Sunday 19 May 2024




Svaner set gennem tårer 

og A Horse with No Name       

har samme struktur. 



 




 




 

Mospudedrømme



Myggekurve duver tyst i luften 

muslinger tæller deres fødders net 

gopler uden den mindste fejl 

ringer til sølet i et nødopkald 

høster dansemyggens kernefiol. 


Mospudedrømme glider forbi 

grønne fingre løfter vandets melodi 

skyggen fra et kontinent 

hilser bølger med boblevægge tændt 

regnvejrsmospude under piletræer. 


Mospude starter forfra igen 

myggesværme finder væggene løftet 

sygt nok uvejr melder sin regn 

genfødte følelser lever upåvirket 

regnen vælger mosset som sit tegn. 


Mospudedrømme glider forbi 

grønne fingre løfter vandets melodi 

skyggen fra et kontinent 

hilser bølger med boblevægge tændt 

regnvejrsmospude under piletræer.  








  

Hullet I Hyggen



Vi kan rigtig hygge os 

imens landet hæver sig, hvor vi står 

og tudserne under hver sten 

kan synge med tynde stemmer 

om fortryllede prinser 

die af alt, hvad der er 

her oppe hvor vi ser lyset 

bevæge sig i bølger.

 

Solen omfavner os i mos og mose 

snogene ligger og slikker stråler 

og med os i vældet kan vi 

indsnuse de opsvulmede lupiners duftløse hygge 

die af det vældige utilslørede 

ligfølge som myriader af væsener 

hygger sig over findes 

imens rygge bevæger sig og efterlader 

kurver som ligger i chok.

 

Al hygge har jeg løftet 

endda det væld der hæver væsener 

opad hvor du ligger og sover 

i en køje med bund af kattepoter.


Jeg ser dig tårne dig gennem taget 

med barnet på armen taler du til ørne 

blåpuder ligger i dine brysters duvning 

en summen af liv findes dér 

med en sødme jeg drages imod.







 

Saturday 18 May 2024

Dagen efter haiku



Dagen efter haiku 

kæntrede mit hus som et skib 

med den ene ende 

ned i sumpen 

det var min skrift 

der blev for tung 

efter sidste stavelse. 


Vandet stod ud for oven

mine fingre strøg gennem rugaksene

da jeg løb alt hvad jeg kunne

ind under de kølende kroner

hvor en stemme hvislede

hvorfor snød du så meget

hvorfor gav du dig til takke? 


Dalene gav jeg jo min tydning 

og selvom stemmer talte 

solen hæst gennem huset

var jeg aldrig før så parat til at skubbe -

floder sprang fra mine drukne dyner

parate til at gennemføre slag

parate til at glide ud af søvn 

parate til at slubre 

vandets hvirvlende lussing.






 

Gående



Har du fat i demonstrationsrodens hukommelse 

lader du mosset råde 

når kilderne vælder 

da må du være regnefærdig 

hvisk til dine tæer. 


Når du ikke har magt over din skygge 

så skygger din magt for dit hjertes kraft. 


Svangre bindinger kunne ønske dig fyldt med håb 

må de smalle høje vælge sig din tysthed 

nød kan også være 

vandringen gennem smalle passager 

det nye mindes de hvide kryds 

hver dør tog imod med tak. 







  

Friday 17 May 2024

Lømmelkompost




Landmålerens øje løber 

mens vi kappes om morgenbrød 

og et stykke tager livtag 

og protesterer med de mange

en lovsang kan poleres massivt 

og slippe sin tunge lyd 

øjemørket vil medlide 

og mens periferien skriver sig helt troværdig 

lyder det fra øjets midtpunkt 

lyder papiret en kende kedeligt og mæt 

midten er lidt det som kun passer 

og er snottomt som pupillen 

er lidt som mig med mit 

pludselige ord som eneste tro.







  

Airtox

 


 

Over det snoede spir

øver referencen sig i langløb

øglerne kysser dig med smagen af røg

jamrende landskabsfe cyanblå

sanser hvordan læber

uhørligt hvisker farvel

øjnene taber hovedet først

imens du ser på skoene, ser du

ikke den forgiftede himmel

ærmerne vugger hvert sit bjæf

tilsværtede æbler er rammen

ædedolksrytmen gjalder gyldent

jeg’erne ruller sig i søvntestotoron

tætningskamme til salg som malede døre

for ømme for nordlys

uvejret løfter sit Maryskærf.







