Når en sky får bukser på, er den gået gennem et digt og digtet har givet skyen merværdi. Digtet er skyens nulpunkt.

 

Det værdiløse er ikke uden betydning. At gå gennem et nulpunkt er livets forudsætning. Det værdiløse findes ikke. Men det, der ikke findes, er ikke værdiløst. Det, der findes, findes også, når det ikke længere findes. Og før det fandtes, fandtes det også. Det værdiløse giver værdi værdi. Des mere det værdiløse får forbindelse til værdi, des mere øges værdien og viser på hvilken måde, det værdiløse får og dermed har værdi. Det er farverne, der giver spektrets farveløse udgangspunkt merværdi. Det værdiløses latente evne til formueforøgelse bestemmes af omgivelsernes villighed til værdiløs interaktion.

 

Hund vs kat

 

Hunden lærer dig at elske livet.

Katten lærer dig ikke at være bange for døden.

Katten er sprække mellem liv og død.

 

Verdens Skeptiker Dag

 

I dag er det årets første 'fredag den trettende'. Nogle mener, at Verdens Skeptiker Dag netop ligger på den første fredag den 13. i året. Andre mener at dagen ligger den 13. oktober og atter andre, at det er den 13. januar. Da der fra officielt hold endnu ikke findes nogen International Kyniker Dag, må Verdens Skeptiker Dag være det, der kommer tættest på.  I dagens frokostpause nævnte jeg for min kollega, at Diogenes fra Sinope er  et eksempel på en kyniker (som har magtkritik fælles med en kritiker), (og kynisme var det emne vi talte om, da min kollega mener, at jeg flere gange har kaldt ham for kynisk). Diogenes boede i en tønde - og så fik jeg fejlagtigt sagt, at han engang fik tønden sømmet til, før den blev rullet i floden og fulgte flodens strøm ned til det store vandfald. Dette fik min kollega til at vågne op, for den historie kendte han jo godt, for den optræder nemlig i et Anders And & Co, som han har alle årgange af fra engang i 60'erne til engang i 70'erne. Men nu ville mine kollegaer jo vide, hvad der så skete for Diogenes, da han i den lukkede tønde faldt ud over vandfaldets afgrund. Men det er jo det, sagde jeg, det har jeg også spekuleret på i alle de år. Det er det, man kalder en Cliffhanger, indskød en anden kollega. Men sandt for dyden kunne jeg jo ikke fortælle, hvad der skete med Diogenes, for det skete ikke for ham men for Anders - og det burde min kollega jo da vide. Eller det vil sige - burde og burde. Det er jo ret så sjældent at Søren Spætte optræder i Anders And. Og måske næppe lige med dén historie: Niagara Fools.

Diogenes fra Sinope boede i en stor krukke og var øjensynlig lykkelig derved. Når han ønskede sig et andet sted hen, rullede han blot den store krukke til det ønskede sted. Det siges, at han skrev ti filosofisk inspirerede bøger, som desværre ikke overlevede (tiden? araberne? flammerne?). Det siges også, at Alexander Den Store, da han erfarede hvor ekstremt nøjsom Diogenes levede, tilbød ham, at han kunne ønske sig, lige hvad han ville og han, Alexander, ville sørge for, at Diogenes' ønske gik i opfyldelse. Diogenes svar: Flyt dig lige, du står i vejen for solen.

Men den kyniske filosofi var ikke noget Diogenes fra Sinope var den første til at introducere som tanke, men han er kendt for at have praktiseret dens lære mest rent og konsekvent. Der gik flere kynikere forud for Diogenes fra Sinope og det er øjensynlig ikke til at udnævne én af dem som den ene grundlægger. De er udgået af en tidsstrømning. Fra Anacharsis', Sokrates' og Antisthenes' lære.

Men Diogenes fra Sinope regnes for den, der først og mest konsekvent praktiserede kynismen.

Sandhedssøger

 

Et menneske, der kræver mere af sine omgivelser end af sig selv, er ikke andet end en kværulant.

Et menneske, der kræver mindst lige så meget af sig selv, som af sine omgivelser, er en sandhedssøger.

Et menneske, der kræver mere af sig selv, end det kræver af andre, er en ægte sandhedssøger.

