:::

 

Spytter bollerne

på bunden af suppen 

ud

her blev ingen slangefest

den lodrette beståen

forsvandt

i en hermetisk kuffert

sammen med

imaginationen

kun din bagagebærer

er stadig virkelig

sammen med

de blå og hårde brosten.

 

:::

 

To troldhasler

to bjerge

to trolde.

Ingen ved

hvem der kastede

den første sten.

 

:::

 

:::::

 

En Kyklop, blind og dump

har skåret køreledningerne over

og stukket dem i røven på sig selv

for at lade kroppen op

til arkaisk spærreballon.

Den behøver ikke at bælle tønder

af øl

for hovedet er allerede i fuld gæring

med en kæmpe fakkel

stryger den markens blomster

så de kan lære

af fordums tid.

Og når alt er ryddet

og grotten den er proppet

med vrøvlevers og lynraketter

fra Efraims sørøverskat

så springer der

fra en stjerneblomst i glød

en sidste hilsen

til et oplyst folk

hold fanget

i grottens dyb.

 

Stemmen nævner

 

Stemmen nævner, hvad du har givet os

af bestemte træers grene

og løvet forsøger roligt

at vække os.

Det er næppe enhver beskåret

at spejle sig i noget

udenfor den valgte årstid.

Jeg åbner mine hænders stemme

og deler ud af alverdens intethed

gyde skal du elskede

i kys famlende efter Gud

og hjælpen er høsten af djævle -

imens følelsen forflytter sig

leder og leder jeg efter min stemme -

farvekoder på små partikler

har bemægtiget sig den glødende

tyngde af skygge.

Utømmelige vægge kysser mine slåfejl

trosfæller korsfæstet

vandrer ad hulvejen

som evig aske strøet fra en krukke.

Intethedens sårgrundlag

gnider sig høfligt

op ad mit farvel

og følelsen

fremkalder tomhed

selvom farver og farver

og glædessølv emblematisk

vælder det tømte frem

og den kyssede tomhed

har vi nu her på ny

bragt til den tredie hånds

fingerspidser.

Krukkerne er begyndt

at bevæge sig

i rasende fart

mod lyset.

 

Hvert element bogstaveligt for sig selv

 

Sværm i øret snorker

øreskibet lægger til havn

rummet risler roligt

hvorfor hænger høner

parate til grillede riller

frøposer flænser skærmene

fjerkirken filmer spisesale

kurrende papirtårne antænder

den skæggede sol

pulverslukkere saftsuseme farlige

oliefiltrer vil spise syn

kundeparkeringen saftsuseme

fars dag lodret

ikke andet

end storm i et glas vand.

 

HAN SIDDER BAGERST I BLEEN

Han sidder bagerst i bleen

og ruller med sin hjortetak

hun giver ham et regneark

og sædet det blir varmt

der er ingenting på gulvet

hører han stemmerne sige.

De lidt blidere bogstaver

med kun en lille kasse

til alt sit legetøj

har sne hvide ærmer

der vidder sig ud i delta-y

og tror på vejen hjem.

Hvis dette ikke er en drøm

så tager han papirtangen med

for at give tiger-liljen fred

fra verdens sorte dage

og store røde snegle

han sluger rå.

 

 

Snehvide

 

Når det blir køligt vipper mørket sug

vaserne ringer versaler ud i din stue

en omkreds af råd fra hele verden

sjælen søger sine svanevinger

i åndedrættets tivoli

er der stadig vingernes brus

hvor ofte kan et rekviem sige farvel

som snefnug der kysser dig på næsen

jeg bærer et snevejr på min ske

ønskelistens kæreste står i sit køkken

kys vil være med når der skal stemmes

du er så køn i dit køkken

du drypper fra en pandelok

var lige inde at sove i en gåde

din pandelok er floden skøn

som solens stråler

sjælen søger sine svanevinger

hvor ofte kan et rekviem sige farvel

som snefnug der kysser dig på næsen

jeg bærer et snevejr på min ske

sjælen søger sine svanevinger

hvor ofte kan et rekviem sige farvel

som snefnug der kysser dig på næsen

fra min teske vil det stadig sne og sne og sne.

 

 

FIRE FORTLØBENDE

 

Tager du fire sammenhængende fortløbende tal ud af en fortløbende talrække, så vil det første og det sidste tal sammenlagt blive det samme som det andet og tredie tal til sammen. Derved vil summen af det første og det sidste tal eller summen af det andet og tredie tal altid være det halve af summen af alle fire tal.

