Giftslangemåne
gæsterne takker for mad
kassen fuld af dug.
Breathe while you count
release
what is hidden and breathe out
in the
nettles lies God’s hope
scream out
all your gold
your center
completely at rest
you fold
the root of the harvest
I dawn upon
you
you are
yourself so eel-like
breathe the
day’s lake into me
neck rising
from the nearest ditch
you sleep
so sweetly
in the
slow, tenacious death of feelings.
Merely washing
your feet
coolness
ignites your glow
the frogs
are croaking
for your
extinct self
merely
drawing the curtain aside
laying
a blanket over your body
makes the
room touch the sun’s rays
death,
leprously covered in a runny nose.
Breathe
through the day’s mire
neck rising
from the nearest ditch
my dearly
beloved green meadow
for the
slow, tenacious death of feelings.
Stop at the
number you have reached
it pours
out of your mumbling
up the
nearest gable wall
a gunshot
rang out
your
outline
drawn in
chalk
the day
breathes through its circles
very dry in
the throat
the colors
die at twelve o'clock
the flag
hangs limp
eggs
emptying from the crown of my head
just
standing there, staring.
Breathe,
draw in the air
breathe out
all your hopes
lift the
houses up from my extinct self
in your
sleep
lives the slow, tenacious death of feelings.
Your lips flap the yard’s horses
it is the
slow, lingering death of feelings
and you’re
a fraud
for the
slow, lingering death of feelings
a clean
arse to toot through
it is the
slow, lingering death of feelings
slow,
lingering death of feelings
slow,
lingering death of feelings
slow,
lingering death of feelings.
K a
b a
R b f s s h
e g o o o å
t y r v v b
n e s e
g d g r e t
e e y k s
n r d u a
n e n n s
e b d d o
m a o e e l
r v r n
e b e e
n e r s k r
r t n y
p b r y s v
a l u d s a
s a k e e n
s d k k r i
a e e i l
g n r d i
e h k e e
o p e n k
s o r
s i b a
v e m o n
a e r s.
n v n t
d i s v
r l e
e h n
n s u d
d k n t
e i e
f p
f t o r
p o e t r y
l t g
k o e
s s
u o
d m
Pönke rükelep
penepok plakeg
dokmat naple vrinsk
pellerük raple rük
gekalpe geklappen hopenep
kalekap knappes kenepok
chombi furenfært
flaumæl fobli
spans reküül sopanke
hopenek salpe halwie
tükepelz tekplak tüü.
Verden ruller imens den tømmer sig selv
for klaverprogrammer
tæerne begynder at dele sig
og lyser umuligt som pindsvin i snevejr
dér står flammehunden
i kastanjens samtalefakkel
omgivet af violer
og kælvende døgn
dalens lysende skikkelse
hælder mælk fra svanernes vinger
tusinde sanser skælver
i tusmørkets glød
imens en galgefugl
bringer flaget helt til tops.
Fløjlsgazeller lyser op i mørket
poser løfter sig i svaner
op over egeløvets krone
cellefødsler i det tyste.
Papirssoveposer
over de tusinde
tentakkelgæller
i dit ansigt.
Jeg løfter din tomat-BH
evolutionen er så spændt og saftig
kirker skubbet ud af kirker
som fuglelava.
Sønneført igennem tåger
gådekirker kun for fugle
bønner tegnet med en sirlig fjer.
Et net af kys over dine øjne.
Lysene tændes
og stemmen kysser dig
lysene tænder en flod
i tågede omrids af kirke
og kakaofoldede ål
i mindernes skrøbelige håndgribelighed.
Jeg indsamler dit støv
fanger din duft
går i din silkebløde kimono
gennem havens våde blomster
og den første nedfaldsfrugt.
Nogle gange føler jeg
mig klædt på til noget andet
noget filtret ind
i farvede poser med blæk
noget filtret og tvundet
papirtynde ansigter
lysende om tændte kerter
i mindernes skrøbelige håndgribelighed.
Jeg indsamler dit støv
fanger din duft
går i din silkebløde kimono
gennem havens våde blomster
og den første nedfaldsfrugt.
Jeg tænker sjældent på at slippe kontrol
eller på at løsne hængslerne
så døren falder ud
men du må gerne
drive rundt som du har lyst
der er huller nok i universet
hvor du kan stå helt stille
og slippe verden af syne
du er helt bestemt
velkommen til
at skære hovedet af alle søm
jeg har elastik nok
til at du kan lade dig falde
men det er ikke mit ansvar
hvor du lander
selvom det helt sikkert
vil smerte mig
at samle dine vragdele op.
