: nervesystem så spinkelt det knapt kan bære dette bjerg af ord. :

Glitrende støv danser i Blekingegade

Offeret synes at være et gennemgående træk ved de 3-4 bøger af Peter Øvig Knudsen, jeg til dato har læst: Efter drabet - Beretninger om modstandskampens likvideringer, Birkedal - En torturbøddel og hans kvinder, Blekingegadebanden - Den danske celle og Blekingegadebanden - Den hårde kerne. Men det var først et læserbrev i Information d. 28. december d.å., der gjorde dét klart for mig, som jeg ikke fuldt havde erkendt i min irritation over synsvinklen i Birkedal - En torturbøddel og hans kvinder. Jeg havde været irriteret over bogens ensidige fokusering på et gennemgående seksueltorienteret aspekt. Læserbrevet i Information gjorde mig opmærksom på, at Øvig Knudsen ved at lade psykiateren, der skulle have med Birkedal at gøre op til dødsdommens eksekvering, fremstå med en fokusering på en stigende besættelse af netop den seksuelt betonede pervertion, jo dermed også beskriver det ondes næsten ubeskrivelig magt ud af et nærmest uforklarligt kraftfelt.

Blekingegadebande-bøgerne har, udover de ofre man kan læse om i bøgerne, også forfatteren og læseren som sine ofre. Det er med andre ord et tungt og omfangsrigt stof Øvig Knudsen løfter ind i en nogenlunde almen tilgængelig form. Ja det er knaldspændende samtidsorientering!

Montana-prisens udvælgelsespanel har dermed ikke gjort det let for sig selv, når de vælger at stille sådan en faglitterær sværvægter, som dokumentargenren er, op ved siden af den lyriske genre, som nu t. eks. Glitrende støv danser af Palle Sigsgaard. For hvad vejer den sidstnævnte, om man skal veje den efter samme mål som førstnævnte? Uanset hvem af disse, der får prisen, vil det være uretfærdigt. Eneste løsning er derfor, at begge får prisen, og at forfatterne altså derfor deles om grunkerne. Det synes meget modigt at bryde tidligere tiders praksis. Men på hver sin der til regnede vægt må bøgerne vejes. På hver andres vægt mister de nemlig deres egentlige betydning.

PS. 15. december d.å. har Peter Stein Larsen i.ø. en anmeldelse af Glitrende støv danser i Kr. Dagblad. Jeg vil gerne anholde dén anmeldelse. Det er især sætningen - angående det tolv sider lange digt, der begynder "Hun kan være sikker ..." (side 20); Peter Stein skriver: "Det hele skal vist nok vise en social indignation, ..."; at Stein her indoptager den udtalte tvivl digtet giver udtryk for, vil jeg ingenlunde forlede mig til at tro. Det virker ikke til at digtet bliver læst i samlingens helhed. Stein Larsen lægger en diakron læsning ned over samlingen og tager slet ikke notits af alle vink i forudgående digte, der alle intenst peger på psykiske og ikke eksplecit sociale forhold og tilstande. Bevares - der kan læses en social indignation ud af det anmeldte digt, men jeg mener bare ikke, det er det, som er digtet eller digterens hovedærinde.

De forudgående digte ikke bare handler om at være identisk med det andet/den anden, digtene kredser vedholdende om lige netop dét. Derfor bliver den kvinde eller den kvindes tilstand Sigsgaard over tolv sider gennem forskellige udsagn og påstande skildrer ligeså meget en skildring af en proces, der hører et alment sjæleliv til. Terrænet synes således af mindre diakron end jungiansk beskaffenhed. Og Peter Stein Larsens læsning forekommer under alle omstændigheder uden indføling i digtsamlingens hele. Det er ikke en anmeldelse jeg finder yder Sigsgaards debut den retfærdighed den fortjener. Jeg ved ikke hvor mange darlings, det har krævet digteren at dræbe henmod færdiggørelsen af Glitrende støv danser. Men det er den bedste digtsamling, jeg længe har læst.

'

' Gennemlyst er perlemor din tjørnekrone. '

*

"Men jeg, Josef, gik omkring og gik dog ikke omkring. Og jeg så op mod himmelhvælvet og så det stå stille, og jeg så op i luften og så den (var lammet) af forundring, og jeg så himlens fugle, der ikke bevægede sig. Og jeg så på jorden og så et sulekar dér og arbejdere lejret derved. Deres hænder var i karret. Men de, der tyggede, tyggede ikke, og de, der tog noget op, tog ikke noget op, og de, der førte noget til deres mund, førte ikke noget til munden. Men alles ansigter så op. Og jeg så får blive drevet af sted, og fårene blev stående. Og hyrden løftede sin hånd for at slå dem, men hans hånd forblev løftet. Og jeg så flodens strøm, og jeg så geder med deres munde hvilende på vandet, og de drak ikke. Da gik alt pludseligt i gang igen."

