Frifindelse

Den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline er kendt for at skrive personlige bekendtskaber ind i sit skønlitterære virke, men at gøre det på en sådan måde, at mennesker, som der er forlydender om, har været søde og rare overfor Céline i virkeligheden, fremstår som deres modsætning i Célines værk; altså ondskabsfulde og perfide. Céline opholdt sig en tid i Danmark og havde naturligvis ikke meget godt at sige om landet og ikke mindst dets befolkning. Det kan vi jo så vælge at oversætte, som vi vil. Men om Céline har været en tur på Fejø, ved jeg ikke.

Hvilket jeg blot skriver som optakt til udfaldet af den dom, der i dag kl 13:00 blev afsagt i tvisten som en Fejø borger havde anlagt mod forfatteren Thomas Boberg, romanen Insula og Forlaget Gyldendal. Den sag burde have været tabt på forhånd og er det da også nu. Når jeg tænker på Claus Beck-Nielsen sagen fra 11. marts 2011, hvor roman-lighed med navngiven dansker var langt mere konkret og hvor sagen ligefrem blev proklameret til at være en sag om identitets-tyveri. Dér blev der også tale om en frifindelse!

Nå, men tillykke på litteraturens fortsatte eksistens' vegne! 

 

Om medielede

Stig Ekkerts skriver angående de statsstyrede beredskabsorganer DR & TV2:

"Jeg er journalist og ser stort set ikke længere danske "nyheder"....

Jeg tror ikke danskerne er nyhedstrætte uden grund....mon ikke fraværet af den ægte kritiske journalistik, den hedengangne fjerde statsmagt, der stillede kritiske spørgsmål til Statens håndtering af hvad som helst....nyligt krigen i Ukraine og ikke mindst Covid.

Jeg var selv impliceret i færdiglavede udsendelser på TV2 om håndteringen af Covid i Danmark der pludselig blev bortcensureret af ledelsen.

Det skete, fordi ledelsen af DR og TV2 ved "henstilling" fra regeringen besluttede, at bakke fuldt og helt op om regeringens håndtering af covid. Medierne skulle ikke bidrage til kritik og panik i samfundet, ved at stille spørgsmål eller påpege alternativer, der modsagde den måde regeringen så Verden på. 

Følgagtigheden er måske ikke mærkelig, da få bider den hånd der fodrer dem. Statsradiofonien og TV2 er direkte offentligt ansatte og skal udvise loyalitet...og de øvrige medier som aviserne .....lever vel også stort set af mediestøtte. 

Jeg savner den "fjerde statsmagt", som var grunden til at jeg i sin tid gik fire år på Journalisthøjskolen....efter seks år på medicin.

Nyheder er blevet til de korrekte meningers parade....uhæderligt, enøjet og kedeligt.

Jeg ser stort set kun vejrudsigt...og finder nyheder fra et udpluk af internationale medier....Japan Times, India, WSJ mv... "

Især i såkaldte krigs- og krisetider bliver medierne anset for en del af beredskabet. Så en given regering skal, for totalt at kunne kontrollere medierne, blot anskueliggøre at vi skam lever i krisetider og medierne skal af en sådan fremsat eller postuleret grund derfor danse fuldstændigt lydefrit efter statsmagtens diktat.

Link til Stig Ekkerts kommentar HER.

:::

I Danmark er det tilladt også for dumme mennesker at udtale sig.

Om racer og raceforskelle og ISÆR tabuiseringen af emnet:

Forstår godt Lars Andersens synspunkt, og ja, det er ærgerligt, at det er så tabuiseret at overhovedet tale om forskellige racers særkender. Det fine Lars Andersen siger, er, at intelligenskvotient intet fortæller om menneskelighed. Derfor kan jeg følgende ikke være enig med hans påstand om, at hvis Danmark udelukkende bestod af mennesker med en intelligens på +140, så ville Danmark være et mere fremgangsrigt samfund, end det er i dag. Tværtimod vil jeg påstå, at en ensidig fokusering på højere intelligens alene lige så vel kan medføre en øget raffinering af ondskab. Mener man, at dette er en fremgang, så har Lars Andersen naturligvis ret.