Du må aldrig få nogens hud
til at slippe dine negle
løse måner vil svinge
som knipler fra gulvet
og du vil kravle
på alle fire
du må aldrig
lystre dit skrig
eller lade tungen hænge
som en vissen oksehale.
Du må aldrig dele dit køn
du må aldrig hade
når hun trykker din arm
i bund;
du må hvæsse dine negle
og flå buketter af hendes kød
sådan er du min brud
midt i elselskabets skov.
Jeg havde vundet dig tilbage.
Du er havnet hvor du fortjener
at være
i gadens sidste hus.
Det var skæbnens ironi
sådan som dagene gik
jeg gav dig gaver
som bølgeskvulp
du var helt opfyldt.
I nat vil du aldrig mere
klones
du vil være den krop
jeg løfter dig
fuldt møbleret
ind i mørket
med.
Han tier:
Klæd dig sort
skræl sekunderne af -
mine fødder suger dig
tom for indmad.
Hør kroppens påklædte knitren
sy kraniet sammen
hør de små trip.
Gule konvolutter
omslutter hans
hænder.
Hør hende gå dinglende
over gulvet
på tåspidser
og ud.
Hør hende blive opfyldt
af hidtil ukendte
organer.
Græd kun for de levende
imellem skovens liljer
græd kun for de levende
i orkideskovens lys.
Nåleskoven inspiceres i en slynge
høje nælder og humle rækker ud
udslynges fra skoven
hvor en svane pludselig
siger Konge.
Skygge -
lyset vippet af skygge
og snydt for sit bogstav.
Løvhavet
bag grangrænsen
alle spor
vælder frem
som små korsfæstelser.
Nåleskoven, nåleskoven
parasol- og rabarberhatte
i febervildelse
bragt hjem.
Står udenfor de store huse
midt i en flodmunding
og ved ikke længere
hvad der skete
nej, hvad der ikke skete
ligger under mit vinterhjulscrash
som en ål under cirklerne
jeg kunne have givet
en svag drejning
men holder fast
i den meningsløse kendsgerning
som om det var min sovepude.
Står sådan længe helt forstenet
foran alle de store huse
lægger mig langt om længe
ud mellem de tavse molepæle.
Derude kommer noget
meget bekendt mig i møde
og det er i begyndelsen
helt småt
det står nederst på en kontrakt
som jeg ikke kan tyde
ja, men nu
kommer det nærmere
og nu kan jeg se det.
Det er ikke en række udråbstegn
det står helt stift
uden retning
og der er noget
der bevæger sig derinde
det er ikke noget
spørgsmål
om skygge
fra et hvilket som helst hus
det står helt modsat
af en hvilken som helst retning.
Det er ikke et spørgsmål
om hvad jeg vil
ja, hvad jeg vil
eller ikke vil
det suser mellem husene
og enhver position
er den mest gunstige
lige nu.
Bjæf, din sniffer, sæden
har mæslinger i dag
vel pyntet
sidder du der
i din ulvesnude
og råhyler
som en gæsteforelæser
skråthullet
sætter alt det vrøvl
jeg har fulgtes med
i årevis
sådan her
døve læs
kan stemmerne
og jeg
kan syv økser
bjæffe
og jeg kan
være din første fejl.
Vi løber nøgne som vrøvlevers
og lyset
plukker vores kys
i røllikekviste.
Du er selv
ude om det
grænsen er gråmåne
dine gode råd er gråmåne
dit ansigt er gråmåne.
Alarmerne
er jordens akse
alarmerne
i paradisets have
er helvedessalmealarmerne
i dit ansigts skær.
Bed om vasen
der hiver efter vejret
sov hele dagen
eller gør slet ingenting.
Mørk om dagen
forklædt i nat.
Guds rene vase
ånder kærlighed
sov hele dagen
til smerten får ende.
Mørk om dagen
forklædt i nat.
Bed om vasen
der hiver efter vejret
Guds rene vase
ånder kærlighed.
Mørk om dagen
forklædt i nat.
Bægföf shömgül
mök pidfel förv
dåfgül vüpfüf
nükpel rünböl
nög fåwo nukko gröf.