*

fra Jakobs Forevangelium

*

her citeret fra KRISTI FØDSEL - TEKSTER OG TOLKNINGER ÅR TOTUSIND ved Ole Davidsen, Hovedland 2000.

NAVNEROD

* Sommerfugl Hjem Hund Kat Dåse Kanin Åben (trefarvet, men det kan I ikke se her) Sko Mus Rotte Regnorm Gulerod Blæksprutte Hval. (På en bestemt frekvens synger de mig i søvn) *

** To pindsvin kysser dine bryster er kastanjens indre. **

3D

''' Dine japanske skrifttegn mod min bløde hovedbund hårene vokser med støvet. '''

~ Grønland fylder meget især når man én gang har været der. ~

++++ Karl Heinz Stockhausen * 22. august 1928 - † 5. december 2007 +++++

... Regeringens jurister er regeringens. ...

Klimakterieministeren taler ud

HVAD SKAL DU BRUGE DIT NYE KLIMAKTERIEMINISTERIUM TIL? Det er verdens første klimakterieministerium, og klimakteriet er virkeligt en af min generations allerstørste udfordringer. Klimakteriespørgsmål er ikke kun et spørgsmål. Alt det om klimakteriet det skal der stadig tales og tænkes om, vi skal have kræfter til det internationale klimakteriediplomati, tænk blot på klimakteriekonferencen, hvor vi vinker til gæsterne fra verdens mange lande. De udenlandske klimakterieprojekter er ganske vist flyttet, men vi kommer jo stadig til at råde over klimakteriepuljen, som oprettes næste år. Den tæller så godt nok med i den danske u-landsbistand. I ulandene mærker de jo også klimakterieforandringerne, og den konteres derfor altså så ikke helt eksakt hos os. Men vi skal nok få vores klimakterieaftale med alle klimakteriefolkene alligevel. Det håber vi da på. Og klimakteriepanelet mener da også vi skal undgå de mest alvorlige klimakterieforandringer. Vi forventer at kunne holde klimakteriet indenfor en ganske svag vækst. Helt undgå det kan vi nok ikke. MEN HVAD MED BJØRN LOMBORG? Ikke et ord om klimakteriet. MEN VIL I FORTSAT STØTTE BJØRN LOMBORG? Jamen, altså - som jeg siger: ikke et ord om klimakteriet. MEN KLIMAKTERIEPANELET SIGER AT NU HASTER DET Det er fjerde gang klimakteriepanelet udtaler sig sådan . Og det har jeg så lyttet til. Men jeg er jo ikke klimakterieforsker eller minister for den gren, der hedder regulær forskning, så det vil jeg slet ikke blande mig i; vi lever jo ikke i et statsdiktatur, vel. Det største problem på klimakterieområdet er, at der handles for lidt. De berørte parter er jo nærmest gået i stå. Og det er jo der, jeg mener, CO2 pillen kommer ind i billedet. Klimakterie- og Energiministeriet orienterer sig så sandelig mod det internationale, vi tager i høj grad højde for det trussebilled, panelet maler op omkring klimakteriet. Men hvis vi vil reducere udslippet af drivhusgasser er det naturligvis et dilemma i forhold til at få mere gang i klimakteriet, det er det vi vil have klarlagt ved det kommende topmøde. Det er ikke nogen nem balancegang, det har jeg aldrig sagt. ...

TRAFIGALT

Nu om dage er det som tidligere god skik at have en infrastruktur, og jo før de forenede vejbump laver børn på vwok-firmaets møre bagdel er der en vej som følger formlen: Dyt før din nabo drejer tændingsnøglen, bonus-løftet løb i forvejen, og en nogenlunde udrustet kistevogn er for begyndere kun en formsag, idet hvert andet barn befinder sig i vingfang henholdsvis handskerum. Nylonstrømper behøver infrastruktur. Infrastrukturen er selve findelønnen; og når vi har vundet første slag spiller vi volley. Når nu hvér fuldtændte sky driver løber børnene tværs over gaden; ja, nu åbner vi æbleskiverne for fuld gaspedal; de piv-åbne hoveddøre er mærkesagen vi øver. Nu er 45 velfornøjede bønner, som vi ikke tilstod et eneste fornyet banelegeme, begyndt at avle ekstra infrastruktur - til vores fulde tilfredshed. Og når endefulden begynder at indfinde sig, og børnene er renskurede ved neglerod og hyldemeter, så grynter vi øf. Lad os udbringe et nifoldigt lynnedslag for de forsamlede landevejsridderes landsforbund. Ja, lad mig blot nævne formsagen venstresvinget favner og feje en smule bil-os ind under brødristeren, for: Vi skal videre i vor stræben efter et samfund med frihed og fremdrift i trafikken. Ved nye vi-former er det urnefyldet som gælder, og før Infrastrukturformularen er trådt helt i kraft lyder hylet over et sammenfoldet Fyn, og dér rejser sig en vej, øf. Vi putter æbler under hver tryne; infrastrukturen åbenbarer et gab, som vi på ægte rutevis benævner - MULIGHEDERNES SAMFUND: Mulighedernes samfund indebærer, at personer og gods skal kunne transporteres effektivt, sikkert og miljørigt. Og dén der tager en løbetur, når førstemanden løber, er helt normal. Hjørnesparket løber før nogen af løbesagens venner løber for Nelly, og narer dermed den ovnbagte takle-tragik. Ud af hønen kommer som bekendt en høne. Og hvor der er et æg er der helt sikkert også en fuldmoden kovending. Majorfuldmægtig Vaders Kombitock Ans Søspark Trafigalpolitisk ordfører for Højre Vigepligt ...