Jeg forstår således godt den udbredte akademiske forskrækkelse over at tale om raceforskelle, forstår godt den udbredte trang til at lighedsgøre alle individer og instanser i samfundet. Det skal netop ses i lyset af, hvad vi i verden oplevede med nazi-tysklands forsøg på arisk overherredømme.

Men en tabuisering er, som jeg ser det, ikke vejen frem. Dialog er at foretrække. At vi er forskellige, er der intet dårligt ved, så længe vi husker, at alle mennesker har ret til at være på vej, og at der i et højere perspektiv er brug for alle nuancer - alle erfaringer - på vej mod det at være et 'rigtigt' menneske.

Ytringsfrihedens vilkår i Dk:

Ytringsfriheden gælder for en racistisk hadprædikant

men ikke for folk der kæmper for undertrykte tibetaneres rettigheder.

Statsgodkendt knægtelse af ytringsfriheden:

               Om Papes anslag på ytringsfriheden i Danmark:

         Om Påvirkningsloven: 

Religiøsitet .... er et privat anliggende:

Religiøsitet og religiøst tilhørsforhold er efter min mening et privat anliggende, så længe den praksis der foretages ikke kolliderer med et lands love.  Og i Danmark vil dét sige, at man ikke kan praktisere en religion, der anvender vold og tortur som en del af sin religiøse opdragelse. Her under burde egentlig også høre legemsbeskadigelse af umyndige personer, som fx omskæring. Og personligt mener jeg også, at et eventuelt religiøst tilhørsforhold først skulle tages, når man er myndig - at et sådant forhold altså absolut burde være noget, man kan vælge til i frihed, når den tid kommer, hvor man selv kan vælge. Efter min opfattelse er den danske lovgivning allerede sådan, at det endvidere er strafbart at opfordre til vold mod andre, og en sådan paragraf bør være helt grundlæggende. Såfremt Grundlovens religionsfrihed og ytringsfrihed overtrumfer en sådan paragraf, bør det gøres mere præcist i Grundloven, at religionsfrihed og ytringsfrihed ikke giver fripas til agitation for vold og mord. Og at det ikke bare er enkelt personer, der stilles til ansvar for dette, men også de institutioner, der huser, fodrer og føder vold og voldspropaganda. En sætning som, at 'En god xxx er en død xxx', som vi fx for nylig har kunnet høre en tidligere dansk politiker ytre, er efter min opfattelse helt på kant med, hvad der er i orden frit at kunne udbasunere. Men det er i hvert enkelt tilfælde op til domstolene, og i første omgang, når det handler om politikere, det enkelte partis moral, at afgøre, hvor vidt noget sådant er gangbart. Såfremt en præcisering i Grundloven skulle vise sig at være nødvendig, kunne vi i samme ombæring tage stilling til, om ikke det er på tide, at religiøsitet netop bliver dét private anliggende, som jeg her anfører, at det er. Ved simpelthen at adskille kirke og stat helt og holdent.

Men når Grimhøj-imamen Oussama Mohammad El-Saadi

 d. 3. marts i Berlingske, giver til lyd for, hvad han og ligesindede agter at foretage sig, hvis deres ret til at prædike nødvendigheden af vold i den religiøse opdragelse forbydes:

»Hvis de gør det, så er Danmark jo ikke, som du tror. Så er Danmark ikke et frit land, så har Danmark grænser på alle ting. Så værsgo, gør det. Så vil vi bruge vores ytringsfrihed og vise danskerne og vesten, at vi er muslimer. Så vil vi sige se, alle muslimer, se, hvad det er, de gør her, det er snyd, det er et dobbeltmoralsk frit land, der siger en ting, og så praktiserer noget andet,«

så er der det at sige til det, at han tager fejl i, at Danmark er et land, hvor alt er grænseløst. Og det er heller ikke meningen at landet skal være uden grænser. Så længe danskerne i Danmark stadig vil betragtes som - og i realiteten være - en selvstændig nation, skal der naturligvis stadig være konkrete ydre grænser, som indre lovgivningsmæssige grænser for, hvad man kan tillade sig at sige og gøre. Det betyder ikke at vi skal have eller har begrænsninger på alle ting, forhold, handlinger eller ytringer. Det betyder, at der selvklart må være nogle spilleregler, der beskytter både nationen og dens indbyggere mod overgreb og vold, det er jo derfor vi overhovedet har en lovgivning.

Måske verdens dummeste parti:

Faktisk får den nuværende regering topkarakter, når det gælder om at være verdens dummeste parti til at kommunikere. For et land som Schweiz har længe haft regler, der er endda mere vidtgående end de danske regler, og også i Sydtyskland har mindst to delstater indført restriktioner, der går i samme retninger. Men de nævnte parter har ikke været ude med så fordummende og fordømmende paroler, så de tiltag, der dér er indført, er ikke noget, nogen himler op om. Men med den retorik og den strategi den danske regering har lagt for dagen, får de nogenlunde samme tiltag her i Danmark et helt andet fælt skær over sig. Sådan er det når en regering lader sig lede af sin skygge og for at kunne overbevise sin skygge om stadig støtte, prøver at overgå sin skygges svinehundeagtige mentalitet gennem en svinehundeagtig propaganda. Men boomerangen vender tilbage med endnu stærkere kraft, og enten besinder regeringen sig nu, og holder lav profil, eller den tager det videre skridt ad hvilken, der nødvendigvis må indledes klapjagt på personer, der tillader sig at ytre kritik som fx den undertegnede her giver udtryk for. Til dette formål benytter skyggen og dens efter min mening alt for store bagland sig allerede af begreber som 'Landsforræder', 'Pladderhumanist' o.l. - det er jo lige før at begrebet 'Misbruger af ytringsfriheden' også snart kommer på banen.

PIAS FEMMÅNEDERS DEMENS:

      HER:

Fra digter til retoriker:

        Her:

Den frie debat og religiøs dogmatik

Moddemonstration imod en moddemonstration ... Det må jo så være ud fra devisen: jeg vil kæmpe for din ret til at mene det modsatte af, hvad jeg gør. For selve tankegrundlaget/moralen i både koranen og det gamle testamente er noget, jeg synes ikke længere hører en moderne tidsalder til - andet som billeder på en bevidsthedstilstand, menneskeheden som samlet hele forlængst burde have passeret. Det jeg især tænker på er hele grundstemningen: Øje for øje, tand for tand, som jo netop er det modsatte af Love, Peace and Understanding.
 
Men for at bringe et perspektiv i den nuværende situation, synes jeg, det kan være befordrende at bringe sådan en bevægelse som Indre Mission som repræsentant for religiøse bevægelser, der er groet frem i (eller af?) den danske muld. Deres radikale verdenssyn har de gennem tiden måtte nivellere - vel netop fordi, der i offentligheden har været en debat omkring deres hang til at forbyde, hvad andre ellers ville betragte som 'glæder' i livet. Det indre missionske syn har ikke kun været knyttet til Indre Mission, men har været et syn, som har haft en vis magt i det danske samfund. Sådan at det f.eks i min barndom kunne være muligt at forbyde at visse sange blev spillet i radioen (Trilles Øjet i det høje) blot fordi de forholdt sig kritisk til et dogmatisk gudsbegreb.

Der har igennem tiden ikke været noget illegitimt i at protestere højlydt overfor den slags religiøst betonede tiltag; f.eks. har der igennem tiden været heftig offentlig debat imellem abort- tilhængere og ditto modstandere.