  

Havegang

 

Røde Ølandsbrud

klædt i hippie-gevandter

rhododendronblomst.

 

:::::

 

Gaverne gav stemme til solens slanger

folderne i melet var enzymfloder

skælvende fattige vaser.

Det hele vugger med

i fanesvøbt ran

med moslefødder mellem væsener og væsener.

Fordærvet vælder filmens ekko

vi aner sjove gylp

parate mål 

hopper selv ind i rammen 

for at blive dømt.

 

:::::

 

Ansigtsløse høstmaskine

sæden stemmer dørklokker

og render fra en vase

forvandler sovesale om til måger

så doktorgyvlen blir din søjle

og slangens tavse vidne.

Engen prøver hoppeborgen

den vej kan alle gå

hvis de har plader nok

du har glæden ved at forsøge

med pikken som rangle

hyggelufter du dit vers.

Helvedesfødte dæmoner

trækker i hver pløk

og gylden sne vipper

fra æbletræets krone

for en margarinekiste

som bæres af enhver.

Gnipahellirs hare

føler at du falder

og taster heftige chok i den bløde muld

hvor verdens larm er varm karm

for gudesønnen kysses

hver nat

i Paradis. 

 

:::::

 

Gyvlerne er vores gloriekuppel

som fænger arbejdsiver.

De er det muntre køkken

hvor Rødhætte har daset.

Med en kurvedåse

skal vi se dig

gøre os til søjlestemmer

om din slangefangst.

 

:::

 

En idé er et væsen, du kan genkende med din tænkning,

fordi din tænkning i sig selv er et væsen.

 

VULKANUDBRUD

 

I 1971 udkom Johannes L. Madsens Håndbog for enhver: HVAD SER DIAMANTER. Bogen består af 1432 nummererede, poetiske udsagn som angiveligt er genereret af et langt større materiale ved hjælp af den af Johannes L. Madsen opfundne Orakelmaskine. En tombola med gevinst på alle lodder! Et andet værk optrykt i Johannes L. Madsen samlede  - Ombygget mørke TILFÆLDIGHEDSORAKLET Med ordet som mindste enhed - synes at flirte med samme idé. Endelig angives digtet Terrassen afskåret, optrykt i samme samlede, også at være tilvirket ved hjælp af benævnte Orakelmaskine.

37 år senere viderefører digteren Jesper Elving ovenstående idé direkte implementeret i værkudgivelsen VULKANUDBRUD. En gul mini tombola-formet plasticcontainer med sort dymo med hvid påskrift: JESPER ELVING / VULKANUDBRUD. Indeni den gule container forefindes en samling ispinde med maskinskrevne, pålimede papirstrimler. Denne dags neddyk i VULKANUDBRUD giver ex følgende strofe:

perler fjer

nedkørslen til poser

venstre armen er hylde

hest a' går - bedeflis

kaskado prioritere

hælder æg ud af vandkanden

termo o

Vulkanudbrud, Jesper Elving 2008, 

Forlaget E+ ISBN 978-87-992564-1-9

Johannes L. Madsen samlede, 2003 Arena, ISBN 87-7405-048-6

  

Bogmærke

 

Du må have lagt den

ind som bogmærke

der hvor du var kommet til

dine tandmærker

er endnu at se

den har formet

to aflange, let gyldne

fordybninger

på hver af de to af hinanden

modstående sider.

Resten af bogen er uopsprættet

og idet jeg sprætter siderne op

er det som at gå

fra ét gerningssted

til et andet

adskilt af næsten et halvt århundrede.

Min indre retsmediciner

har allerede dannet sig

et helt klart billede

af din mund

som du må have fundet

så stor trøst i

at bruge

til at sutte pind-is

og helt stjernesikkert

sådan som beviserne

foreligger

også bolsjernes glorier

og glans.

 

FØLELSEN SVØMMER RÅ

 

Følelsen svømmer rå

søvnløs vender sort sol sig

noget dækker dalen

trækket drejer og deler sig

solen vinker søvnig

gyldne delfiner genlæser

lyset der vipper

hvide prikker vugger på vandet

sort gæld deler sig under vinger

og begynder langsomt at bedømme havet.