Mök förv pidfel
gröf nükpel rünböl
vüpfüf dåfgül
bægfüf nög fåwö
bægföf shömgül
nukko töffæl
ölükker whüzzöf schup.
Lige midt i bogen, lige midt i livet, fx denne bog:
Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores maver, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!
Modsætningens parafrasering af det velkendte og anerkendte driver maniens burleske rytteri frem som netop en modsætning til formalvor, forstandsfornuft og selvbevidsthed - dog medbringende sig en skyggehale af gentagelser og repetition, fordi modsætningen til disse netop er manien (i sig) selv. Således gen- og generkendt tager den som i et kompromis med sin metode og som en samtidig indfattet del af den - det med fra den gamle verden, som er den egne uspejlede og uspolerede rytmes natur.
Den rest, der således måtte være af de før så anerkendte, genopstår hermed formalet, fortyndet, men med sin iboende rytmes natur - ikke bare som et ekko - men som en på sin vis intakt motor med nu blot endnu mere blodindsmurte og autonome stempelhove.
Det værdiløse er ikke uden betydning. At gå gennem et nulpunkt er livets forudsætning. Det værdiløse findes ikke. Men det, der ikke findes, er ikke værdiløst. Det, der findes, findes også, når det ikke længere findes. Og før det fandtes, fandtes det også. Det værdiløse giver værdi værdi. Des mere det værdiløse får forbindelse til værdi, des mere øges værdien og viser på hvilken måde, det værdiløse får og dermed har værdi. Det er farverne, der giver spektrets farveløse udgangspunkt merværdi. Det værdiløses latente evne til formueforøgelse bestemmes af omgivelsernes villighed til værdiløs interaktion.
En station toget gik en stor bue udenom.
Begge sider er taget.
Treenighedsbarnet.
Rosenbusken i Guds have.
Scaglione kysser den ensommes feber.
Stjernekikkert er diamanthundens øje.
Jeg hentede bare kopboret
og så kom silkebåden sejlende.
De gør alderen til det faldende blad.
Roser fulde af alt
kommer til landsholdet.
Kirken tuner ind
gennem nåleøjet.
Så kan vi mærke byen flækker.
Sex i nylonstrømper.
Der sidder et par nye fejehjul
og skyder os ned.
Magnoliemånedens kuvøser.
Små bedeflag af lyngens blomstring
imens solen ligger og sover
i kongens have.
Med magnoliens ældgamle kuvøseminder
under lindekuber.
Zarathustra eksploderer i atomgoplegallop.
Det er ved at gøre det forkerte
at man finder ud af
hvad der ville have været det rigtige
at gøre.
Det forkerte er
alt der mangler
næstekærlighed.
Det rigtige
er alt
der er næstekærligt.
Guillotinens hår er slangetæmmer.
Du er velkommen
til at stikke hovedet
ind i skæbnerullen.
Det liderlige univers.
Der går en lige linie
fra den sorte hånd
til det hemmelige håndtryk.
Drengene vil op under teltdugen.
Skypumpebruden.
Teddy Tendergrass.
To spæde mursten smiler.
Bryllupsbryster fulde af heksemælk.
Nikkelnipler.
Skyggetal.
Hypotesestilladser.
Hypokondertillæg.
Gudernes punkterede evighed.
Bothornets isbjørnetjeneste.
Sudokument.
Sudoku altså in mente.
Søvnblæk siver fra søvnen selv.
Dem finder vi sgu ikke så originalt
noget andet sted.
Drolnel døf.
Søvnens blå punktum.
Smertestillende panda.
Panodilpanda.
Supreme blue.
En stemme kan vandre gennem tiden og ind i en anden krop.
Afkølingens marmeladepunktum.
Palmestøvler.
Palmestrømme.
Palmestrømper.
Huron von gjøjs.
Du står lige så åben som solen.
Junglefisse.
Gazabindsliljer.
Housing for four high fives.
Tag kvasten af drillebølger.
Digtsplinten sidder evigt i mit kød
men i dag forblev den hermetisk
og næsten uden smerte.
Andre slægter siler gennem dig.
Vær du nu bare glad for
at din kritiker
ikke kræver
at der årligt skal være
lige så mange mord i Danmark
som der hvert år
udkommer krimier.
Pornocast.
Ishånd
kan du mon skrue
den oksemørbrad
gennem koens
flitterøjne?
