Pernille Rosenkrantz-Theil som demokrati- og menneskerettigheds-krymper

En privat dagpleje (som vel må anses for at være en virksomhed af almennyttig karakter) bestående af 3 dagplejemødre af muslimsk overbevisning offentliggør bekendtgørelse om, at de kun vil tage børn ind af muslimske forældre; kunne man tænke sig, at dette kunne være lovligt; nej, helt sikkert ikke. Det samme gælder om 3 vaccineglade dagplejemødre fra en privat dagpleje bekendtgør, at de kun vil tage imod børn af forældre, der går fuldt ind for det af staten anbefalede vaccinationsprogram. Menneskerettighederne gælder for alle børn. Jeg kan ikke se, hvordan en privat dagpleje vil kunne gradbøje menneskerettighedskonventionen. Også selvom de selv kan vælge, hvilke forældres børn, de ønsker at passe, så kan de ikke på forhånd opstille en forskelsbehandling, der begrundes i divergerende overbevisning. Det er alle steder i samfundet at den europæiske menneskerettighedskonventions og FN's børnekonventions krav om, at mennesker ikke må diskrimineres, er gældende.

Og må det tilføjes, hvis Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker at indføre en sådan statsgodkendt forskelsbehandling, ligger det vel i sagens natur, at hun så først sørger for at få Danmark skrevet ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN's Børnekonvention samt får ændret  ordlyden i Lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race m.v fra 1987.

   

Klodens klima:tidernes morgen

Vi er ikke isolerede fra jordkloden; vi er en del af den; selvom der ikke findes en knogle, der kan bevise det, er jeg af den overbevisning, at menneskeheden og jordkloden har delt nøjagtigt den samme vugge. Hvad er vi mennesker - andet end jordklodens nervesystem? Før jordkloden blev jordklode, var den noget andet. Og det var vi også. Men vi var det sammen. Ligesom vi den dag i dag er forbundne – som cellerne i min krop er forbundne med mig. Menneskets handlinger er udtryk for menneskets moralske stade. Menneskers manglende moral afstedkommer katastrofer. Det er der mange store fortællinger om. Omvendt afstedkommer store og øgede naturkatastrofer en stadig voksende bevidsthed om nødvendigheden af moralsk vækst.

Maj måske maj eller maj

Så længe jeg ikke ved, at noget er sket, at et barn eller måske to børn døde på en bestemt dag - et bestemt tidspunkt eller to - kort efter hinanden bestemte tidspunkter - ved nogle helt sikkert særlige omstændigheder, så kender jeg heller ikke sandheden om disse særlige omstændigheder; men den dag, kendsgerningerne kommer til mit kendskab, vil jeg opleve sandheden som både en forklarelse og et chok, at disse to børn var familie, jeg senere i livet indgik andre relationer med, hvoraf ville følge yderligere spørgsmål om livets gådefulde sammenhænge.

19 komponister

Bizet
Busoni
Massenet
Dagomitskij
Delibes
Enescu
Reger 
Rorem
Elgar
Górecki
Kalinnikov
Coates
Cui
Silvestrov
Smetana
Spohr
Henze
Taneyev
Teodorescu-Ciocănea

:::

Der er intet fast holdepunkt i mediernes nyhedsstrøm; menneskeheden har brug for at udvikle nye sanser til at erfare sandhed, skønhed og kærlighed med.

:::

Imens du venter på det eller den, der har taget ophold i ikke-tid og ikke-rum

går tiden, blot ikke i ikke-tid og ikke-rum. For den, der opholder sig i ikke-tid og ikke-rum, sker tiden først, når vedkommende ikke længere opholder sig i ikke-tid og ikke-rum. Så er den eller det som nyfødt. Og selvom der ingen ting er sket, så vil mødet med tiden, der kommer, alligevel bringe det frem som var gemt i forvandlet form. Billedlig talt ligesom larven der opløser sig til tilsyneladende intet i puppen for senere at komme til verden som sommerfugl eller guldsmed.

:::

Da Per Kirkeby

gik igennem sin paifang

brød lyset frem.

TO DIGTE

 Slagtryk: To digte : 18. februar 2019.

:::

Tre linjer der giver så megen logisk mening:

tiden går/ mens jeg ser/ den komme.

Tiden bevæger sig fra fødsel til død.

Men den bevæger sig også fra død til fødsel, som en tid, der går mig i møde, (og en tid, jeg går i møde.) Tiden kommer hele tiden.

Det er fra de to indgange, som også begge er udgange, at tiden bliver mulig at erfare.

Før og efter tidens bevægelser er der imidlertid kun ikke-tid og ikke-rum.

:::;:::

Charal feirafeitaum hifei taus 
feira taushivutauhid chauhi tau rachal
tauchalegrohitaus grachara-tschaticha
chatau neuf hitauhitaus bipifeirachalli
taulunzhi tauspimbu fei.

