:::

 

En idé er et væsen, du kan genkende med din tænkning,

fordi din tænkning i sig selv er et væsen.

 

Hvordan bliver børn senere hen i livet - frie voksne mennesker?

 

Børn folder sig ud som senere frie selvtænkende voksne, hvis deres barnekroppe i barndommen har fået lov at leve i en naturlig og regelmæssig rytme. Nøjagtig som vand også bliver mest frisk ved at blive rytmetiseret. Evnen til at tænke logisk formes fx blandt andet af at tale et sprog; for hvert sprog har en indbygget egen logik. Dette betyder ikke, at flersprogede børn ikke vil tilegne sig evnen til at tænke logisk på en optimal måde. For barnet knytter et sprog sig til omverdenen og specifikt til det andet menneske. Så taler far spansk og mor serbokroatisk, så kan barnet godt håndtere disse to sæt vidt forskellige logiske tankemønstre, fordi det ene knyttes til fars-tanke-følelses-univers og det andet til mors. Men vælger forældrene hver især konstant at skifte mellem forskellige sprog, når de taler med deres barn, så vil det virke desorienterende på barnets orientering i det sproglige landskabs indbyggede logikker og barnet vil i højere grad udvikle en evne til at tænke irrationelt, skævt og med fantasmer; hvilket kan være udmærket for et kunstnerisk sinds virke; men blot er det uheldigt, at evnen til logik ikke opbygges på en sund måde - hvilket vil medføre en ufrihed i det voksne liv, fordi det netop er evnen til logisk tænkning, som kan gøre os i stand til at være selvstændigt tænkende og skelnende væsener.

 

Om den katolske kirke og muligheden samt evnen til at tænke frie tanker

 

Det er uomtvisteligt at MAGT spiller en stor (og i mine øjne både ødelæggende og fordrejende) rolle i den katolske kirke. Men når det så er sagt og det kan nok ikke siges fuldt ud i hvilket omfang denne magt strækker sig, så skal man ikke være blind for - at der indenfor den katolske kirkes egne trosrum faktisk findes en ret vid frihed til at forske i mystik og at den katolske kirke vitterlig har en lang tradition for en esoterisk tilgang. Selve deres ceremonier må siges i sig selv at bevæge sig ind på mystikkens område. Friheden i "munke-celle-kultur" har faktisk frembragt mange værker, der åbenbare, at vi her har mennesker bag værkerne, der netop er givet rum og mulighed for at tænke egne tanker - indenfor den katolske kirkes segl. En af grundlæggerne af en orden der selv er et lysende eksempel på een, der har tænkt selvstændige tanker og har udbredt en helt konkret åndelig lære - er Frans af Assisi.

Men endnu mere anvendt af den katolske kirke har Thomas Aquinas lære gennem tiden været. Han er et pragteksemplar på en tænker, der formår at forbinde filosofiske tanker – først og fremmest hidrørende fra Aristoteles – med kristendommen. Aquinas er således i sin egen ret at regne for filosof og det er i den katolske sfære, at han fandt plads til at tænke sine – og Aristoteles’ tanker.

Visioner har den katolske kirke også tradition for at huse. Der er mange beretninger om Jomfru Maria Åbenbaringer. Mest fra kvinder. Visionær har Hildegard af Bingen også været og selvom der var en grad af modvilje rettet mod hendes person til en start, så vandt hendes visioner overbevisende indpas i nyudformede klostersamfund.

Et andet eksempel, som er af lidt nyere dato - er antroposoffen Valentin Tomberg, som fandt ly i den katolske kirkes mysterievisdom og dér fik lejlighed og opbakning til at forske i esoteriske emner, som han udkrystalliserede i adskillige bøger.

Så paradoksalt det end er, at Rudolf Steiner blev forfulgt af jesuitterne og at der den dag i dag findes mennesker, som også finder det sandsynligt, at han blev forgivet af disse --- så har den katolske kirke faktisk lagt de fysiske rammer til rådighed for at esoterisk visdom som en antroposofisk videreførsel blev givet mulighed for at finde udtryk gennem Valentin Tomberg.

Filosofi er livets søndag

"Den dybeste tanke forener sig med Kristi jordiske skikkelse, med det ydre og sansbare i hans historiske fremtræden. Og akkurat dette er jo det store ved den kristne religion. Til trods for sin tankemæssige dybde kan dens ydre side med lethed opfattes af bevidstheden, men på samme tid opfordrer den også til den mest vidtrækkende erkendelse. Den er således tilgængelig for alle dannelsestrin, samtidig med at den tilfredsstiller de højeste erkendelseskrav."  

 Georg Wilhelm Friedrich Hegel

        

: : :

 

Varselsdrømmenes udsigelsesrum kommer med mere og mere hyppig frekvens.

Det der blir varslet vil snart ske lige så snart eller meget kort efter at det bliver varslet.

Snart vil enhver kunne se, hvad du tænker, fordi du mere og mere begynder at se ud, som du tænker.

 

INSTANT KARMACOW

Det er ikke nok for at undslippe sin karma bare at begynde at tale et andet sprog. Men det er en begyndelse til en eventuel forvandling. For et andet sprog indeholder en anden følelse, som kan give grundlaget for en ny måde at tænke på. Det udslagsgivende for ændring af (sin) karma er dog i sidste ende en ændring af måderne at handle på. Og forvandling vil på lang sigt ske, fordi vi altid før eller senere kommer til at mærke virkningen af vores handlinger. Dette kan for nogle synes forstemmende, og trangen til at søge lindring eller opløftelse kan derfor helt naturligt opstå; de mange vildveje en sådan trang kan føre med sig er legio; omend forklarelsen hænder - så indbefatter den nødvendigvis en realisation af den personlige karma. Men alting til sin tid naturligvis. Alle og alt i alle skal vækkes til rette tid - og helst ikke før: Sympati og antipati er følelsernes område, kærlighed derimod er en viljesakt, som inkluderer tankegennemstrømmede følelser: Evnen til kærlighed skal derfor ikke vægtes ud fra et menneskes følelsesliv alene, men ud fra den måde et menneske handler på over for sine medskabninger og omgivelser i det hele taget.

Om frihed:

Overalt på kloden tørster mennesker efter frihed. Menneskeånden lever kun fuldt i overensstemmelse med sin egen natur, når den kan agere frit. Menneskekroppen derimod fordrer regelmæssighed, orden og rytme. Men med sin ånd gennemstrømmer og gennemtrænger mennesket sin kropslige beskaffenhed. Eller forsøger i det mindste på det. Kroppen kan underlægges menneskets frihedstrang, men ikke uden konsekvenser og ikke uden omkostninger. Vi står således midt i et dobbelt tyrani. Den frihed, vi forsøger kropsligt at udleve, overbeviser os kun momentvis som en for os sanset realitet, og fordrer stadigt nye overskridelser af en egentlig kropslig sundhed. Den virkelige frihed finder jeg således kun i mit eget selv, i det jeg, upåvirket af organismens på sine egne præmisser vise indretning, kan tænke.