^* Min skygge er asiatisk dér var jeg sidste år nej, jeg var íkke ( ^*

* Giv Os I Dag Vores Honningpumpe gnid mig i rensdyrtalg. *

* Old Father Oak Soaks His Throat: *

* HIMMELBREVE *

--
--
--
He will find the girl Santa Claus always kind of do. -- -- --

... der mangler hænder & hjerneflugten til udlandet er for stor der må gå virkelig mange amputerede mennesker rundt derude i samfundet. ~

UGH!

--- MANITOU ___

Smurt med Trakls heldækkende Grodek

På 34 års afstand har forlaget Bebop genudgivet Per Kirkebys "2 digte". Forlaget har tidligere tillige genudgivet debutsamlingen fra 65. Efter min mening kunne den foreliggende samlings titel mere præcist have været "En skitse & et fragment", ihvertfald er der under alle omstændigheder tale om en længere tekst efterfulgt af en knapt så lang. Bogen falder med andre ord i to dele. Omend fortællingen i bogens første del drukner i omgivelsernes detaljerigdom, bærer landskabet alligevel lige godt fortællingen oppe; som kviksølv løber skriften sig fuld af mættet landskabelig svælgen i adverbier og især adjektiver. Steder, ting, natur og mennesker er anonymiserede statister uden nogen egentlig indbyrdes dialog. Vi får f.eks. s. 65 at vide, at barnet råber, men ikke hvad det råber, og til hvem; eller hvilket barn, der i det hele taget er tale om. Som en tonet film uden indlagt tale, men hist og her i og af læseren med helt elementære og basale 'lyde's fremkomst, væver de farvemættede iagttagelser ind og ud af natur- og kultur- landskaber. Den egentlige, men på sin vis sekundære, fortællerstemme kommer således næsten surrealtistisk strømmende fra en iagttagende videreformidling af sansemættede, men som i en drøm oplevede, panorama-, zoom- og detalje- registreringer af et ubestemmeligt natur- og kultur-landskab. Her findes f.eks. på én gang isbjørne, negerkvinder og papegøjer, samt vulkaner, isbjerge, jungel og palmer. Registreringerne synes umærkeligt indforvævet sammensat af mange steders lagrede indtryk, som nu forsøges sat fri i en over de tidligere steders erfarede realiteter svævende fantasme - med netop dét realitetsskær erfaringen ikke uden en vis nydelse kaster af sig. Vi befinder os med andre ord i et besjælet fantasirige, hvor en art kunstnerisk (a)moral er al herskende. Strømmen af stærkt smykkende ord fremstår således mere som skitse- eller drejebog til en novellefilm af den mere artificielle og på sær vis næsten handlingsløse slags. De mange farver der på hver eneste side oplistes i lange nærmest opremsende formationer giver en vis ind til kvalmende lagkagefylde. Blev alle farver skrællet ud af teksten ville det tilbageliggende skelet således synes tyndere end ribberne i et hvirvelløst fosil fundet på Møns Klint. I bogens andet afsnit fremstår den mere sparsomt beskrevne natur fragmenteret og gennembrudt af seksuelle positure - som håndens evige kredsen om den impotentes køn med ordet 'nøgen' som sit mantra. Kroppene er ikke bare, nej, de er nøgne, altid nøgne. Kun soldaterne er aldrig nøgne. En soldat og en nøgen kvinde, hedder det således flere steder, og "en ung mand med fjerne øjne og venstre hånd i en / vemodigt besværgende gestus på brystet". Ja, netop - venstre hånd - ikke højre; den er travlt beskæftiget andet steds. Det er klart, trods en størere ophobning af handlingsfragmenter, den svageste af bogens to tekster. Første tekst fremstår mere tidsløs; hvilket netop også synes at have været hensigten, at den skulle være. Det hedder netop i fortællingens begyndelse: "Vækkeuret står gråt og diset" ... "vækkeuret bliver stort og gråt men det er så dunkelt at tal / og viser ikke ses" ... "på vækkeuret har viseren knap flyttet sig / helt klart og tydeligt er vækkeuret nu med tolv minutter i to" ... "uret bliver stort og utydeligt men tal og viser dukker frem / igen og klokken er næsten det samme / skarpt og tydeligt så alting bliver jævnt og glat viser uret / fem". Forskellige tider og steder, men alligevel er klokken næsten det samme. Det står i sin begyndelse som en hensigtserklæring, jeg synes Kirkeby indfrier.

