Påfugl fifler i topnøglekø
de glødende hoveder
kastanjefaklen tætner
din sneglerevne
griflen grifler
tusinde stjerner
i fuglegræssne
modsætning toner
modsætningens sætning
en myretue fylder
den hængte mands garage
den hængte mands garage
fylder en myretue
modsætning toner
modsætningens sætning
i fuglegræssne
grifler griflen
tusinde stjerner
kastanjefaklen tætner
din sneglerevne
påfugl fifler i topnøglekø
de glødende hoveder.
Spytter bollerne
fra bunden af suppen
ud
her blev ingen slangefest
den lodrette beståen
forsvandt
i en hermetisk kuffert
sammen med
imaginationen
kun din bagagebærer
er stadig virkelig
sammen med
de blå og hårde brosten.
En Kyklop, blind og dump
har skåret køreledningerne over
og stukket dem i røven på sig selv
for at lade kroppen op
til arkaisk spærreballon.
Den behøver ikke at bælle tønder
af øl
for hovedet er allerede i fuld gæring
med en kæmpe fakkel
stryger den markens blomster
så de kan lære
af fordums tid.
Og når alt er ryddet
og grotten den er proppet
med vrøvlevers og lynraketter
fra Efraims sørøverskat
så springer der
fra en stjerneblomst i glød
en sidste hilsen
til et oplyst folk
hold fanget
i grottens dyb.
Stemmen nævner, hvad du har givet os
af bestemte træers grene
og løvet forsøger roligt
at vække os.
Det er næppe enhver beskåret
at spejle sig i noget
udenfor den valgte årstid.
Jeg åbner mine hænders stemme
og deler ud af alverdens intethed
gyde skal du elskede
i kys famlende efter Gud
og hjælpen er høsten af djævle -
imens følelsen forflytter sig
leder og leder jeg efter min stemme -
farvekoder på små partikler
har bemægtiget sig den glødende
tyngde af skygge.
Utømmelige vægge kysser mine slåfejl
trosfæller korsfæstet
vandrer ad hulvejen
som evig aske strøet fra en krukke.
Intethedens sårgrundlag
gnider sig høfligt
op ad mit farvel
og følelsen
fremkalder tomhed
selvom farver og farver
og glædessølv emblematisk
vælder det tømte frem
og den kyssede tomhed
har vi nu her på ny
bragt til den tredie hånds
fingerspidser.
Krukkerne er begyndt
at bevæge sig
i rasende fart
mod lyset.
Sværm i øret snorker
øreskibet lægger til havn
rummet risler roligt
hvorfor hænger høner
parate til grillede riller
frøposer flænser skærmene
fjerkirken filmer spisesale
kurrende papirtårne antænder
den skæggede sol
pulverslukkere saftsuseme farlige
oliefiltrer vil spise syn
kundeparkeringen saftsuseme
fars dag lodret
ikke andet
end storm i et glas vand.
Han sidder bagerst i bleen
og ruller med sin hjortetak
hun giver ham et regneark
og sædet det blir varmt
der er ingenting på gulvet
hører han stemmerne sige.
De lidt blidere bogstaver
med kun en lille kasse
til alt sit legetøj
har sne hvide ærmer
der vidder sig ud i delta-y
og tror på vejen hjem.
Hvis dette ikke er en drøm
så tager han papirtangen med
for at give tiger-liljen fred
fra verdens sorte dage
og store røde snegle
han sluger rå.
Når det blir køligt vipper mørket sug
vaserne ringer versaler ud i din stue
en omkreds af råd fra hele verden
sjælen søger sine svanevinger
i åndedrættets tivoli
er der stadig vingernes brus
hvor ofte kan et rekviem sige farvel
som snefnug der kysser dig på næsen
jeg bærer et snevejr på min ske
ønskelistens kæreste står i sit køkken
kys vil være med når der skal stemmes
du er så køn i dit køkken
du drypper fra en pandelok
var lige inde at sove i en gåde
din pandelok er floden skøn
som solens stråler
sjælen søger sine svanevinger
hvor ofte kan et rekviem sige farvel
som snefnug der kysser dig på næsen
jeg bærer et snevejr på min ske
sjælen søger sine svanevinger
hvor ofte kan et rekviem sige farvel
som snefnug der kysser dig på næsen
fra min teske vil det stadig sne og sne og sne.
Tager du fire sammenhængende fortløbende tal ud af en fortløbende talrække, så vil det første og det sidste tal sammenlagt blive det samme som det andet og tredie tal til sammen. Derved vil summen af det første og det sidste tal eller summen af det andet og tredie tal altid være det halve af summen af alle fire tal.
Gaverne gav stemme til solens slanger
folderne i melet var enzymfloder
skælvende fattige vaser.
Det hele vugger med
i fanesvøbt ran
med moslefødder mellem væsener og væsener.
