Aldrig parat får vi givet vores chok
fra en ridende pige
der fylder natten med sin egeløvsfane.
Har hygge-frøen efterladt
vores gode algamle behag
frygtede du at røre bugen på alt der var
skibe af lykønsknings nåle
efterlod du løsningerne til sig selv?
Hygge-frøen bevæger sig tæt omsluttet
mens du tyder denne svane
byggede gællerne hytter og gulve
åndede vi i skyernes sølverne skælven
åndevæsener indeni åndevæsener.
Frøen kvækker ved gavlen
din rømmen
fosser lysets alvor
elskede vimpelengel
du vil die døve dryp fra vaser
kastede du så tæt omslynget
sejlende nåle
la la la
nede i runddellen
nede i rundkirkens balje.
At få vaser til at tælle myg
og række tålmodige sønner
de søde frøers hyggelige kvæk.
Vil du snitte elverfolk ud af fuglenes hakken
vimpelenglenes redderi
brænder hul i tågen
med mønter forvandlet af chok
på hvert eneste øjelåg.
Genkend tanken og duens vuggen
afvikler broernes sammenbrud
jeg har genkendt vældige gåder
jeg tænker lyset når dit væsens såler.
Din fineste forkælelse adopterer
duens genkendte vuggen
lyset når sålernes gulve i dit væsen.
Døve vaser tøver forkælede
de er hvor som helst
som spejlede svaner
der tegner hjerter i luften.
Gå og forkæl
drag lyset med dig hvor du end skulle hen
hygge-frøens lys ånder og spiller
og rejser svaner, tårnhøje svaner
kun for forkælet at hvile i det.
Er du parat til at høre til ende
ud fosser det vi sigtede efter
ud skubbes pigen som rider
og fylder heden med tydelige spor.
Nede i zinkbaljen ligger nåden og sover
og dagen har lagt sig med den
så tæt omslyngede
hygge-frøens
stemme rører tæt omslynget
forkælelse.
Oksefrøen vil tætføre frøernes kald
jeg havde tidligt besøgt
dens døde blade
hvor skildpadden lå på lur
jeg havde tidligt besøgt
dens døde blade
og hørt dens kald.
