: nervesystem så spinkelt det knapt kan bære dette bjerg af ord. :

Glitrende støv danser i Blekingegade

Offeret synes at være et gennemgående træk ved de 3-4 bøger af Peter Øvig Knudsen, jeg til dato har læst: Efter drabet - Beretninger om modstandskampens likvideringer, Birkedal - En torturbøddel og hans kvinder, Blekingegadebanden - Den danske celle og Blekingegadebanden - Den hårde kerne. Men det var først et læserbrev i Information d. 28. december d.å., der gjorde dét klart for mig, som jeg ikke fuldt havde erkendt i min irritation over synsvinklen i Birkedal - En torturbøddel og hans kvinder. Jeg havde været irriteret over bogens ensidige fokusering på et gennemgående seksueltorienteret aspekt. Læserbrevet i Information gjorde mig opmærksom på, at Øvig Knudsen ved at lade psykiateren, der skulle have med Birkedal at gøre op til dødsdommens eksekvering, fremstå med en fokusering på en stigende besættelse af netop den seksuelt betonede pervertion, jo dermed også beskriver det ondes næsten ubeskrivelig magt ud af et nærmest uforklarligt kraftfelt.

Blekingegadebande-bøgerne har, udover de ofre man kan læse om i bøgerne, også forfatteren og læseren som sine ofre. Det er med andre ord et tungt og omfangsrigt stof Øvig Knudsen løfter ind i en nogenlunde almen tilgængelig form. Ja det er knaldspændende samtidsorientering!

Montana-prisens udvælgelsespanel har dermed ikke gjort det let for sig selv, når de vælger at stille sådan en faglitterær sværvægter, som dokumentargenren er, op ved siden af den lyriske genre, som nu t. eks. Glitrende støv danser af Palle Sigsgaard. For hvad vejer den sidstnævnte, om man skal veje den efter samme mål som førstnævnte? Uanset hvem af disse, der får prisen, vil det være uretfærdigt. Eneste løsning er derfor, at begge får prisen, og at forfatterne altså derfor deles om grunkerne. Det synes meget modigt at bryde tidligere tiders praksis. Men på hver sin der til regnede vægt må bøgerne vejes. På hver andres vægt mister de nemlig deres egentlige betydning.

PS. 15. december d.å. har Peter Stein Larsen i.ø. en anmeldelse af Glitrende støv danser i Kr. Dagblad. Jeg vil gerne anholde dén anmeldelse. Det er især sætningen - angående det tolv sider lange digt, der begynder "Hun kan være sikker ..." (side 20); Peter Stein skriver: "Det hele skal vist nok vise en social indignation, ..."; at Stein her indoptager den udtalte tvivl digtet giver udtryk for, vil jeg ingenlunde forlede mig til at tro. Det virker ikke til at digtet bliver læst i samlingens helhed. Stein Larsen lægger en diakron læsning ned over samlingen og tager slet ikke notits af alle vink i forudgående digte, der alle intenst peger på psykiske og ikke eksplecit sociale forhold og tilstande. Bevares - der kan læses en social indignation ud af det anmeldte digt, men jeg mener bare ikke, det er det, som er digtet eller digterens hovedærinde.

De forudgående digte ikke bare handler om at være identisk med det andet/den anden, digtene kredser vedholdende om lige netop dét. Derfor bliver den kvinde eller den kvindes tilstand Sigsgaard over tolv sider gennem forskellige udsagn og påstande skildrer ligeså meget en skildring af en proces, der hører et alment sjæleliv til. Terrænet synes således af mindre diakron end jungiansk beskaffenhed. Og Peter Stein Larsens læsning forekommer under alle omstændigheder uden indføling i digtsamlingens hele. Det er ikke en anmeldelse jeg finder yder Sigsgaards debut den retfærdighed den fortjener. Jeg ved ikke hvor mange darlings, det har krævet digteren at dræbe henmod færdiggørelsen af Glitrende støv danser. Men det er den bedste digtsamling, jeg længe har læst.

'

' Gennemlyst er perlemor din tjørnekrone. '

*

"Men jeg, Josef, gik omkring og gik dog ikke omkring. Og jeg så op mod himmelhvælvet og så det stå stille, og jeg så op i luften og så den (var lammet) af forundring, og jeg så himlens fugle, der ikke bevægede sig. Og jeg så på jorden og så et sulekar dér og arbejdere lejret derved. Deres hænder var i karret. Men de, der tyggede, tyggede ikke, og de, der tog noget op, tog ikke noget op, og de, der førte noget til deres mund, førte ikke noget til munden. Men alles ansigter så op. Og jeg så får blive drevet af sted, og fårene blev stående. Og hyrden løftede sin hånd for at slå dem, men hans hånd forblev løftet. Og jeg så flodens strøm, og jeg så geder med deres munde hvilende på vandet, og de drak ikke. Da gik alt pludseligt i gang igen."

*

fra Jakobs Forevangelium

*

her citeret fra KRISTI FØDSEL - TEKSTER OG TOLKNINGER ÅR TOTUSIND ved Ole Davidsen, Hovedland 2000.