::: SOM HOBBYKNIVE GENNEM HANDSKEN TRÆKKER BILER LASTET TUNGT NOVEMBER UD AF HANDSKEN SKÆRER KNIVE LANGSOMT VINDUESVISKER- VANDET DRÅBE OVER DRÅBE KASTES GENNEM URETS VISER OLIESTANDEN MÅLER NERVEN TAND FOR TAND ET HJERTE TIKKER DRÅBERNE OMKULD I MØRKET KNIRKER STORMENS RÆKKEHUSMETRIK NED I MOTORVEJENS RILLE KRYSTALNAT SLEBET MED KONSTANTE SUS. :::

B-skidt B-skudt B-skat

... Spejlvimpler stjæler min gamle frakke korsbroderier skjuler et bjerg her stod strømme af rådne safter fanget med trefork et rygte sejt som mose-eg. ~~~ Klumpflodsraketten skyder samme billet men mister brændstof mod høvdingehimle eneste fod i moderhængt skærm dødsskridter ud i laveste punkt. ...

Valgumuligheder:

~~ Dødsintuition + Himmelkynisme & Dødshimmel + Moderdyr ~~ Dobbelttunge + Scenegebis & Kærlighedsvanvid + Vingebrønd. ^^^^^^^^^^

... going back to the form looking through an empty space looking through my former shape I'm not your master lord you're not my foreign slave everybody have a little gen of dependence in the end. ...

... forhenværende århundrede end det er hen til nogle få af vidende nemlig i det sin søn syg skrækkelig nemlig dårlig det sig beredvilligt beredvilligt som af tålmodig søn før før søn før snart dig forfærdelig derfor at før al dåligt til før før snart låge snart! ...

" ... and all the stairways protected by police." ah, ... "police"

Fred Jeg Er Den Ophøjede (ll)

Zions vogtere står bl.a. knyttet til det i Frankrig beliggende kloster Rennes-le-Château, hvori befinder sig en altertavle, der viser en kvinde (Maria?) med et barn på skødet - foran Jesus. Barnet er omviklet stof med skotske klanfarver. Også i det sydlige Portugal er der en overvældende dedikation til Magdalena. Nu synes der at være en del mysterie-overtoner i forbindelse med Madeleine Beth McCann og hendes forsvinden den 5. måneds 3. dag. Hendes forsvinden greb fra første færd verdens (medie) bevågenhed. Den coloboma hun har fandt straks et grafisk udtryk, der på nærmest mantrisk vis klinger med det herværende tidspunkt. Den sorte bjælke i hendes øje placeret 'klokken syv' falder hermed i ét med de to nuller i 2007. Der findes imidlertid endnu ingen helt entydige spor i den kriminalistiske retning, alt har på kaotisk vis peget i divergerende og statiske blindgyder. Spor synes lagt ud eller søgt bevidst sløret. I starten af sagen lod forældrene Gerry og Kate McCann medierne filme dem med feriebyens pyramide i baggrunden. Kigger man nærmere efter, kan man se, at det ikke er nogen helt almindelig pyramide; den er noget mere spidsvinklet end vanligt for ægyptiske pyramider. Faktisk synes dens proportioner identiske med proportionerne på den pyramide, der er afbilledet på de amerikanske dollarsedler. Et velkendt frimure-logo. Hvilket bringer mig tilbage til de i indledningen nævnte Zions vogtere og klanbarnet foran Kristus Jesus. Også Jesus forsvandt som bekendt i sin tid fra sine forældre - og blev senere fundet i templet, hvor han tolv år gammel underviste de skriftkloge. ...

MM 168

- - - I am in the aquacell water's running down washing uniformes and all the stairways protected by police. - - - - -

MMMaLARMé

Robert Murat :: Sergey Malinka ::David Marcellus Payne

' Jeg er kureret for min digtskizofreni men ikke jeg. '

Hun er i viadukten i vandtrappe-kælderen er hun

* Det kan være lige meget hvad I skriver min fod er et timeglasalter eftersøgt spejlvendt i mågefiktioner udpeges jævnthen samme gebis til ansigtets dunkle evighedslatter åbner det skrig en hudfold fik plantet i sammenbrudspandens lyssky fantom. * Du er din datters fjernsøgte bolig hun din syvfingerkrop hele familien i ansigtets folder rækker dig hesteskohjertet i strakt og lattermild krammegalop nægter at lyve om andet end æren du folder papirflammer af rygsøjlemoder kilomtervis hjørnekorset fanger dig snart. * Kropssprogets fuldendte dronningecelle finder dig præget og fødselsklar tændstikker ret i flammesøjler hæler den sjove udpegningsdrone men jeg er kuben du søger. '''

Det hele minder om de våde trusser kvinder sender til fangerne på dødsgangene:

Blok 108

... Blokken er sunket i knæ på jerntæppet cykler to drenge, ~ Hun bærer alle hårfarvers blå tone. ~ I morgen inden bomben, ~ Det ondskabsfulde kragekors, ~ Alting kunne skrives om og stadig være det samme. ~ Fast arbejde med plageånd, ~ Send bagdøren ind til den klapper. ~ Tag tyren ved hornene fold tvillingehånden ind i din tvillingehånd. ~ Skrøbeligt er intet manifest men ethvert manifest skrumper mod (...) ~~~ ~~~ ~~~ 22. september 2007: Overvejelse af tankens forudsætninger i et brev til R.H. ~ Hun er den der drømmer efteråret rødt. ~ Platinslanger! ~ En halv flaske sørger for den månedlige blødning. ~ Fem spredte floder skyller døden som var den selv en udstrakt hånd. ~ Tori Amos stem me sammensyer digtets radbrækkede vers. ~ Vandstrålekors jeg plukker dig sammenfalds klar. ~ STARKIRNO ~ TAMYTISK ~~~ ~~~ ~~~ Mellem vandme loner og rend mig i røven. ~ Pigen med de smukke læber siger det er bedre at være pedel end politi men jeg skal sælge modetøj siger pigen med de smukke læber jeg vil ikke skyde mennesker siger hun. ~ Jeg henter ordene ud af kaos men kaos er også selv et ord. ~ , din hånd svirper så godt som tavshed. ~ Min Ø-debut ser galgen peget ud af siameserhimle et bogstav kæntret i et stort sekund med alle floder lagt i fingerorden. ~ En fløderand af ord i rokokopudens fór. ~ Et udvendigt skyggefald, ~ Enhver kan læse noget ud af denne sætning men denne er for viderekommende og her sætter paranoiaen ind gentagelsestrangen styrker sit greb først nu, ~ Fold floder af dit fingersprog! ~~~ ~~~ ~~~ 7alge. ~ Hold din skufferose i et siamesergreb flaskemillionen blir næsehorn planterne har duftspor i dit blik, ~ Jeg håber aldrig for dig du nogensinde selv bliver døv, ~ En stadig dybere brummen heller ikke fingrene på min egen hånd. ~ Hvordan mon det er at være inde i sådan nogle negerbabser. ~ Hånden er en støvsugerslange alfabetet ligger løst i posen. ~ Han ligner for det meste en so der har drukket pis. ~ Han er grim som en rotte der endnu ikke har fået gift. ~ , små lapper med alle mulige tegn. ~~~ ~~~ ~~~ EN NATION AF LØGNERE ~ Livet går videre jeg var omkranset af menneskesolen. ~ , tak for dine knive i ryggen tak for en solstrålehistorie i skyggen. ~ Willy løfter numsen over campingblusset, ~ (alvorlige?) ~ EN STOR HVID ALUMINIUMSFARVET KVAJESTEN ~ Kloden dobbelt som to sole i et otte-tal. ~ Sebriel ~ Jeg er trylledrikken. ~~~ ~~~ ~~~ Slægtstræet har sin rod i nåden fontæner store som flasker ~ , den tavse rosendugdråbe eksploderer nu, ~ En tavsheds tumult! ~ , alting er genkendeligt selv i kontrapunkt. ~ , det rigtige menneske findes ikke det normale knapt nok der findes kun grader af sindssyge, ~ Når den sorte Neon dør står den lodret i vandet. ~ , hvis jeg havde skrevet de tanker ned jeg havde da jeg gik på Røllikevej, ~ Min far er af den mening at hugorme er bedst i sprit.

~

Paraplyer og brosten

elsker med regnen

dit tonefald.

~~~ ~~~ ~~~ Opløsningspoesi ~ Helvede kan godt være lyst i et andet sprogs favør. ~ Mirabellekorset fik sin jordekløft. ~ Her har du en pose hænder men tror du da for fanden du kan gøre med dem som du vil. ~ Skyggerne forsvinder ind i gnavernes nat korset så dig bjæffe af en kastevind. ~ , tonesætter umælende ringe i vandet; ~ , fintrevet negl drysset ud over arbejdsdag næsten som krymmel på toppen af en softice. ~ I kunsten er uheldet transformeret til det gode. ~ Det er munden under en vind af blade tag bladet fra munden og vinden hvirvler over vandet i munden forstår du dit ansigt er skov bund slynget udad i stød. (så ensomt dit mundvand som et moderbillede stillet op ad et hjørne), ~~~ ~~~ ~~~ I det mentale felt er kønnet underordnet Matematik befatter sig ikke med godt eller ondt. ~

Blodfrugter fandt et bryllup

at åbne.

~

Blæksprutten er inde

i dit hoved som oceanet

du holdt i en kop.

~

, dit ansigt er noder dechiffreret.

~

En skive så tynd at Hiroshima blir seende.

~

Lommen

, mørke snerlebukser blir åbnet med stjernesakse.

~

Sæt altid stor

i betydningen

mere åben

ellers er

stor mindre

end næsten

intet.

~

Der er bestemt en slags

stormasket hegn

imellem

drøm og perversion.

~

Halsen i galskabet

udstrakt som

en ordinær

NielsenJensen

først din så sin

så indianerlupin.