 


Wednesday 15 May 2024

Hvid Urania



Sophie Brahe kan høre naboens astrallegeme 

rotere i spiraler op gennem loftet 

som et æg født af solen

guderne reder hendes hår 

med en kam fra bunden af en ålekiste 

dunkle stjerner danner blomsterkranse 

i en have ingen før så så smuk

hvor hun selv stiger opad

som et æg gennem issen. 






  


Går På Skyggen Henover Søen



Et bjæf er et bjæf er 

lys på vej til det næste 

bjæf i det fjerne 

er syv dryp 

et bjæf er syv dryp 

og bevæger sig umærkeligt 

mellem hvert dryp. 


Et bjæf er et bjæf er et bjæf 

mere rent end køterens kæft 

er bevægelsen bjæffet dier skygger hos. 


Jeg går på skyggen henover søen. 


Bjæf efter bjæf 

går rent ind 

som pæle skyggebroen hviler på.







  

Myte



Gløden er glød 

som vil gløde 

gløden er glød 

som vil græde 

gråden er glød 

som vil græde 

grådkvalt er gløden 

som vil gløde 

gløden er Rødhætte 

som vil gløde 

grådkvalt er Rødhætte 

som hun gløder 

gløden er Rødhætte 

grådkvalt og rød 

glødende foran død.








  

Signalflag



Påfugl skriger sit 

påfugleskrig 

rim luller søen 

går på 

vanens svaner 

uvaner  

hælder 

floder

floder 

floder slubrende 

uvanesving 

falder signalflag 

over sit næste 

svanevingetræk.







  

Tuesday 14 May 2024

Fordi Fem Går Forud For En



Fordi fem går forud for en 

er det vores tur til at blive kysset. 


Er det os der får kys 

af hinanden 

er det os der får kys. 


Er det os der får kys 

er det os der får kys 

når vi kysser hinanden. 


Kuppelfødte 

siger, det er os, der får lov at gå 

og sige til hinanden, vi går - 

det er os, der får lov at gå fri. 


Med hinanden 

står vi under kuplen 

og kysser 

og kysser, så det fosser glasmosaik. 


Fordi fem er det samme. 


Som kuppelgallop 

i kuppelgallop bliver vi kuppelfødte. 


Fordi fem går forud for en. 











  

 


Solen har stukket tungen ud 

og giver dig snart et tungekys.







  


Han Ville Ikke Soppe I Nogle Selvfølgeligheder



Jeg påkalder mig Tycho Brahes forsølvede næse 

den sidder så godt på målskiven 

om den blot kunne tåle væsken 

fra det indre af lillehjernens bark. 


Æblehaver har givet bæreren grund 

til at spænde dæmringer ud over 

hvælvingen i sin Danmarkssang 

for her kommer de skridende måger 

i kølvandet på et langstrakt farvel


Jeg stanger et døgn med min billardkø 

gnomerne under træernes løv 

vil danne riller i skovens skive 

give mæle til tippen af sølv 


med sit skær af måne og stjerner - 

imens pladen bøjes til landskab af sol. 





 

Væsensflænge



Hvilken grav er jokerens 

hvor han kan fade elve tæer ned i sølet? 


Mælkevejens endemål betragter 

den ekstra tå - 

tåen der fader svaner. 


Mælkevejens endemål skriver svaner ud 

fader svaner ud til omhældte fartdjævle. 


Savner at gale og gø 

råder solen til at flytte sig 

køteren er køteren 

som bevæger solens gab. 



Dér kommer de udfadede floder 

og bjæffer langs brinkerne 

og brinkerne bjæffer 

tilbage til floden - 

som var den et åbent sår 

seende verden for første gang. 








  

Monday 13 May 2024

Hvorfor Næsen Uophørligt Løb

 


Savner du kyssets bevægende trygheds dulmen 

at vænne sig til folderne i en mundhule 

hvor gammel du end er blevet 

parat så parat til din svanesang 

kys er at sælge åndedrættet 

endnu inden mørkets frembrud 

til den bedste udgave af sig selv 

at øse sætninger befriet for ord - 

har du også diet af døgnets gavebod 

skubbet skylden som sølverne frøer 

ud i dammens tillykkeplask 

har kys helt opslugt dig 

til du var mere end dit håb 

helt opløst og opløftet 

som en baglæns løbende næse 

så véd du pine død 

hvorfor du blev syv elverfolk højere 

og tolv lårbensknogler nærmere dit rekviem 

din shamannæse på sin gudefærd 

indsnusende elskovens rævehaler 

din hæshed overkommer næsten 

at fremsige ord.






 

Før 19:00



Solens stråler vælger at råde 

underfuldt hilser vingerne svimmelt 

endnu en dag til himmeljubel 

genboen danser i haven 

ulvetonen ringer til dalslugtens glemsel 

elverfloden sprænger dæmonernes dæmning. 