 

Vikler Saturnringe om din vugge

 

Vikler Saturnringe om din vugge

mosvaser har neddølget mestertyven

med fuglenes hjælp folder solen fanen ud

tusinde måger tætner gynækologens legeplads

mosvaser opkøber tunets snigende stier

samler dugdråber fra løvens fod

retter tunets røntgenstråler ud

fuglemedhør filer solens finne

mosvaser kigger gennem bedrøvede siv

myggedage presser svaleglæde

tusmørket gentænker 

  tynde skiver gylden tælle

myggedage spredt for fuld løvblæser

tætner helsen med din karruseldusør.

  

:::

 

Blå regn kys søvn   søvnblå regnkys

lys vand seng hånd  lyssky vandseng

rød regn kys søvn   rødblå lyshånd

lys vand seng hånd  blålys søvnkys

 

Skypynovo

 

Rul raf lysofzhulo zhogfof

lysch gufi zonne ob nolve æ

zhulo zonne y skypynovo zhulo zhag.

Tilli fjam tilli fjam tilli fjam

tilli

tilli fjam tilli fjam tilli fjam

tilli.

Rölve lumgorun y zhunf

gufi zhulo zonne of nolve æ

lysch gufi skypynovo zhulo zhag.

Tilli zlab tilli zlab tilli zlab

tilli

tilli zlab tilli zlab tilli zlab

tilli.

Skypynovo raf ruf rulle rul

nolve æ zonne gufi lysch

lysof zhulo zhogfof rul raf.

Tilli fjam tilli fjam tilli fjam

tilli

tilli fjam tilli fjam tilli fjam

tilli.

 

:::::

 

Jeg fører væsener under sølvudhamret fane

parate masser låner tågens famøse gang

igennem fortidsbreve

hæver oldtidshimle

øreknoglen.

Før du triller tæt på kalkens åndeskud

findes rævehøsten

jordens sprække slikker dine nipler

tårnværelser glider ret forbi.

Du forsvinder over boblesumpen

i nævnetingets fartøj

du ser floder og nye kloders øjne -

gløder brændt ind i is.

 

::::::

 

Du skriger til du letter

som en dråbeskål af løkker

for at modtage dette ene

den dybe stemmes litani med regnen.

 

Den ro der vokser til en bule

synes aldrig før at have været

skønt den igen og igen blev vingebåret

til sit nye styrt mod ekkodalen.

 

Der findes en sval krop forenet med altet

som aldrig forsvinder ind i nattens sene længsel

nuancerne vikles ud i røgsignaler

klatrer som myrehvirvel bagom hastighed

 

og vores øjne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

:::::

Bær krukkerne ind i søvnen

vi har allerede tabt vores afhængighed

af de smukke skår vi fandt

det er skrevet på hver eneste prop

vinen var vort eget blod

og vi drak og vi drak

af inskriptionen

bær krukkerne ind i søvnen

vores liv er skrevet med hemmelig skrift

og bringes i mikroskopiske sekvenser

som en forbrydelse

kun underbevidstheden kan fange.

 

Hold glasset stille

og jeg skal stryge sommerfuglestøv på din ryg

med et evigt Z så sort.

 

 

 

Jeg er løsøre

 

Jeg er løsøre

Gud gav mig sit løfte

Gud gav mig poserne på stakittet.

Jeg er nåde

jeg smed tobaksgløden ud i sneen

jeg sigtede de dobbelte løb med fedt.

Jeg er passager

min stemme ridsler op fra kufferternes Atlantis

jeg hævede havet op mod en række smut.

Jeg var et galehus

og stakitposerne lod mig svæve

i havnebassinet

fyldt med cement.

Tossehoved var jeg

syngende russiske stemmer strakte mig ud

og gav mig en træsko i hånden.

Med den vakte jeg glemslen til live

og alle dine sortbørsdollars

var for et øjeblik forsvundet.

Jeg er løsøre

Gud gav mig sit løfte

Gud gav mig poserne på stakittet.

 

Aldring

 

Mine hår

mere og mere

usynlige i sneen.

 

Perfektion

 

Invasiv idyl

klæder vandtønden perfekt

japansk pileurt.

 

Rødløg putter humørløb

 

Rødløg putter humørløb i alt de rører

fuglene påpeger tågekirken

og de tunge skyggers bryllupsdåser

langs havnekajens pæle

råder hummeren til sodede elves lys

kyssede påfugle kælker sildeben i Tarbes

humle-øl er jo en slags angstdæmpende medicin

gopler drypper hav fra landjordens skygger

kufferthævnen ånder sine tusinde år

jeg er kastanjens lysmoder

hvor haverummet ender

i gyvler og gnaskende veksler

tusinde kaktusposer forsørger

grænsevagtens pin-ball maskine

kufferthavens rummeterhul ender her

tusinde kagekys omfavner folket

og hvor fuglesøens poser synker

kvækker rådnende nåle

i massørbiografens 

dybe grønne stol.

