Lyden hen over huden
huden hen over kødet
kødet rundt om knoglerne
knoglerne rundt om lyden
lyden hen over huden.
Lyden hen over huden
huden hen over kødet
kødet rundt om knoglerne
knoglerne rundt om lyden
lyden hen over huden.
Fremøbæt åmmø jøxøg
bøl højøøløbø tonnø
jolløg føgøgøl ib åt gløn
skuæføl ifmåmøf tømøg
nitføgmæmø
tønbang ryt
tønbam yo
tønøf legføf bagmøt
påpuf folb tøn
dlu øgænøg tøn
øg igøb dølb dytøk gåg joppø tøn
månø øg øxmø æ domøl
bafa mam kaga tifi lamnæfit iba jayalojap
gmalif fimølg ækå
joggøhif
dessyla koøf.
Kryg piti natø åf tøwø dyimpøgæl
brinf zåf
jommølgildø
nagdemik
guføls ølga fyillæls
lomkagman
lermodytnøf iføf giltnåløl
ør liggøf ælwø tynvøf tønø pogføl
talødmø låddøf hif tæn bæl løtæ og tøv
yo fogy pym waløtåhøf pinfø temøruf
drylvøg fof ør nyb gy bebe
foblø bålg
dildyf æ bøf ditøllø
neefryføl yrt råmmøf
neefryful iføl malødpælg gylåf
tryfdåfvir måtæ bø tømwew geval
ys vø fy vefgefum
økdøl gonøflø dom dyttols gyf døfvølk håls
mæl ønkdøwø zøgedøf bynnydægpøl rådøf ul låfføl
katudnøl kokåmøg
knelle telle tøg wogenhyn
åf fenø ytifø mennøl fålgø dångå
føf jønø øf yrt boo åt idifbålnædø jur
fit wøraz
køs døf tenøjyf dybø
lamly hefø ty wøt.
Mal tau køfløg
ilbøt boløl
tøflæls prälgøl yføf nødøngol
ålwø gnisfør gænøf hølløm mæs.
Maf påffølø vemmøf um mof.
Zunjåppøf
ty røndøvøk tåldøf
myv jek
mågå
linyn øbydåt
øznønizø ølpø øj
dul tynpøl
zeme fif jiti æ zåstådøl
mofazønnø znym gefof æ glø
åf gydø.
Knuw
redytyf dupullr nogøf dief kryznøm
cukæl fyføx
vå kiæ dølvø fænzåsch gyf bu tiføgeddel
døl pyf tyb
gyg guk
yfønødøl
påfåfylæ ty æ plug requ
tef
xønnø
gnuwel.
Væf pullø imga fo æ brøls
væf gingymmø fymlu
pog gåf ty åndy
øngø låppø
næspægø sall
py.
Gruzøf fylø
pyfgryfø
tølvøbdoug
zaan
pypyqåb
væk gepunfø gepof
ty bø gyfø zif
vuppøl æ kuføffy
vø irdlimfif
tusnøgimpi
tusnøgimpi æ pylmøf
vælø gyfe pife
.
Og før de uvelkomne
pænt følger hver sin pose
tæver lyset uden problemer
de døde dansende kirker
vi kommer døden noget nærmere
for hvert kys vi vælger at bappe
vi kommer lyset nærmere
når vi lige med ét
styrer
udenom skiltenes skygger.
Så snart du er
inden for mavedanserindens slør
er du salig
skakbrættet lyser sine fasaner
du kommer
med snesevis af rammer
som du strækker
ud i søsyge kilometer
du kommer
i din ni-armede
sygeplejerske uniform
og styrer
udenom skiltenes skygger.
Glad på alle måder gnider du lår
givet tal
selv tågen ikke kan overvinde
du kommer hjem på glædens dag
og flipper ud i pennefræs
du er en utæmmelig svane
lyset forhører sig
ved de tomme stakitter
og styrer
udenom skiltenes skygger.
Vi kommer lyset nærmere
når vi lige med ét
kommer døden noget nærmere
for hvert kys vi vælger at bappe
døde dansende kirker
tæver uden problemer
lyset
og før de uvelkomne
pænt følger hver sin pose
forhører lyset sig
ved de tomme stakitter
og styrer
udenom skiltenes skygger.
Gødning fanger snild din ske
en dosis damp som heste tramper toner til
ud af skyggerne vokser sig en hvælving stor
den hæse dam sæber døv de dunkle lamper ind
dagene vugger dig i kirkespir
fra grøn til sort dypper ulveposen sin te
i svedehyttens rimfrost ouverture
svaner maler rækværkets poser med usynlig blæk
selv læser du tålmodig undergrunden
som en varrig hvisken i blommetræets bark og ved
den mest stille blomst er nattens.
Dine sorte krager
behøver hvert strå.
Dine sorte krager
behøver dine sovende kys.
Den venstre-orienterede modernisme
synger fra en bunkers i sandet.
