Allehelgernes

 

Da jeg var barn lavede vi roelygter i efteråret. Omend det var en tradition, var det ikke tilknyttet nogen rite. Tror bare vi har brug for at gå ind i mørket med en tændt lanterne. Jeg husker også høstfesterne som noget virkeligt lys- og glædes-fyldt.

Lanternefester og Skt. Michaelsfesten handler også om at vække sjælens- (lanternefesten) og bevidsthedens- (Michaelsfesten) - lys.

Hvem skal muren mellem os og de døde egentlig beskytte. Måske mest de døde. De skal vide, de ikke kan gå baglæns, at de skal give slip. Men i de korte sprækker der opstår, samler vi brevene op - i form af en afdøds flygtige aftryk af sin skikkelse, som den blev husket og her genset som en fremmed og pludselig besked.

 

:

Svarbrev:

                                   Frausing 18. august 2006

Kære Poul

    Tak for det inspirerende og sprælske spjæt.

I den forløbne tid har jeg ikke været meget hjemme, som du sikkert kan regne ud. Hver dag har jeg, når jeg kom hjem fra min dagvagt, taget turen til hospitalet, og hjem igen hen under midnat. Det er dejligt at gå de sidste tre kilometer hen forbi de mange hvide køer. Om vinteren, når de går med deres pænt store kalve, og stjernehimlen funkler, så er det som at åbne den inderligste side i Lukas Evangeliet. Nu er de kun et tyndt plaster på mine værste bekymringer. Det lille menneskebarn, som du jo ved, hvad jeg ynder at kalde, fordi hun minder mig så grangiveligt meget om Thomas Koppel, kommer nu hjem i sine vante omgivelser. Alt det her, der er sket, er årsagen til mit noget senere svar. Dog skrev jeg jo for tre dage siden et brev til min afí, som netop fylder 100 år. Men jeg kan jo ikke så godt komme til den store fest; hvor gerne jeg end vil, så vil jeg det jo ikke gerne mere end, hvad situationen kræver af mig hér. I nat, da jeg gik ned til stykket, hvor jeg jog alle hestehovene bort (vidste du i øvrigt, at der vokser 5 forskellige hestehove her i landet, de to af dem vokser akkurat lige her, imens de tre andre er meget sjældne  - og hey nogle siger, at hestehov er giftig, det må så være let giftig, for jeg har prøvet at indtage et par dråber, jeg trak ud med sprit, for at smage og mærke, om der er en smertestillende virkning at spore), da stod jeg lidt, og nød at indsnuse den sagte raslen i majsplanterne.  Pludselig kommer en stor ugle lige imod mig med kløerne fremme. Den svævede så lydløst men alligevel resolut imod mig, at jeg først ænsede den i sidste øjeblik, og hastig måtte dukke mig, så den fløj mig ret over manken.

Det glæder mig, at du fortsat har kontakt med søster K. Og at du er på fri fod. Iklædt styrtblødende rød silke! Hæ!

Kærlig hilsen  Robert

På bagsiden er den mønt jo en papirmåne

At udsondre en sådan godhed, der gør, at substansen får nærende substans, det er det, det drejer sig om, at kunne lade moderenergien gå ret igennem. Se hvor de dier af din godhed. Og se hvor lidt næring de finder i den substans, godheden ikke samtidigt udsondres i og over.

Brev af 18. juli 1995:

*

Hvis hvert nye opsyn

med fuglenes positioner

var endnu en nodelinje

skulle dette brev

spille dig en

vinget sonate.

*

* Pavemental brosten med paraplyer vuggende under din jazzede stemme. =(? =(=( (=(= =(=( (=?) *

Kunstnere er ikke nødvendigvis abnorme afvigere, som ikke befinder sig rigtigt velforvarede i vores virkelige virkelighed

*

Kunstnerisk frihed er den frihed kunstnere har til at anskue, fremstille eller udtrykke virkeligheden i et kunstnerisk perspektiv, det kan være i form af at give det dagligdags et lille twist, sætte det ind i uvante rammer, give historien 'en krølle på halen' --- eller perspektivet kan antage en autonom værkshelhed i nyskabt form. Med den kunstneriske frihed står det altså til enhver tid kunstneren frit for til stadighed at forøge sit værk/sine værker med en merbetydning, man som beskuer ikke nødvendigvis på forhånd ville have kunnet forvente ud fra værkets umiddelbare eller tilsyneladende logik.

(=(

(/)=

(=)(

(=)=

/(==

()=

*()=

()=

*

*

Du kan kun læse skriften, fordi du allerede ved, hvad der står.

(=)

(=)

(=)

(=)

()=

(=)'

(=)

(=()

(=)

*

Kunstnerisk trods

*

Det er iøvrigt interessant, at der til tider ved politiske bestillingsarbejder ses, at en kunstnerisk nødvendighed tvinger sig igennem på trods, det kunne vel så kaldes kunstnerisk trods. F.eks. Shostakovitj, der lader den samme ene enkle tone blive gentaget i uforholdsmæssigt mange takter, hvor regimet tror, det er en marchhyldest til Sovjetstaten, imens det i virkeligheden er komponistens intention at sige 'jeg jeg jeg jeg jeg jeg jeg ... etc' Den kunstneriske trods må under de givne omstændigheder naturligvis optræde kamufleret. Noget lignende så man under besættelsen i Danmark - f.eks. i sangen 'Vi er alle i samme båd', som blev fremført af Helge Kjærulff-Schmidt. Jo mere censur et land og dets kunstnere er underlagt, des vigtigere bliver det fælles mellemfolkelige symbolsprog, det bliver så at sige ladet med merbetydning som det labile stemningsleje gør sit til at gøre letopfatteligt for de, der sindsmæssigt har foldet alle antenner ud.

*

Kunstens nødvendighed

*

Kunstens nødvendighed ligger i den kunstneriske aktivitets og kunstens evne til at holde en våge åben. I mennesket og i samfundet.

[ }]

Man kan så aktuelt spørge hvori den kunstneriske nødvendighed ligger i at udføre en tegning, der er bestilt af et dagblad med henblik på at håne, spotte og nedgøre et religiøst symbol eller person eller guddom. Hvilken frihed og hvilken nødvendighed ligger der i et sådant foretagende? Præmisserne er jo givet på forhånd, så den kunstneriske frihed er allerede en berammet sådan. Og nødvendigheden ligger vel mest i, at det kan være en kunstners levebrød, at denne udfører bestillingsopgaver i den rækkefølge de tikker ind. Men hvor er den kunstneriske nødvendighed? Den synes at drukne i en ideologisk nødvendighed. 'Det er nødvendigt at vi kæmper for vor ret til at kunne ytre os frit'. Men den kunstneriske nødvendighed er ikke dikteret af ideologi eller andre rationelle forklaringsmønstre.

{]}

Den kunstneriske nødvendighed finder sine løsninger i ofte irrationelle udslag eller indfald. Det er følelsen, der svinger imellem vilje og tanke, det er hjertet, der registrerer blodets kvalitet og deraf skaber sine billeder ind i menneskets drømme, bevidste eller ubevidste i ly af nat og dyb søvn.

*