg til Rådhuspladsen med sloganet: INGEN VACCINER TIL VORES BØRN!
HER
Der er en ømhed
som klæber til munden
der er frønnede værelser
som løftes ud i solen
der er paraplyer vippet til både
med regndråber som gejsere nede fra
der er urner som udråbstegn
for mulig kollision
jævndøgn slipper hovedet
og vrænger angstens mikadosmog
spanskrørene knækker sidste tones narreprins
et kronelys sænker søer
over din divaglorie
vi sætter river på bæstet
sender lokomotiver
gennem klodens flammehav.
Der er alt for få statuer
på bunden af havet
de kolde og varme strømme
ville ellers få dem til at stå og vippe gevaldigt
med ørerne
de ville stå og kigge nysgerrigt op fra dybet
lige op i vores forundrede smil eller svedne grin
eller op i de rytmiske slag
fra skibenes køle
lad os hilse dem med trut
fra hver galionsfigur
vi sender jer fingerkys der nede
vi sender jer oceaner af kys
og skulle nogen vove
at stige ned i mørket
hvor de mest slemme statuer står
så husk at have rigeligt med kys på tanken
det er garanteret ensomt
at stå i dybet uden en eneste fugleklat på sin
skulder
der er alt for få statuer
på bunden af havet
hvorfor skulle fiskene ikke også have
noget at grine af.
Natten kigger på dine briller
og vejer dem op mod hvert sandkorn
der er noget, der, midt mellem to åndedrag
peger på evigheden
hver gang du løfter koppen til dine læber
giver svanerne mening
alle de kort hvalerne tegner
sigter bølgernes totale antal
men kan alligevel svært skjule rædslen
som barnet i kurven lod ubemærket
hver fødsels smerte
er i sandhed englenes sorg og længsel
tjørnegrene skal piske dine øjenlåg
mursejlere nappe ørernes spidser
der er et løft i hjelmen
flettet af pilens vidjer
isbjerge er drømte svanefødder
over din nakkes brændende fold.
¨
Jens Rohde gik fra at være et fritgående missil
til at blive en fritflyvende kanyle:
Selvfølgelig fører de glemte sætninger
brølet et andet sted hen
hvor natten nagles til sjælens havelåge
hængslernes lille skrig
nærmest bare et undseeligt gisp
letter med fornemmelsen, så snart jeg siger
det er det, jeg vil
og guderne krøller alt det rigtige
sammen i en kugle
med alle fristelser frisk kærnet
jeg er en sovesal
i et poleret krater
jeg drømmer alle stemmerne, I hører,
ser kysten og foruroliges
med et blik ned gennem livsaldrene
slikker tiden løkken om min hals
hovedet falder med et brag
fra sin lange historie
forsvinder fuld af begejstring
utålmodigt sidelæns ud gennem bølgerne
triller som kendte det allerede længe
selv sit sidste stød.
Vores læsere er vant til skrifteksperimenter så lave som
jomfruslynger
kig bare gennem hullet i kassen så ved du allerede hvordan
vejret bliver
og mas så dit modersmål gennem munden som løsrevne
humørsvingninger
se hvordan nylonstrømperne står pakket til leg
det ville være utænkeligt ville det ikke at teksten går i
sin egen fælde
som ægget foran sin mår
det er typisk nogen der råber fra et søm med hvilken ret en
sådan henrettelse
går for sig
som barberblade du fører gennem et frødepot hvor livet revet
ud og gemt til
senere helliggørelse
spørger dig om din hengivenhed var andet end en luftspejling
for alt du hengav dig til
det er typisk sådan nogle der sænker deres stemme ned i
kulfyrstens
påfugleskorsten
som et stort statsløst kuffertpas.
Jeg blev holdt så længe under vand
at jeg ikke længere vidste, hvem jeg var
som en levende fakkel
ville jeg møde
jeres kastanjetræers fugle
blodhalse for min faders
sønderknuste ur.
Angelique Coetzee, som opdagede den nye coronavariant, skriver i den brittiske avis Daily Mail:
Engelsk tale med græske undertekster:
Dr. Vernon Coleman declamerer endestationen for mRNA genterapierne:
Døgn rynket sammen i bowiecirkler
kufferter stablet med ure og smykker
lommelygtens kegle på kortet
hvor du forsvandt.
Katten kigger på mundingen
livløs som en tatovering
søjler vipper på en vakkelvorn rebus
små slankebevægelser med krykken
myretuer former sig under plastic stole
ruller sideruder ned og skriger
se, rågerne letter med langtidsholdbare burgers!