  

Sunday 12 May 2024

Selvsået



Fra glughullet fosser 

det fælt med mælkebøttens sølvfaner 

søstrene æder toppen 

af alt der kommer 

selv en pollenbasse malker de 

for støv 

før dådyrene langsomt skrider igennem 

som bomuldsskyer - 

fra havens øverste fakkel 

iagttager stærene 

kastanjetræets opadstigende 

talebobler 

det er alt

der er at sige 

til den blå himmel 

fra frimærkehavens rand.






  


Hvilket æble er guldkalvens kerne              

hav et øje der løsner sig fra sin hinde  

selvets neonstemme 

         er tallerkenens hoved  

men det er ikke givet på forhånd.  


Solen varmer din næse 

den lette vej med sin kære messerøgelse 

guder dør når du vasker dit metatøj 

vi må gerne være forskellige. 


Du giver æblet sin sagnomspundne gave 

du messer kropssproget øjne 

du medgiver selvet sit søde navn: 

Vi skal ikke et bestemt sted hen. 







 


 

Saturday 11 May 2024

 



Mine digte        

er udfoldet af en lille stump blå reb       

jeg bruger dem som tørresnore for fantasien 

eller som fnugruller af myggenet, som  

jeg krammer med en tå i skorpen 

af min søvn. 







 



Jeg bider et isnende fis i hyldens beske bark 

det falder over mit mæle 

jeg putter en goples vældige tysthed 

sølvglinsende gennem mit hår 

en flod af muldens sange 

ånder sine fulde tonearter 

bag de uudsprungne knopper 

jeg bevæger stemmen 

   og stemmen bevæges af en tone 

jeg skræller et isbjerg for november 

jeg ridser i stemmen for at starte en fødsel 

og sådan startes uforståelige bevægelser 

jeg berører stemmens ru landskab 

jeg taler og tæller til tyve 

en isnen vælder lodret gennem kraniet 

hvorfor viser hun sig først nu? 

Jeg befinder mig 

   indeni bevægelse og atter bevægelse 

som kun en mistet stemme rigtig forstår 

jeg kan næppe die endnu flere væsener 

mærker jo hvordan jeg er det vældende 

jeg bider i hvælvingen og hvælvingen raller 

og bevæger det vældende 

jeg kærtegner nedbøren og ser ligfølget der nede 

kan jeg virkeligt åbne denne isnen, 

                      som drypper så hæftigt nu? 

Jeg skræller disen 

   og piller en goples tråde ud af mit hår 

jeg æder vældige, aktive stemmer 

for hvem stemmen er egeløv og stilhed 

jeg ser det skride 

og kan åbne fostertilstanden 

og nå mørkets halvø 

jeg er alle væsener lige nu 

jeg kradser et rum af vældig ro 

jeg bevæger stemmens stemme 

parat til at være røntgenfotograferet 

jeg tager lys ind, som jeg gider åbne for ånderne 

jeg øser kys ud over hvert fæ 

vingerne klaprer i lindetræerne 

duften er lysets tømmer 

på ny går det amok 

et tag af dufte og nærvær 

kommer og vil åbne sig nu.







  

Friday 10 May 2024

Kys



Det rå lys følger et spor 

for helt inde i æblet er der sol 

folket dier Sisyfos 

snørrebånd er mine elskede fælge 

kys forgår men solen består 

som en klang i mit medhør 

kys fylder mig med kys 

dulmer mig i kyssets favør 

kys snørrer solens fælge 

kys gnubber sig med bjæf 

kys er den halve rypemanke 

døve kys parate til alt 

kys som smager af rene kagers såler 

døve kys fulde af æblets lys 

giver masser af sig 

kernekoder i græs og brinker 

parate under egetræets rute 

kys sparker røv 

kuffertkys i allesteders usynliggjorte Berlin 

muldens kys som tæller mig som diesel 

døve kys i snørrebåndets tårnværelse 

kys parate er kys parate 

i fælgenes ganefrydsfulde vægge.






  



Jeg kravler op på dagbogshesten igen 

jeg mindes en sød kom-sammen hvor rigtig mange 

kys kravlede ud af grøftens æselører 

du skrev breve på min nakke, som 

jeg først læste, da hele kollektivet 

allerede var trillet i grøften 

i en fuldspækket bindingsværksmoris

støjen havde været så høj at lillemembranen så syner

min stedssans og min rækkevidde var nået til sin ende 

fire byer var vi røget forbi i en sky

da der fra hver af vores tæer lød

en stille latter som kun langsomt svækkedes

knæ nåede op til de syge visioner 

             som en vindblæst bjergfyr 

         fuld af salt i hver eneste kropshulning

klokken tre havde vi endnu ikke lukket et øje

din tunge var som et frimærke mod min hud. 