:::

Chatauruskinhi  bifeichafei  hibi  feifeichatauhi  
feichahicha  bifei  fei   fei  rascha  chatau ra chatau

tauhi

chatauruskinhi feichahicha bifei fei fei rascha chafei rascha chatau tauhi

chatauruskinhi feichahicha pifei fei fei.

16 komponister

Adams
Anderson
Bo Eriksen
Mechlenburg
Muhly
Navarro-Alonso
Lang
Lindberg
Lohse
Reich
Rihm
Greenstein
Corigliano
Whitacre
Vico
Tegnér

19 komponister:

Badalamenti
Barry
Mancini
Morricone
Ligeti
Goodiepal
Komeda
Korngold
Fuzzy
Johánnsson
Vangelis
Williams
Zimmer
Schneidermann
Shore
Horner
Høeg
Tailleferre
Tiomkin

Klimavenlig

Løkke til landbruget: I skal være mere klimavenlige.

Rockerlederen til sine bandemedlemmer: I må ikke slå dem så hårdt i ansigtet.

11 komponister:

Barret
Maia Ciobanu
Dediu
Flynt 
Gilmour
Waters
Wright
Weir
Satie
Higdon
Teml

16 komponister:

Pálsdóttir
Brandenburg
Alberg
Bech
Maria Anna Mozart
Moseholm
Dalsgaard
Riis
Fabricius-Bjerre
Groth
Sanderhoff
Sebastian
Stentoft
Heinesen
Hoydal
Toksvig

13 komponister:

Pärt
Björk
Mainka
Makarowa
Matsushita
Gunning
Stoianov
Vlad
Hisaishi
Talbot
Taubert
Tanguy
Tscherepin

19 komponister:

Paganini
Balakirew
Bentzon
Berg
Borodin
Bruch
Mahler-Werfel
Neruda
Lutyens
Riley 
Rimskij-Korsakov
Franck
Gounod
Kjui
Orff
Saint-Säens
Segerstam
Hartmann
Theodorakis

Palsvig om 5G:

       Mange insektarter forsvinder pt fra kloden og især fra vores del af kloden. Kunne det forhindres?

Mads Palsvig om faren ved og alternativet til 5G mikrobølgestråling:  

Fakta

"Supermarkeder snyder dig for rabatter", er overskriften på en artikel i dagens BT-Metro (tidligere Metro-Xpres).  En Anita Bloch citeres for at sige: "Jeg kan blive helt gal over det, for det sker uge efter uge. Det er irriterende, at man er nødt til at tjekke kvitteringen. Men man ved, der er fejl på." Jeg kan kun være enig med Anita Bloch. Jeg har i en lang årrække lagt en pæn del af mine indkøb i den samme Fakta butik og har altid tjekket kassebonnen. I begyndelsen var der fejl næsten hver eneste gang. Med årene er det blevet sjældnere, men dog ikke så sjældent, at jeg ikke finder det nødvendigt, altid at tjekke kassebonnen. Det samme har jeg ikke oplevet andre steder. I Føtex og Rema1000 fx har jeg aldrig oplevet, at kassebonnen ikke stemte. Og i Kvickly har det været yderst sjældent, at bonnen ikke stemte. Men i dag - netop i dag, hvor BT-Metro har publiceret ovennævnte artikel, går jeg så ind i Fakta, hvor jeg plejer at handle; udenfor er der en bod med økologiske spiseæbler, der er sat til salg for 15,- kroner pr pose, hvilket gør, at jeg vælger at tage en af poserne med i mit indkøb. Indeni butikken kan jeg så se, der hvor æblerne er, 6 store økologiske spiseæbler i en bakke og nedenunder et prisskilt, hvor der står 16,- kroner . Mine børn spiser gerne mange æbler, jeg tager derfor også denne bakke med i mit indkøb. . . Fremme ved kassen bliver de 6 store økologiske æbler så slået ind til --- 24,- kroner. Jeg reklamerer derfor for købet og siger, at nedenfor den pose æbler, jeg står med, er der et prisskilt, der siger 16 kroner. Kassedrengen siger så: "Jamen, sådan fungerer det ikke. 16 kroner er jo for madæblerne." Vi går hen til æblerne og han peger på madæblerne, som ligger et stykke til venstre over prisskiltet med de 16 kroner. Da jeg indvender, at prisskiltet jo slet ikke står nedenfor madæblerne, skifter medarbejderen standpunkt og siger:" Jamen skiltet peger ned mod æblerne nedenfor skiltet." Æblerne nedenfor skiltet er den samme sort og samme slags indpakning, som de, der udenfor butikken er sat til salg for 15,- kroner. Det indvender jeg. Men idet medarbejderen snurrer rundt, siger han: "Jeg kan give dig pengene tilbage, det er det, jeg kan". Hvortil jeg siger: "Jamen, jeg synes så du skal se at få placeret prisskiltene korrekt". "Du kan få pengene tilbage", vedbliver han. Hvilket får mig til at replicere, at det så også bliver sidste gang jeg handler dér. Og sådan bliver det. Efter i mange år at have levet med, altid at skulle tjekke bonnen i Fakta, men aldrig før oplevet at blive mødt med en lignende arrogance. Jeg kan ikke engang klage over vedkommende medarbejder, da foregående ekspedient ikke har været tjekket ud, og der derfor står hendes navn og ikke hans på den bemeldte kassebon. Farvel Fakta på Randersvej i Silkeborg - jeg kommer ikke til at savne de mange trælse bonner.

