Blå regn kys søvn søvnblå regnkys
lys vand seng hånd lyssky vandseng
rød regn kys søvn rødblå lyshånd
lys vand seng hånd blålys søvnkys
Blå regn kys søvn søvnblå regnkys
lys vand seng hånd lyssky vandseng
rød regn kys søvn rødblå lyshånd
lys vand seng hånd blålys søvnkys
Rul raf lysofzhulo zhogfof
lysch gufi zonne ob nolve æ
zhulo zonne y skypynovo zhulo zhag.
Tilli fjam tilli fjam tilli fjam
tilli
tilli fjam tilli fjam tilli fjam
tilli.
Rölve lumgorun y zhunf
gufi zhulo zonne of nolve æ
lysch gufi skypynovo zhulo zhag.
Tilli zlab tilli zlab tilli zlab
tilli
tilli zlab tilli zlab tilli zlab
tilli.
Skypynovo raf ruf rulle rul
nolve æ zonne gufi lysch
lysof zhulo zhogfof rul raf.
Tilli fjam tilli fjam tilli fjam
tilli
tilli fjam tilli fjam tilli fjam
tilli.
Jeg fører væsener under sølvudhamret fane
parate masser låner tågens famøse gang
igennem fortidsbreve
hæver oldtidshimle
øreknoglen.
Før du triller tæt på kalkens åndeskud
findes rævehøsten
jordens sprække slikker dine nipler
tårnværelser glider ret forbi.
Du forsvinder over boblesumpen
i nævnetingets fartøj
du ser floder og nye kloders øjne -
gløder brændt ind i is.
Du skriger til du letter
som en dråbeskål af løkker
for at modtage dette ene
den dybe stemmes litani med regnen.
Den ro der vokser til en bule
synes aldrig før at have været
skønt den igen og igen blev vingebåret
til sit nye styrt mod ekkodalen.
Der findes en sval krop forenet med altet
som aldrig forsvinder ind i nattens sene længsel
nuancerne vikles ud i røgsignaler
klatrer som myrehvirvel bagom hastighed
og vores øjne.
Bær krukkerne ind i søvnen
vi har allerede tabt vores afhængighed
af de smukke skår vi fandt
det er skrevet på hver eneste prop
vinen var vort eget blod
og vi drak og vi drak
af inskriptionen
bær krukkerne ind i søvnen
vores liv er skrevet med hemmelig skrift
og bringes i mikroskopiske sekvenser
som en forbrydelse
kun underbevidstheden kan fange.
Hold glasset stille
og jeg skal stryge sommerfuglestøv på din ryg
med et evigt Z så sort.
Jeg er løsøre
Gud gav mig sit løfte
Gud gav mig poserne på stakittet.
Jeg er nåde
jeg smed tobaksgløden ud i sneen
jeg sigtede de dobbelte løb med fedt.
Jeg er passager
min stemme ridsler op fra kufferternes Atlantis
jeg hævede havet op mod en række smut.
Jeg var et galehus
og stakitposerne lod mig svæve
i havnebassinet
fyldt med cement.
Tossehoved var jeg
syngende russiske stemmer strakte mig ud
og gav mig en træsko i hånden.
Med den vakte jeg glemslen til live
og alle dine sortbørsdollars
var for et øjeblik forsvundet.
Jeg er løsøre
Gud gav mig sit løfte
Gud gav mig poserne på stakittet.
Rødløg putter humørløb i alt de rører
fuglene påpeger tågekirken
og de tunge skyggers bryllupsdåser
langs havnekajens pæle
råder hummeren til sodede elves lys
kyssede påfugle kælker sildeben i Tarbes
humle-øl er jo en slags angstdæmpende medicin
gopler drypper hav fra landjordens skygger
kufferthævnen ånder sine tusinde år
jeg er kastanjens lysmoder
hvor haverummet ender
i gyvler og gnaskende veksler
tusinde kaktusposer forsørger
grænsevagtens pin-ball maskine
kufferthavens rummeterhul ender her
tusinde kagekys omfavner folket
og hvor fuglesøens poser synker
kvækker rådnende nåle
i massørbiografens
dybe grønne stol.
Sort lodden tang
gennemborer kloden
som arabesker op ad ryggen
gør solen din pukkel tavs
dine arme våger over breddegrader
krogen i substansen
har gjort din faneflugt helt skællet
det ovale findes imellem os og universet
under vores fødder slipper
ingen orm kvadratet
ord falder ud og slår sig
fra kuglepennens underside
kloden svævende under skyggesejl
og inde fra kornene
oxyderer fangeskrænten langsomt
kloder strammes om fiskeøjne
klemmer fugleliv ud i orme
udråbstegn knækker ved roden
og fløjter tyst oktaver.