Med særlig omsorg blæser vi serpentiner
og sender ønsker
mod den nye skalas omkreds:
Hæld
slanger fra din krukke!
Døden ruller sørgeslør over familier.
Et hus kan forsvinde
som en tand i din mund.
Menneskefryd har været vores frø for hørelsen
let bedøvet
af støvet fra en maske.
Og i det du bevægede dig videre
savlende med psyken punkteret
var det som om du blev raflet
i et bæger uden bund.
Bær krukkerne ind i søvnen
vi har allerede tabt vores afhængighed
af de smukke skår vi fandt
det er skrevet på hver eneste prop
vinen var vort eget blod
og vi drak og vi drak
af inskriptionen
bær krukkerne ind i søvnen
vores liv er skrevet med hemmelig skrift
og bringes i mikroskopiske sekvenser
som en forbrydelse
kun underbevidstheden kan fange.
Hold glasset stille
og jeg skal stryge sommerfuglestøv på din ryg.
Du skriger
som en dråbeskål af løkker
for at modtage
den dybe stemmes litani med regnen.
Den ro der vokser
blev vingebåret
til sit nye styrt mod ekkodalen.
Der findes en sval krop
som aldrig forsvinder
nuancerne vikles som myrehvirvel
ind i nattens længsel.
De hvide prikker vendte tilbage
fra æblekistefloden
jorden begyndte langsomt at erindre
loven vi soppede så længe i
vi havde guppydronningens remme
spændt ud i forvandlingens rum
det regnede i alle stuer
støvets nælder nippet af hermetiske kroner
som stjerner knaste de mellem vores tænder
i en sen hilsen fra Celan
enderne havde hvert sit kors
som dovent strakte sig i mos
med dagen malet tæt i øregangen
gav gaderne sig hen til nætternes bål
kuglerammer blev kanonens føde
vi bredte bløde muler ud over fortrydelsen
spædbørn fødtes stadig nøgne
under månesurrede galger
som stod med deres latters le.
Hundefløjten lød igennem plejehjemmets hedebølge
knoglemarv blev hulet ud af lyd
se disse smukke pyramidefingre
som løftede kloderne på plads i grottens mørke
sovedjævle tyssede lidt for sent
forstøvet kaffe blandedes med metallisk duft af
engle
ryggen blev cikoriens ranke blå trompet
ingen hjerne var en mere uudfoldet himmel
fyldt med bløde skyer på græs
hånden strakte logrende tangenter
foran strålekapslens lægedøs
som en ruse for en himmels hvaler
gled slægtens træer dynamisk ind
igennem Kristusnattens net.
Sort lodden tang
gennemborer kloden
som arabesker op ad ryggen
gør solen puklen tavs
dine arme våger over breddegrader
krogen i substansen
har gjort din faneflugt helt skællet
det ovale findes imellem os og universet
under vores fødder slipper
ingen orm kvadratet
ord falder ud og slår sig
fra kuglepennens underside
kloden svævende under skyggesejl
og inde fra kornene
oxyderer fangeskrænten langsomt
i et fugleskræmsels hjerte
kloder strammes om fiskeøjne
klemmer livet ud af orme
udråbstegn knækker ved roden
og fløjter tyst oktaver
i et stjernespækket hul.
Korianderkarrusellen er dit nerveslæb
af venners sleske spørgen
jernbeslag som aftensole
knirker, når du forbinder
soklen under hendes hornsignal
med tusindfryd, ridderspore
strandens mirabelleblomster er den høje dommers
hammerslag
fuglereder klemmer alle grave sammen
til et æg kun lykken knuser i Den Haag
to kolosser bundet sammen med en tråd
skriger ovale notesblokke
tunnelen fuld af telefoner
slikker biblioteket som en krop
og skyer over birkelunden
forærer dig renvaskede skjorter
at gå til grunde i.
Floder slugte kloden
punkterede velfærdssko af slangeskind.
Jeg kigger gennem naglehul
under overfladens solnedgang
hvilekors og vågeblus
knogleskud hudfletter tid
som ekkolod de hvide skæl
mod kaptajnens klagesang.
Babelssøjler bestiges med et kys
strammes som kirkeklokker om kneblen
i hvirvler ned gennem oceanet
klodens stavrende karafler
askeklædte
foran oldtidsgrave.