Tusinde pimpegryder kalder
på dine sorte krager.
Den venstre-orienterede modernisme
behøver hvert strå.
Fuglene kæmper
med dine sovende kys.
Du køber tusinde skud
af døgnets hældende klode
du råder kækt din kutte
at få solen gennem klippens massiv
hvad pokker har fuglene gjort
den venstre-orienterede modernisme?
Strålernes gyldne hæklenål
pifter og puffer og siver
Vesten gennem smal sprække
mod havet pisset af spurve.
Ufgunö nö suæl
Upmure re luyn
Ukwoffy hym noël
Opdibbe rilp raf
Aswuzzy funk höt
Öbdulpe tulip dip
Esschunk fom vuk.
Ygdreschik typdul
Ischrump fipvondala
Ugremisch tuslam.
Tulip noël suæl
typdul fipvondala tuslam dip.
Mappö næssöl vöffel ynö roffelpæk
rolfækpöl xup il Puretto?
Pål diff vöf nyppe fogpoll
vöf gefmel razzöl aluffa il xylle gepon
yks kænnö pulkdif
reddyvol znywel pyssö?
Zaffe lysnö kygöl il gepoffel!
Puretto ælfe laf pnils fuffægæl
il qakawel dænnö gefykke
il tyffyschot qyl wænnömålf
il næfnö möfmaul
lylly tyffy
Puretto Jong Dalla Mang Foo
lyffy tyffy drå röndölö
gepån wæ tyffy tyffy?
Du rydder en lunge
med stivkrampesprøjten
og solen synes at isne
på pistens øverste gisp
du gæster jungleporten
to efeulunger
med halsen skåret over
guldborgæblets ekstra skæbnesække
er bisværmes velsignelse
lyset har ægløsning
alle hække står i kø
du nulstiller kraniehulen
få nu ranglen undersøgt
med hovedet i klode.
Ansigtsfesten pylrer om en sindslidelse
som en nyforelsket perlekæp
spreder suveræniteten vifterynker
morderklappen for det ene øje
du aner nyfødt knaldperle
krigskondomet strammer om din pande
du får lotuskørneprikker
af dit gummi-åndedræt
hovedguder hiller datterfølehornets palindrom
hvepsepukkel på et egeblad
ålesvanen er lokomotivets planke.
Kakkelovnsmusklen strammer sætningsgymnastikken
snuen hedder sålelæder-sytrådsluft
blåbærbananens kokosjazz
gløder røver ganehvirvler
gudshavets OG
snevejrsrhododendron suger lys
overstået høst lyder ligesom yverhøje fugle
sy fødder fast til havets gus
hændervridende låse i hovedets puls
boggylp gløder lallende myrer
fra tung vaffel hæver vi nanotangen over ulken
løber sovende pælemos hjem til pungens lodne løn.
Næsen har allerede glemt ruinen
kufferten i hvert fald nålepyntet
skyggerne knæler åndsformørket
foran urnemuren
kæpheste ridende på glidecreme
kofanger mod kofanger
løber med de afrevne hoveder
tårnværelset lander i sumpen
til egen put-i-hul-fest
rækker af lig hæver snørrebånd
fra græsplænens automatiske blomstring
pytter æder dine landkort
til universet er én eneste dugdråbe
spændt ud over mos.
Jeg er gennemsigtig og spejlblank
jeg er gennemsigtig og spejlblank
jeg er gennemsigtig og spejlblank
kuk-kuk.
Din stemme vender sig og stirrer på din sang
din tunge føler lys vælde fra solens dyb
røntgentømmen vrider et gemt tillykke
tusinder føler dagen vælte skyggetårne
din ringeagt er et væsen i sig selv
for mig er du bare et spøgelse
hjælpe-sol fumler dulmende
et søm i telefonens talestrøm
fuglene tænder din våde grydes nodesuppe
helt fremme deler lys feernes gåde
vælg falseten og din svane begynder.
Giver du
giver du mig et råd
giver du gyvlen
giver du gyvlen glorie
lader du solen råde
giver du koordinaterne
til tiggersvanens rute
giver du vand
med ålegræs at svømme i
er du den betænksomme svane
som du giver
til mig?
( *MçYÉ ¨ ÑÿÏÐ
ö [Í©eé º ½Ç
ó ï é ð õ ë ¼ ¹ ¶ » ¸
G U L K U F F E R T
± ³ µ · ° ® ¦ ¢ ¤
! " # % & ? + ` § ½ ^
' 4 8 5 7 9 ; Q & ! $
Gnalut funols æpål
mugraf gynufut butut
fælsson laggif
zåzzi gnalut funols æpål.
Olsfap mumkul vuzåddå pymzon py nuf
fymkof åkan mymzyf muplap ælvåt
kutun mylulfuf gaffu pyk fastin
fyfåls yffæ pyddu quvol.