Hundefløjten lød igennem plejehjemmets hedebølge
knoglemarv blev hulet ud af lyd
se disse smukke pyramidefingre
som løftede kloderne på plads i grottens mørke
sovedjævle tyssede lidt for sent
forstøvet kaffe blandedes med metalisk duft af engle
ryggen blev cikoriens ranke blå trompet
ingen hjerne var en mere uudfoldet himmel
fyldt med bløde skyer på græs
hånden strakte logrende tangenter
foran strålekapslens lægedøs
som en ruse for en himmels hvale
gled slægtstræet dynamisk ind
igennem Kristusnattens net.
"Det er let
at være venlig
i telefonen
med ti dage hjem
Det er let
at være ærlig
i en mail du læser
næste dag
Kun når vi mødes
ansigt til ansigt
er afstanden svær at forklare"
fra digtet Ligesom Jumanji
fra digtsamlingen DEN STORE EPOKE
af Bo Green Jensen.
De spiser os af
med små lunser
af Den Sorte Svane,
imens det store monster går fri.
Sproget er det sidste materiale,
de kan frarøve
et menneskes formeringstrang.
Æk wuttöf gefuwgöl
Æk zömmöf pyöl
Æk kæslöf vuöl
Æk kumnöf mohöll
Æk tequppöf hölöl
Æk nigöf fæsöhöl
Æk sniptjöf rögföz hömgöl
Æk rippöf zavtohöl
Æk lånöf mofgedængyl
Æk tækköf ysle rekvyfföl
Æk pifgæf hevgekifföl
Æk tægöf vöntælöl
Æk ofnöf tnuöl
Æk tumsnæppöf runöplikköhöl
Æk pellöf tiffel
Æk låmköf fuwgöl
Æk gepåkföf dålven izöhöl
Æk gnåskfam masöl
Æk glæk rykfim
Æk zålfyr eflöl
Æk pænippöf ryflumnöl
Æk klyfpof fikpylizöf
Æk kyklopper pellyton
Æk gumsfæf mugöl
Æk ivöf pånpul
Æk nidöf nöfwöl
Æk pnukfam znugrillöl
Æk fiffokoffer dofalol
Æk gefynfel gedolöl
Æk funækif ödö dimur
Æk genompukköf ypåkæöl
Æk pylfæp gek fikfal tuspöl
Æk gekonfaf gekfip tjunastal
Æk gepfif tnygsy kif
Æk prutlehukkof poffel
Æk schalef magöl
Æk ængpof piffipolvon
Æk rækkiltyf söppyöl
Æk znödzolsötæf gåvåmålvön
Æk påggyf nymmöl
Æk mömmy nöykof
Æk gefysöfaf gefelzuf
Æk tummeltuk lafkatusnöl
Æk nogöf nopgöl
Æk tjævfof qoppyzaf
Æk vytynof anöpydozzel
Æk æzzæluf gluvözænnof
Æk rylsof tælpöl
Æk hævöklap zæpylsak
Æk ælgimops mufsgykvin
Æk kiflyf dåplezulvan
Æk gnippof gulfelgeshenk
Æk glyf ypgöl
Æk lykkom dölvörongel
Æk kivavaspi unnæpil
Æk vimmerodof fumblyvuk
Æk alfizfal mynyplop
Æk gepival pynæznip
Æk tnossel gefælpenfur
Æk nolser øwaltussel
Æk pefpehulper zipgekuffel
Æk væsfæl gedånöl
Æk rimbajarnef pilsuhuf
Æk mök veffy pylp zoppalum
Æk kruufel fazzef fugvansnim
Æk lynkuvlam schuban
Æk rofe redonwam
Æk lafkuly ligö åsel
Æk gawuholvum melep
Æk gefhispetjam schadgyyl
Æk oef kynæpylpan
Æk æfgal riptusnöl
Æk gefyppel sowal
Æk milbom kælvegluf
Æk ygfam fnigluf mofypoffel
Æk zöllögædof gyngyfföl
Æk zödler gekiffel
Æk gefilpif dælvenuk
Æk pymmel shagkufdol
Æk plymmof gefiple
Æk mylgof rusylf
Æk snukple nuttömas
Æk måggelyf pnyppövusöl
Æk lasner rafnepælgin
Æk vukef glissen
Æk znæggæf nymdælol
Æk lafevel hefdemef
Æk knogfif laznefik
Æk fudohuppöl pridön tussenöl
Æk sozfænif kofovæg
Æk ykfilper pnakkel gnoffel
Æk pnækkel gedælfen
Æk tyfkul koffepif
Æk sylfischaf tnovnigal
Æk filpenfaf znamf
Æk vævæl pylvymkoffel
Æk plones niböm
Æk tyldæfam pifgelipsen
Æk fif dækgefiffel
Æk tef kælsdam
Æk plonæppul fukurlumas
Æk mæpföf hukkuf dælsö glimsnel
Æk laron pföm
Æk gekænnaf vakluf fib kæk al
Æk dölsnöf pynæz
Æk gefussel fef
Æk zæmper gænvol
Æk gymmel binterlip
Æk emfes dyltusnöl
Æk tælsnövoven plurenbas
Æk pilpnikköl gendepif
Æk mægfolp tnolvem
Æk rukak klumgedassel
Æk löppeguf gepödel
Æk kössöl pæfpönum
Æk tyffe shat gefalve niz
Æk taaf halvem
Æk rædöfur kulmehyf
Æk kædef snagledimmer
Æk kunydok nidtjim
Æk knæplehomf syhun
Æk rapgedipluf gudgolsaf
Æk zæggel måpfyn
Æk gefilpentjam domkif
Æk tjyppelod gedonyron
Æk kifed nokkywoppel
Æk fikamulem ywalam
Æk soffiffel gedonöronöl
Æk mövle jekkef dælnogel
Æk reddypan vevlinge ryp.
