:::

 

:::

 

Tidligt når rågerne øjets græs

kald eller skrål rører dråberne af drægtige dage

venner giver vaserne at vise vaser

egeløvets skyggehalse

øse poser

af sæd

for at slippe

kirkerne

fri af deres vaseforbud

vidste du det virkelig ikke før

haren har så store ører

for at kunne høre

hvad den selv

hvisker.

 

Aldrig parat får vi givet vores chok

 

Aldrig parat får vi givet vores chok

fra en ridende pige

der fylder natten med sin egeløvsfane

Har hygge-frøen efterladt

vores gode algamle behag

frygtede du at røre bugen på alt der var

skibe af lykønsknings nåle

efterlod du løsningerne til sig selv?

Hygge-frøen bevæger sig tæt omsluttet

mens du tyder denne svane

byggede gællerne hytter og gulve

åndede vi i skyernes sølverne skælven

åndevæsener indeni åndevæsener.

Frøen kvækker ved gavlen

din rømmen

fosser lysets alvor

elskede vimpelengel

du vil die døve dryp fra vaser

kastede du så tæt omslynget

sejlende nåle

la la la

nede i runddellen 

nede i rundkirkens balje.

 

At få vaser til at tælle myg

og række tålmodige sønner

de søde frøers hyggelige kvæk.

Vil du snitte elverfolk ud af fuglenes hakken

vimpelenglenes redderi

brænder hul i tågen

med mønter forvandlet af chok

på hvert eneste øjelåg.

 

Genkend tanken og duens vuggen

afvikler broernes sammenbrud

jeg har genkendt vældige gåder

jeg tænker lyset når dit væsens såler.

Din fineste forkælelse adopterer

duens genkendte vuggen

lyset når sålernes gulve i dit væsen.

Døve vaser tøver forkælede

de er hvor som helst

som spejlede svaner

der tegner hjerter i luften.

Gå og forkæl

drag lyset med dig hvor du end skulle hen

hygge-frøens lys ånder og spiller

og rejser svaner, tårnhøje svaner 

kun for forkælet at hvile i det.

 

Er du parat til at høre til ende

ud fosser det vi sigtede efter

ud skubbes pigen som rider

og fylder heden med tydelige spor.

Nede i zinkbaljen ligger nåden og sover

og dagen har lagt sig med den

så tæt omslyngede

hygge-frøens 

stemme rører tæt omslynget

forkælelse.

Oksefrøen vil tætføre frøernes kald

jeg havde tidligt besøgt

dens døde blade

hvor skildpadden lå på lur

jeg havde tidligt besøgt

dens døde blade

og hørt dens kald.

 

Med en lille bunke sten

Med en lille bunke sten under sadlen

som skvulpende stiletter 

punkterer fangerne -

langt væk fra høvler loftet vomme

knuder af myg

mølædte kolonner hopper dryppende nøgne gløder

chok efter chok lægger tæerne 

på række i løkken af løv

selv en skovl elsker gavlenes rekviem

bruden på toppen af sindets bjerg.

 

Gyngen fejer himlen for døgnkiosk

 

Gyngen fejer himlen for døgnkiosk

kunder råder gældsgeværet

at putte sækken over hyggen

jeg kender udmærket 

redernes sammenbundne skæbner

solsortes sammenstød over Stoubjergvej

som høvler neglene

for pillekærvens kys

pulverhavelåger

hælder fra sødmælkskuffert

rustne hængsler

pulverhavelåger

svinger sultne gipsfingres roser

solsorte løsner grebet

om Vestens lodne Bjørnespinder. 

 

Aman tuböjnem alibapa

 

 

Aman tuböjnem alibapa

raibe gnöjs likkerik

tulum akusanak ganden

pak kareb kuttun kira 

tretlifikum tagansai.

Goitas fyffahup

ulput zyfköpok

wölsor val goitas gupa

munfuf kyfu pykun

lozraf goitas nuzapal

tubejnem truffut.

Alibapa raibe munfuf

nuzapal wölsor

lozraf pykun likkerik

gnöjs kareb goitas

ganden pak pykun

fuffahup zyfköpok

truffut tangasai

tubejnem tretlifikum.

 

Lyden hen over huden

Lyden hen over huden

huden hen over kødet

kødet rundt om knoglerne

knoglerne rundt om lyden

lyden hen over huden.

