Om den katolske kirke og muligheden samt evnen til at tænke frie tanker

 

Det er uomtvisteligt at MAGT spiller en stor (og i mine øjne både ødelæggende og fordrejende) rolle i den katolske kirke. Men når det så er sagt og det kan nok ikke siges fuldt ud i hvilket omfang denne magt strækker sig, så skal man ikke være blind for - at der indenfor den katolske kirkes egne trosrum faktisk findes en ret vid frihed til at forske i mystik og at den katolske kirke vitterlig har en lang tradition for en esoterisk tilgang. Selve deres ceremonier må siges i sig selv at bevæge sig ind på mystikkens område. Friheden i "munke-celle-kultur" har faktisk frembragt mange værker, der åbenbare, at vi her har mennesker bag værkerne, der netop er givet rum og mulighed for at tænke egne tanker - indenfor den katolske kirkes segl. En af grundlæggerne af en orden der selv er et lysende eksempel på een, der har tænkt selvstændige tanker og har udbredt en helt konkret åndelig lære - er Frans af Assisi.

Men endnu mere anvendt af den katolske kirke har Thomas Aquinas lære gennem tiden været. Han er et pragteksemplar på en tænker, der formår at forbinde filosofiske tanker – først og fremmest hidrørende fra Aristoteles – med kristendommen. Aquinas er således i sin egen ret at regne for filosof og det er i den katolske sfære, at han fandt plads til at tænke sine – og Aristoteles’ tanker.

Visioner har den katolske kirke også tradition for at huse. Der er mange beretninger om Jomfru Maria Åbenbaringer. Mest fra kvinder. Visionær har Hildegard af Bingen også været og selvom der var en grad af modvilje rettet mod hendes person til en start, så vandt hendes visioner overbevisende indpas i nyudformede klostersamfund.

Et andet eksempel, som er af lidt nyere dato - er antroposoffen Valentin Tomberg, som fandt ly i den katolske kirkes mysterievisdom og dér fik lejlighed og opbakning til at forske i esoteriske emner, som han udkrystalliserede i adskillige bøger.

Så paradoksalt det end er, at Rudolf Steiner blev forfulgt af jesuitterne og at der den dag i dag findes mennesker, som også finder det sandsynligt, at han blev forgivet af disse --- så har den katolske kirke faktisk lagt de fysiske rammer til rådighed for at esoterisk visdom som en antroposofisk videreførsel blev givet mulighed for at finde udtryk gennem Valentin Tomberg.

Om Fadervor

Fadervor kan godt intellektualiseres, men da er man allerede faldet ud af Fadervors helhedsorientering.

Rudolf Steiner fortæller i overensstemmelse med biblen om Fadervor, at det var Jesus, der indstiftede Fadervor, men, tilføjer Steiner, - som en konkret omvendelse af dyrkelsen af Ba'al. Dette gjorde Jesus, i følge Steiner, efter at have oplevet et sådant hedensk optrin. Det var nemlig Jesus Kristus' mission - at lede menneskeheden ud af det mørke, den da ellers var på vej ind i for fulde kraft.

Fadervor er et mantra, der er opbygget i overensstemmelse med menneskets opbygning og menneskets forhold til makrokosmos og makrokosmos' forhold til mennesket. Hver del af Fadervors led, taler ind i menneskets væsen. Brødet, skylden, fristelsen og det onde er sådan mennesket er opbygget: Et fysisk legeme, et livslegeme, et astralt legeme og et jeg. (Krop, liv, sjæl & ånd). Vi er jo ikke bare et af disse; det hele er os - og sådan er det også med Fadervor - det hele er Fadervor.

Og Fadervor er opbygget, så det resonerer med en kosmisk sundhed for mennesket og samtidig er Fadervor opbygget kronologisk, så det, der er ældst, nævnes først og det, der er yngst kommer til sidst. Og udenom denne kronologi ligger evigheden:

FADERVOR, DU SOM ER I HIMLENE, HELLIGET VÆRE DIT NAVN .... THI DIT ER RIGET, MAGTEN OG ÆREN I AL EVIGHED, AMEN.

(Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved om Riget, Magten og Æren er de oprindelige ord; (hvis man vil ind i den oprindelige stemning - skal man søge til Frans af Assisi, Dionysius Areopagita, Lukas Evangeliet og De Tolv Helliges Evangelium.)) 

 

:

Hjælp mig at sprede kærlighed, hvor hadet hersker,

tro, hvor tvivlen råder,

håb, hvor der er angst og nød.

Hjælp mig at bringe forsoning, hvor der er begået uret,

at skabe enighed, hvor der er strid,

at sprede lys, hvor der er mørke,

at bringe glæde, hvor sorgen tynger.

Frans af Assisi