Elmevuggen holder volierens fugle
som et rekviem af mange kys
vi har tømt komposten
til fordel for en række pæle
lige dér vil vi sætte fra
for fuglene
har alle
misforstået
vuggedødens modgift
og kun de raske
maner fuglekirken frem
næsten som en bryllupsfest
hvor biografens mørke
er de hæmmedes sprog -
en rim-ordbog fuld af kys
parat til at overskygge
Maria kirkens mosaik
og tusinde kertelys
for håbdømmet måler stakittets poser op
i en mægtig dusørs regnvåde dyne
og disse tusinde lys.
Jeg drømmer om et ur
der viser tiden som en vifte
under himmelhvælving.
Hver sæson rammer bullseye
hvor dagene vinker farvel
blafrende fulde af kys.
Sådan føler jeg en tynd linie
parat til at dele vaser med tågen
befriet for hammerens sang.
Ramsløgsskoven som det søde mål
hverdage indfanget af kufferter
gaver antændt nældernes fold.
Såriller fyldt med sengetøj
vasernes elvertålmod at putte med
hjemfaldne spyd gennem alle grave.
Over rekviemskoven ånder solen skygge
ånder dagene kufferttrang
et tons feminin køle-effekt.
Fylgje peger tomhændet
krukkernes lange halse
ud gennem håbets langtidshængte pose.
Og imens solstorme raser
rangler vi i nåleskovens pupper
kysset af det forårsgrønne løv.
Vand vugger om pæl
døden og døden rafler
vaserne til ro.
Skindet helt udstrakt
her bor tomheden i fred
til puppen sprækker.
Du ruger over klokkens slag
og glemmer træets krone
og fuglene vokser som tulipanløg i din hånd
en stråle lys mellem elves fuldt åndende tumor
og du giver os de gyldne nøgler
gå under kølige nælder
dusørsvaner tømmer din by
lys tåler stadigt mere snævre værelser
du gumler et helvede af poser
fulde af slægter.
Gø skumfrådende
et spind af sovende celler
et lys der øver sig i aha
skuffelserne
vælger hævnens nutella
sådan hæver sovesale
mælkeflasker
og gin og tonic gæller
svømmer i hvid fråde
gø og du ved hvem
der så roligt som et rødløg
bifalder de bortrutsjende vognstammer.
Du kan måle det
på mængden af rallende søvnvarsler
de vanlige gys snapper efter vejret
og suffløren harker englespyt
og ringer efter kyssekystens kost
kys i nødblus
kys som øger person efter person
vaser af nålesøers syvtalsfloder
falder som rullegardiner
skyller skriget
gennem tyvesko
vores landkort kommer og
folder
tusinde svaner
ruller kys ud af søvnen
folder
de øgede nævers væv
ud ruller feberen skovlenes landkort
skovene giver
åndbare vægge
folder
vogne fulde af sko
ned i et bundløst mørke
ruller helt sikkert
fulde af trommehvirvler
geværkolber og skrigende kæfte
ud skubber syv frådende kykloper
nattens rustne gelænder
måler svaner og påfugle
i vogne fulde af syner
hudvæv og gyngepæle
ligger usmurte
og vugger som æg
lyset når det næppe
sørgeslør ruller frem
kasser med løg ruller der og der
ulvene kommer til dit barnebarns dåb
ulvene råder dig til at opstille skillevægge
folder folder
sålesøer
følehorns moser
filtet nå for søren barbering
af billedernes flaprende styrt.
Ankersavl øger døgnets sørgeslør
lunger varsler dammens dåb
peger solens fuldendte bane
i et dobbelt loop
lårbensknoglens lemniskat
blir din kraniehule
ånder saver afgrundsdale
Alpebåden er på vej i jordbærskred
alvorsgadens skyld er blevet vane
køer vandrer gennem tunnelen
i et umbrisk suk
alle gåder veksler vandgængerglæde
pyramidefloden dykker varmmælks vasen
ned i Moseskurvens dyb.