En sådan debat kan og skal selvsagt ikke blot foregå i privaten. De religiøse dogmer må, hvorend de stikker snablen frem, være parat til at blive dissekeret i en kritisk debat.

Ønsket er så, at der netop kan blive tale om egentlig debat om emnet, som ikke blandes sammen med subjektive emotioner. Altså med andre ord ~ lad svinehunden blive i sit lænkehus, den har intet at gø for i en sådan debat. En sådan hund er nemlig kun udtryk for anti-religiøsitet, der grunder sig på manglende opdragelse og anstændighed. En anti-religiøsitet, der alene grunder sig i et emotionelt morads, er kun udtryk for et væsen, der oplever fraværet af religiøsitet så truende, at en sådan trussel pr automatik rettes ud mod den eller de, der tilsyneladende har, hvad 'jeg' ikke 'har'. En anti-religiøsitet, der derimod grunder sig på en erkendelse, og på en indsigt i sin egen og verdens natur, kan derimod bedre indgå i en frugtbar og også kritisk dialog angående religiøse dogmers (manglende) berettigelse i verden.

)

I generalsekretærens skygge:

"ROJ TV’s forsvarer har således fået afvist 11 af de 15 vidner, som man har ønsket, herunder formanden for Radio- og TV-nævnet, mens anklagemyndigheden har fået lov at føre alle sine, herunder vidner fra Tyrkiet.

– Der har været en ensidig fremstilling af sagen og det billedmateriale, som er blevet fremlagt er ikke repræsentativt for vores arbejde, lyder det fra Imdat Yilmaz." 

                                      fra Modkraft.dk

Kunstnere er ikke nødvendigvis abnorme afvigere, som ikke befinder sig rigtigt velforvarede i vores virkelige virkelighed

*

Kunstnerisk frihed er den frihed kunstnere har til at anskue, fremstille eller udtrykke virkeligheden i et kunstnerisk perspektiv, det kan være i form af at give det dagligdags et lille twist, sætte det ind i uvante rammer, give historien 'en krølle på halen' --- eller perspektivet kan antage en autonom værkshelhed i nyskabt form. Med den kunstneriske frihed står det altså til enhver tid kunstneren frit for til stadighed at forøge sit værk/sine værker med en merbetydning, man som beskuer ikke nødvendigvis på forhånd ville have kunnet forvente ud fra værkets umiddelbare eller tilsyneladende logik.

(=(

(/)=

(=)(

(=)=

/(==

()=

*()=

()=

*

Kunstens nødvendighed

*

Kunstens nødvendighed ligger i den kunstneriske aktivitets og kunstens evne til at holde en våge åben. I mennesket og i samfundet.

[ }]

Man kan så aktuelt spørge hvori den kunstneriske nødvendighed ligger i at udføre en tegning, der er bestilt af et dagblad med henblik på at håne, spotte og nedgøre et religiøst symbol eller person eller guddom. Hvilken frihed og hvilken nødvendighed ligger der i et sådant foretagende? Præmisserne er jo givet på forhånd, så den kunstneriske frihed er allerede en berammet sådan. Og nødvendigheden ligger vel mest i, at det kan være en kunstners levebrød, at denne udfører bestillingsopgaver i den rækkefølge de tikker ind. Men hvor er den kunstneriske nødvendighed? Den synes at drukne i en ideologisk nødvendighed. 'Det er nødvendigt at vi kæmper for vor ret til at kunne ytre os frit'. Men den kunstneriske nødvendighed er ikke dikteret af ideologi eller andre rationelle forklaringsmønstre.

{]}

Den kunstneriske nødvendighed finder sine løsninger i ofte irrationelle udslag eller indfald. Det er følelsen, der svinger imellem vilje og tanke, det er hjertet, der registrerer blodets kvalitet og deraf skaber sine billeder ind i menneskets drømme, bevidste eller ubevidste i ly af nat og dyb søvn.

*