 

Nøddeknækkeren

Nøddeknækkeren

ved siden af tekanden

svag skælven fra kop. 

 

:::

 

Sort lodden tang

gennemborer kloden

som arabesker op ad ryggen

gør solen din pukkel tavs

dine arme våger over breddegrader

krogen i substansen

har gjort din faneflugt helt skællet

det ovale findes imellem os og universet

under vores fødder slipper

ingen orm kvadratet

ord falder ud og slår sig

fra kuglepennens underside

kloden svævende under skyggesejl

og inde fra kornene

oxyderer fangeskrænten langsomt

kloder strammes om fiskeøjne

klemmer fugleliv ud i orme

udråbstegn knækker ved roden

og fløjter tyst oktaver.

 

 

 

 

 

 

 

 

:::

 

Hundefløjten lød igennem plejehjemmets hedebølge

knoglemarv blev hulet ud af lyd

se disse smukke pyramidefingre

som løftede kloderne på plads i grottens mørke

sovedjævle tyssede lidt for sent

forstøvet kaffe blandedes med metalisk duft af engle

ryggen blev cikoriens ranke blå trompet

ingen hjerne var en mere uudfoldet himmel

fyldt med bløde skyer på græs

hånden strakte logrende tangenter

foran strålekapslens lægedøs

som en ruse for en himmels hvale 

gled slægtstræet dynamisk ind

igennem Kristusnattens net.

 

:::

 

"Det er let
at være venlig
i telefonen
med ti dage hjem

Det er let
at være ærlig
i en mail du læser
næste dag

Kun når vi mødes

ansigt til ansigt

er afstanden svær at forklare"


fra digtet Ligesom Jumanji
fra digtsamlingen DEN STORE EPOKE 

af Bo Green Jensen.

 

Rørsanger

 

Rørsanger synger

skygge rykker en smule

bobler i sumpen.

 

:::

 

De spiser os af 

med små lunser 

af Den Sorte Svane, 

imens det store monster går fri.

 

 

:::

 

Sproget er det sidste materiale, 

de kan frarøve 

et menneskes formeringstrang.

 

Knöfföwöl vofö gefoppöl

 