  

Åkfæn omfæg

 

Fremøbæt åmmø jøxøg

bøl højøøløbø tonnø

jolløg føgøgøl ib åt gløn

skuæføl ifmåmøf tømøg

nitføgmæmø

tønbang ryt

tønbam yo

tønøf legføf bagmøt

påpuf folb tøn

dlu øgænøg tøn

øg igøb dølb dytøk gåg joppø tøn

månø øg øxmø æ domøl

bafa mam kaga tifi lamnæfit iba jayalojap

gmalif fimølg ækå

joggøhif

dessyla koøf.

Kryg piti natø åf tøwø dyimpøgæl

brinf zåf

jommølgildø

nagdemik

guføls ølga fyillæls

lomkagman

lermodytnøf iføf giltnåløl

ør liggøf ælwø tynvøf tønø pogføl

talødmø låddøf hif tæn bæl løtæ og tøv

yo fogy pym waløtåhøf pinfø temøruf

drylvøg fof ør nyb gy bebe

foblø bålg

dildyf æ bøf ditøllø

neefryføl yrt råmmøf

neefryful iføl malødpælg gylåf

tryfdåfvir måtæ bø tømwew geval

ys vø fy vefgefum

økdøl gonøflø dom dyttols gyf døfvølk håls

mæl ønkdøwø zøgedøf bynnydægpøl rådøf ul låfføl

katudnøl kokåmøg

knelle telle tøg wogenhyn

åf fenø ytifø mennøl fålgø dångå

føf jønø øf yrt boo åt idifbålnædø jur

fit wøraz

køs døf tenøjyf dybø

lamly hefø ty wøt.

Mal tau køfløg

ilbøt boløl

tøflæls prälgøl yføf nødøngol

ålwø gnisfør gænøf hølløm mæs.

Maf påffølø vemmøf um mof.

Zunjåppøf

ty røndøvøk tåldøf

myv jek

mågå

linyn øbydåt

øznønizø ølpø øj

dul tynpøl

zeme fif jiti æ zåstådøl

mofazønnø znym gefof æ glø

åf gydø.

  

Knuw

redytyf dupullr nogøf dief kryznøm

cukæl fyføx

vå kiæ dølvø fænzåsch gyf bu tiføgeddel

døl pyf tyb

gyg guk

yfønødøl

påfåfylæ ty æ plug requ

tef

xønnø

gnuwel.

Væf pullø imga fo æ brøls

væf gingymmø fymlu

pog gåf ty åndy

øngø låppø 

næspægø sall

py.

Gruzøf fylø

pyfgryfø

tølvøbdoug

zaan

pypyqåb

væk gepunfø gepof

ty bø gyfø zif

vuppøl æ kuføffy

vø irdlimfif

tusnøgimpi

tusnøgimpi æ pylmøf

vælø gyfe pife

.

 

Skiltenes skygger

 

Og før de uvelkomne

pænt følger hver sin pose

tæver lyset uden problemer

de døde dansende kirker

vi kommer døden noget nærmere

for hvert kys vi vælger at bappe

vi kommer lyset nærmere

når vi lige med ét

styrer 

udenom skiltenes skygger.

Så snart du er

inden for mavedanserindens slør

er du salig

skakbrættet lyser sine fasaner

du kommer 

med snesevis af rammer

som du strækker

ud i søsyge kilometer

du kommer

i din ni-armede

sygeplejerske uniform

og styrer 

udenom skiltenes skygger.

Glad på alle måder gnider du lår

givet tal

selv tågen ikke kan overvinde

du kommer hjem på glædens dag

og flipper ud i pennefræs

du er en utæmmelig svane

lyset forhører sig

ved de tomme stakitter

og styrer 

udenom skiltenes skygger.

Vi kommer lyset nærmere

når vi lige med ét

kommer døden noget nærmere

for hvert kys vi vælger at bappe

døde dansende kirker

tæver uden problemer

lyset

og før de uvelkomne

pænt følger hver sin pose

forhører lyset sig

ved de tomme stakitter

og styrer 

udenom skiltenes skygger.

 

:::

 

Gødning fanger snild din ske

en dosis damp som heste tramper toner til

ud af skyggerne vokser sig en hvælving stor

den hæse dam sæber døv de dunkle lamper ind

dagene vugger dig i kirkespir

fra grøn til sort dypper ulveposen sin te

i svedehyttens rimfrost ouverture 

svaner maler rækværkets poser med usynlig blæk

selv læser du tålmodig undergrunden

som en varrig hvisken i blommetræets bark og ved

den mest stille blomst er nattens.

 

Dine sorte krager

 

Dine sorte krager

behøver hvert strå.