 

Thursday 9 May 2024



Gæt hvilken reguleret solbader 

lader sig befamle seismisk ude fra 

den drukne klode dypper tæerne 

gyldne pytter tømmes 

der nede leger svaner tagfat 

med halse 

slynget ind i horisontens ringetone. 







  

Eurovison

 


Flush it down the drain even before it gets dirty.





 


 


Dette haikuliv 

én stavelse for meget 

og du er fortabt.







 

 


Mossyg æder månens lyd 

de gule kufferter  

hvem reder rugen - 

at pege sig frivilligt frem 

gennem løvets tusmørke 

puppernes sensitive gys 

ulmer skælløse under hvælvingen 

med glæde siver skjulte bjerge 

                                                 gennem dis 

fra dit skæg stiger Golgata 

med fødderne først, det store E -

novemberlys råder i næsefløje 

mossyge æder månens lyd.







 

Wednesday 8 May 2024

Du Ser Ud Over Væskende Haver



Du ser ud over væskende haver 

kys går rundt blandt krøllede lys 

og mæsker sig i sol 

omverdenen er vores løv 

noget at tage på sin kappe 

noget som bevæger sig ind i vævende råd 

for at følge skæbnespyddet helt ind. 



Kys klistret til fjæset uden en eneste dussør 

giver hver rille sit Himalaya præg. 


Imens dit mindstemål kun den ene gang 

svømmer i floden 

skal låsens nøgle bøje dig 

skal din balsal være en lok af dit hår. 


Lave sekunder hvor sorg står malet 

i strømmende stråler 

fra Judastulipaner 

fra den sidst hyrede rutsjetur 

hvor du endelig ser 

hvem lynet mimer 

i det lys som kommer dig i møde 

fra det, du tror, er din grav.






 

 

En Kende For Meget



De virker døve alle sammen. 

Caféen bortgiver deres rygte. 

Køb humus til alle. 

Tossernes messe via elektriske mikrofoner. 

Vi kalder ham fra vuggens ekko. 

Hun kender ham ikke. 


Er der mange, der synes, du falder udenfor normen? 

Lyt hvem der mumler i kor. 

De mumler alle slags kort. 

Husvilde havreneg binder spejderne sammen. 

Han kalder hende hver gang for ægte. 

Det kender jeg ikke noget til. 


Den nye tøven er fed. 

Jeres rebstiger ser egen som spind. 

Jeres fysiske kroppe omfavner hysteriet. 

Det er noget biologisk, der helt tosset er til. 

Hver svane vugger i kald efter kun. 

Jeg lærte hende først at kende i går. 


Porten snyder myrerne. 

Kaffen ridder Nabokov. 

Køb fodens knold at stå på. 

Bogmessen tegner W'er på tossernes læber. 

Vil vi sammen blive kaldede til besøg? 

Hun blev kendt skyldig. 


Caféens dør er myrernes tegn til entré. 

Chefens konkubine er heftigt væk. 

Cypernkarma i dit habit er typisk misfat. 

Vulkaniseringsskoven har ører. 

Den sidste tid er kul at kysse. 

Hans historie er kendt i mange lande. 







 


 

Tuesday 7 May 2024



Jeg lukker pandekagen i skyggen af fuglene 

den gemmer ømme næver i vores pytters ly 

kys giver jeg deres gaffelskred 

de fossende greb af genkendelighed

sælger skydedørens Ø.


Døv fører jeg helt parat det gamle øg 

guld føles varmt at sutte på 

synkebevægelsen regner et andet årstal 

slynget sidelæns suget 

vallelatter køber sæbe helt nede ved lussingen 

remme hænger parate i egekæppe 

vådt kølnes de filtbeklædte vægge. 


Åndedraget hviler sig i sit ansigts pause 

solen puster snepper gennem gulvet 

kys får ålegræsset til at vippe 

i sorte strimler over porten. 







  

Monday 6 May 2024

Stammens ritual



Piletræerne 

hvisker gennem slangeskind 

nylonstrømpens suk. 






  

Gult offer



Vingen er gul under mågen 

møllevingen fanger 

bevægelsens fjer. 


Det er i opdriften 

hvirvlerne slippes fri 

i hvert vingeslag. 