Dæ mulæm pyhuls ælæ
pufå fotlufpol gulspatlum kylsamblam
gyflum mølømkur kozzohol nuf
gnaldeprepper zyfkylpuk
lulfaf karuf syfuf volms næpo-næpo
kapatlam rafgul gua-gua zymbunul
ruwuk nyzbut vufynåp ynoplas pulvaal
pufpapar olmsef gyhuls soson lah
myllom kuflapak vufu
kava kyl kyful olmsef lah
kava pyl prabal olmsef nyzut zovæ.
Bumung bimba pjet
bundjel nupjel bjut
maduljep bugatta bumzön
mihuls dede divæwup dåvå
numor nuffesel nymbif
rupudu ruttygyn rubaf
råfånurap rimbambum
vurudu lurb lundul
lukun lemup lunbug
gulbam grambimul gurtsel
kjovel kjyf jaube
youfö usy grut
grib fugi shuf
faberof kavudsje
fabbi fumbal fyggo
fusovo fylven fuffimil
fuzjat schuf schyft
zulmus zumbel zumza
sumöf zulvial zkjuf
hufuvu wöwö åduhuvu
hurtsel hatalihak
tosmal tumbi
tozyfap tossu
tabobata bal bal tabal.
Male et æble i solen.
Zoologisk have har en stemme
hvem vil have sådan en lådden sort have?
Floder
synes farlige og rekviemvåde.
Om
togvogne maler helvede som en vippe.
Maler
delvise bevægelser rygvendte.
Noget
af væggen havde stemme og stemmen fik ende.
Sultne
afgrunde af begær efter skygge tømmes.
Hvem
kan tømme drukkenboltens skrålende stemme?
Ætersø
giver mosset sit kys
og lever tydeligvis ensomt forbundet.
Noget
foregøgler køkkenernes alvidende tunnelsyn.
Din dørhammer
er skrålende kokkehals nået til desserten.
Dame
lyser i smug sin stemme under dagens paryk.
Dame
møver sig uden en eneste fodfejl
igennem nåleøjet.
Vil
at folk påmindes de sjofle knager.
Roquefort
råder regnfødt stemmen til sølvkys.
Rug
bevæger solen omsorgsfuld
gennem rekviemfødt svane.
Vender
en isnen i gyvlernes slalom søjlehal.
Parat vil døvhed
for den døve og for dig
stadig være døv.
Kys gør fanger fri
overstiger stemmens mur
visdoms åndenød.
Medhør ruger lys
for sin væltede måne
rejser tonen sig.
Flaskerne synger
for det sidste åndedrag
grå æseltunge.
Uventet kan jeg
snitte en streg i min hud
en rekviems node.
Næven lyser op
verden skælver i sækken
selv farver er kys.
Bjælken hænger lavt
det er tovværkets nåde
uret sat i stå.
Røg drejer rundt
kys er trapper til månen
højt svinger rebet.
Fjæset uåbnet
udsigt til sukkenes gys
skælvende svane.
Kan nogen gøre for det
de parate vaser
genopretter svaner
og lover dem poser
med hver sin lykke eller ulykke
og de parate vaser er svanernes begyndelse
som bliver
deres gåde
til verdens ende.
Parate gør de sådan
så kan de die af tiden
og bide negle af månens gang
så kan de være parate
og ingen vil kunne gøre for det.
Magt er det pinliges fald
fra Golgatas kælder
selvom hver fange har slugt sit udråb
og lullet sig ind
i en udtryksløs flod
så kan de uddansede fødder
på tåspidser gennem tågen
tyde snippen af egeløv
parat og sammenkneben
er den maskuline
roquefortdin eneste påstand
om en anden verden.
Hvorfor du vil tømme os
parat som du er
du vil sove sidelæns i den tunge vase
ved isvæggens ende
der hvor du gemmer dine svaner.
Du vil selv og du skal ruge
på den 97. måges fejlskud
ellers tror jeg du må svømme
sidelæns gennem gnisterne
med din elskede tyngde.
Gyngen foran maleriet vil male
gyngen foran maleriet vil sætte blade
gyngen vil lade ræven blomstre sine spor.
Lille fugl flyv ud af dit gys.
Det hele er en zoo af usædvanlige hyl
de uddansede kys kommer snigende
som skygger og påfugle
de er æselører tydeligt læst til ende
tårntydelige på høje hæle.
Du skubber æselører gennem dit savn
du skubber æselører gennem.
Nye plæner gruer for tilfældet
til fals.
Det hele er en zoo af usædvanlige hyl
de nøgterne snuder ender med
at kile deres næser fast mellem skygger
sømmet fast som kirker
til hverdagens tykmælksrude.
Dine ulvedage er skygger som løber i søvne.
Nye plæner gruer for tilfældet
til fals.
Du skubber æselører gennem dit savn
du skubber æselører gennem.
Parate såriller er nattens dybe vase.
Du vil tæmme havedammen
og den lave brummen
du skubber æselører gennem dit savn.
Dér går gruelige huller sidelæns til fals.