NAVNEROD

* Sommerfugl Hjem Hund Kat Dåse Kanin Åben (trefarvet, men det kan I ikke se her) Sko Mus Rotte Regnorm Gulerod Blæksprutte Hval. (På en bestemt frekvens synger de mig i søvn) *

** To pindsvin kysser dine bryster er kastanjens indre. **

3D

''' Dine japanske skrifttegn mod min bløde hovedbund hårene vokser med støvet. '''

~ Grønland fylder meget især når man én gang har været der. ~

++++ Karl Heinz Stockhausen * 22. august 1928 - † 5. december 2007 +++++

... Regeringens jurister er regeringens. ...

Klimakterieministeren taler ud

HVAD SKAL DU BRUGE DIT NYE KLIMAKTERIEMINISTERIUM TIL? Det er verdens første klimakterieministerium, og klimakteriet er virkeligt en af min generations allerstørste udfordringer. Klimakteriespørgsmål er ikke kun et spørgsmål. Alt det om klimakteriet det skal der stadig tales og tænkes om, vi skal have kræfter til det internationale klimakteriediplomati, tænk blot på klimakteriekonferencen, hvor vi vinker til gæsterne fra verdens mange lande. De udenlandske klimakterieprojekter er ganske vist flyttet, men vi kommer jo stadig til at råde over klimakteriepuljen, som oprettes næste år. Den tæller så godt nok med i den danske u-landsbistand. I ulandene mærker de jo også klimakterieforandringerne, og den konteres derfor altså så ikke helt eksakt hos os. Men vi skal nok få vores klimakterieaftale med alle klimakteriefolkene alligevel. Det håber vi da på. Og klimakteriepanelet mener da også vi skal undgå de mest alvorlige klimakterieforandringer. Vi forventer at kunne holde klimakteriet indenfor en ganske svag vækst. Helt undgå det kan vi nok ikke. MEN HVAD MED BJØRN LOMBORG? Ikke et ord om klimakteriet. MEN VIL I FORTSAT STØTTE BJØRN LOMBORG? Jamen, altså - som jeg siger: ikke et ord om klimakteriet. MEN KLIMAKTERIEPANELET SIGER AT NU HASTER DET Det er fjerde gang klimakteriepanelet udtaler sig sådan . Og det har jeg så lyttet til. Men jeg er jo ikke klimakterieforsker eller minister for den gren, der hedder regulær forskning, så det vil jeg slet ikke blande mig i; vi lever jo ikke i et statsdiktatur, vel. Det største problem på klimakterieområdet er, at der handles for lidt. De berørte parter er jo nærmest gået i stå. Og det er jo der, jeg mener, CO2 pillen kommer ind i billedet. Klimakterie- og Energiministeriet orienterer sig så sandelig mod det internationale, vi tager i høj grad højde for det trussebilled, panelet maler op omkring klimakteriet. Men hvis vi vil reducere udslippet af drivhusgasser er det naturligvis et dilemma i forhold til at få mere gang i klimakteriet, det er det vi vil have klarlagt ved det kommende topmøde. Det er ikke nogen nem balancegang, det har jeg aldrig sagt. ...

TRAFIGALT

Nu om dage er det som tidligere god skik at have en infrastruktur, og jo før de forenede vejbump laver børn på vwok-firmaets møre bagdel er der en vej som følger formlen: Dyt før din nabo drejer tændingsnøglen, bonus-løftet løb i forvejen, og en nogenlunde udrustet kistevogn er for begyndere kun en formsag, idet hvert andet barn befinder sig i vingfang henholdsvis handskerum. Nylonstrømper behøver infrastruktur. Infrastrukturen er selve findelønnen; og når vi har vundet første slag spiller vi volley. Når nu hvér fuldtændte sky driver løber børnene tværs over gaden; ja, nu åbner vi æbleskiverne for fuld gaspedal; de piv-åbne hoveddøre er mærkesagen vi øver. Nu er 45 velfornøjede bønner, som vi ikke tilstod et eneste fornyet banelegeme, begyndt at avle ekstra infrastruktur - til vores fulde tilfredshed. Og når endefulden begynder at indfinde sig, og børnene er renskurede ved neglerod og hyldemeter, så grynter vi øf. Lad os udbringe et nifoldigt lynnedslag for de forsamlede landevejsridderes landsforbund. Ja, lad mig blot nævne formsagen venstresvinget favner og feje en smule bil-os ind under brødristeren, for: Vi skal videre i vor stræben efter et samfund med frihed og fremdrift i trafikken. Ved nye vi-former er det urnefyldet som gælder, og før Infrastrukturformularen er trådt helt i kraft lyder hylet over et sammenfoldet Fyn, og dér rejser sig en vej, øf. Vi putter æbler under hver tryne; infrastrukturen åbenbarer et gab, som vi på ægte rutevis benævner - MULIGHEDERNES SAMFUND: Mulighedernes samfund indebærer, at personer og gods skal kunne transporteres effektivt, sikkert og miljørigt. Og dén der tager en løbetur, når førstemanden løber, er helt normal. Hjørnesparket løber før nogen af løbesagens venner løber for Nelly, og narer dermed den ovnbagte takle-tragik. Ud af hønen kommer som bekendt en høne. Og hvor der er et æg er der helt sikkert også en fuldmoden kovending. Majorfuldmægtig Vaders Kombitock Ans Søspark Trafigalpolitisk ordfører for Højre Vigepligt ...

^* Min skygge er asiatisk dér var jeg sidste år nej, jeg var íkke ( ^*