Dine sorte krager

behøver dine sovende kys.

Den venstre-orienterede modernisme

synger fra en bunkers i sandet.

 

Fugleskræmsel i kornmark

 

Tusinde pimpegryder kalder 

på dine sorte krager.

Den venstre-orienterede modernisme

behøver hvert strå.

Fuglene kæmper 

med dine sovende kys.

 

Fugleskræmsel

 

Du køber tusinde skud

af døgnets hældende klode

du råder kækt din kutte

at få solen gennem klippens massiv

hvad pokker har fuglene gjort 

den venstre-orienterede modernisme?

Strålernes gyldne hæklenål

pifter og puffer og siver

Vesten gennem smal sprække

mod havet pisset af spurve.

 

De Udstødte

Ufgunö     nö        suæl

Upmure     re        luyn

Ukwoffy    hym       noël

Opdibbe    rilp      raf

Aswuzzy    funk      höt

Öbdulpe    tulip     dip

Esschunk   fom       vuk.

Ygdreschik typdul

Ischrump   fipvondala

Ugremisch  tuslam. 

Tulip noël suæl

typdul fipvondala tuslam dip.

 

 

Dukken i Puretto

 

Mappö næssöl vöffel  ynö roffelpæk

rolfækpöl xup il Puretto?

Pål diff vöf nyppe fogpoll

vöf gefmel razzöl aluffa il xylle gepon 

yks kænnö pulkdif

reddyvol znywel pyssö? 

Zaffe lysnö kygöl il gepoffel!

Puretto ælfe laf pnils fuffægæl

il qakawel dænnö gefykke 

il tyffyschot qyl wænnömålf 

il næfnö möfmaul

lylly tyffy Puretto Jong Dalla Mang Foo

lyffy tyffy drå röndölö 

gepån wæ tyffy tyffy?

 

For alle de sorte bær

 

Du rydder en lunge

med stivkrampesprøjten

og solen synes at isne

på pistens øverste gisp

du gæster jungleporten

to efeulunger 

med halsen skåret over

guldborgæblets ekstra skæbnesække

er bisværmes velsignelse

lyset har ægløsning

alle hække står i kø

du nulstiller kraniehulen

få nu ranglen undersøgt

med hovedet i klode.

 

Den Skjulte Skat

 

Ansigtsfesten pylrer om en sindslidelse

som en nyforelsket perlekæp

spreder suveræniteten vifterynker

morderklappen for det ene øje

du aner nyfødt knaldperle

krigskondomet strammer om din pande

du får lotuskørneprikker

af dit gummi-åndedræt

hovedguder hiller datterfølehornets palindrom

hvepsepukkel på et egeblad

ålesvanen er lokomotivets planke.

 

Kokosjazz

 

Kakkelovnsmusklen strammer sætningsgymnastikken

snuen hedder sålelæder-sytrådsluft

blåbærbananens kokosjazz

gløder røver ganehvirvler

gudshavets OG

snevejrsrhododendron suger lys

overstået høst lyder ligesom yverhøje fugle

sy fødder fast til havets gus

hændervridende låse i hovedets puls

boggylp gløder lallende myrer

fra tung vaffel hæver vi nanotangen over ulken

løber sovende pælemos hjem til pungens lodne løn.

 

Bagsmæk

Næsen har allerede glemt ruinen

kufferten i hvert fald nålepyntet

skyggerne knæler åndsformørket

                                      foran urnemuren

kæpheste ridende på glidecreme

kofanger mod kofanger

løber med de afrevne hoveder

tårnværelset lander i sumpen

til egen put-i-hul-fest

rækker af lig hæver snørrebånd

fra græsplænens automatiske blomstring

pytter æder dine landkort

til universet er én eneste dugdråbe

spændt ud over mos. 

 

Himmelgynge

 

Jeg er gennemsigtig og spejlblank

jeg er gennemsigtig og spejlblank

jeg er gennemsigtig og spejlblank

kuk-kuk.

 

Vendbar

 

Din stemme vender sig og stirrer på din sang

din tunge føler lys vælde fra solens dyb

røntgentømmen vrider et gemt tillykke

tusinder føler dagen vælte skyggetårne

din ringeagt er et væsen i sig selv

for mig er du bare et spøgelse

hjælpe-sol fumler dulmende 

et søm i telefonens talestrøm

fuglene tænder din våde grydes nodesuppe

helt fremme deler lys feernes gåde

vælg falseten og din svane begynder.