Statsgodkendt knægtelse af ytringsfriheden:

               Om Papes anslag på ytringsfriheden i Danmark:

         Om Påvirkningsloven: 

Arne Herløv om NYSPROG:

"Aviserne skriver, at Fogh foretog "stramninger" i de oplysninger, han gav Folketinget. Han sagde det modsatte af det, der stod i de oplysninger, han havde. Han løj.

Pape siger, at hans lovforslag om indskrækning af ytringsfriheden er en "præcisering" af indholdet i den gamle lov. Den nye lov siger præcis det modsatte af den gamle. Han lyver."

                           Arne Herløv Petersen på facebook 5. februar 2019

Formodninger, skøn og antagelser:

 Farlig gennemgang af HPV-vaccination til drenge.

"De sorgløse er nyttesløse for revolutionen"

Et legitimt standpunkt - som nok har noget for sig. Men er det sandt? 

Der er eksempler på velnærede mennesker, der ikke var nyttesløse for revolutinen; Marx og Engels fx som de mest iøjnefaldende - var ud af rige slægter. Marx' senere smalhals var vel mest af alt et valg han tog.

Marx' svigersøn, som også var kommunist og læge, havde iøvrigt ganske interessant som sit motto:

ARBEJDERE I ALLE LANDE - HOLD OP MED DET!

Paul Lafargue var svigersønnens navn:

Det med at være 'nyttesløs for revolutionen' minder mig mest af alt om anarkisterne i Århus, der ikke ønskede at hjælpe mig med at sætte 700 plakater op af Schlütter i naziuniform, mest af alt fordi de synes, at det var noget alt for fint og dyrt tøj, jeg gik i. Kommunisterne i Spartakus tænkte mindre på tøj-uoverensstemmelser og mere på, som de sagde, at det var godt at Schlütter kom til magten, for så ville det gå hurtigere med revolutionen. De fik en anelse ret - for under Schlütter var Danmark så tæt på en generalstrejke, som vi overhovedet har været i fredstid.

MEN det var immervæk de kommunistiske tillidsmænd, der fik afblæst genralstrejken. Ingen ved, hvor vi havde været i dag, hvis de havde tænkt mindre på søgnehelligdagsbetalling og mere på revolutionen.

:::

Myrevejens

forladte gelænderlys

natten oppefra.

~~~~~

Floder i byer

sovende åndedrag

blafrende faner.

Pension til de tidligt nedslidte:

Tidligere pension til de nedslidte - er noget, som nu bliver foreslået af to folketingspartier - her på randen af et valg. Men der er allerede en ordning for de for tidligt nedslidte; ordningen hedder Senior førtidspension. Den er der ca. 300 om året, der bliver tilkendt. Ikke et overvældende antal; hvilket kunne tyde på, at ordningen er for svært tilgængelig, da det jo må formodes, at antallet af nedslidte ligger væsentligt højere.

Hvorfor sørger politkerne ikke bare for, at den allerede eksisterende ordning kommer til at fungere efter hensigten!

Fordelen ved at lave en ny ordning er, at den kan bruges som argument for og løftestang til at hæve den generelle pensionsalder, da ordningen jo ud fra sin egen logik skal financieres. Når ordningen så i praksis går hen og bliver lige så utilgængelig som den allerede eksisterende ordning, har folketingspolitikerne sikret flere midler til statskassen. Dermed kan de 

1) hæve deres egne lønninger, ministerpensioner samt pensioner til afkom 
2) mindske den tid der skal til for at få ministerpension, således at flest muligt af vennerne kan blive forgyldt.


Men hvorfor tage det som et gudsgivet axiom at fx 10 procent af befolkningen, når de opnår en bestemt alder, på forlos er beskikket til at blive nedslidte? Kunne det måske her være en bedre og mere givende idé at forebygge? Hvad om de seniorordninger, som visse firmaer har indført i ganske vist mindre skalaer  - med tildelte seniordage (valgfrie fridage som øges med stigende alder) - blev indført i hele samfundet. En slags gearskifte eller omstilling til den senere permanente pension. De fleste læger ville nok skrive under på, at det ville være mest helbredsbefordrende med en sådan omstillingsperiode.

:::

DROWNINGSTREET :