~~~

~~~

~~~

En smugler ler i smug.

~

Maria Magdalene

Madeleine McCann

Kaspar Hauser

Natascha Kampbusch

~

De er her endnu

~

Jeg er den stille pige jeg

er den stille pige du

tog til dig i 1929.

~

Hovedpinen er tidszone.

~

Jeg er den melankolske nisse

i den dunkle belysning triller

et hjul over vil du

ikke længere kunne se

andet end neonblåt

fodgængerfelt.

~

Det falder mere dovent

fra de faldefærdige heste.

~

Fuldmånehejrens skrig over Kvickly

En blodprop af krammedyr.

~

Pets elektroniske

fingermissiler

i psykopatens lomme

flammepaddens

indkøbsvogn på nakken

af en panserværnsraket.

~~~

~~~

~~~

Hvorfor var der ingen

der bad om et stykke papir

hvor kun krussedullerne

var aftegnet.

~

De døde grise hænger

ud af vinduerne

i en selvkørende

forstads mobile.

~

Jeg har altid og til enhver tid

forelsket mig i tavshed;

tavshedens dybe stemme

men ikke tavsheden

som sådan

mere den dybe stemmes

efterklang af tavshed.

~

~

Øret fylder nudansk ordbog med suk

hver dag gisper hvert bogstav efter duft

jeg ser mig selv banke på en dør

med et endnu uskrevet manuskript

et spinkelt strå i det strammeste sæt

bare for at nogen kan slå en streg

henover alt der skiller mig ad.

~

Himmelsværdet står så blankt

i den stille brise.

~

Er frøerne skakbrikker

på dammens bund.

~

Du tog imod alle mine vuggende skridt.

~

Betula Corona

~

Jeg kan faktisk godt fryde mig over

at regnen gør det våde vasketøj

endnu mere vådt

så er der alligvel

en smule retfærdighed til.

~~~

~~~

~~~

Privat praksis

på græs:

~

Emaljehvidt, ~

Talibankartoffel

~

Overføringsbånd:

~

Oktobers bier er dovne

derfor går hankokkerne i kloster

deres små uudfoldede blomster.

~

Haglhøns.

~

, i dine øjne konverteres flammesort i blod og offerlår. ~ Saturn står på hans skulder som en tydelig solsort på skrænten. ~ Mennesker uden hænder hænder uden hjerter trafikken er et blodkar du vågner til. ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ .

¨¨¨ Si rugen dens imunslag det ranede gods er indeni den nære rugmark viser fluorgebis og hunde gennem årets mørke drøje en jødisk gud til salg den greb et ærme mosbegroet fisk det nåede aftensolens boblen hvor alle bildæk sov tusindenige under birke. ¨¨¨¨