Æk wuttöf gefuwgöl

Æk zömmöf pyöl

Æk kæslöf vuöl

Æk kumnöf mohöll

Æk tequppöf hölöl

Æk nigöf fæsöhöl

Æk sniptjöf rögföz hömgöl

Æk rippöf zavtohöl

Æk lånöf mofgedængyl

Æk tækköf ysle rekvyfföl

Æk pifgæf hevgekifföl

Æk tægöf vöntælöl

Æk ofnöf tnuöl

Æk tumsnæppöf runöplikköhöl

Æk pellöf tiffel

Æk låmköf fuwgöl

Æk gepåkföf dålven izöhöl

Æk gnåskfam masöl

Æk glæk rykfim

Æk zålfyr eflöl

Æk pænippöf ryflumnöl

Æk klyfpof fikpylizöf

Æk kyklopper pellyton

Æk gumsfæf mugöl

Æk ivöf pånpul

Æk nidöf nöfwöl

Æk pnukfam znugrillöl

Æk fiffokoffer dofalol

Æk gefynfel gedolöl

Æk funækif ödö dimur

Æk genompukköf ypåkæöl

Æk pylfæp gek fikfal tuspöl

Æk gekonfaf gekfip tjunastal

Æk gepfif tnygsy kif

Æk prutlehukkof poffel

Æk schalef magöl

Æk ængpof piffipolvon

Æk rækkiltyf söppyöl

Æk znödzolsötæf gåvåmålvön

Æk påggyf nymmöl

Æk mömmy nöykof

Æk gefysöfaf gefelzuf

Æk tummeltuk lafkatusnöl

Æk nogöf nopgöl

Æk tjævfof qoppyzaf

Æk vytynof anöpydozzel

Æk æzzæluf gluvözænnof

Æk rylsof tælpöl

Æk hævöklap zæpylsak

Æk ælgimops mufsgykvin

Æk kiflyf dåplezulvan

Æk gnippof gulfelgeshenk

Æk glyf ypgöl

Æk lykkom dölvörongel

Æk kivavaspi unnæpil

Æk vimmerodof fumblyvuk

Æk alfizfal mynyplop

Æk gepival pynæznip

Æk tnossel gefælpenfur

Æk nolser øwaltussel

Æk pefpehulper zipgekuffel

Æk væsfæl gedånöl

Æk rimbajarnef pilsuhuf

Æk mök veffy pylp zoppalum

Æk kruufel fazzef fugvansnim

Æk lynkuvlam schuban

Æk rofe redonwam

Æk lafkuly ligö åsel

Æk gawuholvum melep

Æk gefhispetjam schadgyyl

Æk oef kynæpylpan

Æk æfgal riptusnöl

Æk gefyppel sowal

Æk milbom kælvegluf

Æk ygfam fnigluf mofypoffel

Æk zöllögædof gyngyfföl

Æk zödler gekiffel

Æk gefilpif dælvenuk

Æk pymmel shagkufdol

Æk plymmof gefiple

Æk mylgof rusylf

Æk snukple nuttömas

Æk måggelyf pnyppövusöl

Æk lasner rafnepælgin

Æk vukef glissen

Æk znæggæf nymdælol

Æk lafevel hefdemef

Æk knogfif laznefik

Æk fudohuppöl pridön tussenöl

Æk sozfænif kofovæg

Æk ykfilper pnakkel gnoffel

Æk pnækkel gedælfen

Æk tyfkul koffepif

Æk sylfischaf tnovnigal

Æk filpenfaf znamf

Æk vævæl pylvymkoffel

Æk plones niböm

Æk tyldæfam pifgelipsen

Æk fif dækgefiffel

Æk tef kælsdam

Æk plonæppul fukurlumas

Æk mæpföf hukkuf dælsö glimsnel

Æk laron pföm

Æk gekænnaf vakluf fib kæk al

Æk dölsnöf pynæz

Æk gefussel fef

Æk zæmper gænvol

Æk gymmel binterlip

Æk emfes dyltusnöl

Æk tælsnövoven plurenbas

Æk pilpnikköl gendepif

Æk mægfolp tnolvem

Æk rukak klumgedassel

Æk löppeguf gepödel

Æk kössöl pæfpönum

Æk tyffe shat gefalve niz

Æk taaf halvem

Æk rædöfur kulmehyf

Æk kædef snagledimmer

Æk kunydok nidtjim

Æk knæplehomf syhun

Æk rapgedipluf gudgolsaf

Æk zæggel måpfyn

Æk gefilpentjam domkif

Æk tjyppelod gedonyron

Æk kifed nokkywoppel

Æk fikamulem ywalam

Æk soffiffel gedonöronöl

Æk mövle jekkef dælnogel

Æk reddypan vevlinge ryp.

 

Elmevuggen holder volierens fugle

 

Elmevuggen holder volierens fugle

som et rekviem af mange kys

vi har tømt komposten 

til fordel for en række pæle

lige dér vil vi sætte fra

for fuglene

har alle 

misforstået

vuggedødens modgift

og kun de raske

maner fuglekirken frem

næsten som en bryllupsfest

hvor biografens mørke

er de hæmmedes sprog -

en rim-ordbog fuld af kys

parat til at overskygge

Maria kirkens mosaik

og tusinde kertelys

for håbdømmet måler stakittets poser op

i en mægtig dusørs regnvåde dyne

og disse tusinde lys.

 

Jeg drømmer om et ur

 

Jeg drømmer om et ur

der viser tiden som en vifte

under himmelhvælving.

Hver sæson rammer bullseye

hvor dagene vinker farvel

blafrende fulde af kys.

Sådan føler jeg en tynd linie

parat til at dele vaser med tågen

befriet for hammerens sang.

Ramsløgsskoven som det søde mål

hverdage indfanget af kufferter

gaver antændt nældernes fold.

Såriller fyldt med sengetøj

vasernes elvertålmod at putte med

hjemfaldne spyd gennem alle grave.

Over rekviemskoven ånder solen skygge

ånder dagene kufferttrang

et tons feminin køle-effekt.

Fylgje peger tomhændet

krukkernes lange halse

ud gennem håbets langtidshængte pose.

Og imens solstorme raser

rangler vi i nåleskovens pupper

kysset af det forårsgrønne løv.