Alting vejer mere
efter du har smagt på det.
Wiper twins.
Flammetulipanerne er vendt tilbage
for at bede om nåde.
Jeg har solgt mit eget hoved
til birkelunden.
Tul sanf butz faro manga.
I'm sending you a letter
no matter the weather.
You are too dangerous for me.
Det storker i kors
det korser sig over storken
kryds storkens rede
red korset
storkens kors
mellem
sneenglevinger.
Uheldspinde i gnisten.
... søge væk fra blog.
Space.
"Red is the last color that disappear before darkness."
Anna Marna.
Det mindste kabinet.
De slukkede ansigtet i mine øjne
som en cecil uden filter.
Murene sejler under svalernes vinger.
Vismanden sover.
En tatovering kan ikke gøre det
ud for det manglende hoved.
Det er nok en munkegrib.
Nogle dage er 81 tal nok.
Så mange guder går der gennem et nulpunkt.
Enhver offentliggørelse
er også samtidig en begravelse.
Det er nok et rumskib.
Offersløret
også det - renset af havet.
Ned i mindste vanehul.
Så nå kå syk
pimkø gippæn
køwø uwer zokalappa
kalapalikka økpim
kille pæn pidde byppenakka
byppenakka pimkø
gippen pidde.
Londuro.
Gå væk fra skiven.
I give it to you
but if you don't want it
I think it may not be
recorded at all.
Natten er en lås for de søvnløse gespenster
og for de grimme ællingeprinser
og prinsesser
du holdt skjult.
Af hinanden.
Fra hinanden.
Mærk lige efter
om det skulle være
dine tæer.
Intuitionens konsonanter
falder på plads
i så og så mange
guders
helt bestemte antal.
Første gang var det bare en gang.
Tagaldin radalra gnog rov
olso æ talatipso skir
talibbi ramok nanok
snirp.
Hun tapper moderhavet for bølger
jo mere hun tapper
jo flere bølger bliver der.
Kun for at sikre
de daglige kvantum "jomfrublod"
Crooked brain
i stedet for blomster.
Patterne er kunstige
læberne en and
håret falsk
kønnet et andet
stemmen en gnoms
i en verden af vanvid.
De filmer dig i enden for at se, om du er forkølet.
Så gik jeg bagefter
hold kæft en klaphat.
Bindevævsmakrel!
Lige før teksten bryder sammen
vælter det op med klædeskabsbøjler.
Han har alt for fine træk
til at være en simpel indbrudstyv
jeg mødte en som han
for ni år siden
han roste
Leo Tolstoj
til skyerne
for sit sprog.
Et-taller er som regn
når de er mange nok.
Var det virkelig
det jeg mærkede -
at det regnede
med gedder?
Det kræver en forbandet fangedragt
at gøre sig fri af den.
"En bamse kan ikke blive
pålagt at vidne
mod sin ejer."
Garfield
Plinge ling.
Roda tam unam
pirks fef glot
blotted gnire vut.
En dødsmarch af abstrakt tågesnak
kunne ikke sælge Pia Pink
som hottentot.
Hvert lille tomrum
har sin egen gudskategori.
Det, du ser som kirkegårdens
rækker af grave
er individualiserede fællesskaber
af nåde, skønhed og længsel.
Små blå skridt
i hermetiske rum
betingede
af hinandens værdi.
Kirf salfker ustamak
eschij sen rejfennap
frop tanab fersak
tolfes dab schalwes
dab dabab jischji.
Der er ingen skygger af stilhed
for stilheden er i ental.
Tallene skrider ned i deres bokse
som islaviner i opstemmede søer.
Hvide elektriske hår ud af hver fingerspids.
Det var der ingen andre fugle, der så.
Fortiden er det monster
der skal retfærdiggøre
din flugt
ind i fremtiden.
Vandkirken tvangsgifter
kvælstofhammeren bort
imens Lucifer lusker fri.
Knivens zigzag mellem hjernehalvdele.
Stationær
bevægelig
Stationær
bevægelig
Stationær
bevægelig.
Dråber sammenholdt med tåge.
Kroketbane uden David.
Når du efterlader en tom plads
for din skygge
hvor du selv kunne have stået
rækker din skygge længere ud
end du alene ville kunne nå
og det får betydning
også for andre
end dig.
Regnen rammer dråberne
med vandets grundtone.
Fantastiske introverte præstationer.