Parallelsovsen bliver serveret i søvntallerkener
imens levende myrer spiller tromme
sentimentalitetsprincippet har monteret
dobbelt udstødning på indkøbsvognen
hold til højre, hold til venstre
hør hundefløjten lyder
læg brudebuketten på din søsters grav
dæk bordet med din broders båre.
Over fuglene i projektiler
løkken du punkteres under
som femtedagens fløjte
storkens salte solemblem.
Visere flyttet ind i klodefangst
æblefald fik stjernebrochens blomst
ned i kamæleonforvandling
sekundet sænket tusindårigt.
Himlen faldt som klode-øjne
edderkopper under sugerør
et hoved slukket som et lithiumbatteri
doktorer blev lakmussejl omkring dit skib.
"I Danmark indfører vi nu en ny række af
indskrænkninger - i måden vi kan være menneske på.
Det er uklart for mange, om formålet er, at nedbringe
smittepresset for at hindre sygdom og indlæggelse eller om formålet er at
styrke den allerede indførte indirekte vaccinetvang.
Uanset hvad regeringen og deres udvalgte “eksperter” påstår,
så er der INGEN evidens for, at nogen af de påtænkte restriktioner har nogen
som helst indvirkning på antallet af indlagte Covid-19 patienter.
Når der er evidens/sikkerhed for effekten af en given
handling, så vil der altid være et estimat af størrelsen af effekten.
Læg mærke til at der aldrig fremlægges evidens for
størrelsen af effekten af en given restriktion. Sålænge det er tilfældet, må vi
som videnskabeligt udgangspunkt holde fast i nul-hypotesen: restriktioner har
ingen effekt på antallet af indlæggelser med Covid-19.
Så det handler primært om indirekte tvang.
Det er måske svært at forestille sig, at man indfører direkte tvang i Europa, hvor man
rent fysisk tvinger en sprøjte ind i armen på folk. Selv i Østrig, hvor man
kræver, at folk bliver vaccineret primo 2022, taler man for nuværende om en
bødestørrelse på 30-40.000 kr.
indirekte tvang handler om undertrykkelse: udskamning og
indskrænkning i de uvaccineredes livsudfoldelse.
Der er i den forbindelse i princippet ingen væsentlig
forskel på Østrig og Danmark.
Det handler om indirekte tvang i forskellige former.
Det mest uhyggelige er selvfølgelig, at vi er på vej til at
genopleve nogen af historiens mange uhyggelige eksempler på , hvad det betyder,
når nogle få kloge (psykopatiske) hoveder narrer de mange (ikke-psykopatiske/naive)
mindre kloge hoveder."
Kim Varming, speciallæge i klinisk immunologi.
Halsen er kroppens julepassage
her løsnes alt det døve
og når du til sidst sørgende sover
åbner et tilsyet øje
alt der er opfyldt
hør her på det fattige leje af lyng
hvor den pæne lykke rafler
om dit umenneskelige brøl
nogen kalder.
I bugens ro
kysser du folket
hun vokser til en smag af pyramide
i en sprække
hvor elverkongen blev dolket.
Myrerne du beroligende bestråler
kravler selvfølgelige på dråbens indre hinde
farten åbner i kaskader
dør efter dør til et hjem
de døve floder bemægtiger
sig de flydende paragraffer
løfter os op til den evige kvinde
den tidløse perle
med døren på klem.
I bugens ro
kysser du folket
hun vokser til en smag af pyramide
i en sprække
hvor elverkongen blev dolket.
Endelig langt om længe bliver der plads til nøgtern og saglig information fra frontpersonale: Overlæge Jacob Rosenberg taler ud om, hvordan det i virkeligheden forholder sig med situationen på de to hospitaler, han er tilknyttet: HER.
Få nu givet sygeplejerskerne den løn, som de fortjener. Og få uddannet nogle flere anæstesi sygeplejersker!
Rører nelliken på graven
som tændes og slukkes
i en lysende sprække.
Du har ikke ligget
længe nok i årtusindet
jeg er her stadig
og slynger snørrestøvler efter skyerne.
Smerten er den nærmeste ro
en harmløs myretue af mørke.
Jeg falder tomhændet
ud af en hvirvels kirke
og slår Vor Herre over fuglene.
Mørket bønfalder sin ondskab.
Urtid slipper dybfølt mine negle
sådan er kuløren i vores skumring
natten maser månen
som et føl over himlen.
Jeg rejser mig op fra navlen
ingen hører alligevel min dugfryd
og dør jeg på en mark fuld af stude
vil lav og mos dog stadigt ønske
jeg kommer og synger
ganske stille
og næsten grædende
for dem.