 

Jeg prøver bare at redde stumperne

 

Giver du

giver du mig et råd

giver du gyvlen 

giver du gyvlen glorie

lader du solen råde

giver du koordinaterne

til tiggersvanens rute

giver du vand

med ålegræs at svømme i

er du den betænksomme svane

som du giver

til mig?

 

:::

 

Som intet findes du kun for Gud.

 

Swastika-poet

 

Dagens sigtekorn

lærkeredens hagekors

uden spor af fugl.

 

 

HITTEGODS

 

( *MçYÉ ¨ ÑÿÏÐ

ö [Í‘©e„é ­º Ÿ½Ç

ó ï é ð õ ë ¼ ¹ ¶ » ¸

G U L  K U F F E R T

± ³ µ · ° ® ¦ ¢ š ž› ¤

! " # % & ? + ` § ½ ^

' 4 8 5 7 9 ; Q & ! $

 

Gnalut Funols Æpål

 

Gnalut funols æpål

mugraf gynufut butut

fælsson laggif

zåzzi gnalut funols æpål.

Olsfap mumkul vuzåddå pymzon py nuf

fymkof åkan mymzyf muplap ælvåt

kutun mylulfuf gaffu pyk fastin

fyfåls yffæ pyddu quvol.

 

Dæ mulæm pyhuls ælæ

pufå fotlufpol gulspatlum kylsamblam

gyflum mølømkur kozzohol nuf

gnaldeprepper zyfkylpuk

lulfaf karuf syfuf volms næpo-næpo

kapatlam rafgul gua-gua zymbunul

ruwuk nyzbut vufynåp ynoplas pulvaal

pufpapar olmsef gyhuls soson lah

myllom kuflapak vufu

kava kyl kyful olmsef lah

kava pyl prabal olmsef nyzut zovæ.

Vada mam jata rudu lambidæf uva hatalihak

 

Bumung bimba pjet 

bundjel nupjel bjut

maduljep bugatta bumzön

mihuls dede divæwup dåvå

numor nuffesel nymbif

rupudu ruttygyn rubaf  

råfånurap rimbambum

vurudu lurb lundul

lukun lemup lunbug

gulbam grambimul gurtsel 

kjovel kjyf jaube

youfö usy grut

grib fugi shuf

faberof kavudsje

fabbi fumbal fyggo 

fusovo fylven fuffimil

fuzjat schuf schyft

zulmus zumbel  zumza 

sumöf  zulvial zkjuf

hufuvu wöwö  åduhuvu 

hurtsel hatalihak

tosmal tumbi

tozyfap tossu 

tabobata bal bal tabal.

 

Male et æble i solen

 

 

Male et æble i solen.

 

Zoologisk have har en stemme 

hvem vil have sådan en lådden sort have?

 

Floder

synes farlige og rekviemvåde.

 

Om

togvogne maler helvede som en vippe.

 

Maler

delvise bevægelser rygvendte.

Noget

af væggen havde stemme og stemmen fik ende.

 

Sultne

afgrunde af begær efter skygge tømmes.

 

Hvem

kan tømme drukkenboltens skrålende stemme?

 

Ætersø

giver mosset sit kys 

og lever tydeligvis ensomt forbundet.

 

Noget

foregøgler køkkenernes alvidende tunnelsyn.

 

Din dørhammer

er skrålende kokkehals nået til desserten.

 

Dame

lyser i smug sin stemme under dagens paryk.

 

Dame

møver sig uden en eneste fodfejl 

igennem nåleøjet.

 

Vil

at folk påmindes de sjofle knager.

 

Roquefort 

råder regnfødt stemmen til sølvkys.

 

Rug

bevæger solen omsorgsfuld 

gennem rekviemfødt svane.

Vender

en isnen i gyvlernes slalom søjlehal.

 

Et ufedt sølvstrejf af hippie-reb

 

Ruller smøg i loop

robot snurrer i hjertet

for en liste-pik.

 

Skyernes reb

 

Parat vil døvhed

for den døve og for dig

stadig være døv. 

 

Papirtyndt reb

 

Kys gør fanger fri

overstiger stemmens mur

visdoms åndenød.

 

 

Rebet løfter varmen

 

 

Medhør ruger lys

for sin væltede måne

rejser tonen sig.

 

Rebvals 2

 

Flaskerne synger

for det sidste åndedrag

grå æseltunge.

 

Rebvals 1

 

 

Uventet kan jeg

snitte en streg i min hud

en rekviems node.