M.M.

~~~~~~ Jeg blir gemt i en vandviadukt hvori politiet vasker deres uniformer. ~~~~~~

... Og avakuul tossan jabsi noo ejnesch moskin mejal schlod mie i eschja ovakuul iglod udschad isben kja jaobt jalob jienschusa tedub wotka eivtsratschan tediirp jami jasti-tjavs xeseben ise eschi schan esto xissur jienschusan. ...

. Du skal skrive dig ud af et sort hul som er så stort at det har slugt alle dine ord. .

Bar selv - barsel

Det har i flere årtier fra forskellige sider og på forskellige måder jævnligt været fremsat, at fædre i højere grad burde tage del i barselsorloven - både som en ret og som en pligt. Man glemmer blot efter min mening i den forbindelse - d.v.s. i ligestillingens hellige navn, at fædre og mødre på væsentlige og grundlæggende områder ikke kan sidestilles i forhold til det spæde barn; omend det set fra spædbarnshøjde rimeligvis nok er sådan, at et forældrepar på en vis måde udgør en enhed. Spædbarnet er pr. natur netop endnu et enhedsvæsen, derfor. Den væsentligste forskel på moderens og faderens rolle i forhold til deres nyfødte er, som jeg oplever det, at moderen så at sige hyller barnet med sin egen organisme og med sit væsen - ikke bare under svangerskabet - men også i tiden umiddelbart efter fødslen, (imens det fædrene måske i højere grad har betoningen på noget så udefinerligt som kreativitet og leg, der i bedste fald skaber det frirum, forholdet kan leve i?); og man vil f.eks. ikke kunne argumentere med, at modermælks-erstatning vil kunne udjævne denne forskel i absolut forstand. Modermælken er specifik - beregnet til netop dét lille nye væsen - givet fra og gennem netop dén bestemte moder. Dette er alene moderens domæne, og man ville lyve, om man ville sige, at det blot kunne omarrangeres, ved at moderen udmalker dagrationer, da dette under alle omstændigheder blot er at regne for en nødløsning, (sådan som dagligdagen jo til fulde i.ø. ofte er skruet sammen). Faderens rolle er og bliver derfor en noget anden; ihvertfald og idéelt set og i det mindste - i barnets første ni levemåneder. Dette, mener jeg, i.ø. på en vis måde underbygges af en undersøgelse Københavns Kommune (refereret iflg. Information af 4.9.07) har fået foretaget. Ifølge denne undersøgelse er fædres fravalg af barslen i højere grad bestemt af utryghed ved at skulle gå alene hjemme med barnet - end det er bestemt i rent økonomiske årsager, (sådan som det ellers tidligere ofte har været anslået). Jeg spørger: Hvorfor skal mødre og fædre presses ind i hinandens respektive opgaver i forhold til deres børn? Hvorfor bliver familien ikke set som en enhed - sådan som spædbarnet ellers fænomenologisk vel nok må opleve det? Hvorfor handler barselsorloven ikke om barnets tarv? At opfostre et barn kræver psykisk og fysisk overskud. Jeg tror, at det er derfor, at barnet har sat TO mennesker stævne. Således skulle der i højere grad rent bogstaveligt tales om forældre-orlov, d.v.s. forældre og børn bør have barslen sammen og dermed på samme tid. At en evt. fremtidig undersøgelse så måske vil vise, at også dette arrangement er fædrene i en vis udstrækning ikke hundrede procent stemt for, bør derimod ikke være retnings- eller udslagsgivende. Det vil tage tid at vende sig til tanken, at man som par kan supplere hinanden, at man kan have forskellige roller, at man hver især har noget at byde ind med, således at man som enkelt-individ ikke behøver at bilde sig ind, at man skal være et supermenneske, men at man netop er et par for at være der begge to - med hvert sit bidrag til den enhed, barnet under de givne omstændigheder oplever sig ét med.

*HVOR MANGE RYGGE KAN DE VENDE MOD DIG*

... Digte i kim hedder Niels Franks anden digtsamling, som udkom i 1986 - med det karakteristiske Johannes Holbek maleri Planten brugt som forlæg for omslaget. Netop et digt fra den samling genkaldte jeg mig, da jeg tidligere i år læste et interview med Niels Frank i Informations week-end sektion Refleks [Information 12.-13. maj 2007 ::: 'I Danmark skal kunsten altid gøre nytte' af Karen Syberg]. I interviewet får Frank nuanceret givet udtryk for bl.a. litteraturens veje og nødvendige vildveje, og jeg kan kun være enig, når han indirekte betoner det kunstneriske hvordan fremfor nyttetænkningens hvad. * Men det var følgende slutpassage, der førte mig tilbage til Franks egen digtning fra midt-firserne: Det er da meget fint, at selv små, nye digtsamlinger bliver anmeldt i Danmark, men det betyder også, at enhver ny digter allerede bliver en 'del af dansk litteratur'. Det bliver svært ikke at forestille sig, at man skal igennem systemet. I USA passer digterne langt hen sig selv, hvilket har den betydning, at de får lov at radikalisere sig. I Danmark skal de straks tænkes ind i en større ramme af 'dansk litteratur'. Franks debut-samling Øjeblikket fra 1985 samt opfølgeren Digte i kim - fra det følgende år - fik en god portion opmærksomhed og ros. Allerede i opfølgeren skriver han på side 19: [...] Nogen står bag dig og siger at du skal skrive om dem Deres fingre følger din ryg til armene bryder frem og slår vandet væk Hvor mange arme skal gribe fat i dig før du ser at lyset er slukket [...] Allerede her synes Frank at være bevidst, om det han 21 år senere giver udtryk for