Bar selv - barsel

Det har i flere årtier fra forskellige sider og på forskellige måder jævnligt været fremsat, at fædre i højere grad burde tage del i barselsorloven - både som en ret og som en pligt. Man glemmer blot efter min mening i den forbindelse - d.v.s. i ligestillingens hellige navn, at fædre og mødre på væsentlige og grundlæggende områder ikke kan sidestilles i forhold til det spæde barn; omend det set fra spædbarnshøjde rimeligvis nok er sådan, at et forældrepar på en vis måde udgør en enhed. Spædbarnet er pr. natur netop endnu et enhedsvæsen, derfor. Den væsentligste forskel på moderens og faderens rolle i forhold til deres nyfødte er, som jeg oplever det, at moderen så at sige hyller barnet med sin egen organisme og med sit væsen - ikke bare under svangerskabet - men også i tiden umiddelbart efter fødslen, (imens det fædrene måske i højere grad har betoningen på noget så udefinerligt som kreativitet og leg, der i bedste fald skaber det frirum, forholdet kan leve i?); og man vil f.eks. ikke kunne argumentere med, at modermælks-erstatning vil kunne udjævne denne forskel i absolut forstand. Modermælken er specifik - beregnet til netop dét lille nye væsen - givet fra og gennem netop dén bestemte moder. Dette er alene moderens domæne, og man ville lyve, om man ville sige, at det blot kunne omarrangeres, ved at moderen udmalker dagrationer, da dette under alle omstændigheder blot er at regne for en nødløsning, (sådan som dagligdagen jo til fulde i.ø. ofte er skruet sammen). Faderens rolle er og bliver derfor en noget anden; ihvertfald og idéelt set og i det mindste - i barnets første ni levemåneder. Dette, mener jeg, i.ø. på en vis måde underbygges af en undersøgelse Københavns Kommune (refereret iflg. Information af 4.9.07) har fået foretaget. Ifølge denne undersøgelse er fædres fravalg af barslen i højere grad bestemt af utryghed ved at skulle gå alene hjemme med barnet - end det er bestemt i rent økonomiske årsager, (sådan som det ellers tidligere ofte har været anslået). Jeg spørger: Hvorfor skal mødre og fædre presses ind i hinandens respektive opgaver i forhold til deres børn? Hvorfor bliver familien ikke set som en enhed - sådan som spædbarnet ellers fænomenologisk vel nok må opleve det? Hvorfor handler barselsorloven ikke om barnets tarv? At opfostre et barn kræver psykisk og fysisk overskud. Jeg tror, at det er derfor, at barnet har sat TO mennesker stævne. Således skulle der i højere grad rent bogstaveligt tales om forældre-orlov, d.v.s. forældre og børn bør have barslen sammen og dermed på samme tid. At en evt. fremtidig undersøgelse så måske vil vise, at også dette arrangement er fædrene i en vis udstrækning ikke hundrede procent stemt for, bør derimod ikke være retnings- eller udslagsgivende. Det vil tage tid at vende sig til tanken, at man som par kan supplere hinanden, at man kan have forskellige roller, at man hver især har noget at byde ind med, således at man som enkelt-individ ikke behøver at bilde sig ind, at man skal være et supermenneske, men at man netop er et par for at være der begge to - med hvert sit bidrag til den enhed, barnet under de givne omstændigheder oplever sig ét med.