 

:::

 

Der skal være elastik op til idealerne

ellers er der ikke plads til liv.

 

:::

Principfasthed på et enkelt isoleret delområde

er ikke nødvendigvis et gode.

Der bør altid være et hensyn til helheden. 

 

:::

At forandre historien er jo

ikke bare at give andre den

lykke de har fortjent

men lige fra begyndelsen

at fortælle alt som det er

uden indblanding

fra de ønsker man selv måtte have

til hvordan historien skulle blive.

  

Om den katolske kirke og muligheden samt evnen til at tænke frie tanker

 

Det er uomtvisteligt at MAGT spiller en stor (og i mine øjne både ødelæggende og fordrejende) rolle i den katolske kirke. Men når det så er sagt og det kan nok ikke siges fuldt ud i hvilket omfang denne magt strækker sig, så skal man ikke være blind for - at der indenfor den katolske kirkes egne trosrum faktisk findes en ret vid frihed til at forske i mystik og at den katolske kirke vitterlig har en lang tradition for en esoterisk tilgang. Selve deres ceremonier må siges i sig selv at bevæge sig ind på mystikkens område. Friheden i "munke-celle-kultur" har faktisk frembragt mange værker, der åbenbare, at vi her har mennesker bag værkerne, der netop er givet rum og mulighed for at tænke egne tanker - indenfor den katolske kirkes segl. En af grundlæggerne af en orden der selv er et lysende eksempel på een, der har tænkt selvstændige tanker og har udbredt en helt konkret åndelig lære - er Frans af Assisi.

Men endnu mere anvendt af den katolske kirke har Thomas Aquinas lære gennem tiden været. Han er et pragteksemplar på en tænker, der formår at forbinde filosofiske tanker – først og fremmest hidrørende fra Aristoteles – med kristendommen. Aquinas er således i sin egen ret at regne for filosof og det er i den katolske sfære, at han fandt plads til at tænke sine – og Aristoteles’ tanker.

Visioner har den katolske kirke også tradition for at huse. Der er mange beretninger om Jomfru Maria Åbenbaringer. Mest fra kvinder. Visionær har Hildegard af Bingen også været og selvom der var en grad af modvilje rettet mod hendes person til en start, så vandt hendes visioner overbevisende indpas i nyudformede klostersamfund.

Et andet eksempel, som er af lidt nyere dato - er antroposoffen Valentin Tomberg, som fandt ly i den katolske kirkes mysterievisdom og dér fik lejlighed og opbakning til at forske i esoteriske emner, som han udkrystalliserede i adskillige bøger.

Så paradoksalt det end er, at Rudolf Steiner blev forfulgt af jesuitterne og at der den dag i dag findes mennesker, som også finder det sandsynligt, at han blev forgivet af disse --- så har den katolske kirke faktisk lagt de fysiske rammer til rådighed for at esoterisk visdom som en antroposofisk videreførsel blev givet mulighed for at finde udtryk gennem Valentin Tomberg.

:::

 

Forskellen på at være udstødt af nogen

eller at gå ind til noget med værdighed

afgøres af om nogen

indvier nogen om noget med præcise ord

et præcist ord er ikke udfordring

men en bestemmelse der kalder

på absolut afslutning

eller den fulde begejstrede tilslutning.

 

Filosofi er livets søndag

"Den dybeste tanke forener sig med Kristi jordiske skikkelse, med det ydre og sansbare i hans historiske fremtræden. Og akkurat dette er jo det store ved den kristne religion. Til trods for sin tankemæssige dybde kan dens ydre side med lethed opfattes af bevidstheden, men på samme tid opfordrer den også til den mest vidtrækkende erkendelse. Den er således tilgængelig for alle dannelsestrin, samtidig med at den tilfredsstiller de højeste erkendelseskrav."  

 Georg Wilhelm Friedrich Hegel

        

:

Når jeg råder et menneske, der ikke har spurgt om råd, så foregiver jeg, at kunne noget meget sjældent, nemlig at have forstået det andet menneske, hvilket i virkeligheden skaber afstand til den anden - ofte med irritation til følge. Ren Heidegger.