Fordærvet vælder filmens ekko
vi aner sjove gylp
parate mål
hopper selv ind i rammen
for at blive dømt.
Ansigtsløse høstmaskine
sæden stemmer dørklokker
og render fra en vase
forvandler sovesale om til måger
så doktorgyvlen blir din søjle
og slangens tavse vidne.
Engen prøver hoppeborgen
den vej kan alle gå
hvis de har plader nok
du har glæden ved at forsøge
med pikken som rangle
hyggelufter du dit vers.
Helvedesfødte dæmoner
trækker i hver pløk
og gylden sne vipper
fra æbletræets krone
for en margarinekiste
som bæres af enhver.
Gnipahellirs hare
føler at du falder
og taster heftige chok i den bløde muld
hvor verdens larm er varm karm
for gudesønnen kysses
hver nat
i Paradis.
Gyvlerne er vores gloriekuppel
som fænger arbejdsiver.
De er det muntre køkken
hvor Rødhætte har daset.
Med en kurvedåse
skal vi se dig
gøre os til søjlestemmer
om din slangefangst.
I 1971 udkom Johannes L. Madsens Håndbog for enhver: HVAD SER DIAMANTER. Bogen består af 1432 nummererede, poetiske udsagn som angiveligt er genereret af et langt større materiale ved hjælp af den af Johannes L. Madsen opfundne Orakelmaskine. En tombola med gevinst på alle lodder! Et andet værk optrykt i Johannes L. Madsen samlede - Ombygget mørke TILFÆLDIGHEDSORAKLET Med ordet som mindste enhed - synes at flirte med samme idé. Endelig angives digtet Terrassen afskåret, optrykt i samme samlede, også at være tilvirket ved hjælp af benævnte Orakelmaskine.
nedkørslen til poser
venstre armen er hylde
hest a' går - bedeflis
kaskado prioritere
hælder æg ud af vandkanden
termo o
Vulkanudbrud, Jesper Elving 2008,
Forlaget E+ ISBN 978-87-992564-1-9
Johannes L. Madsen samlede, 2003 Arena, ISBN 87-7405-048-6
Du må have lagt den
ind som bogmærke
der hvor du var kommet til
dine tandmærker
er endnu at se
den har formet
to aflange, let gyldne
fordybninger
på hver af de to af hinanden
modstående sider.
Resten af bogen er uopsprættet
og idet jeg sprætter siderne op
er det som at gå
fra ét gerningssted
til et andet
adskilt af næsten et halvt århundrede.
Min indre retsmediciner
har allerede dannet sig
et helt klart billede
af din mund
som du må have fundet
så stor trøst i
at bruge
til at sutte pind-is
og helt stjernesikkert
sådan som beviserne
foreligger
også bolsjernes glorier
og glans.
Følelsen svømmer rå
søvnløs vender sort sol sig
noget dækker dalen
trækket drejer og deler sig
solen vinker søvnig
gyldne delfiner genlæser
lyset der vipper
hvide prikker vugger på vandet
sort gæld deler sig under vinger
og begynder langsomt at bedømme havet.
Vikler Saturnringe om din vugge
mosvaser har neddølget mestertyven
med fuglenes hjælp folder solen fanen ud
tusinde måger tætner gynækologens legeplads
mosvaser opkøber tunets snigende stier
samler dugdråber fra løvens fod
retter tunets røntgenstråler ud
fuglemedhør filer solens finne
mosvaser kigger gennem bedrøvede siv
myggedage presser svaleglæde
tusmørket gentænker
tynde skiver gylden tælle
myggedage spredt for fuld løvblæser
tætner helsen med din karruseldusør.
Blå regn kys søvn søvnblå regnkys
lys vand seng hånd lyssky vandseng
rød regn kys søvn rødblå lyshånd
lys vand seng hånd blålys søvnkys
Rul raf lysofzhulo zhogfof
lysch gufi zonne ob nolve æ
zhulo zonne y skypynovo zhulo zhag.
Tilli fjam tilli fjam tilli fjam
tilli
tilli fjam tilli fjam tilli fjam
tilli.
Rölve lumgorun y zhunf
gufi zhulo zonne of nolve æ
lysch gufi skypynovo zhulo zhag.
Tilli zlab tilli zlab tilli zlab
tilli
tilli zlab tilli zlab tilli zlab
tilli.
Skypynovo raf ruf rulle rul
nolve æ zonne gufi lysch
lysof zhulo zhogfof rul raf.
Tilli fjam tilli fjam tilli fjam
tilli
tilli fjam tilli fjam tilli fjam
tilli.
Jeg fører væsener under sølvudhamret fane
parate masser låner tågens famøse gang
igennem fortidsbreve
hæver oldtidshimle
øreknoglen.
Før du triller tæt på kalkens åndeskud
findes rævehøsten
jordens sprække slikker dine nipler
tårnværelser glider ret forbi.