i Refleks. Efter disse to samlinger ændres hans digte da også - omend ikke radikalt så dog ihvertfald betydeligt. Den følsomhed, digtene i de to første samlinger er udtryk for, vil ikke omklamres eller holdes fast, derfor ændres de efterfølgende skriftspor. Noget jeg - med min forkærlighed for netop de to første samlinger - har ærgret mig en del over ~ men nu ser nødvendigheden bag eller af. Det er som om Niels Frank ikke - p.g.a de provensielle omstændigheder - kunne gå rent videre fra sit oprindelige udtryk - men måtte slå ind på en omvej//vildvej. Omend han vel selv fra sin skriveposition må opleve, at han netop er nået ind til et renere, mere ærligt udtryk, idet han har skullet forholde sig til, at hans første digte fra start af nærmest var fin-litterært kanoniserede, og han derved for at forblive ærlig ikke måtte opholde sig ved dén ene sande vej en sådan tidlig kanonisering ellers kunne friste til, men måtte vælge tvivlens mange (vild)veje. Det er således ikke digterens poetiske udgangspunkt, der danner skole, men hans efterfølgende bestræbelser og refleksioner. Således har Franks digtning også gennemgået en almenmenneskelig bevidstheds- og verdens- udvikling. Det er kunstnerens lod (at forsøge) at bane nye stier, ikke at opholde sig ved det én gang kendte. Hvordan ville Niels Franks digte anno 2008 mon have været, om hans digte anno 1985/86 - i stedet for rivende velvilje - havde mødt hård kritik eller sågar total ignorance? *

hip hip hip

* Oskar Jensen 101! *

* Jeg husker alle tårerne i dit ansigts skygge ahornens dulmende tunge af sødmefuld saft jeg husker de lægende urter påkrævet jordens mægtige sug dine listige smil når du drog en linje fra en fremmeds alsyn ud gennem de luftige vægge mellem alle tiders skrig og de sidste sekunders omskiftelige jeg. ...

* Det genopståede Irmgardz ::: Irmgardz 2.0 barsler med sin første post-irmgardz skive her. *

Jeg kom blå farve i vores trylledrik! Alle de, der har drukket af den, har blå tunger!

Om små tre år folder kronbladene sig indad i den spiral mit liv er. Måske er det det jeg er begyndt at forberede mig så sagte på - ved en retrospektiv gennemlæsning af Asterix - fra fart og tempo-serien. Det er (stadigt) sjovt at læse dem på 35 års afstand. De er med deres gammelkloge finter og anarkistiske stikpiller både skrevet til en dreng på tolv, der netop har holdt sin første (EF-modstands) tale, og til en aldrende ditto. I dag er jeg kommet til album nr. otte og ni. Og netop album otte *Asterix OLYMPISK MESTER* må i lyset af sommerens cykelru(t)setur siges at være forud for sin tid. Allerede side 15 siger gallerstammens høvding Majestix: "Med vores trylledrik ta'r vi nemt sejrskransen hjem - jeg hader osse tilfældigheder i sportslivet". Men som i vore dages spindoktor dagligdag således er alt også relativt i tegneserieuniverset; hvorfor galler-druiden Miraculix på side 47 da også kan udtale: "Jeg anklager alle nummer etterne for at være dopet med trylledrik!" Asterix OLYMPISK MESTER - et fart og tempo album udkom her hjemme i 1972 --- og figuren Asterix er på en måde en gallisk afart af Odysseus; han og druiden Miraculix er de to tegninger, der gør, at de øvrige karikerede macho-dinosaurus-mands-typer fremstår endnu mere karikerede - og dermed latterlige. Imens Miraculix, Asterix & Obelix på sin vis og groft skitseret udgør en trefoldighed af visdom, intelligens og livskraft. Da Asterix udkom i begyndelsen af 7o'erne kunne temaet det store romerrige - imod det lille (men uovervindelige !) gallerrige i lyset af EF-afstemningen i Danmark godt opfattes som en aktuel politisk satire. I dag synes "det lille *gallerrige*" at være opslugt og overhalet indenom i mange henseender.

... "VEL HAR I SEJRET OVER OS OG VORE FORBUNDSFÆLLER RENT MILITÆRT, ROMERE, MEN EEN ALLIERET HAR VI BESATTE ALTID PÅ VOR SIDE: LATTEREN! FØR ELLER SIDEN DØR ALLE SELVHERSKERE - OM IKKE AF ANDET, SÅ AF GRIN!!!" Asterix ...

?

.... WTC7 .... ? .... ? WTC7 ... ??? ? og i dag er statsministeren angiveligt blevet interviewet angående den danske deltagelse i krigen i Irak; interviewet bringes i morgen i EB. ...

... ... hvis I er samfundet så er dét jeg laver samfundstjeneste. Jens ...

... En digtsamling er sådan noget man ikke kan bruge til noget. Wilfred. ...

Reklame

Remmer & Co ...

Annonce

Peter Laugesen bøger sælges; alle er 1. udgaver: Blækpatroner (fra Turell's privathjem) Åens Skrift (fra Turell's privathjem) Hamr & hak (fra Turell's privathjem) Guds ord fra landet Artur på genfærd Gallen~Kallela Barnetro Indianer Joes vandskål Vindens tunge Nattur Pow Frø og stængler Anarko Tika Det er kun en måne af papir Himmel Kærlighed Frihed Dobbeltskrift (2. udgave, 1. oplag) interesserede kan henvende sig til: claus@beatnix.dk tlf.: 20 82 35 24

... Dimitrij Prigov † ...

... Forelsk dine aftener som aldrig før mærk de formerer sig til millionbøf i et falkeblik dine varmluftsæoner er ovre før du ved af det bymørket kalder transformatorlynet sit korpus hvert møgfald bærer sin findeløn på ryggen som møllevinger dyppet i et giftdepot normerne opsiger uden varsel mapper fulde af misbrugte ord sådan som disse sætninger kaster paranoia gennem gardiner du selv har syet af faldskærmssilke i et blidt farvel. ...