  

Det første spæde egeløv navngiver dine våde øjne



Hvorfor er bevægelsen 

sølvglinsende 

hvem kan forklare det 

langs randen af en kornmark 

sådan lidt ned af en dalsænkning 

sølvglinsende som dybet 

i dine første tidlige rynker 

hvorfor er bevægelsen 

det første der kommer 

som en lysning ilende forud 

endnu før asken råder 

og tværtimod føles 

som om noget åndsforladt svinger 

som en glædesløs låge 

foran en forladt legeplads 

i sort fastholdt sol.




  

Sunday 5 May 2024

I skyggen af dine vinger



Skyggen er ulv under næste tyste messe 

bevægelsen ligger i sit gys 

og bøjer dine kys ind i de kys bevægelsen er 

og vokser sig svanefylde. 


Ulven som skyggen næsten 

har givet sig selv til 

standser kysset der vil kysse 

så det øges bag en dæmning af tegn

 

så det øges i dæmringens gaveregn. 


Floder giver svimlende styrt 

i gavmilde slyng varsles på ny 

sølverne gaver kommer 

fosser i tusinde stråler 


op i den med alt forbundne gudinde. 


Lav står løftet i mange arme 

bærer orkesterets toner 

hører dit skrig sidde fast i struben 

hører dig fange sin dråbe

 

i hver eneste stilheds sekund 

der står hun, jomfruen 

hvor fra kysset kommer 

det kys som er lyset i dit liv.










  

Saturday 4 May 2024

 


       アミュレットオーシャン

       蝶の茂みが燃えています

       小枝のノイズオブジェクト。




Amulet-ocean

Sommerfuglebusk i brand

Støjobjekt af kviste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


Ingen opfører honningraketten

korsedderkoppen trækker gadespejle sorte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Sort skovs glasmontrer

enhver sanger bliver pludselig konge

kystens skygge spiller regnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 


Gravfakkel over evighedsskive

sideveje lurer i stjerneskud

græshoppers langstrakte afsæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


Hvalen er havets nattergal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


Ormene modtog briller

fakkel for et enkelt klaviatur

havgus var vores tilholdssted.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 



Snørebåndsarme

oktaver bærer

blåmejsehænder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 




Morgengrævling

ramt af skræppebladsskud

granmørkets mønstre.

 

 

 

  



Jomfrubogstaver

spiller harmonika

den anden tænder ild

           til sin vinge. 







 



To mordere ligger på gulvet 

og synger hinanden i søvn 

den ene har skudt den anden 

og den anden har skudt 

den enes mor og den ene 

er allerede skudt af en tredie 

den anden falder i søvn 

med et lille klem i hånden 

fra den ene og den ene 

synker langsomt ned gennem vandet 

med sin moders døde krop 

og en lille bunke sten 

i hver lomme 

og en kugle inde bag 

højre visdomstand 

den ene tømmer sine lommer 

som et sidste farvel til sin mor 

så tæller den ene baglæns 

til nullet når mundens ilt.






  

Regn



Høsten kommer 

og gnubber fødderne 

i en bevægelse der bjæffer 

af rekviemverdenen 

og tåler de dybe riller 

hvor en regn af blade 

løber over jorden 

det regner blade 

og et hav af floder 

fører bladene bort 

lyden af regn bladene synker ind i 

mellem nøgne gyvler. 


Mørket kommer 

i fordøjelsens lommer 

lav står med gydefryd 

børn så modige gennem døgn 

synes regnen ryster fodsporene af sig 

laver søer som omvendte cirkustelte 

synes regnen ryster regnen 

ud af de svævende skørter 

synes regnen regner 

dråber af isolerede myrer 

ned i jordens gravøl.







  

 



Årstiderne er Karlsvognens swastika.






 



Mågeskrig knuser daggry 

den malede himmel falder ud 

af søvnen som sne 

ser kys trække i gardinet 

dis bevæger sig hen over skyggeføl 

under solens lave kurve 

giver daludsigten 

en kølighed mod huden 

vores skygger løfter sig 

hen mod første ve 

stemmer snyder sig 

ned under en tærskel af sprog.







 

 

Friday 3 May 2024



Saver med fryd kødet lavt og lykkeligt 

køernes gamle opslemmede spor 

går ud mod horisontens rødmen 

nådelyn vipper lørdagens fine september 

letter det døde cedertræs disede rum 

tæller lerets alufælge hellige 

med Poul Gernes' farver som en sidste lussing.






  

 


Måler Diogenes

mod klippegrunden.

 

Urmagerafkald betyder:

 

Poesiens skrumpetarm

prominerer profetisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


Bakkerne driver ham op i egerne

vasketøjet er min hvide stemme

kistens sårfyldte tue

skærer det udhungrede ansigt

i en tung, skyggefuld række

af lavmælt, knurrende lyd.