Du forsvinder over boblesumpen
i nævnetingets fartøj
du ser floder og nye kloders øjne -
gløder brændt ind i is.
Du skriger til du letter
som en dråbeskål af løkker
for at modtage dette ene
den dybe stemmes litani med regnen.
Den ro der vokser til en bule
synes aldrig før at have været
skønt den igen og igen blev vingebåret
til sit nye styrt mod ekkodalen.
Der findes en sval krop forenet med altet
som aldrig forsvinder ind i nattens sene længsel
nuancerne vikles ud i røgsignaler
klatrer som myrehvirvel bagom hastighed
og vores øjne.
Bær krukkerne ind i søvnen
vi har allerede tabt vores afhængighed
af de smukke skår vi fandt
det er skrevet på hver eneste prop
vinen var vort eget blod
og vi drak og vi drak
af inskriptionen
bær krukkerne ind i søvnen
vores liv er skrevet med hemmelig skrift
og bringes i mikroskopiske sekvenser
som en forbrydelse
kun underbevidstheden kan fange.
Hold glasset stille
og jeg skal stryge sommerfuglestøv på din ryg
med et evigt Z så sort.
Jeg er løsøre
Gud gav mig sit løfte
Gud gav mig poserne på stakittet.
Jeg er nåde
jeg smed tobaksgløden ud i sneen
jeg sigtede de dobbelte løb med fedt.
Jeg er passager
min stemme ridsler op fra kufferternes Atlantis
jeg hævede havet op mod en række smut.
Jeg var et galehus
og stakitposerne lod mig svæve
i havnebassinet
fyldt med cement.
Tossehoved var jeg
syngende russiske stemmer strakte mig ud
og gav mig en træsko i hånden.
Med den vakte jeg glemslen til live
og alle dine sortbørsdollars
var for et øjeblik forsvundet.
Jeg er løsøre
Gud gav mig sit løfte
Gud gav mig poserne på stakittet.
Rødløg putter humørløb i alt de rører
fuglene påpeger tågekirken
og de tunge skyggers bryllupsdåser
langs havnekajens pæle
råder hummeren til sodede elves lys
kyssede påfugle kælker sildeben i Tarbes
humle-øl er jo en slags angstdæmpende medicin
gopler drypper hav fra landjordens skygger
kufferthævnen ånder sine tusinde år
jeg er kastanjens lysmoder
hvor haverummet ender
i gyvler og gnaskende veksler
tusinde kaktusposer forsørger
grænsevagtens pin-ball maskine
kufferthavens rummeterhul ender her
tusinde kagekys omfavner folket
og hvor fuglesøens poser synker
kvækker rådnende nåle
i massørbiografens
dybe grønne stol.
Sort lodden tang
gennemborer kloden
som arabesker op ad ryggen
gør solen din pukkel tavs
dine arme våger over breddegrader
krogen i substansen
har gjort din faneflugt helt skællet
det ovale findes imellem os og universet
under vores fødder slipper
ingen orm kvadratet
ord falder ud og slår sig
fra kuglepennens underside
kloden svævende under skyggesejl
og inde fra kornene
oxyderer fangeskrænten langsomt
kloder strammes om fiskeøjne
klemmer fugleliv ud i orme
udråbstegn knækker ved roden
og fløjter tyst oktaver.
Hundefløjten lød igennem plejehjemmets hedebølge
knoglemarv blev hulet ud af lyd
se disse smukke pyramidefingre
som løftede kloderne på plads i grottens mørke
sovedjævle tyssede lidt for sent
forstøvet kaffe blandedes med metalisk duft af engle
ryggen blev cikoriens ranke blå trompet
ingen hjerne var en mere uudfoldet himmel
fyldt med bløde skyer på græs
hånden strakte logrende tangenter
foran strålekapslens lægedøs
som en ruse for en himmels hvale
gled slægtstræet dynamisk ind
igennem Kristusnattens net.
"Det er let
at være venlig
i telefonen
med ti dage hjem
Det er let
at være ærlig
i en mail du læser
næste dag
Kun når vi mødes
ansigt til ansigt
er afstanden svær at forklare"
fra digtet Ligesom Jumanji
fra digtsamlingen DEN STORE EPOKE
af Bo Green Jensen.
Æk wuttöf gefuwgöl
Æk zömmöf pyöl
Æk kæslöf vuöl
Æk kumnöf mohöll
Æk tequppöf hölöl
Æk nigöf fæsöhöl
Æk sniptjöf rögföz hömgöl
Æk rippöf zavtohöl
Æk lånöf mofgedængyl
Æk tækköf ysle rekvyfföl
Æk pifgæf hevgekifföl
Æk tægöf vöntælöl
Æk ofnöf tnuöl
Æk tumsnæppöf runöplikköhöl
Æk pellöf tiffel
Æk låmköf fuwgöl
Æk gepåkföf dålven izöhöl
Æk gnåskfam masöl
Æk glæk rykfim
Æk zålfyr eflöl
Æk pænippöf ryflumnöl
Æk klyfpof fikpylizöf
Æk kyklopper pellyton
Æk gumsfæf mugöl
Æk ivöf pånpul
Æk nidöf nöfwöl
Æk pnukfam znugrillöl
Æk fiffokoffer dofalol
Æk gefynfel gedolöl
Æk funækif ödö dimur
Æk genompukköf ypåkæöl
Æk pylfæp gek fikfal tuspöl
Æk gekonfaf gekfip tjunastal
Æk gepfif tnygsy kif
Æk prutlehukkof poffel
Æk schalef magöl
Æk ængpof piffipolvon
Æk rækkiltyf söppyöl
Æk znödzolsötæf gåvåmålvön
Æk påggyf nymmöl
Æk mömmy nöykof
Æk gefysöfaf gefelzuf
Æk tummeltuk lafkatusnöl
Æk nogöf nopgöl
Æk tjævfof qoppyzaf
Æk vytynof anöpydozzel
Æk æzzæluf gluvözænnof
Æk rylsof tælpöl
Æk hævöklap zæpylsak
Æk ælgimops mufsgykvin
Æk kiflyf dåplezulvan
Æk gnippof gulfelgeshenk
Æk glyf ypgöl
Æk lykkom dölvörongel
Æk kivavaspi unnæpil
Æk vimmerodof fumblyvuk
Æk alfizfal mynyplop
Æk gepival pynæznip
Æk tnossel gefælpenfur
Æk nolser øwaltussel
Æk pefpehulper zipgekuffel
Æk væsfæl gedånöl
Æk rimbajarnef pilsuhuf
Æk mök veffy pylp zoppalum
Æk kruufel fazzef fugvansnim
Æk lynkuvlam schuban
Æk rofe redonwam
Æk lafkuly ligö åsel
Æk gawuholvum melep
Æk gefhispetjam schadgyyl
Æk oef kynæpylpan
Æk æfgal riptusnöl
Æk gefyppel sowal
Æk milbom kælvegluf
Æk ygfam fnigluf mofypoffel
Æk zöllögædof gyngyfföl
Æk zödler gekiffel
Æk gefilpif dælvenuk
Æk pymmel shagkufdol
Æk plymmof gefiple
Æk mylgof rusylf
Æk snukple nuttömas
Æk måggelyf pnyppövusöl
Æk lasner rafnepælgin
Æk vukef glissen
Æk znæggæf nymdælol
Æk lafevel hefdemef
Æk knogfif laznefik
Æk fudohuppöl pridön tussenöl
Æk sozfænif kofovæg
Æk ykfilper pnakkel gnoffel
Æk pnækkel gedælfen
Æk tyfkul koffepif
Æk sylfischaf tnovnigal
Æk filpenfaf znamf
Æk vævæl pylvymkoffel
Æk plones niböm
Æk tyldæfam pifgelipsen
Æk fif dækgefiffel
Æk tef kælsdam
Æk plonæppul fukurlumas
Æk mæpföf hukkuf dælsö glimsnel
Æk laron pföm
Æk gekænnaf vakluf fib kæk al
Æk dölsnöf pynæz
Æk gefussel fef
Æk zæmper gænvol
Æk gymmel binterlip
Æk emfes dyltusnöl
Æk tælsnövoven plurenbas
Æk pilpnikköl gendepif
Æk mægfolp tnolvem
Æk rukak klumgedassel
Æk löppeguf gepödel
Æk kössöl pæfpönum
Æk tyffe shat gefalve niz
Æk taaf halvem
Æk rædöfur kulmehyf
Æk kædef snagledimmer
Æk kunydok nidtjim
Æk knæplehomf syhun
Æk rapgedipluf gudgolsaf
Æk zæggel måpfyn
Æk gefilpentjam domkif
Æk tjyppelod gedonyron
Æk kifed nokkywoppel
Æk fikamulem ywalam
Æk soffiffel gedonöronöl
Æk mövle jekkef dælnogel
Æk reddypan vevlinge ryp.
Elmevuggen holder volierens fugle
som et rekviem af mange kys
vi har tømt komposten
til fordel for en række pæle
lige dér vil vi sætte fra
for fuglene
har alle
misforstået
vuggedødens modgift
og kun de raske
maner fuglekirken frem
næsten som en bryllupsfest
hvor biografens mørke
er de hæmmedes sprog -
en rim-ordbog fuld af kys
parat til at overskygge
Maria kirkens mosaik
og tusinde kertelys
for håbdømmet måler stakittets poser op
i en mægtig dusørs regnvåde dyne
og disse tusinde lys.
